LAOS Vietnam Pris kr. Vi har de seneste år gennemført et par rundrejser om året til Laos og Vietnam og fået utrolig positiv respons fra vores gæster. Sammen med vores guide, Eskil Sørensen, der har været bosat i Laos de seneste 10 år, har vi samlet en buket af de tilbagemeldinger, vi har fået fra gæsterne gennem tiden. Det skal på ingen måder virke afskrækkende, men det er vigtig at fortælle om de forskelle I vil opleve i forhold til f.eks. vores rundrejse i Thailand, når turen går til disse fantastiske og mere jomfruelige områder i Østen. LAOS: At Laos stort set har været isoleret fra fremmed indflydelse i adskillige generationer giver et enestående indblik i livet, som det har været levet i Laos i århundreder. Knap 70 % af landet er høje, frodige bjerge, og her finder I også brusende vandfald og ind imellem små bitte landsbyer domineret af bambushytter. Der er den lille bitte hovedstad med gyldne templer, franske indslag, en dansk bager, og den gamle kejserby med sit eventyrslot. Der er grotter og klippetempler og massevis af yndige børn og solskin. Der er risnuddelsuppe hos den lokale fatter, der iøvrigt kender Laudrup og Schmeichel, for han har set EM i ‘92 på nabolandsbyens TV. Der er hyggelige markeder, ingen toge, kun få veje, og normalt er det på floden al trafik og transport foregår – gennem uberørt jungle, forbi folk og fæ – gennem smukke solnedgange og morgendis.
18 dages rundrejse med dansk rejseleder
18.990,Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.990,(Rundrejsen gennemføres ved min. 15 deltagere.) VIETNAM: Der er to ting som kendetegner Vietnam. Det første er landets sublime skønhed. Mellem hav og store floder er et patchwork af smaragdgrønne rismarker passet af små vævre kvinder med koniske hatte som skygge mod solen. Det andet er historiens allestedsnærværenhed. Overalt er der tydelige tegn på de mere end 4.000 års historie. Der er kinesisk inspirerede templer, fransk arkitektur, bombetomter og socialistiske flag. Der er lak, silke, jade, vietnamesiske thehuse og moderne kaffebarer. Der er små gadekøkkener med stor gastronomi og internationale hotelkæder med coca cola og burgere. Vietnam er nemlig ikke mindst kontrasternes land. Fra de meditative rismarker, kører man forbi kilometerlange strande, og videre ind til storbyen domineret af – hvad der ligner kaos. Tusindvis af motorcykler, cykler belæssede med ænder og levende grise, sælgere, internetcaféer i små bitte telte på gadehjørnerne, markeder med farverige grøntsager, hvor hønsefødder flyver én om ørene, og hvor man kan bestille sin egen lille skildpadde, der bliver ristet mens du venter. Her er farver, larm, liv og så ganske anderledes, at det er svært at forestille sig, at vi stadig befinder os på den samme klode.
Pas / Visum:
Thailand / Laos: Det er nu muligt at få visum til Laos ved grænseovergangen ved Chiang Khong. Pris USD 35, ikke inkluderet i rejsens pris husk 2 pasbilleder. Laos / Vietnam: Vi krydser grænsen ved grænse-overgangen Lak Xao, Danske statsborgere skal ikke have visum når de opholder sig mindre end 15 dage i Vietnam.
Afrejsedatoer: 9. janaur 2010 18. februar 2010
Alt dette er inkluderet i prisen: ü Flyrejse med Thai Airways fra København til ChiangMai via Bangkok, og hjem fra Hanoi via Bangkok til København samt indenrigsflyvning i Laos.. ü Alle kendte flyskatter og afgifter. ü Dansk rejseleder samt lokal guider. üGode turistklassehoteller i de større byer og hyggelige guesthouses og bungalows i de mindre byer og en på landet samt en overnat- ning på båd. üMåltider som beskrevet i dagsprogram. (Eksklusive drikkevarer.) ü Alle nævnte transporter, entréer og udflugter. üBidrag til sikkerhedsog garantifond. dette er ikke inkluderet i prisen: ü Visum: Se ovenstående. ü Eventuel afbestillingsforsikring ü Lufthavnsafgift, på 220.000 dong. (pt. 14 dollars pr. juli 09) ved afrejse fra Vietnam ü Provinstilslutning fra Danmark med SAS eller Cimber Air mod tillæg på kr. 650,t/r ü Drikkepenge til chauffører og lokale guider. Ved booking bedes nationalitet og pasnummer på alle deltagere oplyst.
LAOS Vietnam Pris kr. Vi har de seneste år gennemført et par rundrejser om året til Laos og Vietnam og fået utrolig positiv respons fra vores gæster. Sammen med vores guide, Eskil Sørensen, der har været bosat i Laos de seneste 10 år, har vi samlet en buket af de tilbagemeldinger, vi har fået fra g
Luang Prabang Dragon fruit M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad Dag 1: Afgang Kastrup Lufthavn Dag 2: Ankomst Thailand Ankomst til Bangkok Lufthavn kl. 06:50. I skifter selv fly og forlader Bangkok Lufthavn igen kl. 08:25 med TG 130. Amkomst Chiang Rai Lufthavn kl. 09:45. Efter I har fået jer
Dag 10: Vientiane Hinboun Nu forlader vi de trådte stier for en stund. Hinboun er et område så smukt, at det ikke er til at forstå at der kommer så få mennesker. Belønningen for at træde ved siden af de trådte stier kan være enorm. Kejserlige limstensbjerge tager åndedrættet fra betragteren, og man
Halong bugten der rejser sig op af vandet som søjler i alle mulige sære former. Denne del af turen vil ofte foregå sammen med andre turister, da der skal 20 personer til at fylde en båd op. Så det er en lejlighed til at være sammen med folk af andre nationaliteter. Når mørket falder på lægger båden