AALBORG UNIVERSITET L E D E L S E A F A AU S Y V F O R TÆ L L I N G E R F R A A AU S L E D E L S E S H I S T O R I E 1 AALBORG UNIVERSITET L E D E L S E A F A AU S Y V F O R TÆ L L I N G E R F R A A AU S L E D E L S E S H I S T O R I E 1 AALBORG UNIVERSITET AALBORG UNIVERSITET 40 ÅR FORFATTER: PETER PLENGE PETER PLENGE Bortset fra 1991-1997 med ansættelse som uni- versitetsdirektør ved Københavns Universitet har cand.jur. Peter Plenge været ansat på Aalborg Uni- versitet siden 1971 med start i Planlægningsse- kretariatet for det kom AALBORG UNIVERSITET INDLEDNING Universiteterne har vist sig at have en meget stor overlevelsesevne. De kan overleve selv radikale omvælt- ninger af magtforholdene i samfun- det. Alligevel er der ikke to universi- teter i verden, der er ens. Det enkelte universitets særlige profil dannes i et løbende AALBORG UNIVERSITET muligheder for at sætte markante fingeraftryk på både fagprofilen og undervisningsformen. De kan beslutte at følge allerede in- stitutionaliserede handlemønstre og hægte sig op på eksisterende univer- sitetsmodeller eller forsøge at læg- ge nye spor ud i landskabet. Aalborg Unive AALBORG UNIVERSITET forskningscentre, som har placeret universitetet som knudepunkt for vigtige i mange tilfælde tværfag- lige forskningsområder. Det har krævet en betydelig ledelsesindsats at opbygge og drive de mange for- melle og uformelle samarbejdsfora, gennem hvilke AAU har stillet sin vi- d MANAGING AALBORG UNIVERSITY SEVEN EPISODES FROM AAUS MANAGEMENT HISTORY Little cat, little cat, walking so alone. Tell me whose cat are you? Im damned well my own! Grook by Kumbel/Piet Hein Managing academics is like herding cats. American saying SUMMARY This introduction presents Aalborg University AALBORG UNIVERSITET F Ø R S T E F O R TÆ L L I N G 4 N O R DJ Y L L A N D S U DVA LG E T - KAMPEN FOR ET UNIVERSITET I NORDJYLLAND I 1961 nedsatte Aalborg Erhvervsråd Nordjyllandsudvalget for højere læ- reanstalter. Udvalget havde til for- mål at sikre, at Nordjylland ikke blev stillet ringere end a AALBORG UNIVERSITET (økonomi, statistik og matematik). Endvidere må der henlægges kli- nisk uddannelse af medicinerne til byens sygehuse, og hvis det skulle komme på tale at oprette et lægevi- denskabeligt fakultet omkring 1980, kan det muligvis placeres i Aalborg. Hermed var skitsen til Aalborg Uni AALBORG UNIVERSITET 2) Tidsfrist for påbegyndelse af Aal- borgcentret fastsættes. 3) Nedsættelse af en planlægnings- gruppe for Aalborgcentret bør ske straks efter Aalborgs udpegning som uddannelsescenter. 4) Der gennemføres foranstaltninger til sikring af de fornødne arealer. 5) O pbygning af et vi AALBORG UNIVERSITET At arbejde for oprettelsen af et center for højere uddannelser og forskning i Nordjylland samt i for- bindelse hermed at varetage be- folkningens uddannelsesmæssige interesser i landsdelen. At søge at skabe og vedligeholde en levende kontakt mellem højere læreanstalter og det f EPISODE 1 The North Denmark Committee was appointed by Aalborg Business Council and took the first steps towards establishing a higher education institution in North Denmark. The North Denmark Committee comprised business people, public managers and one MP from North Denmark. They quickly succeeded AALBORG UNIVERSITET A N D E N F O R TÆ L L I N G 6 PLANLÆGNINGSGRUPPEN AALBORG UNIVERSITET I DEN INSTITUTIONELLE STØBEFORM Undervisningsminister Helge Lar- sen nedsatte i efteråret 1970 en planlægningsgruppe for Aalborg Universitetscenter med 15 med- lemmer, der repræsenterede Kom- muner, erhvervsl AALBORG UNIVERSITET attraktiv forskningsvirksomhed. 3) Fællesskab om en række service- funktioner. Planlægningsgruppen nedsatte fem projektgrupper, der fik til opgave at udarbejde forslag til AUCs faglige indhold. Desuden nedsatte Planlæg- ningsgruppen udvalg, der skulle lave planer for administrati AALBORG UNIVERSITET organer på universiteterne arbejde- de på efter studenteroprøret på de gamle universiteter. Planlægnings- gruppens medlemmer fordelte sig i flertals- og mindretalsgrupper på kryds og tværs. Nogle medlemmer (studenterrepræsentanterne) gik konsekvent ind for, at uddannelses- strukt AALBORG UNIVERSITET Selv om undervisningsministeren støttet af et stærkt ministerielt plan- lægningsapparat længe holdt fast i styringen af universiteternes øko- nomiske rammer via central dimen- sionering af optagelsestallene, så blæste udviklingens vinde dog med stigende styrke i retning af en mer EPISODE 2 The task of making plans for Aalborg University Centre (AUC) was placed in the hands of a planning group comprising 17 representatives of a variety of stakeholders from North Denmark and Copenhagen. The planning group appointed five academic project groups to prepare recommendations for st AALBORG UNIVERSITET T R E D J E F O R TÆ L L I N G INTERIMSTYRET DE INSTITUTIONELLE SPOR LÆGGES UD 8 Den 1. februar 1973 blev professor Jörgen Weibull, Aarhus Universi- tet, af undervisningsminister Knud Heinesen ansat som rektor for Aal- borg Universitetscenter. I dialog med rektor udpegede minist AALBORG UNIVERSITET Jeg tror, det er vigtigt for de studerende at komme ud og agere i et miljø, hvor de kan lære nogle helt andre ting og få målt deres egne kompetencer med studerende fra andre dele af verden. Det er på den måde, de finder ud af, hvor gode de faktisk er, og hvilke kompetencer de har AALBORG UNIVERSITET fritog undervisningsministeren ham for hvervet 1. maj 1974 og udpege- de samtidig Mogens Baumann Lar- sen som nyt medlem. ge projektarbejder og gruppetyran- ni. Basisuddannelser fik også lagt tørt på: Det vil gå med basisuddan- nelserne som med den tidsindstille- de skattebombe, AALBORG UNIVERSITET dialog med væsentlige aktører og beslutningstagere og til at opbygge strategiske alliancer er derfor afgø- rende evner hos ledelsen af en ny in- stitution. Den læring har AAU taget med sig fra Interimstyret. En tredje erfaring fra Interimsty- rets ledelsesindsats er, at et dansk EPISODE 3 At the end of 1972, Minister for Education Knud Heinesen appointed Professor Jörgen Weibull as the rector of Aalborg University Centre. Together, the Minister and the Rector appointed an interim management of the university centre at the beginning of 1973. In addition to the Rector, the ma AALBORG UNIVERSITET F J E R D E F O R T Æ L L I N G 12 KVINDESTUDIER T VÆ R F A G L I G H E D E N B R A G T I S P I L Kønsforskningen på AUC blev samlet i Center for Kønsforskning ved Aal- borg Universitet (FREIA), som blev oprettet samme år, som kvindeforsk- ningsgruppen på AUC arrangerede et nord AALBORG UNIVERSITET Denne alternative form for forsk- ningsformidling gav gode resulta- ter. 25.000 personer besøgte udstil- lingen i de 3 måneder, den varede. Denne formidlingsform blev i 1988 fulgt op med en jubilæumsudstil- ling på Historisk Museum om tema- et Dit hjem i anledning af 100 års jubi AALBORG UNIVERSITET fessorer lå på omkring 10 i hele perioden. Det er derfor ikke uden grund, når universitetet i sin strategi for 2010- 15 opstiller det som et mål at Arbej- de for at sikre kønsmæssig balance i karriereforløbet og på AAUs uddan- nelser samt stimulere en produktiv mangfoldighed. De AALBORG UNIVERSITET ningsmiljø omkring FREIA - Center for kønsforskning i Aalborg, og det i 2011 etablerede Videncenter for lig- hed, diversitet og køn, EDGE. Set i et ledelsesperspektiv kan kvin- deforskningen på AUC og de initiati- ver, den affødte, ses som eksempler på ledelse bottom-up. Etableri EPISODE 4 For a young university with the ambition of contributing to social improvement through research, it was natural to engage in womens studies and gender studies as new interdisciplinary research areas. A group of researchers established a centre for gender research at Aalborg University Cent AALBORG UNIVERSITET F E M T E F O R T Æ L L I N G 13 SAMARBEJDET MED DET OMGIVENDE SAMFUND HVORDAN DET TREDJE BEN GROEDE UD Aalborg Universitet blev til som re- sultat af et vedvarende pres på un- dervisningsminister, regering og fol- keting fra Nordjylland, repræsenteret ved erhvervsliv, fagbevæge AALBORG UNIVERSITET specielt arrangere og/eller medvirke i konferencer og lignende, hvor der orienteres om påtænkte forsknings- opgaver således, at der gives nord- jyske myndigheder, organisationer og institutioner lejlighed til at påpe- ge særligt presserende opgaver eller pege på vigtige perspekti AALBORG UNIVERSITET Visioner og drømme ligger tæt på hinanden. Det er en væsentlig vision for mig at øge fakultetets internationa- le profil ved at sende alle studerende til udlandet i et semester. Ikke for at få flere STÅ ud af det den diskussion er jeg meget træt af - men for at klæde de studeren EPISODE 5 Aalborg University was indebted to the region that had secured the legal framework for the establishment of the university through sound arguments and intense pressure on the Danish Parliament and govern- ment. The university wished to remain in close contact with the many stakeholders in AALBORG UNIVERSITET S J E T T E F O R T Æ L L I N G 14 FRA FORSKNING TIL FORRETNING N O R D J Y L L A N D S O M C E N T E R F O R T R Å D L Ø S KO M M U N I K AT I O N AUC blev ikke modtaget med åbne arme af alle i det nordjyske er- hvervsliv i begyndelsen af 1970erne. Ole Simon Petersen, direktør AALBORG UNIVERSITET Du kan ikke lave tværfagligt samarbejde, hvis du ikke aner, hvem der laver noget, der kan kombineres med det, du laver. Derfor er du nødt til at have relationer til andre ledere på universitetet. Universitetet må derfor se i øjnene, at en ledelse, som skal videreføre og udvikle v centrale trædesten i Nordjyllands omstilling fra en økonomi baseret på traditionelle erhverv til økono- mi baseret på højteknologisk viden. Aalborg Universitets rolle som leve- randør af højt uddannede kandidater og forskningsresultater til den nord- jyske mobilklynge medvirkede i høj grad til at gi EPISODE 6 The new university was not met with unqualified enthusiasm by all business executives in North Denmark. Aalborgs unique form of study with project groups and problem based learning was quite the opposite of what they had experienced during their own education, and some therefore regarded i AALBORG UNIVERSITET S Y V E N D E F O R TÆ L L I N G KAMPEN FOR LÆGEUDDANNELSEN A A U B L I V E R E T H E LT U N I V E R S I T E T Med statsminister Lars Løkke Ras- mussens godkendelse af en lægeud- dannelse i Aalborg i 2010 og med ind- vielse af Aalborg Universitetshospital som klinisk samarbejdsp AALBORG UNIVERSITET Som led i lobbyarbejdet sendte AAU professor Egon Toft, professor Steffen Petersen og universitetsdirektør Peter Plenge på roadshow til en række af de centrale interessenter inden for sund- hedsindustrien, sundhedsmyndighe- derne og den akademiske verden. At dette ikke havde den AALBORG UNIVERSITET under Aarhus Universitet og deltog i den kliniske uddannelse af lægestude- rende fra Aarhus. Det var naturligvis med til at styrke de lokale lægers op- bakning til Aarhus. På den anden side var der i løbet af de år, der var gået, siden debatten om lægeuddannelse i Aalborg tog sin AALBORG UNIVERSITET Sahl-Madsen. Rektor Finn Kjærsdam konstituerede derefter professor Egon Toft som dekan for et nyoprettet sundhedsvidenskabeligt fakultet ved AAU, og universitetet kunne 1. sep- tember 2010 optage det første hold studerende på lægeuddannelsen. Som case på universitetsledelse illu- EPISODE 7 During the 2000s, it became increasingly evident that the region had serious problems in recruiting doc- tors for hospitals and general practices in North Denmark. Despite recruitment from Germany, Poland and India, the demand for doctors could not be met. Naturally, AAU therefore wanted t AALBORG UNIVERSITET AALBORG UNIVERSITETS LEDELSE REKTORER, PROREKTORER OG BESTYRELSESFORMÆND Årstal Rektorer 1973-1976 Jürgen Weibull Prorektorer 1976-2004 Sven Caspersen Knud Rindum Jørgen Bach Andersen Jørgen Østergaard 2004-2005 Jørgen Østergaard Erik Laursen 2005-2014 Finn Kjærsdam Hanne Kathrin AALBORG UNIVERSITET 10 DOGMER F O R G O D L E D E L S E S P R A K S I S PÅ A A L B O R G U N I V E R S I T E T 6. At deltage aktivt i interne faglige debatter samt skabe respekt for og tillid til faglig kvalitet og være en god kulturambassa- dør 7. At være nærværende, tilgængelig og po- sitivt engag AALBORG UNIVERSITET L E D E R E N S A D FÆ R D Konstruktiv tilgang til problemer og ud- fordringer, dvs. evne til at se og udnytte muligheder Anerkendende ledelsesstil, dvs. evne til at inspirere og motivere medarbejdere i en konstruktiv dialog Evne til effektiv konflikthåndtering, fx gennem mægl AALBORG UNIVERSITET FA L D G R U B E R F O R L E D E R E og til konsekvenserne for ledelsesområ- dets udviklingsmuligheder og medarbej- dernes arbejdsforhold At lederen undlader at påtage sig det en- delige ansvar for ledelsesopgaverne målsætning, strategi og resultater men reelt overdrager sit an AALBORG UNIVERSITET 44