Asterisk 88

Beklager, publikationen kan ikke vises.

LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne fra 1958 er den privilegerede gymnasieelev David godt træt af traditionerne og de voksne som konservative traditionsbærere. Målet for de voksne og for datidens velfærdsstat som sådan var konformitet, forudsigelighed og social tryghed. David gør oprør. Mod materialisme og tilpasningsevne. Han snerrer af sin samtid og ender på et nervesanatorium. Her skal han lære at holde af traditionerne, af familiens velstand og at (gen)finde velværet ved datidens vækst i velstand. I 2018 60 år efter Panduros traditionstrætte roman taler vi stadig kritisk om velfærdsstaten. Men oprøret har ændret karakter. I dag er verden globaliseret og præget af videns- og innovationsøkonomiens stadige krav om forandring og tilpasning. Vor tids credo er, at alle må lære at forandre deres liv gennem hele livet. Det afføder en reaktion. En konservativ reaktion. Hvis man opdaterer titlen på Panduros reaktions-roman, så skal den i dag hedde Rend mig i forandringerne! Hvor datidens David ville forandre, så er nutidens David godt træt af de evige forandringer. Ny konservativ modstand pibler frem. Vel at mærke ikke partipolitisk konservativ modstanden mod konstant forandring findes på tværs af det politiske spektrum. Det konservative oprør findes i to versioner. En man kan kalde kulturkonservativ, og en man kan kalde progressiv konservativ. Den kulturkonservative idé er at finde tilbage til rødderne. Til noget oprindeligt og uforvansket. Og modsvaret til de sidste 30 års globalisering fører os særligt i uddannelsessammenhæng typisk tilbage til perioden 2 ASTERISK DECEMBER 2018 1850-1900. Her skulle bønderne ikke længere være bønder. De skulle dannes, folkedannes og være danskere. Det er beskrevet i bogen The Nordic Secret. A European story of beauty and freedom fra 2017, hvor forfatterne Lene Rachel Andersen og Tomas Björkman beskriver, hvordan folket elskede at blive dannede og selv skabte processen i deres eget tempo. I samme bog bliver nutidens skole omdrejningspunkt for en genoplivelse af folkedannelsen. Det skal ske gennem frihed til at tage lokalt ansvar for at undervise i basale kundskaber og færdigheder og i litteratur på modersmålet og ikke mindst fællessang. Målet skal være modvægt til individualisering og selvoptaget fokus på kompetenceudvikling på arbejdsmarkedets præmisser. De kulturkonservative siger rend os til et forhastet, halvdeprimeret (lykkepille)liv optaget af livslang kompetenceudvikling. Og de siger ja til at bringe personlig udvikling i samklang med især det nationale folkefællesskab. Heroverfor står den progressive konservativisme. Den vil ikke tilbage til fortiden i hvert fald ikke længere end til 1990erne, hvor globaliseringen for alvor tog fart. Idéen er at styrke danskernes evne til at forblive en del af fremtidens globaliserede verden præget af forandringer. Opskriften er social mobilitet gennem livslang læring med især arbejdsmarkedet som fikspunkt. Alle også dem der har svært ved at klare de globaliserede udfordringer og forandringer skal kunne klare sig på det moderne arbejdsmarked. Lighedsbegrebet handler om, at staten skal give alle danskere samme livschancer ved, at de får adgang til samme udvikling af viden, færdigheder og kompetencer. I uddannelsessammenhæng illustrerer skolereformen fra 2014 netop et lignende hovedformål, nemlig at løfte de svageste elevers faglige resultater. Så også her bliver skolen et afgørende middel til at indfri målsætningerne. Formålet er at styrke den enkeltes arbejdsevne og lyst til at lære mere i et foranderligt samfund, hvor livslang læring skal gøre det lettere for alle danskere at realisere en egennytte til gavn for fællesskabet. Men kan det lade sig gøre? I bogen Nordic Capitalisms and Globalization fra 2011 beskriver Peer Hull Kristensen og Kari Lilja, hvordan danske virksomheder fra starten af 1990erne frem til midten af 00erne lykkedes med at blive konkurrencedygtige i en mere global, foranderlig og eksperimenterende økonomi. Og de forklarer, at det hænger sammen med danskernes tradition, der er enestående i verden, for uddannelse gennem hele livet. Men man kan også læse om globale kapløbs hårde konsekvenser. Det er forbundet med mindre tryghed og mere selvtvivl i en tilværelse præget af stadige forventninger om forandringsparathed. Stress er i vækst. Den progressive konservatisme siger dermed rend os til forestillingen om, at forandringerne går over, og at basale kundskaber og færdigheder er nok. Den siger også rend os til forestillingen om, at det er op til den enkelte at klare sig. Staten, skolen og lærerne har en forpligtigelse til at give alle samme chance for at klare sig selv. Men hvilken af de to konservatismer er vi bedst tjent med og hvilken kan rende os? Selvom de ikke altid er voldsomt glade for hinanden, ligger vejen frem nok i kompromiset. Det hjælper ikke at fornægte forandringerne og tro på en verden fra det forrige århundrede men modsat fostrer overdreven forandringsiver stress og utryghed. Kombinerer man den progressive konservatismes vilje til at konfrontere forandringerne med de kulturkonservatives sans for folkelig selvrespekt og selvopfattet identitet over tid, så har vi måske udsigt til et kompromis, der kan forhindre David anno 2018 i at blive en halvdeprimeret og præstationsstresset ung dansker, der siger rend mig i forandringerne, står stille, står af eller brænder ud. NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata? LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20 TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG 18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg