Asterisk 88

Beklager, publikationen kan ikke vises.

TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivningen stadig vægt på, at børnene skulle undervises og opdrages ud fra Martin Luthers Katekismus, men vi ser her for første gang forestillinger om, at barnet selv skal ville det være motiveret for at lære, ville vi sige i dag. Ifølge Den Blå Betænkning Undervisningsvejledning for Folkeskolen fra 1960, der blev Folkeskolens reformpædagogiske bibel, er det først og fremmest skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. Teologen P.G. Lindhardt var stærkt kritisk over for Den Blå Betænkning og kaldte den i 1962 for humanistisk sekulariseret pietisme. Hans kritik identificerer en pædagogisk tradition, der forbinder pietisme og reformpædagogik. N.F.S. GRUNDTVIG OG CHRISTEN KOLD Grundtvig og Kolds tanker i 1800-tallet om høj- og friskoler, skolen for livet, livs- og folkeoplysning har en fremtrædende plads i den danske pædagogiske selvforståelse. Desuden også deres tanker om skolen som element i en folkelig dannelse, og om den nære skole, hvor forældrene også deltager. Christen Kold så friskolerne som forældrenes tilbageerobring af skolen fra staten. At forældrene skal være en del af børnenes skolegang og engagere sig i den, ligger dybt i den danske tradition. Også den særlige danske seminarietradition har været præget af Grundtvig og Kold. Vi ser ikke blot lærere som faglærere eller undervisningseksperter, men som mennesker, der er personligt dannede til at blive lærere. Denne tradition er også forklaringen på, at Danmark indtil nu aldrig har haft en egentlig akademisk læreruddannelse. REFORMPÆDAGOGIK Oprindelig en tysk betegnelse, der vinder indpas i Danmark i mellemkrigstiden. I begyndelsen SCANPIX Fortællingen om den hjemmegående og nærværende s husmor fra 1950'ernes kernefamilie står i kontrast til nutiden i den travle og fraværende forældre. Men der er ikke hold fremstilling, mener Christian Sandbjerg Hansen. knyttet til tanker om det naturlige barn og elevernes frie udvikling. Efter Anden Verdenskrig orienterer reformpædagogikken sig i højere grad mod USA og John Deweys tænkning, og spørgsmålet om demokrati kommer i centrum. DEMOKRATI OG PLURALISME Hvor både Grundtvig, Kold og reformpædagogikken uomtvisteligt har haft indflydelse på skoletænkningen i Danmark, kan det derimod diskuteres, om de er del af den samme tradition. De har begge en aktie i den danske skolelovgivning fra 1975, hvor demokrati skives ind i formålsparagraffen, mens det er mere usikkert, om de også har det i det nye pluralistiske værdigrundlag, der erstatter værdien om den kristne enhedskultur, der ellers havde domineret siden Reformationen. I dag står der i skolens formålsparagraf, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det betyder også, at skolen ikke længere skal opdrage, undervise og danne til bestemte værdier. I kølvandet på den udvikling ser vi nu kritikken af, at skolen ikke udstikker en etisk og moralsk retning. Kilde: Jens Erik Kristensen Titlen på den amerikanske historiker Stephanie Coontz bog fra 1992 The Way We Never Were: American Families And The Nostalgia Trap er nærmest et billede på det misforhold, der ofte er mellem historien og vores brug af den. Selvom bogen handler om familiemønstre i USA, kan pointen overføres til danske forhold, mener Christian Sandbjerg Hansen: Den kernefamilie, som nogle mener, vi heldigvis har lagt bag os som norm, men som andre begræder tabet af og gerne vil genoplive, har måske nok været et dominerende ideal. Men det er usikkert, hvor udbredt den egentlig har været som faktisk levet liv. Idéen om den klassiske kernefamilie, der gik i opløsning, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og børnene pludselig ikke længere blev passet af mor derhjemme, er et godt eksempel på en tradition, der konstrueres til at passe ind i en nutidig værdikamp. Formuleringen kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet placerer alle kvinder i samme kategori og antyder, at det hele skete på én gang og overalt i samfundet. Den bidrager til forestillingen om, at vores samfund er homogent og skjuler de sociale forskelle, fx at nogle kvinder længe havde arbejdet uden for hjemmet, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og at der stadig er hjemmegående kvinder, men at der er stor forskel på, om de går hjemme i Hellerup eller Gellerup, siger Christian Sandbjerg Hansen. På samme måde er der ikke hold i forestillingen om, at moderen i denne sagnomspundne kernefamilie engagerede sig dybt i sit opdragelsesansvar og var omsorgsfuldt nærværende dagen lang i modsætning til vore dages travle og fraværende forældre. Det er ikke en tid, der reelt har eksisteret som udbredt og almen praksis. Børnene var i høj grad overladt til sig selv, de legede med andre børn eller bare sig selv, de blev passet af deres søskende, og nogle var faktisk også i institution. Hvis man undersøger børneopdragelse i det gyldne årti 1950erne, kommer resultatet virkelig an på, hvor man kigger hen i samfundet. Og sådan er det hele vejen rundt. Alle, der analyserer historisk forandring over længere tid, ved, at det er besværligt, for det er ikke kun det fænomen, man analyserer, der forandrer sig, men også hele konteksten og samfundsstrukturen, siger Christian Sandbjerg Hansen. Ny paternalisme Beslægtet med konservatisme er ifølge Christian Sandbjerg Hansen den nye paternalisme, vi i dag ser en række tegn på i både social- og DECEMBER 2018 ASTERISK 7 NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata? LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20 TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG 18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg