Asterisk 88

Beklager, publikationen kan ikke vises.

NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der dominerer, fortæller lektor Anne Morin fra DPU, Aarhus Universitet, der står bag en ny undersøgelse om PPR. PPR er i dag tværfagligt med deltagelse af bl.a. psykologer, inklusionskonsulenter, lærere og talehøre-pædagoger. De forskellige faggrupper har hvert deres fokus og mål, og deres faglige afsæt bliver afgørende for, hvordan de definerer problemerne og løsningen på dem, siger hun. Hun har i sin forskning observeret, at psykologiske test nogle steder bliver tillagt størst værdi, mens viden om barnets hverdagsliv i skole og familie ikke bringes systematisk i spil, eller viden om inklusion ikke bliver vægtet. Det er et problem, når man vil forstå barnets samlede livsførelse og have det fulde billede af problemstillingen og de løsninger, der kan være. Hvilken intervention, man vælger, afhænger af, om udredningen har fokuseret mest på de individuelle årsager og derved lægger op til en individuel løsning, eller om kollektive løsninger, hvor barnet får deltagelsesmuligheder i det aktuelle fællesskab, også er blevet afdækket, siger Anne Morin. Læs hele nyheden på dpu.au.dk KVALITET I FRITIDSPÆDAGOGIKKEN Børn er glade for at være i fritidsinstitution. Her handler det om, hvad de selv har lyst til at lave, og de har friheden til at vælge. Men børnenes tid er kommet under pres på grund af de lange skoledage. Hvordan kan man sikre høj kvalitet i fritidspædagogikken under de betingelser? Det undersøger DPU-forskere i et nyt forskningsprojekt. Forskerne har gennemført en lang række observationsstudier, og i syv forskellige institutioner har børnene tegnet, hvad der var bedst og værst ved fritidsinstitutionerne, ligesom de er blevet interviewet. I en ny udgivelse kommer forskerne på den baggrund med en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre kvalitet i fritidspædagogikken. Børnene elsker, når det er hyggeligt. Når man f.eks. laver mad på bål, også om vinteren. Flere fortæller, at de synes, det kan være rart ikke at gå for tidligt hjem, for når man er en af de sidste, så bliver der kræset lidt mere for en . Man får måske kage eller kan spille spil med de voksne. Og så elsker børnene det uventede, hvor man gør det, man ellers ikke gør. Hvor man f.eks. pludselig ser en film og spiser popcorn, siger Grethe Kragh-Müller, der er lektor på DPU, NYE PH.D.-AFHANDLINGER FRA DPU PRAKTIKKENS DIDAKTIK: HVORDAN STYRKES LÆRLINGES OG STUDERENDES ENGAGEMENT OG LÆRING I PRAKTIK? Af Hans Harryson Projektet handler om praktikforløb i vekseluddannelser, hvilket er et fællestræk for erhvervs-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i Danmark. Forskning viser, at der i nogle praktikforløb forekommer forskellige udfordringer, der begrænser lærlinges og studerendes engagement og læring. I nogle tilfælde i en sådan grad, at lærlinge og studerende vælger at afbryde deres uddannelse. Projektet undersøger med afsæt i forskellige cases, hvilken didaktisk praksis der styrker lærlinges og studerendes engagement og læring, når de er i praktik. FORMATIV FEEDBACK: SYSTEMTEORETISK GENBESKRIVELSE OG EMPIRISK UNDERSØGELSE AF FORMATIV FEEDBACK I FOLKESKOLENS 7. KLASSER Af Niels Bech Lukassen Undersøgelsen bidrager med afsæt i systemteorien med et kommunikationsteoretisk perspektiv på formativ feedback. Det danner rammen for en empirisk undersøgelse af, hvordan formativ feedbackkommunikation praktiseres i folkeskolen, og hvordan den bidrager til at styrke elevernes forståelse af undervisningen. ONLINE EDUCATION BAG SCENEN: TEKNOLOGISKE MEDIERINGER AF AUTORITET Af Bjarke Lindsø Andersen Aarhus Universitet, og en af forskerne bag projektet. Modsat hvad man kan få indtryk af i medierne, så fortæller børnene, at de faktisk hellere vil lege end spille computer, men her er problemet hvilke ting og legeredskaber, der stilles til rådighed for børnene. Det fysiske og æstetiske miljø er ifølge Grethe Kragh-Müller mangelfuldt både udenfor og indenfor. Læs mere KIDS Fritid Kvalitetsudvikling i Fritidsinstitutioner er udarbejdet af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose i samarbejde med Københavns Kommune og er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. Læs mere på dpu.au.dk Afhandlingen analyserer, hvordan overgangen til onlineuddannelse på universitetsniveau medfører en autoritetsforskydning fra undervisere til såkaldte supportere. Konklusionen lyder, at online-uddannelse bevirker, at en række nye opgaver og beslutninger opstår i forbindelse med forberedelse og afvikling af undervisningen. Og det er de tilknyttede supportere og ikke underviserne, der tager ansvaret for de nye opgaver. Det betyder, at supporterne i høj grad påtager sig lederskabet for, hvordan der skal undervises, ligesom de vurderer, hvornår en teknologi er pædagogisk hensigtsmæssig. TILLIDSARBEJDE OG TYDELIGHED. ET STUDIE AF TILLID, MAGT OG AFHÆNGIGHED BLANDT PÆDAGOGER OG FORÆLDRE I DANSKE VUGGESTUER Af Ane Refshauge Høyrup Afhandlingen går i dybden med relationen og interaktionen mellem forældre og personale i danske vuggestuer og de rationaler om opdragelsesidealer og kulturelle omgangsformer, der findes i relationen hvordan de har etableret sig historisk mellem stat, vuggestuer, børn og forældre; og hvordan de fortsat forandrer sig. Samtidig undersøger forfatteren, hvordan tillid skabes i vuggestuerne, og hvilke vilkår vuggestuerne giver for at opretholde den. Afhandlingen beskæftiger sig også med vuggestuernes historiske baggrund og de samfundsmæssige vilkår, som har haft betydning for, hvilke adfærdsformer der i dag regnes for at være passende og upassende i vuggestuen. Du kan finde afhandlingerne på library.au.dk DECEMBER 2018 ASTERISK 23 NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata? LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20 TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG 18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg