Asterisk 88

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han har udviklet medicinen og vil tjene penge på det. Hvis hustruen ikke får medicinen, dør hun. Hvad skal Heinz stille op? Skal han stjæle medicinen eller lade sin hustru dø? Dette dilemma er blevet brugt af den amerikanske moralpsykolog Lawrence Kohlberg i en undersøgelse af amerikanske børns etiske bevidsthed tilbage i 1981. Merete Wiberg er lektor i pædagogisk filosofi på DPU, Aarhus Universitet, og har på det seneste været på nogenlunde samme mission i en dansk nutidig kontekst. Hun er projektleder på et forskningsprojekt, der undersøger etisk myndighed i skolen dvs. elevers viden om etik og moral og deres evne til at handle i overensstemmelse med den viden. Da hun indledende introducerede begreberne etik og moral for skoleeleverne, blev hun noget overrasket. De kendte simpelthen ikke ordet etik og heller ikke rigtig ordet moral. Det gjaldt både elever i 2., 5. og 8. klasse. Det interessante var, at de fleste af eleverne godt kunne tale om de etiske problemstillinger, men de var ikke vant til at tale eksplicit om etik og moral. De brugte andre begreber, og da vi talte os ind på det, havde de tydeligvis en forståelse for nogle af de etiske og moralske dyder fx havde de helt styr på, at man har pligt til at hjælpe andre, også dem man ikke kender, fortæller Merete Wiberg. Så helt skidt ser det altså ikke ud for den etiske og moralske bevidsthed blandt danske skoleelever. Men eleverne mangler ifølge Merete Wiberg et sprog for det. De har, som hun udtrykker det: brug for et udbygget vokabular for moralske og etiske spørgsmål. Børn af velfærdssamfundet For at undersøge om eleverne trods manglende sprog om begreberne etik og moral alligevel agerede ud fra et sæt etiske og moralske koder, præsenterede hun eleverne for noget, der mindede om Kohlbergs Heinzdilemma dog noget forenklet. Dilemmaet gik på, om børnene ville stjæle mad, hvis de var sultne, og der ikke var andre mulighe- Når undervisningen bliver mere individualiseret og mindre fællesskabsorienteret, udebliver mange diskussioner om moral og etik, simpelthen fordi der mangler et fælles rum for diskussion. (...) Meget af samtalen kunne komme på baggrund af litteratur men eleverne læser ikke de samme bøger, og der er derfor ikke et fælles grundlag at diskutere ud fra. Merete Wiberg MORAL OG ETIK Moral er det, man bør gøre ud fra et sæt regler og normer i samfundet. Etik er refleksionen over det, man så gør, når man følger eller ikke følger regler og love. Viden om, at der er forskellige måder at tale om etik på, er væsentlig for udvikling af den etiske myndighed. Kilde: Merete Wiberg der. Deres reaktion var bemærkelsesværdig, fortæller Merete Wiberg. De fleste af børnene kunne slet ikke forholde sig til spørgsmålet for der vil jo altid være et sted, man kan gå hen og få mad og hjælp i Danmark, argumenterede de. Heller ikke når spørgsmålet blev skærpet til, hvorvidt deres forældre kunne være nødt til at stjæle, hvis de ikke på anden vis kunne skaffe mad til deres børn, bed de på. De børn, hun interviewede, kunne ikke forholde sig til spørgsmålet på grund af deres tilpasning til velfærdssamfundet. De holdt fast i, at man altid kan få hjælp i Danmark, og hvis forældrene ikke lykkes med at finde mad, så vil børnene komme på børnehjem eller i familiepleje, mente de. Heinz-dilemmaet var simpelthen ikke brugbart som eksperiment over for børn af et velfærdssamfund som det danske, hvor det sociale sikkerhedsnet som udgangspunkt sikrer, at ingen børn går sultne i seng. Merete Wiberg kunne på den baggrund konkludere, at rammen for de etiske diskussioner, man tager med børn og unge, skal tilpasses det samfund og den kultur og kontekst, de befinder sig i. Hun peger desuden på, at eleverne primært kom fra middelklassesegmentet, og at det muligvis afspejler sig i svarene. Hun vil derfor gerne udbygge undersøgelsen til også at indbefatte skoler med større social diversitet med henblik på at styrke bredden i undersøgelsen. Og det er da også planen at udvide undersøgelsen til at omfatte flere skoler, hvor eleverne har forskellige socioøkonomiske baggrunde. Etisk kompetente børn Projektet skal ikke blot undersøge skolebørns viden om moral og etik, men også hvorvidt de handler i overensstemmelse med den viden. Danner etikken grundlag for deres argumenter? Og kan eleverne stå på egne ben, tage etiske diskussioner på sig og træffe selvstændige og velovervejede beslutninger, når de møder etiske problemstillinger? Eller er de i det mindste på rette vej? Med andre ord: Hvordan står det til med den etiske myndighed i skolen? Og hvad består denne form for myndighed i? Myndighed handler om den enkeltes ansvarlighed og forståelse af at være et menneske i fællesskaber og i sammenhænge med andre. Myndighed er på den måde et aspekt af dannelse. Men myndighed beskriver i højere grad en modningsproces, og det er derfor et grundbegreb i pædagogikken, forklarer Merete Wiberg. Hendes kollega filosoffen Carsten Fogh Nielsen, som også deltager i projektet, har beskæftiget sig indgående med de etiske og eksistentielle dimensioner af myndighedsbegrebet. Han forklarer, at myndiggørelsen indbefatter en frisættelse fra andres magt. Når man træder ud af andres magt, skal man selv forvalte sit liv og stå på egne ben som borger i et samfund. Her kommer autonomibegrebet i spil, i og med man som myndig person selv skal kunne fastlægge de principper, man vil leve ud fra, og selvstændigt kunne træffe beslutninger uden at være bundet af andre. Men myndighedsbegrebet er bredere end autonomibegrebet, fordi det også inkluderer de sociale omstændigheder. Det er en kulturel dannelsesproces, der også kræver, at der er demokratiske institutioner og love, der befordrer, at man som individ kan træffe etiske beslutninger, forklarer han og fortsætter: Det demokratiske og det politiske i den dannelsesproces er vigtigt, men det personDECEMBER 2018 ASTERISK 25 NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata? LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20 TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG 18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg