Asterisk 88

Beklager, publikationen kan ikke vises.

A B -------------------------- UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, at disse resurser udnyttes bedst muligt. Bogen har både teoretiske og praktiske kapitler, som alle indeholder eksempler på og idéer til, hvordan læreren selv kan differentiere undervisningen. KVAN -------------------------- DEN GODE STUDIEGRUPPE Lene Tanggaard og Karsten Mellon (red.) Hvad vil det egentlig sige at være en del af en studiegruppe? Bogen ser nærmere på, hvad man skal være opmærksom på for at kunne være en gruppe, og hvad der skal til for at blive en velfungerende studiegruppe. Igennem bogen sættes der fokus på to centrale temaer i studiegruppearbejdet: Det ene tema er knyttet til ny forskning i kreativitet og handler om, hvordan kreativitet kan berige studiegruppens arbejde. Det andet tema er studiegruppemedlemmernes følelser og særligt, hvordan følelser og konflikt kan forstås i en gruppesammenhæng i både bevidste og ubevidste processer. DAFOLO -------------------------- UDFORDRENDE ADFÆRD Kjeld Høgsbro Bogen er en indføring i de forhold og problemstillinger, man som studerende eller ny medarbejder konfronteres med i det professionelle arbejde på boenheder for borgere med udfordrende adfærd. Det gælder især mennesker med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, demenslidelser, hjerneskader, psykoser og misbrug. Bogen trækker på C nyere forskning og giver samtidig plads til de professionelles erfaringer fra deres arbejde med borgere med udfordrende adfærd. AKADEMISK FORLAG -------------------------- D evnen til turde sige fra eller måske til? Denne antologi søger at komme idéen om mod i ledelse nærmere. Det gøres igennem artikler om, hvad mod er for en størrelse, og hvordan den kan forstås i forhold til ledelse. DAFOLO ÆSTETIK OG PÆDAGIGIK Martin Blok Johansen (red.) Hvad er æstetik, hvad er pædagogik og hvordan er forholdet mellem dem? Disse tre spørgsmål er omdrejningspunktet for denne antologi. Æstetik indgår som væsentligt element i meget pædagogisk arbejde. Derfor må forholdet mellem æstetik og pædagogik altid hvile på kritisk diskussion. En sådan diskussion bliver taget i denne antologi, der gennemgår forskningsbaseret viden på området. AKADEMISK FORLAG -------------------------- SITUERET FREMSTILLING Jens Madsen og Lise Overgaard Nielsen Undervisningen i skriftlig fremstilling i grundskolen skal udvikle alle elevers evne til at begå sig i vores demokratiske skriftsprogssamfund. Eleverne skal uddannes til at kunne håndtere mangfoldige skrivesituationer både i og uden for skolen, i fritiden og i fremtiden. Situeret fremstilling bryder med traditionel skrivedidaktik ved at påstå, at fremstillingskompetence ikke læres gennem fokusering på isolerede mål og færdigheder som fx stavning eller abstrakte tekstnormer. Gennem en orientering imod så vidt muligt autentiske skrivesituationer fremmes elevens literacy og forståelse for den kompleksitet, som kommunikation ofte er forbundet med. SAMFUNDSLITTERATUR -------------------------- DEN MODIGE LEDER Karsten Mellon (red.) Hvad vil det sige at være en modig leder? Hvem kan siges at handle modigt i forvaltningen af sine ledelsesopgaver? Hvem har mod i organisationen, og handler det om -------------------------- GODT I GANG MED CO-TEACHING Sammen om alle elever Peter Andersen m.fl. Skoler, der arbejder med coteaching, har som mål at øge alle elevers læring, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være inkluderet i klassens sociale såvel som læringsmæssige fællesskab. Samtidig gives der mulighed for at forbedre undervisningskvaliteten og skabe faglig stolthed. Co-teaching kræver nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde med fokus på alle elevers læring, trivsel og dannelse. Når co-teaching lykkes, gavner det til gengæld ikke bare den enkelte elev, men også både klassen, lærerteamet og hele skolen. E -------------------------- FÆRRE FORANDRINGER, FLERE FORBEDRINGER Viviane Robinson Ifølge forfatteren er det på tide, at vi holder op med at tale om forandring og fokuserer på den mere ambitiøse målsætning om at skabe forbedring. I denne bog stiller forfatteren skarpt på spørgsmålet om, hvorvidt vores forandringsbestræbelser i skolen medfører forbedringer for eleverne eller om de slet og ret ender med blot at være forandringer. DAFOLO -------------------------- TIDSSKRIFTER DANSK PÆDAGOGISK TIDSSKRIFT Nr. 3, september 2018: Tema: Pædagogisk fantasi TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV Nr. 3, september 2018: Tema: Digitale teknologier i arbejdslivet DAFOLO KOGNITION & PÆDAGOGIK -------------------------- KVALITATIVE ANALYSEPROCESSER med eksempler fra det pædagogisk-psykologiske felt Louise Bøttcher, Dorte Kousholt og Ditte Winther-Lindqvist (red.) Bogen giver indblik i, hvordan empirisk materiale kan analyseres. Bogen starter der, hvor mange metodebøger stopper: Når det empiriske materiale er i hus, hvad gør man så? Forfatterne sætter fokus på selve analyseprocessen, de analytiske greb, som er anvendt, og hvordan teoretisk begrebsarbejde har guidet analysen undervejs. Det er en væsentlig pointe, at det teoretiske afsæt ikke på nogen entydig måde giver én bestemt analysemetode. Derfor præsenterer bogen forskellige analysetilgange. SAMFUNDSLITTERATUR Nr. 109, 2018: Tema: Pædagogik, æstetisk dannelse og demokrati KVAN TIDSSKRIFT FOR LÆRERUDDANNELSE OG SKOLE Nr. 111, september 2018: Tema: Relationskompetence TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER Nr. 27, 2018: Tema: Affekter og følelser PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK TIDSSKRIFT Nr. 5, 2018: Tema: PPR og den pædagogiske psykologi fra globale tiltag mod lokale UP UNGE PÆDAGOGER Nr. 3, 2018: Tema: Når skolen skal forebygge radikalisering DECEMBER 2018 ASTERISK 29 NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata? LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20 TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG 18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg