TILBAGE TIL
DANSK SKOLETRADITION
MEN HVILKEN?
REFORMATION
De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen.
Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den
første danske skolelovgivning
med egentlige pædagogiske
intentioner.
PIETISME
I 1700-tallets pietisme lagde
skolelovgivningen stadig vægt på,
at børnene skulle undervises og
opdrages ud fra Martin Luthers Katekismus, men vi ser her for første
gang forestillinger om, at barnet
selv skal ville det være motiveret
for at lære, ville vi sige i dag.
Ifølge Den Blå Betænkning Undervisningsvejledning for
Folkeskolen fra 1960, der blev
Folkeskolens reformpædagogiske
bibel, er det først og fremmest
skolens opgave at fremme alle
muligheder for, at børnene kan
vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. Teologen
P.G. Lindhardt var stærkt kritisk
over for Den Blå Betænkning og
kaldte den i 1962 for humanistisk
sekulariseret pietisme. Hans kritik
identificerer en pædagogisk
tradition, der forbinder pietisme og
reformpædagogik.
N.F.S. GRUNDTVIG OG
CHRISTEN KOLD
Grundtvig og Kolds tanker i
1800-tallet om høj- og friskoler,
skolen for livet, livs- og folkeoplysning har en fremtrædende
plads i den danske pædagogiske
selvforståelse. Desuden også deres tanker om skolen som element
i en folkelig dannelse, og om
den nære skole, hvor forældrene
også deltager. Christen Kold så
friskolerne som forældrenes tilbageerobring af skolen fra staten.
At forældrene skal være en del af
børnenes skolegang og engagere
sig i den, ligger dybt i den danske
tradition.
Også den særlige danske seminarietradition har været præget
af Grundtvig og Kold. Vi ser ikke
blot lærere som faglærere eller
undervisningseksperter, men
som mennesker, der er personligt
dannede til at blive lærere. Denne
tradition er også forklaringen på,
at Danmark indtil nu aldrig har
haft en egentlig akademisk læreruddannelse.
REFORMPÆDAGOGIK
Oprindelig en tysk betegnelse,
der vinder indpas i Danmark i
mellemkrigstiden. I begyndelsen
SCANPIX
Fortællingen om den hjemmegående og nærværende
s
husmor fra 1950'ernes kernefamilie står i kontrast til nutiden
i den
travle og fraværende forældre. Men der er ikke hold
fremstilling, mener Christian Sandbjerg Hansen.
knyttet til tanker om det naturlige
barn og elevernes frie udvikling.
Efter Anden Verdenskrig orienterer
reformpædagogikken sig i højere
grad mod USA og John Deweys
tænkning, og spørgsmålet om
demokrati kommer i centrum.
DEMOKRATI OG PLURALISME
Hvor både Grundtvig, Kold og
reformpædagogikken uomtvisteligt
har haft indflydelse på skoletænkningen i Danmark, kan det derimod
diskuteres, om de er del af den
samme tradition. De har begge en
aktie i den danske skolelovgivning
fra 1975, hvor demokrati skives ind
i formålsparagraffen, mens det er
mere usikkert, om de også har det i
det nye pluralistiske værdigrundlag,
der erstatter værdien om den kristne enhedskultur, der ellers havde
domineret siden Reformationen.
I dag står der i skolens formålsparagraf, at skolens virke skal være
præget af åndsfrihed, ligeværd og
demokrati. Det betyder også, at
skolen ikke længere skal opdrage,
undervise og danne til bestemte
værdier. I kølvandet på den udvikling ser vi nu kritikken af, at skolen
ikke udstikker en etisk og moralsk
retning.
Kilde: Jens Erik Kristensen
Titlen på den amerikanske historiker
Stephanie Coontz bog fra 1992 The Way
We Never Were: American Families And The
Nostalgia Trap er nærmest et billede på det
misforhold, der ofte er mellem historien og
vores brug af den. Selvom bogen handler om
familiemønstre i USA, kan pointen overføres til danske forhold, mener Christian
Sandbjerg Hansen: Den kernefamilie, som
nogle mener, vi heldigvis har lagt bag os som
norm, men som andre begræder tabet af og
gerne vil genoplive, har måske nok været et
dominerende ideal. Men det er usikkert, hvor
udbredt den egentlig har været som faktisk
levet liv.
Idéen om den klassiske kernefamilie, der
gik i opløsning, da kvinderne kom ud på
arbejdsmarkedet, og børnene pludselig ikke
længere blev passet af mor derhjemme, er et
godt eksempel på en tradition, der konstrueres til at passe ind i en nutidig værdikamp.
Formuleringen kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet placerer alle kvinder i samme
kategori og antyder, at det hele skete på én
gang og overalt i samfundet. Den bidrager
til forestillingen om, at vores samfund er
homogent og skjuler de sociale forskelle, fx at
nogle kvinder længe havde arbejdet uden for
hjemmet, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og at der stadig er hjemmegående
kvinder, men at der er stor forskel på, om de
går hjemme i Hellerup eller Gellerup, siger
Christian Sandbjerg Hansen.
På samme måde er der ikke hold i forestillingen om, at moderen i denne sagnomspundne kernefamilie engagerede sig dybt
i sit opdragelsesansvar og var omsorgsfuldt
nærværende dagen lang i modsætning til
vore dages travle og fraværende forældre.
Det er ikke en tid, der reelt har eksisteret
som udbredt og almen praksis. Børnene var
i høj grad overladt til sig selv, de legede med
andre børn eller bare sig selv, de blev passet
af deres søskende, og nogle var faktisk også i
institution. Hvis man undersøger børneopdragelse i det gyldne årti 1950erne, kommer
resultatet virkelig an på, hvor man kigger
hen i samfundet. Og sådan er det hele vejen
rundt. Alle, der analyserer historisk forandring over længere tid, ved, at det er besværligt, for det er ikke kun det fænomen, man
analyserer, der forandrer sig, men også hele
konteksten og samfundsstrukturen, siger
Christian Sandbjerg Hansen.
Ny paternalisme
Beslægtet med konservatisme er ifølge Christian Sandbjerg Hansen den nye paternalisme,
vi i dag ser en række tegn på i både social- og
DECEMBER 2018 ASTERISK 7
NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata?
LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f
Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten
ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20
TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej
Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin
TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin
uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle
SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt
Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv
VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf
TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi
Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi
SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra
skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte
de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe
ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG
18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT
SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin
Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data
Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a
KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE
NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do
COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal
Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h
lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs
TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får
JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe
A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde,
NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst
hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men
Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no
kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole
KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo
vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje
ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg