Asterisk 88

Beklager, publikationen kan ikke vises.

uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere eller erstatte velfærdsstatens moderlige omsorg. Staten og dens institutioner ændrer karakter. I ungdomskriminalitetspolitikken vil man sætte hårdt mod hårdt alle handlinger har konsekvenser, som regeringen kaldte sit udspil fra 2017 til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, og som grundlæggende handler om at flytte håndteringen af unge lovovertrædere fra det sociale hjælpesystem til det juridiske domstolssystem. Man taler om en fast hånd, om nul-tolerance, om unge uden for pædagogisk rækkevidde, om at vi må beskytte os selv osv., siger Christian Sandbjerg Hansen. Denne paternalistiske tankegang er også en del af skoledebatten. Vi ser, at nogen efterlyser klasseledelse og mere disciplin i skolen som løsning på problemer med uro i klassen, og at forældre lever op til deres ansvar og opdrager børnene. Der bliver talt om lærer- og forældreautoritet og om straf: Forældrene kan trækkes i børnepenge, hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt. Bag alt dette ligger en forfaldshistorie om, at børn engang var velopdragne både hjemme og i skolen, at forældrene dengang var sig deres ansvar bevidst, at forældreautoriteten var ukrænkelig, og at der må en stærk mand til for at genoprette det moralske forfald, siger Christian Sandbjerg Hansen. Den sorte skole og rundkredspædagogikken Det giver også associationer til den sorte skole, der nærmest er blevet kanonisk metafor for den danske folkeskole frem til 1960erne. Det er indlysende, at den sorte skole ikke er nogen særlig historisk præcis måde at beskrive skolen på. Det er derimod en effektiv retorisk figur, der kunne bruges til at legitimere politiske reformer af skolen. Omvendt blev den såkaldte reformpædagogik selv gjort til fjendebillede som rundkredspædagogik, fx af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketingets åbningstale i 2003. Både den sorte skole og rundkredspædagogik er eksempler på, at man gør en bestemt skoletradition til et spøgelse og bruger det i aktuelle politiske kampe, siger Christian Sandbjerg Hansen. Han mener, det er et problem, når også den pædagogiske forskning konstruerer traditio8 ASTERISK DECEMBER 2018 Formuleringen kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet placerer alle kvinder i samme kategori og antyder, at det hele skete på én gang og overalt i samfundet. Den bidrager til forestillingen om, at vores samfund er homogent og skjuler de sociale forskelle, fx at nogle kvinder længe havde arbejdet uden for hjemmet, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og at der stadig er hjemmegående kvinder, men at der er stor forskel på, om de går hjemme i Hellerup eller Gellerup. Christian Sandbjerg Hansen. ner, der er historisk upræcise og baseret på et spinkelt empirisk grundlag. Det hænger sammen med et andet problem: Historiske studier fylder meget lidt i den pædagogiske forskning herhjemme, selvom den ellers over en bred kam bekender sig til vigtigheden af kulturelle kontekster og historiske perspektiver. Konsekvensen er, at vi ofte støder på udtryk som vi ser i stigende grad, til forskel fra tidligere og nutidens unge, hvor der er indbygget historiske antagelser om forandring, der reelt ikke er blevet undersøgt, siger han. Det er ganske vist omstridt blandt historikere, hvorvidt vi kan undersøge historien på dens egne præmisser uden om vores nutidige forståelseshorisont og aktuelle perspektiver, og om det overhovedet bør være et ideal for den historiske erkendelse. Uanset hvad er det et problem for den pædagogiske forskning, at den ikke har flere historiske studier at trække på, mener Christian Sandbjerg Hansen. Alle disse stereotype forestillinger, vi har om historiske forandringer hvad enten det er i form af forfalds- eller fremskridtsfortællinger som kommer af, at vi reelt ikke har undersøgt sagen historisk, betyder, at vores beskrivelse af nutiden og de forandringer, der har ført frem til den, ofte er dårligt underbygget. Historien leverer jo skyts til den politiske debat, og jo dårligere underbygget vores brug af historien er, desto nemmere bliver det at manipulere debatten, siger han og pointerer, at han ikke er ude på selv at konstruere en forfaldshistorie om, at vi i gamle dage var historisk bevidste, men i dag er historieløse eller bruger den efter forgodtbefindende. Men jeg vil gerne opfordre til, at vi i højere grad opdyrker det historiske i egen ret, på trods af alle de metodiske og erkendelsesteoretiske udfordringer, der knytter sig til den ambition. Det vil basalt gøre os klogere på, hvordan forandrings- og bevaringsmekanismer fungerer, og hvad der er op og ned i den måde, traditioner og forandringer tolkes på i aktuelle politiske kampe og ideologier, uden at det handler om at vende tilbage til 1800-tallets idé om historievidenskaben som et spejl, vi holder op for fortiden, så vi kan gengive den 1-1 som den virkelig var, siger Christian Sandbjerg Hansen. Gengangeren Grundtvig N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) enorme forfatterskab og hans tanker om folk, folkeoplysning og frihed, om demokrati, skole og pædagogik samt meget andet er et særligt stærkt eksempel på en national tradition, der deler vandene. De fleste er enige om, at det er et bevaringsværdigt klenodie, men enigheden hører op, når man spørger, hvorfor det skal bevares, hvilken historisk betydning det har haft, og hvad der gør det aktuelt i dag. I Dansk Litteraturs kanon fra 2004 optræder Grundtvig på den obligatoriske liste af danske forfattere, danske børn skal præsenteres for i grundskolen. I den danske kulturkanon fra 2006 med 108 danske kunstværker, der blev vurderet som centrale for den danske kulturarv, er Grundtvig repræsenteret med digtet De levendes land. I Demokratikanonen fra 2008 er Grundtvigs navn med på listen over de 35 danske og internationale tænkere og historiske strømninger og begivenheder, som den daværende regering mente var vigtige for at forstå de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på. I det nyeste skud på kanonstammen, Danmarkskanonen fra 2016 med 10 værdier for fremtidens samfund, er Grundtvig også med. Værdien frisind bliver forklaret med henvisning til Grundtvigs ord om Frihed for Loke såvel som for Thor. Også værdien Folkeoplysning, som NR. 88 DECEMBER 2018 DPU AARHUS UNIVERSITET TILBAGE TIL TRADITIONERNE ETIK I SKOLEN Lærere skal tænke etik ind i deres fag MINORITETSDRENGE Elever oplever forskelsbehandling TRIVSELSMÅLINGER Hvilken værdi skaber trivselsdata? LEDER REND MIG I FORANDRINGERNE! Danmark befinder sig en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Nu ser vi et oprør mod kravet om konstant forandring. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet I Leif Panduros roman Rend mig i traditionerne f Nr. 88 December 2018 Tema Tilbage til traditionerne TEMA: TILBAGE TIL TRADITIONERNE S. 24-27 SPOT PÅ NY FORSKNING SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Redaktion Claus Holm (ansvarshavende) Mathilde Weirsøe (redaktør) Maj Juni Lisbeth Hartmann Ib Jensen (nye bøger) Redaktionskomité Carsten ET BØRNEASYL I HORSENS I 1950. Asylerne var for arbejde rklassens børn. Her var der flere børn og færre voksne per barn end i børnehaverne, som var for borgerskabets børn. Dengang var der 527 daginsti tutioner på landsplan, og ca. 6 % af alle danske børn gik i daginstitution. 4 ASTERISK DECEMBER 20 TIL KAMP FOR TRADITIONERNE Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globaliserin TILBAGE TIL DANSK SKOLETRADITION MEN HVILKEN? REFORMATION De danske pædagogiske traditioner udgår fra Reformationen. Christian 3.s lov Kirkeordinansen fra 1537-39 var også den første danske skolelovgivning med egentlige pædagogiske intentioner. PIETISME I 1700-tallets pietisme lagde skolelovgivnin uddannelsespolitik og i den pædagogiske tænkning i det hele taget. Paternalisme handler i bund og grund om, at man søger at genoprette det, som man forestiller sig var tidligere tiders disciplin og orden. Man kalder på respekt for autoriteter og på en stærk mand, en faderfigur, der kan supplere elle SCANPIX HVEM ER FOLKET? Byrd og blod er Folke-Grunde, Ikke Luft og mindre Staal, Fælles Ord i Folke-Munde Det er Folkets Modersmaal, Som det klinger, som det gløder, Saa hos Danskere og Jøder Holder det i skjulte Baand Luftens eller Himlens Aand! Svar ei fattes Skoven! I Demokratikanonen er Grundt Der ligger en vigtig didaktisk og faglig opgave en politisk dannelsesopgave, kunne vi også kalde det i at gøre elever i skole- og uddannelsessystemet opmærksomme på de to modstridende tendenser i brugen af Grundtvig i den politiske kultur i Danmark. En opgave, der knapt så meget handler om Grundtv VIL DU OGSÅ LÆSE ASTERISK I DET NYE ÅR? Så skal du forny dit abonnement på dpu.au.dk/asterisk/abonnement Den nye datalovgivning betyder, at du skal give os tilladelse til at kontakte dig, når vi fx skal sende dig nyheder om Asterisk, invitere dig til arrangementer eller lave læserundersøgelser. Derf TO BLIK PÅ LÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN: TRADITION ELLER FORANDRING? Af Eva Frydensberg Holm Hvis man ved konservatisme forstår en tilbøjelighed til at være styret af vaner og tradition, er læreruddannelsen interessant i forhold til at få et billede af, hvad uddannelsesmæssig konservatisme vi Læreruddannelsen er med sine 200 år på bagen både præget af en gammeldags tankegang og et utal af reformer. Vi har spurgt to forskere, hvor læreruddannelsen står mellem tradition og fornyelse. Den læreruddannelse, vi fik i 2012 med virkning fra 2013, er i mange henseender en god uddannelse. På papi SCANPIX Folkeskolen levner i dag ikke meget tid og rum til den autonome lærer, der navigerer efter sin professionelle dømmekraft. Det handler i mindre grad om, hvad læreren ved og i stigende grad om, hvad læreren ved, der virker. Det rokker ved opfattelsen af, hvad lærerens professionelle dømmekra skæres i tiden til at forberede sig. Og det, der træder i stedet, er ofte de såkaldte læringsplatforme elektroniske platforme, hvor lærerne både kan hente og lægge undervisningsforløb op, lige som de kan evaluere eleverne, og eleverne kan evaluere sig selv. Platformene bliver indkøbt af den enkelte de konkrete handlemuligheder altid bygger oven på de investeringer, læreren allerede har gjort, siger John Gulløv. En tom skal John Gulløv mener, at nogle typer professionelle indsatser kommer til at stå stærkere eller svagere alt efter prioriteringernes samspil med den politiske dagsorden. I mit fe ÅBENT HUS 5. FEBRUAR 2019 ÅBENT HUS PÅ DPU I KØBENHAVN Kom og hør om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne på DPU. Mød undervisere, studievejledere og nuværende studerende og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg. Læs mere på dpu.au.dk/aabenthus KALENDER SE ALLE ARRANG 18 ASTERISK DECEMBER 2018 ILLUSTARTION: MORTEN VOIGT SKOLEN ER LANGT FREMME I DE FORKERTE IT-SKO Begejstringen for digital teknologi og data har affødt store investeringer i teknologi i folkeskolen. Men de handler ofte om at sætte strøm på lærebøgerne, tavlen og det, man plejer, lyder kritikken fra to forskere i it og didaktik. De efterlyser en koblin Data er det nye olie En af forventningerne er præget af en databegejstring, hvor man forestiller sig, at jo flere materialer man producerer, jo flere data får man. Men det har vist sig, at det er virkelig svært at bruge de data meningsfuldt. Og med de nye EU-regler for databeskyttelse (General Data Også Jeppe Bundsgaard efterlyser et større fokus på didaktikken og en mere dæmpet teknologibegejstring. Der har været et politisk fokus på at digitalisere hele samfundet. I forhold til skole har det ofte handlet om at sørge for, at der er noget teknologi, læreren kan bruge. Med en forestilling om, a KORT NYT Asterisk december 2018 HVORDAN KAN PÆDAGOGIK FOREBYGGE BANDEKRIMINALITET? Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet. NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL REDUCERE NÅR PSYKOLOGISKE TEST DOMINERER I PPR Hvis et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Men der stor forskel på, hvordan der arbejdes på området og hvilke former for viden, der do COLOURBOX SPOT PÅ NY FORSKNING: SKOLEN SKAL LØFTE ELEVERNES ETISKE BLIK Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe. Og det er skolens opgave at danne eleverne til etisk myndige borgere. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt, der samtidig peger på, at etikken skal Af Mathilde Weirsøe H einz kone er ved at dø af kræft. Men familien har ikke råd til medicinen. Heinz samler penge ind blandt venner og familie, men det er ikke nok. Han spørger så byens farmaceut, om han må købe medicinen til en billigere pris eller på afbetaling. Farmaceuten siger nej, for han h lige niveau, dvs., hvordan eleverne bliver etisk kompetente til at handle i et komplekst samfund, er et grundlæggende pædagogisk spørgsmål og også det, vi koncentrerer os om i undersøgelsen. At udkaste forslag til handling Etisk myndighed har altså at gøre med demokratisk og kulturel dannelse, selvs TRE MORALSKE NIVEAUER Ifølge den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg følger menneskets moralske udvikling seks stadier, der videre kan inddeles i tre overordnede moralske niveauer. Med andre ord starter alle mennesker på det første niveau og bevæger sig gradvist længere op, i takt med at de får JEG VIL IKKE I SKOLE C Anne Vibeke Fleischer Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. De fleste lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skolevægring kan beskrives som undgåe A B UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK Martin Jørgensen og Inger Maibom (red.) Denne fagdidaktiske bog viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen. Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, NY BOG Mødet mellem lærere og drenge med minoritetsbaggrund har stor betydning for, hvordan minoritetsdrengene oplever deres skolegang. I sin nyeste bog giver DPU-forsker Laura Gilliam et sjældent indblik i dynamikkerne mellem lærere og minoritetselever og peger på, at forskelsbehandling er et inst hævde, at to tredjedele af minoritetsdanske drenge diskrimineres, eller at jeg dermed har dokumenteret, at de interviewede drenge rent faktisk blev forskelsbehandlet. Det er heller ikke hele fortællingen om minoritetsdanske elever i skolen, da en del drenge har en god relation til deres lærere. Men Afgørende UPV-vurderinger Lærernes indstilling til dem kan blive afgørende for drengenes videre vej i uddannelsessystemet. Flere af drengene fortæller i bogen, hvordan de oplevede, at de samme lærere på forskellig vis forsøgte at blokere for, at de kunne komme i gymnasiet, selvom de havde et højt no kan selvfølgelig være, fordi de gør en større indsats, men de siger samstemmende, at de selv oplever, at det hænger sammen med, at deres nuværende lærere har en anden indstilling til dem, siger Laura Gilliam. De farlige og kriminelle drenge Ét er drengenes oplevelser af at få nedvurderet deres skole KOMMENTAR DER ER BRUG FOR EN OPLYST DEBAT OM VÆRDIEN AF TRIVSELSMÅLINGER I medierne kom årets store debat om trivselsmålinger til at handle om anonymitet og grænser for brugen af personlige data. Debatten bør dog også handle om, hvilken værdi trivselsdata har og ikke har. Sådan lyder det fra to fo vant, da trivselsdebatten udviklede sig fra at handle om fraværet af anonymitet til formålsforskydning. Data blev anvendt til andet og mere, end de oprindeligt var beregnet til. Adskillige kommuner benyttede nemlig de fortrolige trivselsdata i arbejdet med den enkelte elev. IT-systemet Hjertet & Hje ASTE RIS K LIVE GRUNDTVIG HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG? Årets første Asterisk Live byder på en debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge og ikke bruge Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed? Der vil være oplæg