Forskningsåret som karriereplatform

Beklager, publikationen kan ikke vises.

PERSPEKTIVER KARRIERE OG KØN En anden udfordring i spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan forskningsåret anvendes som karriereplatform af de studerende, ligger i en diskussion om kønsroller og organisatoriske strukturer, der kan have betydning for mandlige og kvindelige studerendes valg af og muligheder for karriere. I kønsresultatafsnittet så vi, at der på nogle få parametre er forskel på kønnene. De forskelle der er, kan overvejende tolkes som en forskel i de studerendes ople- velse af usikkerhed og selvsikkerhed. F.eks. er der en større andel af kvinder, som overvejer en ph.d., mens mænd i højere grad en kvinder forventer at påbegynde en ph.d. De kvindelige studerende er mere usikre end deres mandlige medstuderende på, om det, de laver, er godt nok, og kvinder spekulerer tillige i højere grad end mænd over, om de er dygtige nok til at være forskningsårsstude- rende. De mandlige studerende er også mere uenige i, at de taler deres vejleder efter munden, end deres kvindelige medstuderen- de er. Disse resultater kan som nævnt tyde på en forskel i, hvor stor tiltro, hhv. mænd og kvinder har til egen formåen. Derudover kan der være en forskel i oplevelsen af selvstændighed: mænd svarer i højere grad enig mens kvinderne svarer delvist enig i udsagnet om, at de føler ejerskab over deres projekt, og i formulering af forskningsspørgsmålet ser det ud som om, mænd oplever større selvstændighed i processen omkring formulering af forskningsspørgsmål end kvinder, mens kvinder oplever at modta- ge mere vejledning i forhold til at gennemtænke forskningsdesign. Til gengæld antyder resultaterne også, at kvinder i højere grad end mænd forventer at arbejde selvstændigt, og i øvrigt i højere grad end deres mandlige medstuderende forventer at få forskningserfa- ring og at etablere netværk. Bortset fra disse parametre er mænds og kvinders incitamenter og forventninger til forskningsåret ens, de har samme ople- velser omkring vejledning og integration i forskningsmiljøet, opnår samme kompetencer og har samme perspektiver på en fremtidig karriere. De nævnte kønsforskelle kan måske bidrage til at forklare hvad der er på spil, når Skovgaard et al. (2015) kan påvise en forskel i antallet af publikationer i de mandlige forskningsårsstuderendes favør. Af artiklen fremgår det, at 53 af de studerende, som har publiceret mindst en artikel med sin vejleder indenfor 312 år efter at have påbegyndt forskningsåret, var mænd, mens 47 var kvinder. Til gengæld viser artiklen også, at der ikke er nogen signifikant kønsforskel, når studerende havde ingen eller mere end én publikation. Studerende som publicerede mere end én artikel havde set i forhold til stude- rende uden publikationer oftere mandlige vejledere. 77 Det ser derfor ud til, at mandlige vejledere har en betydning for, om de studerende publicerer. Vejlederens køn som en faktor der kan have betydning for, hvordan studerende klarer sig, er drøftet i en anden undersøgelse af Vibeke Lehmann Nielsen et al. (2012). der i et studie med 2291 studerende påviser, at mandlige studerende på Aarhus Universitet får bedre specia- lekarakterer (9,4 for mænd og 9,1 for kvinder) til trods for, at de ikke ellers klarer sig bedre end deres kvindelige medstuderende under studiet og det betyder, at kønsforskellen opstår i sam- menhæng med specialet. I undersøgelsen diskuteres forskellige teorier ud fra den tanke, at vejleders køn eller kønskombinatio- nen mellem vejleder og studerende kan have betydning for spe- cialekarakteren. Teorierne omhandler den læring der kan opstå ved at den studerende spejler sig i vejleder af samme køn som den studerende selv, om en biologisk tilskyndelse hos mænd (mandlige vejledere) til i højere grad at hjælpe kvindelige stude- rende, om at kvinder behandler andre kvinder mere kritisk end de behandler mænd, og om at mænd foretrækker at arbejde sammen med nogen der ligner dem selv (andre mænd) og må- ske dermed begunstiger mandlige studerende. Teorierne peger således i forskellige retninger, hvad angår konsekvenserne af kønskombinationen mellem vejleder og studerende. Imidlertid finder forfatterne, at vejleders køn i deres undersøgelse ikke har nogen forklaringskraft: analysen viser, at der ikke er forskel på mandlige og kvindelige vejledere i forhold til den specialestu- derendes karakter. Dog ser det i Skovgaard-artiklen ud som om, der er forskel på vejleders køn i forhold til at det i højere grad er mandlige vejledere, der har studerende der skriver mere end én artikel. Om disse studerende hvor der er en lige andel af mænd og kvinder fra udgangspunktet har været dygtigere (i form af højere karaktergennemsnit) end deres medstuderende, der skriver færre artikler, ved vi ikke. Det debatteres 23 , i hvilken udstrækning der er kønsforskelle i mandlige og kvindelige for- skeres produktivitet. Nogle resultater antyder, at mænd er mere produktive end kvinder, og måske er den skæve kønsfordeling blandt vejledere, som vi ser i Skovgaard-artiklen, et udtryk for, at denne højere produktivitet slår igennem i vejlederrollen også. 23) Nielsen, Mathias Wullum: Gender inequality and research performance: moving beyond individual-meritocratic explanation of academic advancement. Studies in Higher Education, 2015. Forfattere Mette Krogh Christensen Thea Tegtmejer XXXXXXXXXXXXXXX FORSKNINGSÅRET SOM KARRIEREPLATFORM 1 2 KOLOFON Forskningsåret som karriereplatform Rapport fra forskningsprojekt (2014-2015) Publikationsdato 9. oktober 2015 Forfattere Mette Krogh Christensen Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet Thea Tegtmejer Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universit INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ Relevans Hovedresultater Anbefalinger Summary BAGGRUND Historien bag forskningsåret Formål Rapportens opbygning METODE, TEORI OG DATAGRUNDLAG Design af kompetencespørgeskemaet Design af incitamentsspørgeskemaet Valideringsproces Population Indamling af data HVEM ER DELTAGE 95 ØNSKER AT BRUGE FORSKNINGSÅRET TIL AT FORDYBE SIG I ET SPECIFIKT EMNE 35 SPEKULERER OVER OM DE ER DYGTIGE NOK TIL AT VÆRE FORSKNINGSSTUDERENDE RESUMÉ 5 1. RESUME Rapporten Forskningsåret som karriereplatform beskriver resul- taterne fra en undersøgelse blandt medicinstuderende, der i perioden 2011-2014 har taget forskningsår (såkaldt prægraduat forskertræning) ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen har flere formål: 1. at afdække hvilke ko 6 RESUMÉ Blandt de studerende, der har et stort ønske om at forske og fordybe sig i et selvstændigt projekt, kan man formentlig senere rekruttere kandidater til ph.d.-uddannelsen. Størstedelen af de forskningsårsstuderende angiver, at de inden de startede på forskningsåret har overvejet at lave en p RESUMÉ KARAKTERGENNEMSNIT HAR BETYDNING FOR HVEM DER TAGER FORSKNINGSÅR MEN PÅVIRKER IKKE STUDERENDES AFSLUTTENDE KARAKTERER En analyse af bachelor- og kandidatkaraktergennemsnit og forskellene i disse hos medicinstuderende med og uden forskningsår viser, at studerende, som tager forskningsår 2 , h 95 WISHES TO IMMERSE IN A SPECIFIC SUBJECT DURING THEIR RESEARCH YEAR 35 WORRY ABOUT IF THEY ARE SKILLED ENOUGH TO BE RESEARCH YEAR STUDENTS RESUME (ENGLISH) 9 1. SUMMARY This report, The Research Year as a Career Platform describes the results of a survey among medical students who complet- ed the Research Year during the period 2011-2014 (so-called pre-graduate research training) at Aarhus University. The survey has several purposes: 1 10 RESUMÉ (ENGLISH) Among students with a wish to carry out research and immerse in a project on their own, it will probably later be possible to recruit candidates for the PhD programme. Most of the Research Year students state that before starting on the Research Year, they considered completing a RESUME (ENGLISH) AVERAGE MARKS ARE IMPORTANT FOR THE CHOICE OF A RESEARCH YEAR BUT DO NOT AFFECT THE STUDENTS FINAL MARKS An analysis of average Bachelor and Master marks and the dif- ferences for medical students with and without a Research Year shows that students who complete a Research Year 5 h 25-33 MEDICINSTUDERENDE VÆLGER ET FORSKNINGSÅR PÅ AARHUS UNIVERSITET 100 FORSKNINGSÅRSSTUDERENDE OM ÅRET UDDANNES PÅ AARHUS UNIVERSITET BAGGRUND 13 2. BAGGRUND I de senere år er der kommet stadig mere fokus på og krav om, at yngre læger skal have forskningserfaring (Binderup et al., 2012). På flere universiteter i Danmark har man derfor tilbud til medicinstuderende om at tage et såkaldt forskningsår. Forsk- ningsåret er en 1-årig pr 14 BAGGRUND Figur 1: Antal indskrevne forskningsårsstuderende 2003-2013 8 . Antal Indskrevne i løbet af året 160 140 120 100 80 60 40 20 0 HISTORIEN BAG FORSKNINGSÅRET Forskningsåret ved Aarhus Universitet går tilbage til 1989, hvor den blev oprettet som en forsøgsordning på medicinstudiet på Aarhus BAGGRUND Hvorfor vi ser en øget interesse for at tage et forskningsår er ikke entydigt, men formentlig multifacetteret. Den øgede interesse kan skyldes dels et voksende krav i det akademiske miljø om at læger har forskningserfaring og dels indførelsen af 4-årsreglen / 5-årsfristen, som medfører at n Kompetencer VIDEN OG INTELLEKTUELLE EVNER PERSONLIG EFFEKTIVITET HÅNDTERING OG ORGANISERING AF FORSKNINGSAKTIVITETER ENGAGEMENT, INDFLYDELSE OG INDVIRKNING Deltagere UNDERSØGELSENS DELTAGERE ER MEDICINSTUDERENDE, DER ER INDSKREVET PÅ FORSKNINGSÅRET I 2011-2014 METODE, TEORI OG DATAGRUNDLAG 17 3. METODE, TEORI OG DATAGRUNDLAG Nedenfor beskrives metoden bag spørgeskemaundersøgel- sen, herunder pilottest, validering, og det teoretiske grundlag for udformningen af spørgeskemaerne. Der er konstrueret to spørgeskemaer til at undersøge de nævnte aspekter: et k 18 METODE, TEORI OG DATAGRUNDLAG RDF-modellen tager udgangspunkt i fire overordnede kompe- tencedomæner A, B, C og D: A. B. C. D. Viden og intellektuelle evner Personlig effektivitet Håndtering og organisering af forskningsaktiviteter Engagement, indflydelse og indvirkning og D1-D3) med et varierend METODE, TEORI OG DATAGRUNDLAG Kompetencespørgeskemaet er konstrueret således at alle de kompetencer, der findes i RDF-modellen, er udformet som spørgsmål i spørgeskemaet. Først blev RDF-modellens kompe- tencebeskrivelser af udviklingsfase 1-2 i de enkelte deskriptorer sammenfattet i et tekststykke. 20 METODE, TEORI OG DATAGRUNDLAG spørgsmål således at alle kompetencer var omfattet i spørge- skemaet. I den sproglige formulering af udsagnene tilstræbes entydighed, samt at de hver især kun indeholder ét udsagn. De fire hoveddomæner A-D fylder ikke lige meget i spørge- skemaet, ligesom de heller i METODE, TEORI OG DATAGRUNDLAG PILOTTEST OG VALIDERING Centralt for de metodiske overvejelser i forbindelse med pilot- testene har været formuleringerne af spørgsmål og udsagn i spørgeskemaerne. Semantikken (sprogets indhold / betydning) i udformningen af spørgsmål er væsentlig, da der er risiko for, 222 HAR BESVARET INCITAMENTSSPØRGESKEMAET 173 HAR BESVARET KOMPETENCESPØRGESKEMAET HVREM ER DELTAGERNE? 23 4. HVEM ER DELTAGERNE? Der er sendt spørgeskemaer til 459 forskningsårsstuderende, som blev indskrevet på forskningsåret i 2011, 2012, 2013 eller 2014. SVARPROCENTER 48 har besvaret incitamentsspørgeskemaet, svarende til 222 respondenter. Den relativt lave svarprocent giver 24 HVEM ER DELTAGERNE? KØNSFORDELING Der er foretaget en chi-square-test af kønsfordelingen for total- populationen og respondenterne ved begge spørgeskemaer. Der er ikke signifikant forskel (p=0,499) på totalpopulation og respondenterne i kompetencespørgeskemaet. Ved besvarel- serne for incitaments 25 HVEM ER DELTAGERNE? INDSKRIVNINGSÅR Indskrivningsåret, dvs. det år, som respondenterne startede på forskningsåret, er testet for repræsentativitet. Det antages, at der kan være en forskel i respondenternes svar i forhold til, hvor lang tid det er siden de tog forskningsåret, f.eks. i forhold til 26 HVEM ER DELTAGERNE? TYPER AF FORSKNINGSÅRSPROJEKT Respondenterne kunne angive om deres forskningsårsprojekt var klinisk orienteret, epidemiologisk orienteret eller laboratorie- orienteret. Tabel 6: Type af forskningsårsprojekt (n=173). Type forskningsårsprojekt N Klinisk orienteret 58 34 Epidemio HVEM ER DELTAGERNE? En tilsvarende beregning, som er foretaget i forhold til om re- spondenten har været tilknyttet en sygehusafdeling eller en uni- versitetsafdeling under forskningsåret, viser et lignende mønster. Udviklingen af kompetencer synes ikke at afhænge af om man har været tilknyttet en s Viden og personlig effektivitet FORSKNINGSÅRSSTUDERENDE SCORER HØJT PÅ KOMPETENCEDOMÆNERNE A OG B, SOM HANDLER OM VIDEN, INTELLEKTUELLE EVNER OG PERSONLIG EFFEKTIVITET 41 ER MOTIVEREDE AF AT FORSKNINGSÅRET GIVER DEM ET TILTRÆNGT AFBRÆK I MEDICINSTUDIET RESULTATER 29 5. RESULTATER 5.1. KOMPETENCER I dette kapitel præsenteres resultaterne for hvert af de fire do- mæner. Domænerne A, B, C og D er, som beskrevet i kapitel 3, inddelt i hver tre subdomæner samt et antal deskriptorer resulte- rende i 76 spørgsmål om kompetencer. Spørgsmålene var blan- de 30 RESULTATER DOMÆNE B: PERSONLIG EFFEKTIVITET Kompetencerne indenfor domæne B vedrører personlige kva- liteter, selvledelse samt professionel udvikling og karriereudvik- ling. Gennemsnittet for de afgivne svar i domæne B er 3,42, og er meget lig gennemsnittet for domæne A. Figur 6: Kompetencevurder RESULTATER DOMÆNE D: ENGAGEMENT, INDFLYDELSE OG INDVIRKNING Kompetencerne indenfor domæne D handler om samarbejde, kommunikation og udbredelse af egen forskning samt engage- ment / indvirkning og gennemslagskraft i forhold til omgivelser- ne. Gennemsnittet på 2,62 er markant lavere end gennemsnit- t 32 RESULTATER Spørgsmålene i C2 handler om forskningsstrategi, projektplan- lægning og risikostyring. Disse kompetencer scorers lavt af de studerende, hvilket indikerer at disse kompetencer kun i ringe grad opleves opnået i løbet af forskningsåret. Mellem subdomæne D1, D2 og D3 findes også variation RESULTATER Resultatet kan tyde på at forskningsårsstuderende oplever at få gode kommunikative kompetencer i forhold til deres eget projekt, men ikke oplever at få kompetencer som samarbejde og gennemslagskraft (herunder undervisning) i løbet af forsk- ningsåret. LAVE SCORER I DOMÆNE C OG D Nedenståe 34 RESULTATER MOTIVATION Respondenterne blev bedt om at tage stilling til, hvilke fakto- rer, der motiverede dem mest til at påbegynde forskningsåret. Respondenterne havde 15 forskellige valgmuligheder og de måtte sætte kryds ved tre udsagn samt en andet-kategori med mulighed for at uddybe svaret. S 35 RESULTATER Ved sammenligning mellem de fire årgange af forskningsårs- studerende finder vi en signifikant stigende tendens til at flere forskningsårsstuderende er motiverede af at opnå fordybelse i et selvstændigt projekt (p=0,044). Ikke-signifikante men dog synlige forskelle imellem de fire årga 36 RESULTATER ER FORSKNINGSÅRET OVERFLØDIGT? Vi spurgte de forskningsårsstuderende om forskningsåret efter deres mening ville være overflødigt, hvis der var flere forsknings- relaterede opgaver i kandidatuddannelsen. Hertil svarer langt de fleste respondenterne nej, mens kun en lille gruppe mener, a 37 RESULTATER Tabel 16: Formulering af formål og forskningsspørgsmål i forhold til kønsfordeling (n=222, p=0,029). Det var primært min vejleder, der formulerede formål og forsk- ningsspørgsmål for mit projekt N Jeg formulerede projektet i samarbejde med vejleder N Jeg formulerede selvstændigt formå 38 RESULTATER Tabel 17: Emne afgørende for projektvalg i forhold til indskrivningsår (n=222, p=0,004). Emne afgørende for projektvalg I ringe grad / slet ikke I mindre grad Indskrivningsår N N 2011 5 21 6 2012 5 12 4 2013 2 3 2014 2 2 Total 14 6 I nogen grad N 25 3 10 14 15 24 13 14 38 17 I høj gra RESULTATER PROJEKTVALG De studerende har i langt overvejende grad selv taget initiativ til at lave et forskningsårsprojekt, og det viser, at forskningsåret ikke bare er noget man tilmelder sig fordi det er muligt, men at man ønsker at forske og selv ønsker at have indflydelse på centrale elementer, 40 RESULTATER 5.3. KARRIEREPLATFORM FOR PH.D.-STUDERENDE I det følgende beskrives resultater om forskningsårsstuderendes interesse i at lave en ph.d., samt resultater for de forskningsårs- studerende blandt respondenterne, som allerede er påbegyndt et ph.d.-projekt. Respondenterne blev bedt om at sv 41 RESULTATER FORSKNINGSMETODE UNDER PH.D. 10 respondenter svarer, at de i høj grad bruger samme forsk- ningsmetode i deres ph.d.-projekt, som de brugte under forsk- ningsåret. 4 svarer i nogen grad, 2 svarer i mindre grad og 2 svarer i ringe grad. Resultatet viser, at de metoder, som de forskningså 42 RESULTATER Her er det særligt interessant, at motivationsfaktorerne for at tage en ph.d. ikke på alle parametre følger motivationsfakto- rerne for at tage et forskningsår. Det højest scorende parameter handler om at skabe noget nyt ny viden, nye produkter eller nye teknologier og lige efter føl RESULTATER KONKLUSION: KARRIEREPLATFORM FOR PH.D.-STUDERENDE Forskningsåret ser ud til at have haft en indvirkning på de karriereovervejelser og valg, som nuværende ph.d.-studeren- de i denne undersøgelse har truffet i relation til ph.d.-projektet, herunder forskningsmetoden, forskningsmiljøet og kv 44 RESULTATER 5.4. FORSKNINGSMILJØ OG VEJLEDNING Den del af incitamentsspørgeskemaet, som omhandler forsk- ningsmiljø og vejledning, er lånt fra undersøgelsen Kvalitet i ph.d.-forløb. Da spørgsmålene er stort set enslydende idet kun ordet ph.d.-projekt er udskiftet med forskningsårsprojekt, giver de 45 RESULTATER I tabel 23 ses de studerendes oplevelse af kollegialitet og om- gangsformer i forskningsmiljøet sammenlignet med ph.d.-stu- derende. Tallene for de to grupper ligger tæt. Den største forskel ses ved spørgsmålet folk synes at være meget konkurrencepræ- gede over for hinanden med knap se 46 RESULTATER De studerendes oplevelse af sparring, samarbejde og feedback er generelt meget positive (se tabel 24). De største forskelle ses ved spørgsmålet her på stedet møder jeg andre ph.d.-stu- derende / forskningsårsstuderende jeg kan sparre med. Vi ved ikke hvad forskellen skyldes, men måske RESULTATER Figur 10: Taler med hovedvejleder og medvejleder om projekt (n=222). Hvor ofte taler du med din hovedvejleder om dit projekt? 45 40 Hvor ofte taler du med en eller flere af dine medvejledere om dit projekt? 35 30 25 Figur 11: Planlagte vejledningsmøder med hovedvejleder og medvejleder (n 48 RESULTATER Tabel 25: Hyppighed af vejledning. Rangordnet efter hyppighed (se gennemsnit), (n=222). Hyppighed af vejledning Gennemsnit* Standardafvigelse 4,2 1,09 Hvor ofte ser du en eller flere af dine medvejledere? Hvor ofte ser du din hovedvejleder? 4,0 1,03 Hvor ofte taler du med en eller fler 49 RESULTATER At tallene for ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende i grove træk stemmer overens, kan indikere, at vejledningskul- turen under forskningsåret og ph.d.-projektet er den samme, eller at vejledningsformen tages med ind i ph.d.-projektet når vejlederen er den samme i begge tilfælde. 50 RESULTATER Ved enkelte spørgsmål er der en del flere missings end på resten af spørgsmålene, hvilket betyder at respondenterne har svaret ved ikke / ikke relevant. De tre spørgsmål, hvor der er flest missing, har også de laveste gennemsnit (undervisning, work-life-balance samt at planlægge udland 51 RESULTATER Ser vi på svarmulighederne nogen vejledning og omfattende vejledning, ser det ud til, at de studerende modtager rigtig meget vejledning generelt. Imidlertid er svarmuligheden ingen vejledning interessant. Det skal fremhæves, at 1 ud af 10 studerende ikke oplever at modtage vejledning i 52 RESULTATER Ved de to spørgsmål, der scorer lavest, er der den største forskel mellem ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende. Flere ph.d.-studerende end forskningsårsstuderende synes, at deres vejledere virker uforberedte til møderne, og færre ph.d.-stude- rende end forskningsårsstuderende sy 53 RESULTATER Resultaterne viser, at mere end halvdelen af responden- terne i nærværende undersøgelse er enig eller delvist enig i at vejleder tager en vis styring af projektet og praktiserer hands-on-vejledning, idet vejleder træffer mange vigtige valg i projektet, har klare præferencer for projekt 54 RESULTATER AT MODTAGE VEJLEDNING Billedet af måden hvorpå de studerende modtager vejledning på er temmelig broget der ser ikke ud til at være entydige tendenser for, hvordan de studerende agerer. Dog er der en tendens til, at de studerende overvejende er uenige i udsagne- ne jeg føler at jeg tal RESULTATER Fælles for stort set alle udsagnene er, at en betydelig andel har svaret hverken / eller. Ikke ret mange har anvendt svarmulighe- den ved ikke / ikke relevant (data ikke vist), så man kan antage, at de studerende gør begge dele, dvs. nogle gange vælger at sige vejleder imod, andre gange i 56 RESULTATER MIT PROJEKT De forskningsårsstuderende har svaret på spørgsmål omkring selvstændighed og kontrol i projektet. I nedenstående tabel sammenlignes med resultaterne for ph.d.-studerende. Den tydeligste forskel på ph.d.-studerende og forskningsårs- studerende er på spørgsmålet det er vigtig 57 RESULTATER Figur 13: Spørgsmålene jeg føler mig tit usikker på, om det jeg laver, er godt nok (n=222), nogle gange spekulerer jeg over, om jeg er dygtig nok til at være forskningsårsstuderende (n=222) samt jeg føler jeg har godt styr på projektet (n=222). Føler mig tit usikker på, om det jeg lave 58 RESULTATER KONKLUSION PÅ FORSKNINGSMILJØ OG VEJLEDNING I dette kapitel har vi set på de studerendes oplevelse af forsk- ningsmiljø og forskellige aspekter af vejledning. Resultaterne viser, at de studerende generelt oplever et godt forskningsmiljø i forhold til stemning og respekt mellem forskern RESULTATER Figur 14: Antal år fra bachelorstart til kandidatstart. Frequency Gennemsnit = 3,15 Standardafvigelse = ,364 N = 432 250 200 150 100 Der er i gennemsnit 9 semestre mellem mellem starten på ba- cheloruddannelsen og starten på forskningsåret, hvilket betyder at de studerende typisk starter 60 RESULTATER Tabel 35: Gennemsnit af bachelorkaraktergennemsnit, studerende med (n=431) og uden forskningsår (n=1757). Forskningsårsstuderende Bachelorkaraktergennemsnit N Gennemsnit Standardafvigelse Std. Error Mean Nej 1757 6,7 1,87 ,045 Ja 431 7,5 1,90 ,091 RESULTATER FOR BACHELORKARAKTERGENNEMS 61 RESULTATER Tabel 37: Kandidatkaraktergennemsnit (studerende der har gennemført kandidatuddannelsen), studerende med (n=139) og uden forskningsår (n=682). Forskningsårsstuderende Kandidatkaraktergennemsnit N Gennemsnit Standardafvigelse Std. Error Mean Nej 682 8,3 1,52 ,058 Ja 139 8,6 1,45 ,123 Ta 62 RESULTATER 5.6. KØNSFORSKELLE I dette afsnit gennemgås de variabler, hvor der i en generel analyse af alle variabler er fundet signifikante forskelle mellem mænds og kvinders besvarelser omkring incitamenter, karriere- overvejelser, vejledning og forskningsmiljø i forbindelse med forskningsåret. RESULTATER SELVSTÆNDIGHED OG VEJLEDNING I FORSKNINGSÅRSPROJEKTET Når vi spørger de forskningsstuderende om hvilken udstræk- ning de selv formulerede formål og forskningsspørgsmål i forskningsårsprojektet, svarer kvinder i højre grad end mænd, at de oplever at deres vejleder formulerede formål og for 64 RESULTATER FORSKELLIGE KARRIEREPERSPEKTIVER I FORHOLD TIL PH.D.-UDDANNELSE Set i forhold til tanker om karriereperspektiver synes mænd og kvinder også at adskille sig. Resultaterne antyder en overvægt af kvinder, som overvejer en ph.d.-uddannelse, mens mænd i højere grad en kvinder forventer at p RESULTATER Tabel 46: Mit projekt: Usikker på om det jeg laver er godt nok (n=222). Mit projekt Mænd, Kvinder, Uenig 19 7 Delvist uenig 27 20 Hverken / eller 9 14 Delvist enig 28 36 Enig 17 24 Uenig 48 30 Delvist uenig 16 18 Hverken / eller 13 10 Delvist enig 13 27 Enig 11 15 Uenig 3 0 Delvist uenig Det store valg FORSKNINGSÅRET ER EN VIGTIG KARRIEREPLATFORM OG EN TIDLIG AFKLARING AF PH.D.-AMBITIONER Forskningsdoxa DE STUDERENDE SOCIALISERES IND I SUNDHEDSVIDENSKABELIG FORSKNINGS- LOGIK OG -PRAKSIS PERSPEKTIVER 67 6. PERSPEKTIVER I det følgende diskuteres tre temaer, som bringer resultaterne i diskussion med pædagogiske og uddannelsessociologiske problemstillinger: 1) sammenhængen mellem vejledning og kompetencer, 2) socialisering ind i den sundhedsvidenskabe- lige forsknings doxa, og 3) forsk 68 PERSPEKTIVER VEJLEDNINGENS INDHOLD I RELATION TIL OPNÅEDE KOMPETENCER Som beskrevet er nogle vejledningsemner fraværende i vej- ledningen i større eller mindre udstrækning. Samtidig viser resultaterne fra kompetencedelen af undersøgelsen, at respon- denterne vurderer egne kompetencer lavere på no PERSPEKTIVER I tabel 48 vises enkelte eksempler på sammenligningen af spørgsmål til vejledningens indhold og de spørgsmål, der er til kompetenceområder, der svarer til det emne der vejledes i. Sammenligningen er foretaget på baggrund af en antagelse om, at der findes en sammenhæng mellem opnåede kom 70 PERSPEKTIVER Tabel 48: Vejledningens indhold i relation til kompetencer.* Vejledning Vejledningens indhold Indhold, vejledning, planlægge projekt Indhold, vejledning, opbygge netværk Kompetencer Gennemsnit 2,2 2,0 Sub-domæne Spørgsmål kompetencer B2 Tidsstyring og prioritering af aktiviteter I lø PERSPEKTIVER Illustrationen viser, at man enten kan opleve at modtage meget eller lidt vejledning i et emne, men at dette omfang ikke har en entydig sammenhæng med de studerendes vurdering af deres kompetencer. En studerende kan på den måde sagtens vurdere egne kompetencer negativt i et emne, han mo 72 PERSPEKTIVER 6.2. SOCIALISERING IND I DEN SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FORSKNINGS DOXA I dette afsnit drøftes fordele og ulemper ved de socialiserings- mekanismer, der synes at være i sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitets- hospital. At forskningsårsstude PERSPEKTIVER I Wengers teoriapparat defineres mening som en måde at ople- ve vores liv og betragte vores verden som meningsfuld (learning as experience). Fællesskabet (learning as belonging) henviser til de sociale strukturer, hvor praksis / det vi gør (learning as doing) får mening og udføres i til 74 PERSPEKTIVER VEJLEDNINGSPRAKSIS OG FORSKNINGSMILJØETS BETYDNING FOR SELVSTÆNDIGHED OG TRIVSEL Diskussionen om betydningen af vejledning og forskningsmiljøet rundes af med at se på resultater fra undersøgelsen Kvalitet i ph.d.-forløb og de fordele og konsekvenser, der er for ph.d.-stu- derende. So PERSPEKTIVER Derudover kan der være mere diffuse og langt mindre målbare effekter af, at studerende tager et forskningsår. Mange respon- denter (omkring halvdelen) angav, at de trængte til et afbræk fra uddannelsen. Tillige oplyste en femtedel, at en motivations- faktor til at tage forskningsåret va 76 PERSPEKTIVER De studerendes karrierevalg er undersøgt af blandt andet Cleland et al. I en artikel gennemgår de, hvilke faktorer, der har betydning for karrierepræferencer hos nyindskrevne samt studerende, der skal til at afslutte sidste studieår på fire britiske medicinuddannelser. Forfatterne ko PERSPEKTIVER KARRIERE OG KØN En anden udfordring i spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan forskningsåret anvendes som karriereplatform af de studerende, ligger i en diskussion om kønsroller og organisatoriske strukturer, der kan have betydning for mandlige og kvindelige studerendes valg af og mulighede 78 PERSPEKTIVER Mathias Wullum Nielsen har undersøgt sammenhængen mellem køn og forskningspræstationer for at se, hvilke faktorer der kan ligge til grund for, at mænd tilsyneladende præsterer mere end kvinder. Nielsen ønsker at se ud over en udbredt opfattelse af aka- demisk fremgang som et resultat PERSPEKTIVER ALTERNATIV STRUKTURERING AF FORSKNINGSÅRET For at imødekomme den konflikt, der er imellem fordelen ved at bibeholde forskningsåret som kort opsummeret er muligheden for forskerrekrutteringsgrundlag, imødekommelse af samfundets ønske om at læger skal have forskningserfaring, og de stude 38 DEN RELATIVT LAVE SVARPROCENT PÅ 38 I KOMPETENCESPØRGESKEMAET KAN VÆRE EN SVAGHED VED STUDIET Stærke repræsentativitetstests OG FLERTAL AF RESPONDENTER FRA 2013 OG 2014 STYRKER RESULTATERNES PÅLIDELIGHED STYRKER OG SVAGHEDER 81 7. STYRKER OG SVAGHEDER I dette afsnit drøftes de styrker og svagheder, der er ved da- taindsamlingsmetoden og de problematikker, der kan være omkring tolkning af dataene. Undersøgelsens styrker og dens begrænsninger vurderes ud fra flere vinkler for at kunne anslå, hvad resu 82 STYRKER OG SVAGHEDER INDIVIDUELLE TOLKNINGER En anden problematik i vurderingen af validitet er semantik. Ved vurderingen af kompetencer har det betydning, om de studeren- des og forskerens tolkning af et ord er ens. Vores måde at tolke en kompetence på kan være tolket anderledes af respondentern STYRKER OG SVAGHEDER Med ovenstående diskussion i baghovedet står tilbage at besvare spørgsmålet om, hvorvidt kompetencedelen af undersøgelsen kan fortælle noget om de studerendes for- skerkompetencer. Ved at anvende RDF-modellen er samtlige kompetencer, som ifølge modellen er nødvendige for at kunn Relevante forskerkompetencer STUDERENDE OPNÅR ANERKENDTE FORSKERKOMPETENCER UNDER FORSKNINGSÅRET Forskningsåret som karriereplatform MANGE FORSKNINGSÅRSSTUDERENDE ØNSKER AT FORSKE OG KVALIFICERE SIG TIL PH.D. KONKLUSION OG ANBEFALINGER 85 8. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Undersøgelsens formål har været at afdække, hvilke kompeten- cer medicinstuderende opnår gennem et forskningsår, at under- søge de studerendes incitamenter til at tage et forskningsår, at få viden om forskningsårsstuderendes oplevelser af 86 KONKLUSION OG ANBEFALINGER ANBEFALINGER Fra en forskningsårsstuderendes synspunkt kan forskningsåret være en særlig måde at søge en faglig profil på, og en måde at kunne fordybe sig i et emne på. Det får de studerende ikke gen- nem den øvrige del af medicinuddannelsen, og det må betragtes som pos KONKLUSION OG ANBEFALINGER Derudover kan man genoverveje 4-årsreglen / femårsfristen, idet den ser ud til at skabe et kraftigt incitament for de studerende til at udskyde færdiggørelsen af medicinstudiet. I nærværende undersøgelse så vi bl.a. at kraftige motivationsfaktorer i forhold til at tage et 88 KONKLUSION OG ANBEFALINGER PROJEKTGRUPPE Undersøgelsen er udarbejdet af en projektgruppe på Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser. Følgende personer har indgået i gruppen: Videnskabelig assistent Thea Tegtmejer (projektleder), Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU Lektor M KONKLUSION OG ANBEFALINGER APPENDIX 1 Der blev afsat 212 time til pilottesten af kompetencespørgeske- maet, hvor deltagere og projektlederen sad sammen under hele testen. Procedure for og formål med pilottesten var på forhånd meldt ud via e-mail. Deltagerne fik ved testens start udleveret en Ipad, h 90 KONKLUSION OG ANBEFALINGER APPENDIX 2 Nedenfor beskrives de statistiske tests, der er foretaget i forbin- delse med beregninger af bachelor- og kandidatkaraktergen- nemsnit. Skewness og kurtosis Normalfordelingen af karaktergennemsnittene er testet i begge grupper. For studerende uden forskningså 91 KONKLUSION OG ANBEFALINGER HISTOGRAMMER Data ser dog nogenlunde normalfordelte ud på histogrammer- ne, som viser en klokkeformet kurve (data vist for studerende uden forskningsår). En beregning af konfidensintervallet (gen- nemsnittet + / - to standardafvigelser (6,67 +/- (2*1,87)) viser, at 96 92 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Normalfordelingen er ligeledes testet med Shapiro-Wilk-testen. Testen viser, at data ikke er normalfordelte for hverken studeren- de med eller uden forskningsår. Tabel 52: Test af normalitet, Shapiro-Wilk-test. Forskningsårsstuderende Kandidatkaraktergennemsnit Kolmogor KONKLUSION OG ANBEFALINGER REFERENCER 1. Andriole, Dorothy A., Donna B. Jeffe: The road to an academic medicine career: A national cohort study of male and female U.S. medical graduates. Academic Medicine: journal of the As- sociation of American Medical Colleges 2012; 87(12):1722-33. 2. Binderup 94 KONKLUSION OG ANBEFALINGER HJEMMESIDER 1. Vitae Researcher Development Framework www.vitae.ac.uk/rdf. 2. Foreningen af Danske Lægestuderende: www.FADL.dk. Kommentarer om 4-årsreglen på FADLs hjemmeside: http://www.fadl.dk/reform/portraetter/. 3. Fremdriftsreformen: Bedre igennem uddannelserne KONKLUSION OG ANBEFALINGER 95