Internationale tendenser i medicinsk uddannelser - inspirationsrapport

Beklager, publikationen kan ikke vises.

TENDENS 9: FLEKSIBILITET INSPIRATIONSRAPPORT 47 Tendens 9: Fleksibilitet Introduktion Fleksibilitet kan betyde, at de studerende har valgmuligheder i løbet af medicinuddannelsen (Lumb & Murdoch-Eaton, 2014). Det kan være valg i forhold til fag (valgfag i både metoder og emner), projekter, rækkefølge af komponenter i curriculum, tidsforbrug (for eksempel erhvervelse af kompetencer hurtigere end normeret), klinikophold og specialer (så alle studerende ikke nødvendigvis kommer igennem de samme klinikophold) samt karriereperspektiver (for eksempel en forsker- eller innovationslinje). Spørgsmålet om graden af fleksibilitet i curriculum i form af modsætningen mellem valgfrihed og standardisering har været på dagsordenen i flere årtier, men allerede i 1980erne fremsættes det, at valgfrihed (Harden, Sowden, & Dunn, 1984): - er en måde at overkomme et overfyldt curriculum på - giver studerende øget ansvar for egen læring - kan facilitere karrierevalg - kan imødekomme studerendes individuelle interesser - kan ændre de studerendes attitude (over for deres gerning, fremtidige karriere, patienter og andre aspekter af faget) Et forslag til at opnå mere fleksibilitet er, at medicinuddannelser består af en kernedel og en dybdedel, således at principper for både individualisering og standardisering tilgodeses i samme curriculum (Cooke, Irby, & OBrien, 2010). Udfordringerne i et fleksibelt curriculum er både praktiske som fx logistik og resurser, men også knyttet til de studerendes selvforvaltning og ansvar for egen læring. Derudover er der en udfordring i sikring af ensartede uddannelsesmål og af maksimalt uddannelsespotentiale (Lumb & Murdoch-Eaton, 2014). Ved flere universiteter er valgfag tiltænkt som redskaber for de studerende at tilegne sig professionalisme og kommunikation (Frich & Fugelli, 2003). Mange studerende benytter endvidere valgfag til at tage på et udlandsophold (Dowell & Merrylees, 2009). Solur. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Inspirationsrapport Internationale tendenser i medicinsk uddannelse Faglig rapport fra Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), Health, Aarhus Universitet 2017 Pernille Søndergaard, projektmedarbejder, cand. mag. Peter Musaeus, lektor, ph.d. INSPIRATIONSRAPPORT Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ................................................................................................................. 2 Indledning................................................................................................................ INSPIRATIONSRAPPORT Tendens 7: Bæredygtighed ................................................................................................37 Introduktion .................................................................................................................................... 37 Eksemp INSPIRATIONSRAPPORT 4 Indledning Aarhus Universitet har forestået undervisning i første del af lægeuddannelsen siden 1933 og har siden 1953 haft en fuldt udbygget lægevidenskabelig uddannelsen. Uddannelsen har gennem årene med jævne mellemrum undergået større og mindre ændringer for at sikre, at INSPIRATIONSRAPPORT 5 præsenteres konkrete eksempler fra universiteter, som har udarbejdet curriculum med særligt fokus på den pågældende tendens. Så vidt muligt er eksemplerne hentet fra prægraduate medicinuddannelser, men i tilfælde, hvor den pågældende tendens endnu ikke er udbredt på medicin, RESUMÉ INSPIRATIONSRAPPORT 6 Resumé Denne rapport indeholder ni internationale tendenser i medicinsk prægraduat uddannelse. Disse udvalgte tendenser vil kort præsenteres i dette resumé. Akademisering. De studerende udfører et projekt under vejledning af en faglig mentor og opnår almene og specif RESUMÉ INSPIRATIONSRAPPORT 7 men kan også indebære deling af curriculum mellem skoler fra forskellige lande eller et globalt udsyn i undervisningen, hvor der ikke nødvendigvis også foregår en fysisk mobilitet. Formålet er at klæde de studerende på til en fremtid i et stadigt stigende internationa RESUMÉ INSPIRATIONSRAPPORT 8 frem for behandling. Formålet med dette fokus er at klæde de studerende på til at håndtere fremtidens patienter og bidrage til en bæredygtig kultur. Udfordringerne ligger især i at få bæredygtighed inkorporeret i uddannelsen, uden at det føles som endnu et element, de TENDENSER INSPIRATIONSRAPPORT 9 Tendenser De ni tendenser er fremkommet efter en hhv. induktiv og deduktiv fremgangsmåde. Den induktive fremgangsmåde har bestået i analyser af udvalgte toneangivende rapporter, bøger og artikler om medicinsk curriculumreform. Se appendiks b. På baggrund af diskus TENDENSER INSPIRATIONSRAPPORT 10 Forskning berører det grundlæggende forhold, at universitetet udbyder forskningsbaserede uddannelser, hvilket udgør en særlig udfordring på professionsrettede uddannelser som eksempelvis medicin. Indhold/kompetence omfatter forskellige dimensioner af de kompetence TENDENS 1: AKADEMISERING INSPIRATIONSRAPPORT 11 Tendens 1: Akademisering Introduktion Elementer i curriculum med fokus på akademisering betegnes i den engelsksprogede litteratur ofte som Scholarly Concentration (SC) programs. Dette er elementer i medicinuddannelsen, hvor de studerende får muligh TENDENS 1: AKADEMISERING INSPIRATIONSRAPPORT 12 Eksempel: Etårigt forskningsprojekt på tredje år (Duke) Hvad: The Foundation for Excellence Curriculum. Hvor: Duke University School of Medicine, USA. Hvem: Tredjeårsmedicinstuderende. Hvorfor: Duke ønsker gennem omfattende akademisk erfaring i biom TENDENS 1: AKADEMISERING INSPIRATIONSRAPPORT 13 The Foundation for Excellence Curriculum, Duke University School of Medicine Etårigt forskningsprojekt (Scholarly Experience) på tredje år på den prægraduate medicinuddannelse på Duke University. Kilde: https://medschool.duke.edu/education/student- TENDENS 1: AKADEMISERING INSPIRATIONSRAPPORT 14 formelle og uformelle sammenhænge både mundtligt og skriftligt. Kurset er obligatorisk og afsluttes med en rapport, der skal afleveres for at bestå uddannelsen. Outcome: Uvist. Kilder: (Schor et al., 2005) The UPSOM Curriculum, School of Medicine, U TENDENS 1: AKADEMISERING INSPIRATIONSRAPPORT 15 Hvorfor: I 2003 blev kurset Scholarly Concentrations en obligatorisk del af det medicinske curriculum. For at få plads til kurset blev det oprindelige curriculum i basisfag reduceret med 30 %, og strukturen omlagt fra enkeltdiscipliner til integrere TENDENS 1: AKADEMISERING INSPIRATIONSRAPPORT 16 The Stanford MD Curriculum, Stanford University School of Medicine Forskningsprojekt (Scholarly Concentrations) på alle år af den prægraduate medicinske uddannelse på Stanford University School of Medicine. Kilde: http://med.stanford.edu/content/da TENDENS 1: AKADEMISERING INSPIRATIONSRAPPORT 17 Hvad: På femte semester introduceres de studerende til tre linjer, hvoraf de skal følge én på det sjette semester. De kan vælge imellem 1) Klinik-orienteret medicin, 2) Ambulant medicin, eller 3) Forskningsorienteret medicin. Kurset i forskningsorie TENDENS 2: VÆRDISKABENDE INSPIRATIONSRAPPORT 18 Tendens 2: Værdiskabende Introduktion Studerende som værdiskabende under deres uddannelse kaldes i den engelsksprogede litteratur for value-added medical education, der er defineret som en vision for medicinsk uddannelse, hvor studerende tilfører v TENDENS 2: VÆRDISKABENDE INSPIRATIONSRAPPORT 19 ment omkring systemer og kvalitetsforbedring, hvilket er beslægtet med det, vi her kalder værdiskabelse (World Health Organization, 2009). Værdiskabelse er dog bredere end patientsikkerhed. De følgende tre eksempler viser, hvordan et fokus på værdis TENDENS 2: VÆRDISKABENDE INSPIRATIONSRAPPORT 20 The Bridges Curriculum, University of California San Francisco, School of Medicine Kurset Clinical Microsystems Clerkship (CMC) på første og andet år af den prægraduate medicinske uddannelse på University of California San Francisco. Kilde: https:/ TENDENS 2: VÆRDISKABENDE INSPIRATIONSRAPPORT 21 være tværsektoriel pleje, forebyggelse eller sundhedstjeneste. Når de studerende er til undervisning i det sideløbende kursus om sundhedssystemet, indgår de i grupper, hvor de deler erfaringer og problemstillinger. De studerende får indsigt i sundhe TENDENS 3: PRIVAT ERHVERVSLIV INSPIRATIONSRAPPORT 22 Tendens 3: Privat erhvervsliv Introduktion I flere lande, som fx England og Japan, tilstræbes det eksplicit at bygge bro mellem det private erhvervsliv og universiteterne for at øge udvikling og forskning (Lambert, 2003). Herunder er et større TENDENS 3: PRIVAT ERHVERVSLIV INSPIRATIONSRAPPORT 23 Herefter følger et eksempel på et fag med fokus på samarbejde med erhvervslivet i et medicinsk, prægraduat curriculum (Charité). Derefter fremhæves to eksempler på en kobling mellem medicinsk forskning og erhvervslivet, som er til inspiration o TENDENS 3: PRIVAT ERHVERVSLIV INSPIRATIONSRAPPORT 24 Ligeledes er tyske Medical Valley en kæmpe klynge af medlemmer fra erhverv, forskning, sundhedssystemet og politik, der sammen arbejder for at forbedre og innovere sundhedsløsninger (Medical Valley EMN, 2017). University Industry Innovation Net TENDENS 4: INTERNATIONALISERING INSPIRATIONSRAPPORT 25 Tendens 4: Internationalisering Introduktion Globalisering og internationalisering er i både i samfundet, lægevidenskabelig praksis og medicinsk uddannelse blevet vigtige, komplekse og stadigt større temaer (Schwartz, 2001). Flere har argume TENDENS 4: INTERNATIONALISERING INSPIRATIONSRAPPORT 26 klinisk eller sundhedsfagligt miljø i et resursesvagt område. Internationalisation at home fokuserer på inklusion, diversitet og reciprocitet i eget samfund med det formål, at alle studerende kan opnå samme internationale og interkulturelle k TENDENS 4: INTERNATIONALISERING INSPIRATIONSRAPPORT 27 Eksempel: Global sundhed som rejseaktivitet (Georgetown) Hvad: Valgfaget International Programs. Hvor: Georgetown University, School of Medicine, USA. Hvem: Valgfrit kursus for fjerdeårsmedicinstuderende. Hvorfor: Formålet er, at de studerend TENDENS 5: INTERPROFESSIONALISME INSPIRATIONSRAPPORT 28 Tendens 5: Interprofessionalisme Introduktion Medicinsk curriculum med fokus på interprofessionalisme starter i 1970'erne og er gentagne gange blevet udråbt som en nødvendighed af globale sundhedsorganisationer som WHO (1988), (2010), der a TENDENS 5: INTERPROFESSIONALISME INSPIRATIONSRAPPORT 29 de samarbejder om at formulere fælles mål og udvikle fælles hverdagsrutiner samtidig med, at de skal løse en række fagspecifikke opgaver. De sundhedsprofessionelle skal ikke varetage hinandens arbejdsopgaver, men samarbejde om opgaverne og h TENDENS 5: INTERPROFESSIONALISME INSPIRATIONSRAPPORT 30 Hvem: Førsteårsmedicinstuderende. Hvorfor: University of Alberta har en lang historie med interprofessionel uddannelse og tilbyder allerede i 1992 et tværfagligt kursus for at fremme interprofessionalisme. Med et obligatorisk tværfagligt kur TENDENS 5: INTERPROFESSIONALISME INSPIRATIONSRAPPORT 31 Eksempel: Progressive interprofessionelle kurser (McGill) Hvad: Obligatoriske interprofessionelle kurser. Hvor: University of McGill, Faculty of Medicine, Canada. Hvem: Første- og andetårsstuderende fra medicin, sygepleje, fysioterapi, tandl TENDENS 5: INTERPROFESSIONALISME INSPIRATIONSRAPPORT 32 The Dell Medical School Curriculum, Dell University of Texas at Austin Kurserne Interprofessional Education på alle fire år af den prægraduate medicinuddannelse, Dell Medical rjb642m1oni School. Kilde: https://utexas.app.box.com/s/hgf9 TENDENS 6: DIGITALISERING OG COMPUTATIONAL THINKING INSPIRATIONSRAPPORT 33 Tendens 6: Digitalisering og Computational Thinking Introduktion Dette er en tendens med fokus på at give de medicinstuderende en forståelse for hovedprincipperne bag computervidenskab herunder kompetencer i at kunne hånd TENDENS 6: DIGITALISERING OG COMPUTATIONAL THINKING INSPIRATIONSRAPPORT 34 Der ses allerede en stor brug af computerteknologi i lægevidenskabelig virke, fx telemedicin, robotkirurgi eller individualiseret sundhedsmoniotorering. Dog er der ikke mange prægraduate medicinuddannelser, hvor CT er en d TENDENS 6: DIGITALISERING OG COMPUTATIONAL THINKING INSPIRATIONSRAPPORT 35 hospitaler i New York. De studerende arbejder i teams og skal identificere spørgsmål, de ønsker at besvare ved hjælp af den tilgængelige data. Et andet vigtigt fokus er at lære de studerende at kunne gennemskue styrker og TENDENS 6: DIGITALISERING OG COMPUTATIONAL THINKING INSPIRATIONSRAPPORT 36 Hvordan: De studerende modtager fire ugers undervisning med to timer af hvert emne indenfor blandt andet følgende emner: Medicinsk datalogi, Medicinsk dokumentation, Computerassisteret dataanalyse for læger, Databaser og d TENDENS 7: BÆREDYGTIGHED INSPIRATIONSRAPPORT 37 Tendens 7: Bæredygtighed Introduktion Bæredygtighed er et begreb, der i dag forstås og dækker bredt. I forhold til medicinsk uddannelse fokuseres der i dette afsnit på bæredygtighed som økologisk bæredygtighed og social ansvarlighed. Flere medicins TENDENS 7: BÆREDYGTIGHED INSPIRATIONSRAPPORT 38 medicinsk uddannelse af flere grunde. For det første at forberede de studerende til klinisk praksis i en verden med klimaforandringer. For det andet for at fremme folkesundhed og patienters sundhedskompetencer, så sundhed ikke forværres af fremtidig TENDENS 7: BÆREDYGTIGHED INSPIRATIONSRAPPORT 39 Bæredygtighed kan inkorporeres i medicinsk curriculum som et selvstændigt fag, som underliggende præmis i hele uddannelsen og/eller ved at anse forebyggelse lige så vigtig som behandling (Bednarz & Spady, 2010). Nedenstående tre eksempler viser, hvo TENDENS 7: BÆREDYGTIGHED INSPIRATIONSRAPPORT 40 Hvorfor: På grund af en vision om at blive en førende medicinuddannelse samt troen på vigtigheden af at adressere kulturelle og økologiske dimensioner af sundhed i forhold til forskning og undervisning. Herunder et ønske om et særlig fokus på det un TENDENS 7: BÆREDYGTIGHED INSPIRATIONSRAPPORT 41 af kurset familier i udsatte (både miljømæssigt og socioøkonomisk) områder, som har indvilliget i at være med i forløbet. Hver gruppe besøger - en studerende ad gangen - den samme familie kurset igennem. De studerende skal igennem forudbestemte opga TENDENS 8: FAGLIG INTEGRERING INSPIRATIONSRAPPORT 42 Tendens 8: Faglig integrering Introduktion Integrering af basisvidenskabelige fag og kliniske fag i medicinuddannelsen er en velkendt, men stadigt udfordrende opgave, der er set løst på forskellige måder med brug af forskellige undervisningsst TENDENS 8: FAGLIG INTEGRERING INSPIRATIONSRAPPORT 43 PBL, men det integrerede indhold i undervisningen, der er afgørende for de studerendes læring (Kulasegaram et al., 2013), (Nouns, Schauber, Witt, Kingreen, & Schüttpelz-Brauns, 2012). Kursusniveau Der er to udbredte måde at integrere på kursusn TENDENS 8: FAGLIG INTEGRERING INSPIRATIONSRAPPORT 44 Hvordan: En horisontal integrering af brede koncepter over uddannelsens fire år. I fx kurset Longitudinal Ambulatory Clerkship får de studerende en case-baseret tilgang til de emner, deres basisfag indeholder. Fire timer ugentligt i en periode TENDENS 8: FAGLIG INTEGRERING INSPIRATIONSRAPPORT 45 The Dundee Curriculum, University of Dundee The Dundee Curriculums spiralopbygning. Kilde: http://medicine.dundee.ac.uk/sites/medicine.dundee.ac.uk/files/page-files/Dundee%20Curriculum%202014.pdf Eksempel: Integrering på kursusniveau (Harvard) TENDENS 8: FAGLIG INTEGRERING INSPIRATIONSRAPPORT 46 samme viden og de samme kompetencer som studerende på traditionelle curricula. Derudover udtrykker de studerende en større tilfredshed med curriculum og en større parathed til at håndtere de fremtidige professionelle udfordringer i patienthåndt TENDENS 9: FLEKSIBILITET INSPIRATIONSRAPPORT 47 Tendens 9: Fleksibilitet Introduktion Fleksibilitet kan betyde, at de studerende har valgmuligheder i løbet af medicinuddannelsen (Lumb & Murdoch-Eaton, 2014). Det kan være valg i forhold til fag (valgfag i både metoder og emner), projekter, rækkef TENDENS 9: FLEKSIBILITET INSPIRATIONSRAPPORT 48 De følgende fire eksempler illustrerer fleksibilitet i curriculum som udbud af valgfag (Maastricht), som en opdeling i en sideløbende hhv. obligatorisk og valgfri del (Dundee), som både valgfag og mulighed for at vælge en særlig linje (Oslo), som et TENDENS 9: FLEKSIBILITET INSPIRATIONSRAPPORT 49 eres af både den studerende selv og undervisere for at sikre, at sammensætningen er tilstrækkelig til at udgøre grundlaget for en praktiserende læges viden og kompetencer gennem forskellige evalueringsmetoder. Derudover er curriculummet fleksibelt i TENDENS 9: FLEKSIBILITET INSPIRATIONSRAPPORT 50 Hvorfor: Strukturen i curriculum lægger blandt andet vægt på at lære de studerende kompetencer til livslang læring med fokus på personlig og professionel identitetsformation og velbefindende. Hvordan: Det fireårige prægraduate curriculum er inddelt TENDENS 9: FLEKSIBILITET INSPIRATIONSRAPPORT 51 Eksempel: Individuel hædersbevisning (Edinburgh) Hvad: Intercalated Honours Programe, MBChC Curriculum. Hvor: College of Medicine and Veterinary Medicine, University of Edinburgh, Skotland. Hvem: Tredjeårsstuderende på medicin. Hvorfor: For at uddan REFERENCER INSPIRATIONSRAPPORT 52 Referencer Anderson, M. S. (2001). The Complex Relations between the Academy and Industry. The Journal of Higher Education, 72(2), 226246. Association of Faculties of Medicine of Canada. (2010). The future of medical education in Canada (FMEC): A collective visi REFERENCER INSPIRATIONSRAPPORT 53 University of Oslo Faculty of Medicine, Oslo, Norway. Academic Medicine : Journal of the Association of American Medical Colleges , 78(10), 10368. https://doi.org/10.1097/00001888200310000-00020 Friedrich-Schiller-Universität Jena. (2016). Studienreform - Neigung REFERENCER INSPIRATIONSRAPPORT 54 John Hopkins Medicine. (2017). Longitudinal Ambulatory Clerkship: Year One. Retrieved April 26, 2017, from http://www.hopkinsmedicine.org/som/curriculum/genes_to_society/curriculum/year_one/long itudinal_clerkship.html Kadirvelu, A., & Gurtu, S. (2015). Integrate REFERENCER INSPIRATIONSRAPPORT 55 Musaeus, P., Tatar, D., & Rosen, M. (2017). Medical Computational Thinking: Computer Scientific Reasoning in the Medical Curriculum. In P. J. Rich & C. B. Hodges (Eds.), Emerging Research, Practice, and Policy on Computational Thinking (pp. 8598). AECT/Springer. REFERENCER INSPIRATIONSRAPPORT 56 http://www.oxfordscholarship.com/view/10.1093/0198297564.001.0001/acprof9780198297567-chapter-2 Sorbero, M. E., Farley, D. O., Mattke, S., & Lovejoy, S. (2008). Outcome Measures for Effective Teamwork in Inpatient Care. Arlington: RAND Corporation. https://doi.or REFERENCER INSPIRATIONSRAPPORT 57 University of Dundee. (2017). Electives. Retrieved May 10, 2017, from http://medicine.dundee.ac.uk/electives University of Hull. (2017a). Education for Sustainable Development. Retrieved June 2, 2017, from http://www2.hull.ac.uk/administration/cdte/useful_links/e REFERENCER INSPIRATIONSRAPPORT 58 World Health Organization. (2009). Patient Safety Curriculum Guide for Medical Schools . WHO. Retrieved from http://www.who.int/patientsafety/education/curriculum/EN_PSP_Education_Medical_Curriculu m/en/ World Health Organization. (2010). Framework for Action on APPENDIKS INSPIRATIONSRAPPORT Appendiks Appendiks A Kassogrammer for medicinuddannelsen på Aarhus Universitet. Bachelor i Medicin, Aarhus Universitet. (Grafisk bearbejdet efter http://bachelor.au.dk/medicin/) 59 APPENDIKS INSPIRATIONSRAPPORT Kandidat i Medicin, Aarhus Universitet. (Grafisk bearbejdet efter http://kandidat.au.dk/medicin/) 60 APPENDIKS INSPIRATIONSRAPPORT 61 Appendiks B Den induktive fremgangsmåde har bestået i analyser af udvalgte toneangivende rapporter, bøger og artikler om medicinsk curriculumreform. Herunder litteraturreviews af medicinske reformer i det sidste århundrede (Christakis, 1996), behovsanalyserende ar APPENDIKS INSPIRATIONSRAPPORT 62 Appendiks D Læringsmål for medicinsk undervisning i social og økologisk ansvarlighed Lægen som akademiker Beskriv, hvordan miljøet og menneskers sundhed interagerer på forskellige niveauer: globale og lokale økologiske systemer. Diskuter bidrag fra menneskelig INSPIRATIONSRAPPORT 63 FEMT EELE MENT