Asterisk 92

Beklager, publikationen kan ikke vises.

ste udtryk for dette. Ambitionen om uddannelse for alle opretholdes, selv da velstandsgrundlaget begynder at skride, og derfor vinder omkostningstænkningen indpas, siger Ove Kaj Pedersen. Økonomisk gulerod og pisk Med den nye omkostningsbevidsthed introducerer velfærdsstaten et nyt princip, nemlig incitamentsstyring. Spørgsmålene Hvad koster det? og Kan det betale sig? allierer sig nu med spørgsmålet: Hvordan kan vi få folk til at gøre det, vi gerne vil have dem til at gøre, men som de ikke gør af sig selv, med mindre vi betaler dem for det? Svaret er at give dem en økonomisk gulerod, men med guleroden forbeholder velfærdsstaten sig også retten til at svinge pisken, både over for den enkelte, hele professionsgrupper og de offentlige institutioner. Med incitamentsstyring begynder velfærdsstaten i højere grad at kontrollere, at både den enkelte og de offentlige institutioner gør, hvad de får penge for at gøre, og at sanktionere dem, hvis de ikke gør det alligevel. På uddannelsesområdet kombineres pædagogik med økonomisk styring. Vi giver alle mulighed for at få SU, fordi vi mener, at langt færre ville tage en uddannelse, hvis de ikke fik økonomisk støtte. Men når det så viser sig, at folk ikke gennemfører på den tid, vi forventer, indfører vi en fremdriftsreform. I socialpolitikken ser vi det allerede fra 1980erne med differentierede dagpenge- og kontanthjælpssatser, siger Ove Kaj Pedersen. Der er ikke blot tale om, at økonomien rækker pædagogikken en hjælpende hånd. I større skala er incitamentsstyring udtryk for et ændret menneskesyn. Det pædagogiske ideal om, at vi alle kan dannes til frivilligt at opføre os som dydige og ansvarlige samfundsborgere, krakelerer, og vi begynder at acceptere, at der skal hårdere midler til. Vi indser, at ligegyldigt hvor meget vi gør ud af dannelsen, så vil ikke alle agere lige dannet i alle situationer. Mennesker har også begær og behov, der hos nogle sætter sig igennem som opportunisme, dvs. det fænomen, at man forsøger at få det bedste for sig selv ud af en situation uden skelen til omkostningerne for fællesskabet. Det politiske spørgsmål bliver nu, hvordan vi styrer den iboende menneskelige opportunisme, så den ikke underminerer velfærdsstaten, siger han. Efter idealet om den dydige borger er det opportunistiske individ altså den nye realitet, vi må forsøge at håndtere gennem incitamenter, kontrol og sanktioner. Vi indser, at ligegyldigt hvor meget vi gør ud af dannelsen, så vil ikke alle agere lige dannet i alle situationer. Mennesker har også begær og behov, der hos nogle sætter sig igennem som opportunisme Ove Kaj Pedersen PRODUKTIVITET I GRUNDSKOLEN IFØLGE DE ØKONOMISKE VISMÆND Det nye mål opgør produktionen som mængden af opnået læring pr. elev beregnet ud fra PISA-scorer. Det hidtidige mål for produktionen i grundskolen fra nationalregnskabet er mindre egnet til at opgøre produktivitet, da det er baseret på undervisningstimer og ikke opfanger ændringer i undervisningens kvalitet. Kvalitetsændringer kan eksempelvis opstå som følge af ændringer i lærernes forberedelsestid, reformer eller ny teknologi. Sådanne ændringer vil blive opfanget i det nye mål. Det er muligt, at der er en kognitiv grænse for, hvor effektiv læring kan være, hvilket vil begrænse mulighederne for vedvarende fremskridt. Der kan ligge et fremtidigt effektivitetspotentiale i it-baseret læring, hvor lærere helt eller delvist erstattes af computere. Opportunismen møder vi spektakulært i forestillingen om, at socialt bedrageri, sort arbejde og skatteunddragelse er et udbredt fænomen. Men dybest set er det efterhånden blevet den forståelse af mennesket, der ligger til grund for uddannelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: Velfærdstaten støtter dig økonomisk, men er også nødt til at sikre sig, at den får noget for pengene, og at du ikke udnytter den. At den enkelte studerende gennemfører sin uddannelse til tiden, at alle står til rådighed for arbejdsmarkedet, at de offentlige institutioner lever op til de resultatkontrakter, der er aftalt politisk, siger Ove Kaj Pedersen og understreger, at dette ikke er udtryk for hans personlige holdning, men en konstatering af de toneangivende konklusioner i nutidens politiske og offentlige debat. Halleluja-øjeblikket Ove Kaj Pedersen er enig med Christian Christrup Kjeldsen i, at det på den ene side er ønskværdigt med produktivitet i uddannelsessystemet, men på den anden side vanskeligt at måle det. Det kan man gøre ift. resultater: hvor meget produceres der ift. de resurser, der investeres, fx hvor mange eksaminationer, hvor mange elever og studerende osv. Eller man kan gøre det ift. effekten af disse resultater. Inden for uddannelsessystemet er vi i dag tilbøjelige til at vurdere effekten som høj, hvis transaktionsperioden er kort, mener Ove Kaj Pedersen. Dvs., hvor hurtigt kommer en grundskoleelev i gang med en ungdomsuddannelse eller ind i et lærlingeforløb, hvor hurtigt kommer en nyuddannet ud på arbejdsmarkedet og finder et job, og hvor mange tabes i disse transaktioner, dvs. overgange. Tendensen i dag er altså, at effekten af uddannelse er noget, der har med økonomi og arbejdsmarked at gøre, og det politiske mål er at minimere transaktionsperioden. Det er ikke længere som på H. C. Andersens tid, hvor dannelse handlede om at rejse verden rundt og få indsigt i menneskets storhed og dårskab. Det store halleluja-øjeblik i dag er, når et nyuddannet ungt menneske får et job. Vores pædagogiske drøm er blevet en høj beskæftigelsesrate, siger Ove Kaj Pedersen. Læs mere: www.dors.dk/vismandsrapporter/produktivitet-2019 CHRISTIAN CHRISTRUP KJELDSEN er dr.phil., vice-institutleder for forskning ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center for Skoleforskning. Han forsker bl.a. i sammenhængen mellem elevers præstationer i skolen og deres sociale baggrund. OVE KAJ PEDERSEN er dr.phil., professor emeritus i komparativ politisk økonomi og har udgivet en række bøger på dansk, bl.a. Konkurrencestaten (2011), Markedsstaten (2014) og Reaktionens tid. Konkurrencestaten mellem reform og reaktion (2018). DECEMBER 2019 ASTERISK 11 NR. 92 DECEMBER 2019 DPU AARHUS UNIVERSITET PENGE OG PÆDAGOGIK INVESTERING I MENNESKER NY UNDERSØGELSE Piger har lavere it-selvtillid end drenge STØTTEKRONER Få hele historien om SU TEKNOLOGIFORSTÅELSE Computerherredømme bør ligge hos os alle LEDER NU MÅ AKADEMIKERLEDEN GODT SNART STOPPE Politikere, meningsdannere og erhvervsfolk kritiserer universiteterne for at skabe akademiske uddannelsessnobber, som er for fine til andet end drømmejobbet. Men drømmejobbet er på vej ud. Det er fordomsfuldhed over for akademikere desværre ikke. Af Cl Nr. 92 December 2019 Tema Inverstering i mennesker TEMA: INVESTERING I MENNESKER Redaktion Claus Holm (ansvarshavende redaktør) Mathilde Weirsøe (orlov) Maj Juni (redaktør) Lisbeth Hartmann Ib Jensen (bogredaktør) Redaktionskomité Carsten Fogh Nielsen Carsten Henriksen Dorte Kousholt Helene Gad ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT FULD VALUTA FOR UDDANNELSESPENGENE Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærd Af Carsten Henriksen I ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk. For selvom betalingsuddannelser også vinder indpas i Danmark, kan den enkelte stadig kvit og frit gå i skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en pose penge af staten i studiestøtte. Men det er ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT opnå det er. Selv hos en af ophavsmændene til human capital-tænkningen, Gary Becker (1930-2014), kan man læse, at målet først og fremmest er samfundets samlede velfærd. Perspektivet på produktivitet må altså være bredere, fordi skolen skal give os noget på mange fronter, Det kapable menneske At tale om produktivitet giver altså kun mening, når vi kan besvare spørgsmålet: Produktivitet i forhold til hvad? Vi må med andre ord starte med at definere skolens kerneydelser, og til det formål kan man ifølge Christian Christrup Kjeldsen med fordel skele til den amerikanske Er det først og fremmest for at øge social retfærdighed og det menneskelige velbefindende, som altså bl.a. sker, når vi indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber? Eller er det fordi vi ser uddannelse som en maskine i det store produktionsapparat, der skal øge den samlede kapital i samfundet, siger C Penge begynder at betyde noget Drømmen skulle netop realiseres gennem pædagogik, og målet var dannelse og arbejde til alle. Men fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne sætter kritikken af denne drøm ind. Det viser sig, at der bliver ved med at være en gruppe mennesker, som ikke får en ste udtryk for dette. Ambitionen om uddannelse for alle opretholdes, selv da velstandsgrundlaget begynder at skride, og derfor vinder omkostningstænkningen indpas, siger Ove Kaj Pedersen. Økonomisk gulerod og pisk Med den nye omkostningsbevidsthed introducerer velfærdsstaten et nyt princip, nemlig i HISTORIEN OM SU: FØRST TIL DE UBEMIDLEDE EVNERIGE OG SIDEN TIL ALLE OG ENHVER SUen er både en olding på over 100 år og en frisk fætter på fyrre. På papiret holder den guldbryllup med de danske studerende næste år, og båndet mellem dem er kun blevet stærkere og mere selvfølgeligt med årene. Her er h Af Vibe Middelboe R undt regnet 15 milliarder danske kroner ruller hvert år fra den danske statskasse til de studerende på videregående uddannelser i form af SUstipendier. Den betragtelige sum til trods er der ikke meget forskning i den danske uddannelsesstøtte, påpeger Thomas Clausen, der forsker studieprogression, siger han. Og selv om man levede op til betingelserne, kunne man stadig ikke vide sig sikker, både fordi beløbet til uddeling var så lavt, og fordi støtten blev uddelt på baggrund af skøn. I de følgende år opstod der kritik af måden, pengene blev fordelt på: Problemet med den dece Jeg bliver overrasket, hvis ikke de foreslår, at stipendiedelen falder væk på hele eller en del af kandidatuddannelsen og bliver erstattet af lån, ligesom vi ser i nogle af de andre europæiske lande, siger han. Jeg tror dog, at mange politikere er lidt nervøse for at lægge sig ud med den store vælge HAR DU P E N G E, SÅ K AN DU FÅ... I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejds FOTO: MIKAL SCHLOSSER Det er rigtigt, at antallet af unge, der tager en studentereksamen, er stigende, men der er tale om en elevatoreffekt. Det vil sige, at uligheden består, den rykker bare opad i uddannelsessystemet i takt med, at vi uddanner os mere og mere Kristian Bernt Karlson Det er et bil til, at uddannelse kompenserer i forhold til de forskelle, der er, før man starter. Andre amerikanske studier peger dog i en anden retning og viser, at alle får lige meget ud af at tage en uddannelse. Lige nu er Kristian Bernt Karlson i gang med at undersøge, hvilke mønstre der gør sig gældende i en KALENDER SE ALLE ARRANGEMENTER PÅ dpu.au.dk/aktuelt NYE PH.D.-AFHANDLINGER FRA DPU Meningsskabelse og magt i skoleledelse - konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv Af Merete Storgaard DECEMBER JANUAR DECEMBER - JANUAR - TEGN PÅ SPROG Efte De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokalt forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at lege, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning. NYE BØ praksis i læringsmiljøer. Bogen lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. DAFOLO A sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidr Af Maj Juni ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT gentlig er der ikke rigtig nogen, eller i hvert fald er der meget få, som er decideret imod, når det gælder om at få flere kvinder over i den mandsdominerede verden af matematik og naturvidenskab. Politikere, økonomer og erhvervsliv er enige om, at de fag er Og så længe stereotyperne er på spil, vil de have effekt som en selvopfyldende profeti, pointerer han. Hvis læreren har nogle bestemte forventninger til dig som pige, vil du præstere efter de forventninger. Det er en meget velunderbygget effekt. Det samme kan man se i en del eksperimentelle studier; Få overblik med Pædagogisk indblik Du behøver kun at kigge ét sted hen for at få overblik over dansk og international forskningsviden om dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgiver i samarbejde med Aarhus Universitetsforl Et stigende antal børn og unge mennesker tager på efterskole og højskole det skyldes blandt andet, at skolerne kan noget mere og andet end bare at uddanne. 26 ASTERISK DECEMBER 2019 FOTO: SCANPIX VI KØBER OS FRI Af Maj Juni S elv om ordet kostskole måske lugter lidt af engelsk aristokrati, er fænomenet faktisk efterhånden lige så pæredansk som leverpostej og sjapsne. Flere end 30.000 børn tog i år afsked med deres forældre i de danske hjem og rykkede ind på en efterskole. Det svarer til mere end hver fjer KORT NYT COLOURBOX Asterisk december 2019 HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE ER SÆRLIGT AKTIVE I FORBINDELSE MED SKOLEVALG Igennem de seneste år er der sket en bevægelse af elever fra folkeskolen til frie grundskoler. Andelen af elever i 1. klasse, som går på en fri grundskole, er steget fra ca. 12 % i 2007 t COLOURBOX NYE VEJE I SAMARBEJDET MELLEM SKOLENS FAGPROFESSIONELLE DANSKE ELEVER ER GODE ONLINE-LÆSERE, MEN GLEM IKKE BØGERNE De danske 4.-klasse-elever gik i læseundersøgelsen PIRLS 2016 lidt tilbage i forhold til resultaterne fra 2011. Samtidig blev deres evne til at læse informerende tekster på SPOT PÅ NY FORSKNING KØNSFORDOMME SKABER COMPUTERULIGHEDER SCANPIX Den skæve kønsfordeling på it-uddannelserne grundlægges allerede før de unge forlader folkeskolen. Det viser en ny international undersøgelse, som også slår fast, at de danske skoleelevers it-kompetencer generelt er i top. 30 AST Af Knud Holt Nielsen P å trods af at computere og informationsteknologier er mere udbredte end nogensinde, har den kønsmæssige ubalance på it-uddannelserne ikke rykket sig afgørende i årevis. Kvindernes andel af ansøgerne udgør tilsammen under 20 procent på landets universiteter inden for datalogi SCANPIX Danske piger scorer højere end piger i nogen andre lande i ICILS, når det kommer til deres evner. Men deres selvbillede og selvsikkerhed, når det handler om it og computere, er samtidig den absolut ringeste Jeppe Bundsgaard tankevækkende problem, siger Jeppe Bundsgaard. Basale aktiviteter ICILS 2018 Så på trods af at computere og informationsteknologi blev udbredt til hele befolkningen og i dag er en central del af unges liv, så blev det samtidig sådan, at det i stigende grad var unge mænd, som dominerede på it-uddannelserne og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Fritidsmønstre bæres KOMMENTAR DER ER BRUG FOR TEKNOLOGIFORSTÅELSE Alle bør udvikle teknologiforståelse i et samfund, der er stærkt præget af digitalisering og data. Det er en almendannende opgave, som bør starte i skolen. Af Elisa Nadire Caeli I 1500-tallet begyndte de første danske skoler at undervise i læsning af brug af data fremfor blot at lære at bruge en computer. Både så de kan deltage i udviklingen, men også så de kan blive i stand til at forstå digitale teknologiers betydning og agere meningsfuldt i samfundet. Indtil videre har Undervisningsministeriet igangsat et treårigt forsøg på 46 skoler, hvor te VIL DU HAVE ASTERISK I ØRET? Du kan lytte til udvalgte artikler fra magasinet og anden nyttig forskningsviden fra DPU, Aarhus Universitet på DPU.AU.DK/PODCAST AU DPU AARHUS UNIVERSITET