A
B
--------------------------
UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
I DANSK
Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.)
Denne fagdidaktiske bog viser nogle
af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder
på at differentiere undervisningen.
Og hvordan læreren kan lægge
undervisningen til rette på en sådan
måde, at disse resurser udnyttes
bedst muligt. Bogen har både teoretiske og praktiske kapitler, som alle
indeholder eksempler på og idéer til,
hvordan læreren selv kan differentiere undervisningen.
KVAN
--------------------------
DEN GODE STUDIEGRUPPE
Lene Tanggaard og Karsten Mellon (red.)
Hvad vil det egentlig sige at være
en del af en studiegruppe? Bogen
ser nærmere på, hvad man skal
være opmærksom på for at kunne
være en gruppe, og hvad der skal til
for at blive en velfungerende studiegruppe. Igennem bogen sættes der
fokus på to centrale temaer i studiegruppearbejdet: Det ene tema er
knyttet til ny forskning i kreativitet og
handler om, hvordan kreativitet kan
berige studiegruppens arbejde. Det
andet tema er studiegruppemedlemmernes følelser og særligt, hvordan følelser og konflikt kan forstås
i en gruppesammenhæng i både
bevidste og ubevidste processer.
DAFOLO
--------------------------
UDFORDRENDE ADFÆRD
Kjeld Høgsbro
Bogen er en indføring i de forhold
og problemstillinger, man som
studerende eller ny medarbejder
konfronteres med i det professionelle
arbejde på boenheder for borgere
med udfordrende adfærd. Det gælder især mennesker med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser,
demenslidelser, hjerneskader, psykoser og misbrug. Bogen trækker på
C
nyere forskning og giver samtidig
plads til de professionelles erfaringer
fra deres arbejde med borgere med
udfordrende adfærd.
AKADEMISK FORLAG
--------------------------
D
evnen til turde sige fra eller måske
til? Denne antologi søger at komme
idéen om mod i ledelse nærmere.
Det gøres igennem artikler om, hvad
mod er for en størrelse, og hvordan
den kan forstås i forhold til ledelse.
DAFOLO
ÆSTETIK OG PÆDAGIGIK
Martin Blok Johansen (red.)
Hvad er æstetik, hvad er pædagogik
og hvordan er forholdet mellem dem?
Disse tre spørgsmål er omdrejningspunktet for denne antologi. Æstetik
indgår som væsentligt element i meget pædagogisk arbejde. Derfor må
forholdet mellem æstetik og pædagogik altid hvile på kritisk diskussion. En
sådan diskussion bliver taget i denne
antologi, der gennemgår forskningsbaseret viden på området.
AKADEMISK FORLAG
--------------------------
SITUERET FREMSTILLING
Jens Madsen og Lise Overgaard Nielsen
Undervisningen i skriftlig fremstilling i
grundskolen skal udvikle alle elevers
evne til at begå sig i vores demokratiske skriftsprogssamfund. Eleverne
skal uddannes til at kunne håndtere
mangfoldige skrivesituationer både
i og uden for skolen, i fritiden og i
fremtiden. Situeret fremstilling bryder
med traditionel skrivedidaktik ved
at påstå, at fremstillingskompetence
ikke læres gennem fokusering på
isolerede mål og færdigheder som fx
stavning eller abstrakte tekstnormer.
Gennem en orientering imod så vidt
muligt autentiske skrivesituationer
fremmes elevens literacy og forståelse for den kompleksitet, som kommunikation ofte er forbundet med.
SAMFUNDSLITTERATUR
--------------------------
DEN MODIGE LEDER
Karsten Mellon (red.)
Hvad vil det sige at være en modig
leder? Hvem kan siges at handle
modigt i forvaltningen af sine ledelsesopgaver? Hvem har mod i
organisationen, og handler det om
--------------------------
GODT I GANG MED CO-TEACHING
Sammen om alle elever
Peter Andersen m.fl.
Skoler, der arbejder med coteaching, har som mål at øge alle
elevers læring, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være
inkluderet i klassens sociale såvel
som læringsmæssige fællesskab.
Samtidig gives der mulighed for at
forbedre undervisningskvaliteten og
skabe faglig stolthed. Co-teaching
kræver nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde med
fokus på alle elevers læring, trivsel
og dannelse. Når co-teaching lykkes,
gavner det til gengæld ikke bare
den enkelte elev, men også både
klassen, lærerteamet og hele skolen.
E
--------------------------
FÆRRE FORANDRINGER, FLERE
FORBEDRINGER
Viviane Robinson
Ifølge forfatteren er det på tide, at vi
holder op med at tale om forandring
og fokuserer på den mere ambitiøse
målsætning om at skabe forbedring.
I denne bog stiller forfatteren skarpt
på spørgsmålet om, hvorvidt vores
forandringsbestræbelser i skolen
medfører forbedringer for eleverne
eller om de slet og ret ender med
blot at være forandringer.
DAFOLO
--------------------------
TIDSSKRIFTER
DANSK PÆDAGOGISK TIDSSKRIFT
Nr. 3, september 2018: Tema:
Pædagogisk fantasi
TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV
Nr. 3, september 2018: Tema:
Digitale teknologier i arbejdslivet
DAFOLO
KOGNITION & PÆDAGOGIK
--------------------------
KVALITATIVE ANALYSEPROCESSER
med eksempler fra det pædagogisk-psykologiske felt
Louise Bøttcher, Dorte Kousholt og Ditte
Winther-Lindqvist (red.)
Bogen giver indblik i, hvordan empirisk materiale kan analyseres. Bogen
starter der, hvor mange metodebøger
stopper: Når det empiriske materiale
er i hus, hvad gør man så? Forfatterne sætter fokus på selve analyseprocessen, de analytiske greb, som
er anvendt, og hvordan teoretisk
begrebsarbejde har guidet analysen
undervejs. Det er en væsentlig pointe,
at det teoretiske afsæt ikke på nogen entydig måde giver én bestemt
analysemetode. Derfor præsenterer
bogen forskellige analysetilgange.
SAMFUNDSLITTERATUR
Nr. 109, 2018: Tema: Pædagogik,
æstetisk dannelse og demokrati
KVAN TIDSSKRIFT FOR LÆRERUDDANNELSE OG SKOLE
Nr. 111, september 2018: Tema:
Relationskompetence
TIDSSKRIFT FOR
PROFESSIONSSTUDIER
Nr. 27, 2018: Tema: Affekter og følelser
PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK
TIDSSKRIFT
Nr. 5, 2018: Tema: PPR og den
pædagogiske psykologi fra
globale tiltag mod lokale
UP UNGE PÆDAGOGER
Nr. 3, 2018: Tema: Når skolen
skal forebygge radikalisering
DECEMBER 2018 ASTERISK 29
NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata?
LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f
Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten
ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20
TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej
Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin
TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin
uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle
SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt
Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv
VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf
TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi
Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi
SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra
skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte
de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe
ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG
18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT
SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin
Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data
Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a
KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE
NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do
COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal
Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h
lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs
TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får
JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe
A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde,
NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst
hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men
Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no
kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole
KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo
vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje
ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg