Der bruges allerede nu forskellige redskaber til risikoidentifikation. Redskaberne er typisk valgt med ud- gangspunkt i det enkelte tilbud. Men idet flere borgere kommer i forskellige tilbud på samme tid, skal alle tilbud i hele Handicapafdelingen fremover anvende den samme fremgangsmåde til systematisk risikovur- dering. I en organisation, hvor vi er mange forskellige medarbejdere omkring den enkelte borger, er det vigtigt, at vi har fælles forståelse for, hvilke tegn den enkelte borgeren udviser, når belastningsniveauet er ved at stige - og at vi taler om det på samme måde. Ligeledes er det vigtigt at have en fælles forståelse for, hvilken støtte den enkelte borger har brug for. Selvom vi skal anvende den samme fremgangsmåde er det dog meget forskelligt, hvad der skal til for sy- stematisk at kunne vurdere risici i det enkelte tilbud. Derfor er der, så vidt det er muligt, taget højde for de mange forskelligartede behov i valget og tilpasningen af den samlede proces. Processen bliver beskrevet i de følgende afsnit. ELEMENTER I SYSTEMATISK RISIKOVURDERING Systematisk risikovurdering bygger på tre delelementer: Kriterier Risiko identifikation Systematisk risikovurdering Risiko opfølgning 5 Manual for systematisk risikovurdering 2 Manual for systematisk risikovurdering FORORD I Forvaltningsledelsen er det vedtaget, at vi skal implementere systematisk risikovurdering i hele Handicapafde- lingen. Det er ligeledes blevet besluttet, at den systematiske risikovurdering skal bestå af en Brøset inspireret risikovurdering og af Pædag BAGGRUND FOR SYSTEMATISK RISIKOVURDERING I Aalborg Kommunes Handicapafdeling er det afgørende, at borgere og medarbejdere ople- ver en hverdag, der er så tryg og forudsigelig som muligt. Det kræver særlig opmærksom- hed, når du samarbejder med borgere, der på grund af en funktionsnedsættelse til tid Der bruges allerede nu forskellige redskaber til risikoidentifikation. Redskaberne er typisk valgt med ud- gangspunkt i det enkelte tilbud. Men idet flere borgere kommer i forskellige tilbud på samme tid, skal alle tilbud i hele Handicapafdelingen fremover anvende den samme fremgangsmåde til systema Kriterier for mål- gruppeafgrænsning Først skal du og dit team vurdere, om der er grundlag for at begynde systematisk risikovur- dering. Det beror på følgende fastsatte kriterier: Borgeren har udvist udafreagerende ad- færd ved eksempelvis at råbe højt, true nogen, begå vold eller udøve hærværk. Brøset Violence Checklist RISIKOIDENTIFIKATION Når du og dit team ved hjælp af kriterierne har vurderet, at der er grundlag for at identificere risici, skal I begynde at opspore de tidlige tegn på et stigende belastningsni- veau hos borgeren. Til det skal I bruge Brøset Violence Checklist (BVC). Ma- BRØSET VIOLENCE CHECKLIST Brøset Violence Checklist skal laves med udgangspunkt i en beskrivelse af borgerens habituelle tilstand. Det vil sige en beskrivelse af borgerens tilstand uden belastninger. Med det i baghovedet skal du ved hjælp af nedenstående skema tildele borgeren en score set i forhold Hyppighed Når BVC bliver sat i gang, skal der laves en plan for, hvor ofte og i hvor lang en periode I vil foretage scoringer med BVC. I skal huske at dokumentere planen. Som udgangspunkt foretages BVC tre gange dagligt for at få en dækkende risikoidentifikation af den enkelte borger. Aftal tids Pædagogisk Intervention - analyse og metode Efterhånden som du og dit team foretager BVC, vil I få et bedre overblik over de risici, der er tilstede i forhold til borgerens ad- færd. Det er afgørende, at I følger op på identificerende risici, ved hjælp af Pædagogisk Intervention - analyse og metode. UDGANGSPUNKT FOR PI PI-analyse og metode omfatter borgerens samlede livssituation. Der er derfor fokus på både indre og ydre faktorer. Det centrale i indsatsen ud fra PI-analyse og metode er, hvordan du møder borgeren, herunder hvordan du og dine kolleger organiserer arbejdet og indretter de fysiske PI analyse og metode skal benyttes sammen med den viden, de erfaringer og de tilgange, som i øvrigt bliver brugt for at stabilisere og udvikle en tilstand, der har positiv betydning for borgerens livskvalitet. Pædagogisk Intervention består af fire elementer: 1. Analyse af og med borger 2. Medarb PI #1 - Analyse af og med borger BELASTNINGSPROFIL Belastningsprofilen er et redskab, der hjælper dig med at samle viden om, hvad der stimulerer henholdsvis udfordrende og rolig adfærd hos en borger. Den har til formål at afdække borgerens belastningsfaktorer, så du og borgeren selv bliver klar over BELASTNINGSNIVEAUET PÅVIRKER OVERSKUDDET Grafen herunder viser, at det er individuelt, hvor store og hvor mange belastninger en borger oplever. EKSEMPEL PÅ INDVIRKNING AF INDIVIDUELLE BELASTNINGER Grundlæggende belastningsfaktorer Situationsbestemte belastningsfaktorer Overskud 1 2 4,5 3 5 4 5 6 2,8 GRUNDLÆGGENDE BELASTNINGSFAKTORER Alle mennesker har nogle grundlæggende belastningsfaktorer. Det kan eksempelvis være familiære for- hold, tvangstanker, tvangshandlinger, seksualitet eller livstraumer. Grundlæggende belastningsfaktorer er faktorer, der konstant er til stede i en persons liv. Derfor Uklar kommunikation Måltider Uanmeldt besøg Andre borgere Humor Vikarer Højtider og mærkedage Tidspunkter i løbet af dagen, ugen eller året Gennem pædagogisk intervention vil I i mange tilfælde kunne ændre på de situationsbestemte belastnings- faktorer. MESTRINGSSTRATEGIER OG ADVARSE TEGN I FORBINDELSE MED EN KRITISK EPISODE Alle er forskellige, men ofte vil du og de kolleger, der kender den enkelte borger, have en klar fornemmel- se af, hvilke særlige adfærdstræk eller handlemønstre, der er tegn på et øget belastningsniveau eller en egentlig konfliktsituation. Derfor er det afg Kan korrigeres Trækker vejret roligt Søger øjenkontakt Bevæger sig roligt Tegn på at borgerens belastningsniveau er stigende kan være, at han eller hun: Sover og hviler meget Somatiserer Trækker sig fra fællesskabet Taler højt er spydig Kommunikerer negativt Spænder i muskler 19 PI #2 - Interventionsmuligheder INTERVENTIONSMULIGHEDER Når belastningsprofilen for den enkelte borger er på plads, skal du og dit team finde frem til og beskrive hvilken respons, aflednings- og aflastningsmuligheder, der passer til de forskellige belastningsfaktorer og belastningsniveauer. Interven AFLASTNING AF STIMULI FRA OMGIVELSERNE Alle mennesker bliver påvirket af deres omgivelser. Nogle påvirkninger opfattes positivt andre negativt. Når en borger befinder sig i en situation, der skaber frustration hos vedkommende, skal du forsøge at hjælpe borgeren ud af den belastende episode. Et belas PI #3 - Under kritiske episoder HVAD SKAL VI GØRE, NÅR KONFLIKTEN ER OPSTÅET? Hvis der er opstået en konfliktsituation, hvor borgeren tydeligvis er i ubalance med sig selv og sine om- givelser, skal du være meget bevidst om, hvordan du taler med borgeren. Det gælder både, hvad du siger (indhold) og NIVEAU INTERVENTIONSMULIGHEDER 5 Sørg for at de andre borgere kommer væk. Fortæl Kirsten, at hun skal gå ind i lejlig- heden, og at du går nu, men kommer tilbage om 10 min. Når du kommer tilbage, så vurdér om den uhensigtsmæssige adfærd er ophørt. Forlæng eventuelt alenetid eller prøv med en kollega 24 PI #4 - Reetablering af kontakten Når en kritisk situation klinger af, kan både borgeren og du eller de af dine kolleger, der har været involve- ret i episoden, føle sig mislykkede eller uafklarede over for hinanden. Det vanskelige i sådan en situation er, at du eller dine kolleger kan opleve borger VÆRKTØJSKASSE Et vigtigt element i arbejdet med systematisk ri- sikovurdering er, at du løbende reflekterer fagligt over din egen og dine kollegers praksis og borge- rens tegn til jer om et stigende belastningsniveau. Personkarakteristikken og samværsvejlednin- gen bygger på det analysearbejde, som PERSONKARAKTERISTIK En personkarakteristik kan bruges som en hurtig introduktion til den enkelte borger. Personkarak- teristikken, som bør være kortfattet kan bruges af eksempelvis vikarer, som har brug for hurtigt at forstå borgeren for at kunne møde vedkommen- de korrekt. Personkarakteristikken be SAMVÆRSVEJLEDNING Når borgerens forskellige belastningsfaktorer er afdækket, kan du og dit team med fordel lave specifikke samværsvejledninger for de situationer i hverdagen, som kan øge borgerens belastningsniveau. Samvær- svejledningen, som skal være kortfattet og meget handleanvisende, hjælper me REGISTRERING AF EPISODER Situationer hvor borgerens belastningsniveau stiger kaldes episoder. For at kunne lære af og reflektere fagligt efter en episode kan du med fordel registre episoden meget systematisk. Registrering af episoder indeholder følgende delelementer: Før: Hvad gik forud? Under: SAMARBEJDE MED BORGEREN Samarbejdet med borgeren er løbende et opmærksomhedspunkt. Borgeren må antages at være ekspert i eget liv, og er derfor en vigtig samarbejdspartner, når det handler om at understøtte en tryg og forudsi- gelig hverdag. Afhængigt af borgerens funktionsniveau kan borgeren inddra HAR DU FÅET DET HELE MED? Når du og dine kolleger zoomer ind på en fraktion af virkelig- heden, som for eksempel systematisk risikovurdering, så har resten af verden det med at fortone sig i periferien. Det er na- turligt at blive optaget af detaljerne, men detaljerne skal altid passe ind i helheden Litteraturliste Bo Hejsskov Elvén: Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning Elvén, Veje, Beir: Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Fonagy, Schore, Stern: Affektregulering i udvikling og psykoterapi Freltofte, Pedersen; Først føler vi siden tænker v Manualen i fuld længde Film med introduktion Klik eller scan QR koderne Pixibog Film med kort introduktion Ældre- og Handicapforvaltningen Handicapafdelingen Storemosevej 19 9310 Vodskov Kolofon Manual for systematisk risikovurdering Udgave nr. 1 Udgivet februar 2017 Oplaget er 200 eksemplarer