Perspektiv_2017

Beklager, publikationen kan ikke vises.

PERSPEKTIV ÅRSBERETNING 2017 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevare- og jordbrugsforskning Forskningsbaseret myndighedsbetjening Videnudveksling og erhvervssamarbejde Nationalt og internationalt forskningssamarbejde PERSPEKTIV ÅRSBERETNING 2017 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevare- og jordbrugsforskning Forskningsbaseret myndighedsbetjening Videnudveksling og erhvervssamarbejde Nationalt og internationalt forskningssamarbejde PERSPEKTIV Unikt tværfagligt forskningsmiljø skaber synergi mellem landbrug og miljø Det er et veletableret dogme, at der er et dilemma i forholdet mellem landbrug og miljø. Dogmet er, at en intensiv landbrugsproduktion altid sker på bekostning af miljø og natur, mens anvendt miljøbeskyttelse indeb Kolofon DCA-området. Og det er netop pointen: Aarhus Universitet har i DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug et unikt tværfagligt miljø, som ikke findes ret mange andre steder i verden. Det er et samarbejde, som kun kan lade sig gøre, når der er de nødvendige forskningsfaciliteter. Lige 4 PERSPEKTIV Perspektiv SIDE 9 20 SIDE 13 SIDE 25 SIDE 17 SIDE 22 SIDE 42 17 Årsberetningen Perspektiv er et led i at oplyse om det arbejde, som ligger til grund for Aarhus Universitets myndighedsrådgivning på jordbrugs- og fødevareområdet. Artiklerne giver eksempler på forskning inden for p Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Om DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Om forskningsbaseret myndighedsbetjening ved DCA . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Finansiering af jordbrugs- og fødevareforskningen . . . . 6 PERSPEKTIV Om DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug omfatter institutter ved Aarhus Universitet, der har forskningsaktiviteter på jordbrugs- og fødevareområdet - primært Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyrvidenskab, Institut fo OM DCA Om forskningsbaseret myndighedsbetjening ved DCA Myndighedsbetjeningen består af, at Miljø- og Fødevareministeriet beder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at undersøge eller klarlægge forskellige aktuelle emner inden for fødevarer og jordbrug. Svarene ligger blandt andet til 8 PERSPEKTIV Antibiotika modvirker den gavnlige effekt af fuldkorn Antibiotika kan hæmme de sundhedsmæssige egenskaber i fuldkorn, særligt hos kvinder. Flere studier har vist en positiv sammenhæng mellem indtag af fuldkorn og lavere risiko for at udvikle en række livstilssygdomme, heriblandt kræft Fødevarer og sundhed Fødevareforsker modtager EliteForsk-pris 2017 Professor Hanne Christine Bertram modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris for sin forskning i sammenhængen mellem kost og sundhed. Hvordan reagerer menneskekroppen på indtag af specifikke fødevarer, og hvad 10 PERSPEKTIV Kvinder er generelt mere villige til at betale ekstra for god kvalitet end mænd. Foto: Colourbox Danskernes madvalg Forbrugernes tilfredshed med fødevarer i detailhandlen vokser De danske forbrugere er generelt tilfredse med kvaliteten af de fødevarer, som de har mulighed for at købe i de danske dagligvarebutikker. Forskere fra Aarhus Universitet udviklede i 2014 et såkaldt kvalitetsindeks, so 12 PERSPEKTIV Danskerne vælger gerne forarbejdede fødevarer Forbrugerne køber færdigproducerede fødevarer for at spare tid, og betragter det som en nødvendighed i en moderne husholdning. Hvornår er et måltid hjemmelavet? Skal samtlige dele i eksempelvis en lasagne være lavet fra bunden eller er d Danskernes madvalg 13 Højtuddannede mænd er mest positive over for at spise insekter Op mod en tredjedel af de danske forbrugere er positive over for at spise insekter, og blandt dem er mænd i hovedstadsområdet i flertal. Hvis alle på jorden skal blive mætte i 2050, skal fødevareproduktionen minds PERSPEKTIV DCA-rapport afdækker ældres holdninger til mad og måltider En rapport fra Aarhus Universitet kaster lys over ældres holdninger til mad og måltider. Hvad synes ældre om den mad, de indtager? Og hvordan ser det ud, hvis maden enten er lavet af den ældre selv eller leveret af madservice? De Ældre og ernæring Madfællesskaber hjælper ældre, som har mistet samlever Rapporten er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem MAPP Centret og Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Den er udgivet af DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, og er bestilt af Miljø- og Fødevaremin 16 PERSPEKTIV Især ben og haler kan volde velfærdsproblemer I jagten på at fremme husdyrenes velfærd fortsætter forskere ved Aarhus Universitet med at undersøge en lang række forhold hos svin, kvæg og fjerkræ. Moderne husdyrproduktionssystemer skal leve op til mange forventninger og krav. Systemer Velfærd og effektiviseringer i husdyrproduktionen 17 Kan vi slippe slagtesvinene løs? Produktion af slagtesvin, der selv finder deres foder på marken, har både fordele og ulemper. Der er gode muligheder for, at slagtesvin kan opdrættes udendørs, men der er også visse problemer, der skal løses. at 18 PERSPEKTIV Ramsløg og tyttebær kan hæmme de colibakterier, som ofte er årsag til diarré hos smågrise. Foto: iStockPhoto Kan løgarter og sure bær erstatte antibiotika? Et pilotforsøg viser potentiale for, at udvalgte planter kan erstatte antibiotika og medicinsk zink til behandling af diarré ho Foder og ernæring Flere fodringer til soen giver færre dødfødte grise Hvis soen bliver tilbudt foder mindst tre gange i døgnet, vil hun kvittere med kortere faringslængde og væsentligt færre dødfødte grise. Søer bør fodres mindst tre gange dagligt før faring. Det kan reducere pattegrisedødelighede 20 PERSPEKTIV Unik hvede har bestået sin ildprøve En unik, patenteret hvede kan have stor betydning for landbruget, miljøet og underernærede mennesker i ulande. Stærkere ben hos hurtigtvoksende slagtekyllinger, mindre udledning af fosfor til miljøet, forbedret sundhed hos underernærede mennesker i Moderne genteknologi i dyr og planter Genteknologi kan kombinere køers frugtbarhed med høj ydelse Forskere har fundet en række specifikke gener, der påvirker frugtbarheden hos køer, hvilket giver grobund for forbedret selektion for frugtbarhed i kombination med høj mælkeydelse. Intens genetisk sele 22 PERSPEKTIV Økologiske svineproducenter kan med fordel skifte genetik Moderdyr, der er fremavlet til at føde færre men mere robuste grise, kan være et væsentligt bidrag til at nedbringe tidlig pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion. Moderne genteknologi i dyr og planter Store kuld og lav fødselsvægt er væsentlige risici for høj pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion. Det viser en stor besætningsundersøgelse foretaget af forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. Derfor kan der være fordele ved 24 PERSPEKTIV Svovl i atmosfæren kommer også fra landbruget Forskere kan nu sætte tal på, hvor meget husdyrgødningen bidrager til atmosfærens indhold af svovl. I de nuværende emissionsopgørelser og klimamodeller antages det, at landbrugsproduktionen ikke bidrager til atmosfærens indhold af svovl. Husdyrenes emissioner og teknologi Bedre målinger af ammoniaktab fra kvægstalde Nyudviklet, avanceret udstyr giver mulighed for præcise målinger af ammoniaktab fra sengebåsestalde. Luftforurening har negative konsekvenser for både menneskers sundhed og for natur og miljø. En af de store udfordringe 26 PERSPEKTIV Kvælstofudvaskning opgøres med modeller og målinger Beregning af omfanget af kvælstofudvaskning fra dyrkningsjorden inddrager viden om effekten af blandt andet gødning, afgrøder og klima på udvaskningen. Det er vigtigt for både miljøet og afgrøder, at næringsstofferne udnyttes bedst Kvælstof og marginaludvaskning NLES4 og landbrugspakken NLES4 bedre til at afspejle virkeligheden I forbindelse med myndighedsrådgivning forud for vedtagelsen af landbrugspakken blev Aarhus Universitet bedt om at udarbejde en baggrundsanalyse. Forklaringen på, at estimeringen af marginaludvaskni 28 PERSPEKTIV På jagt efter nye ideer til virkemidler Danmark er blandt de bedste til at afprøve og indarbejde nye virkemidler til realisering af vandområdeplaner, så det er svært at finde nye ideer i andre lande. En række virkemidler skal reducere udvaskningen af næringsstoffer fra dyrkningsare Målrettet regulering og virkemidler Videreudvikling af minivådområder med filter er undervejs Det første spadestik er taget til etablering af et nyt, stort minivådområde med matrice. Målet er at skabe mere viden om dette virkemiddel. Snart bliver det første spadestik taget til etablering af et nyt 30 PERSPEKTIV Hvilke nye pligtige efterafgrøder er mest effektive? Der er forskel på effekten og effektiviteten af potentielle lovpligtige efterafgrøder i forhold til deres evne til at reducere udvaskning af kvælstof. Skal det være solsikke, cikorie, boghvede eller hjulkrone, der pryder de danske linse og hvidkløver i to græsblandinger samt rødkløver i en græsblanding. Disse blandinger er alle sået som udlæg i vårbyg om foråret. optage passende mængder kvælstof. De mest lovende af efterafgrøderne kommer til at indgå i et udvaskningsforsøg i 2018. - Der er stor efterspørgsel efter nye pligt 32 PERSPEKTIV Dyrkning i planterester gavner udbyttet og agroøkosystemet Ved at plante hvidkål direkte i visne bælgplanter uden at bearbejde jorden kan man opnå gode udbytter og skabe større biodiversitet. Forskerne fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet undersøger nye metoder til økol Integreret plantebeskyttelse Danske frø i førertrøjen Forskere fra Institut for Agroøkologi deltager i et projekt, der skal bidrage til at reducere brugen af pesticider og øge udbyttet i græs- og spinatfrø. Frø fylder ikke meget hver for sig, men samlet set har produktion og eksport af græs og spi 34 PERSPEKTIV Nye tider for ukrudtsbekæmpelsen i Europa Forskere fra Aarhus Universitet koordinerer et europæisk projekt, der støtter implementering af bæredygtig, integreret ukrudtsbekæmpelse i Europa. Foto: Janne Hansen Integreret plantebeskyttelse Integreret ukrudtsbekæmpelse er vejen frem for et bæredygtigt og robust jordbrug. Et Horizon 2020-projekt fremmer implementering i Europa. Ukrudtsbekæmpelsen i Europa vil i fremtiden blive mere miljøvenlig, hvis konceptet integreret ukrudtsbekæmpelse får bedre fat på e PERSPEKTIV Udviklingen af intelligente løsninger kræver adgang til data Teknologiske løsninger, der baner vejen for fremtidens bæredygtige jordbrug EU-projekt skal bane vej for smarte it-løsninger i landbruget Landbruget står over for et teknologisk paradigmeskifte, hvor produktionen transformeres Markteknologi Maskiner med kunstig intelligens kan optimere anvendelse af næringsstoffer og pesticider. Det vil gavne landmandens økonomi og reducere erhvervets miljøbelastning. Forudsætningen er adgang til store mængder data, som kan anvendes til at træne computere. For landbrugskyndige er det fo 38 PERSPEKTIV Det betaler sig at passe godt på jorden I planteproduktionen kan rentabilitet og bæredygtighed gå hånd i hånd især hvis der udvikles og anvendes dyrkningssystemer, som beskytter landbrugsjorden. Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet deltager i et stort EU-pro Jord og klima forskere fra hele Europa. Begrebet dyrkningssystem omfatter alle driftslederens valg i form af afgrøder og sædskifte, samt dyrkningsteknikker som jordbearbejdning, såning, vanding, gødskning, plantebeskyttelse og plantning af læhegn. En del af projektet går ud på at sammenligne forske 40 PERSPEKTIV Nyt forskningssamarbejde om klima på plads Aarhus Universitet er med i en ny europæisk forskningsinfrastruktur, der vil undersøge forandringer i økosystemer som følge af klimaog miljøforandringer. Beslutninger om, hvordan landmænd, forbrugere og politikere skal forholde sig til klima Jord og klima Ændringer i global arealanvendelse måles endnu bedre En ny database kan bruges til at vurdere, hvordan ændringer i arealanvendelse påvirker klimaet på globalt niveau. Den globalt stigende efterspørgsel efter mad og foder samt biomasse til bioenergi betyder, at der inddrages stadig stø 42 PERSPEKTIV Dyrkning af grøn biomasse kan reducere kvælstofudvaskning og forsyne landbruget med bæredygtig protein Forskere fra Aarhus og Københavns universiteter undersøger potentialet ved at øge biomasseproduktion i Limfjordsoplandet. Landmændene er positive. I de senere år er der gennemført e Grøn omstilling og biomasse Danmarks Naturfredningsforening er også repræsenteret i følgegruppen. Repræsentant er landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, som deltog i workshoppen i AU Foulum. - Det var rigtigt godt, at praktikere og forskere mødtes på denne måde med fælles fokus på at finde 44 PERSPEKTIV Aarhus Universitet etablerer nye interdisciplinære tematiske centre iFOOD Aarhus University Centre for Innovative Food Research Fakultetet Science and Technology ved Aarhus Universitet har taget initiativ til etablering af syv interdisciplinære forskningscentre, som arbejder målre Interdisciplinære tematiske centre CBIO - Aarhus University Centre for Circular Bioeconomy iCLIMATE - Aarhus University Interdisciplinary Centre for Climate Change WATEC - Aarhus University Centre for Water Technology Cirkulær bioøkonomi er et område, hvor Danmark har en særlig styrkeposition, o 46 PERSPEKTIV De vilde mirabeller skal tilbage på tallerkenen Aarhus Universitets jordbrugsforskning i verdenseliten Ny viden om belastning af søer under transport Vilde mirabeller, skovæbler og slåen. De vilde danske planter hitter i det nordiske køkken, og en egentlig produktion baseret på di Noter Forskere og gartneribranchen bekæmper potteplantespild Fokus på chaufførers rolle under dyretransport Danske gartnerier producerer hvert år 600 millioner potteplanter, og er verdens næststørste eksportør af prydplanter. Men i distributionskæden fra gartneri til forbruger går en del af plant DCA-rapporter om fødevarer og jordbrug DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udgiver løbende rapporter, som hovedsageligt indeholder forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Rapporterne bygger ofte på besvarelser leveret i myndighedsregi. I 2017 udgav DCA følge