Og så længe stereotyperne er på spil, vil de have effekt som en selvopfyldende profeti, pointerer han. Hvis læreren har nogle bestemte forventninger til dig som pige, vil du præstere efter de forventninger. Det er en meget velunderbygget effekt. Det samme kan man se i en del eksperimentelle studier; hvis man bliver gjort opmærksom på en eller anden form for stereotyp, der medfører lave forventninger og er knyttet til fx ens køn eller race, så præsterer man også dårligere. Altså hvis en pige fx lige inden en matematiktest får at vide, piger klarer sig generelt dårligere i matematik, så klarer hun sig dårligere end de piger, der ikke får det at vide. Af samme grund mener Emil Smith også, der er en god portion sandsynlighed for, at den store forskel på kønnenes præstationer, kan begrundes med pædagogik. Nogle lidt ældre studier har fx vist, at det, at man opdeler eleverne i niveauer, giver pigerne en dårligere chance for at komme med på de højere niveauer, selv om de har været lige så dygtige fagligt. Det kan på den måde sagtens være en række strukturelle ting i uddannelsessystemet, som fremelsker en eller anden form for kønnet præstationskultur. Han tager færre chancer Emil Smith peger også på et amerikansk studie af økonomen Elaine Liu fra University of Houston. Studiet handler om risikovillighed og er baseret på et overvejende matriarkalsk stammesamfund i Kina. Generelt er piger og kvinder nemlig mindre risikovillige end drenge og mænd en kønsforskel, der ofte begrundes i biologien: Mens mænd må være disponeret til at tage chancer for at jage bøfler og vinde krige, må kvinder udvise omtanke og være forsigtige i deres moderskab. Men Lius studie peger på en anden forklaring. For pigerne i stammesamfundet Mosuo i det sydvestlige Kina er faktisk lang mere risikovillige end drengene. Mosuoerne lever i en matriarkalsk familiestruktur, hvor bedstemoren typisk er husholdningens overhoved, og mange generationer bor under samme tag. Mosuo-kvinderne kan skifte partner og have flere forhold, og som udgangspunkt er fædrene ikke en del af børnenes opdragelse. Hvilket alt sammen er noget af en modsætning til den langt mest udbredte kultur i Kina, den såkaldte Han-kultur, der er klassisk patriarkalsk. Når Mosuo-pigerne begynder i skole, er det i den kinesiske majoritetsskole, som altså er domineret af Han-kulturen. Og for hvert år 24 ASTERISK DECEMBER 2019 ...vi skal ned og kigge på folks holdninger og prøve at skubbe til dem, for de har tilsyneladende en effekt på, hvordan piger vælger, og hvordan piger klarer sig. Og også drenge for den sags skyld Emil Smith pigerne går i skolen, daler deres risikovillighed, sådan at de til sidst er på sammen niveau som pigerne i majoritetskulturen. Det studie indikerer altså, at risikovillighed eller mangel på samme også er noget, man lærer i skolen eller i hvert fald i samfundet generelt, siger Emil Smith. Pigers præstationer bekymrer Studiet af Mosuo-pigernes risikovillighed føjer sig til rækken af studier, der kan forklare det fænomen, at der er stor forskel på, hvordan kønnene realiserer deres kompetencer. For selv om piger og kvinder uddanner sig lige så meget eller mere end mændene i mange vestlige samfund, tjener de stadig mindre og gør i mindre omfang karriere. Mit bud er, at det skyldes en socialiseringseffekt, som betyder, at man ubevidst og måske også nogle steder bevidst, kommunikerer to forskellige ting til kønnene. Drengene vil måske i højere grad blive opdraget til eller påskønnet for at præstere højt. Det kan vi også historisk set se i forskellene i matematikpræstationer, hvor det ofte er drengene, der ligger i den høje ende af præstationsspekteret. Det kan netop skyldes, at de i højere grad bliver tilskyndet til at præstere højt, mens pigerne lidt karikeret får at vide, at det er fint nok, du behøver ikke nå stjernerne. Ofte er det nok mere subtile processer, men sat på spidsen er det den dynamik, der er på spil, siger Emil Smith. Den samme dynamik bliver formentlig også luftet, når vi i den offentlige debat giver fænomenet stressede, pressede unge et køn. Hvorfor blev det en 12-tals-pige? Hvorfor bekymrer vi os mindre om de toppræsterende drenge? Er det ikke to sider af samme sag? Det er ikke usandsynligt, at det relaterer sig til nogle stereotype forestillinger om, hvordan køn skal opføre sig især i forhold til sådan noget som præstationer. Vi bliver i højere grad bekymrede for kvinder, der præsterer godt, og tænker, måske går det ud over et eller andet andet, end vi ville blive det for drenge. Vi finder det mere naturligt for drenge, at de selvfølgelig går efter at klare sig godt, vurderer Emil Smith og tilføjer, at der muligvis er en kobling til, at der netop er få kvinder i de matematiske fag, da det også typisk er fag, som er præget af en præstationskultur. Selv hvis man fejer de etiske mål af banen og kun kigger på det rent økonomiske, kan man sige, det er bedre, hvis vi får flere mennesker over i de her matematiske uddannelser, fordi de giver et højt afkast i et investeringsperspektiv. Derfor har spørgsmålet om køn også haft politisk fokus ud over et forskningsfokus. Skolen kan ændre noget Om end der er flere gode grunde til at gøre forsøget, er det dog svært at komme de kønsstereotype forestillinger til livs, vurderer Emil Smith. Hvis vi kigger på landeforskellene, er der jo noget, der tyder på, at der skal ret store ændringer til i et samfundsperspektiv vi skal ned og kigge på folks holdninger og prøve at skubbe til dem, for de har tilsyneladende en effekt på, hvordan piger vælger, og hvordan piger klarer sig. Og også drenge for den sags skyld. Og Emil Smith har da også en idé om, hvor man kan starte. Hvis vi kigger på skolen og ser på effekterne af lærerens holdning til køn, er det et oplagt sted at prøve at ændre noget. Det handler om at have et øget fokus på, hvordan de her holdninger til køn faktisk har reelle påvirkninger. Når lærerne får en viden om det, bliver de selv opmærksomme på det, hvis de har sådanne holdninger. Lærerne kunne fx blive præsenteret for den forskning, som viser, at forskellen på drenge og pigers præstationer ikke reelt, essentielt er funderet i en given kønsforskel, men i høj grad er socialt skabt. Først må vi dog se hvad vores resultater siger om den danske kontekst. Læs mere: www.projekter.au.dk/escu-exploring-school-culture/ EMIL SMITH er ph.d.-studerende på DPU, Aarhus Universitet. Hans ph.d.projekt er en del af projektet Exploring School Culture (ESCU). ESCU-projektet er et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet, og Datalogisk Institut, Københavns Universitet. NR. 92 DECEMBER 2019 DPU AARHUS UNIVERSITET PENGE OG PÆDAGOGIK INVESTERING I MENNESKER NY UNDERSØGELSE Piger har lavere it-selvtillid end drenge STØTTEKRONER Få hele historien om SU TEKNOLOGIFORSTÅELSE Computerherredømme bør ligge hos os alle LEDER NU MÅ AKADEMIKERLEDEN GODT SNART STOPPE Politikere, meningsdannere og erhvervsfolk kritiserer universiteterne for at skabe akademiske uddannelsessnobber, som er for fine til andet end drømmejobbet. Men drømmejobbet er på vej ud. Det er fordomsfuldhed over for akademikere desværre ikke. Af Cl Nr. 92 December 2019 Tema Inverstering i mennesker TEMA: INVESTERING I MENNESKER Redaktion Claus Holm (ansvarshavende redaktør) Mathilde Weirsøe (orlov) Maj Juni (redaktør) Lisbeth Hartmann Ib Jensen (bogredaktør) Redaktionskomité Carsten Fogh Nielsen Carsten Henriksen Dorte Kousholt Helene Gad ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT FULD VALUTA FOR UDDANNELSESPENGENE Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærd Af Carsten Henriksen I ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk. For selvom betalingsuddannelser også vinder indpas i Danmark, kan den enkelte stadig kvit og frit gå i skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en pose penge af staten i studiestøtte. Men det er ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT opnå det er. Selv hos en af ophavsmændene til human capital-tænkningen, Gary Becker (1930-2014), kan man læse, at målet først og fremmest er samfundets samlede velfærd. Perspektivet på produktivitet må altså være bredere, fordi skolen skal give os noget på mange fronter, Det kapable menneske At tale om produktivitet giver altså kun mening, når vi kan besvare spørgsmålet: Produktivitet i forhold til hvad? Vi må med andre ord starte med at definere skolens kerneydelser, og til det formål kan man ifølge Christian Christrup Kjeldsen med fordel skele til den amerikanske Er det først og fremmest for at øge social retfærdighed og det menneskelige velbefindende, som altså bl.a. sker, når vi indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber? Eller er det fordi vi ser uddannelse som en maskine i det store produktionsapparat, der skal øge den samlede kapital i samfundet, siger C Penge begynder at betyde noget Drømmen skulle netop realiseres gennem pædagogik, og målet var dannelse og arbejde til alle. Men fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne sætter kritikken af denne drøm ind. Det viser sig, at der bliver ved med at være en gruppe mennesker, som ikke får en ste udtryk for dette. Ambitionen om uddannelse for alle opretholdes, selv da velstandsgrundlaget begynder at skride, og derfor vinder omkostningstænkningen indpas, siger Ove Kaj Pedersen. Økonomisk gulerod og pisk Med den nye omkostningsbevidsthed introducerer velfærdsstaten et nyt princip, nemlig i HISTORIEN OM SU: FØRST TIL DE UBEMIDLEDE EVNERIGE OG SIDEN TIL ALLE OG ENHVER SUen er både en olding på over 100 år og en frisk fætter på fyrre. På papiret holder den guldbryllup med de danske studerende næste år, og båndet mellem dem er kun blevet stærkere og mere selvfølgeligt med årene. Her er h Af Vibe Middelboe R undt regnet 15 milliarder danske kroner ruller hvert år fra den danske statskasse til de studerende på videregående uddannelser i form af SUstipendier. Den betragtelige sum til trods er der ikke meget forskning i den danske uddannelsesstøtte, påpeger Thomas Clausen, der forsker studieprogression, siger han. Og selv om man levede op til betingelserne, kunne man stadig ikke vide sig sikker, både fordi beløbet til uddeling var så lavt, og fordi støtten blev uddelt på baggrund af skøn. I de følgende år opstod der kritik af måden, pengene blev fordelt på: Problemet med den dece Jeg bliver overrasket, hvis ikke de foreslår, at stipendiedelen falder væk på hele eller en del af kandidatuddannelsen og bliver erstattet af lån, ligesom vi ser i nogle af de andre europæiske lande, siger han. Jeg tror dog, at mange politikere er lidt nervøse for at lægge sig ud med den store vælge HAR DU P E N G E, SÅ K AN DU FÅ... I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejds FOTO: MIKAL SCHLOSSER Det er rigtigt, at antallet af unge, der tager en studentereksamen, er stigende, men der er tale om en elevatoreffekt. Det vil sige, at uligheden består, den rykker bare opad i uddannelsessystemet i takt med, at vi uddanner os mere og mere Kristian Bernt Karlson Det er et bil til, at uddannelse kompenserer i forhold til de forskelle, der er, før man starter. Andre amerikanske studier peger dog i en anden retning og viser, at alle får lige meget ud af at tage en uddannelse. Lige nu er Kristian Bernt Karlson i gang med at undersøge, hvilke mønstre der gør sig gældende i en KALENDER SE ALLE ARRANGEMENTER PÅ dpu.au.dk/aktuelt NYE PH.D.-AFHANDLINGER FRA DPU Meningsskabelse og magt i skoleledelse - konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv Af Merete Storgaard DECEMBER JANUAR DECEMBER - JANUAR - TEGN PÅ SPROG Efte De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokalt forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at lege, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning. NYE BØ praksis i læringsmiljøer. Bogen lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. DAFOLO A sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidr Af Maj Juni ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT gentlig er der ikke rigtig nogen, eller i hvert fald er der meget få, som er decideret imod, når det gælder om at få flere kvinder over i den mandsdominerede verden af matematik og naturvidenskab. Politikere, økonomer og erhvervsliv er enige om, at de fag er Og så længe stereotyperne er på spil, vil de have effekt som en selvopfyldende profeti, pointerer han. Hvis læreren har nogle bestemte forventninger til dig som pige, vil du præstere efter de forventninger. Det er en meget velunderbygget effekt. Det samme kan man se i en del eksperimentelle studier; Få overblik med Pædagogisk indblik Du behøver kun at kigge ét sted hen for at få overblik over dansk og international forskningsviden om dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgiver i samarbejde med Aarhus Universitetsforl Et stigende antal børn og unge mennesker tager på efterskole og højskole det skyldes blandt andet, at skolerne kan noget mere og andet end bare at uddanne. 26 ASTERISK DECEMBER 2019 FOTO: SCANPIX VI KØBER OS FRI Af Maj Juni S elv om ordet kostskole måske lugter lidt af engelsk aristokrati, er fænomenet faktisk efterhånden lige så pæredansk som leverpostej og sjapsne. Flere end 30.000 børn tog i år afsked med deres forældre i de danske hjem og rykkede ind på en efterskole. Det svarer til mere end hver fjer KORT NYT COLOURBOX Asterisk december 2019 HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE ER SÆRLIGT AKTIVE I FORBINDELSE MED SKOLEVALG Igennem de seneste år er der sket en bevægelse af elever fra folkeskolen til frie grundskoler. Andelen af elever i 1. klasse, som går på en fri grundskole, er steget fra ca. 12 % i 2007 t COLOURBOX NYE VEJE I SAMARBEJDET MELLEM SKOLENS FAGPROFESSIONELLE DANSKE ELEVER ER GODE ONLINE-LÆSERE, MEN GLEM IKKE BØGERNE De danske 4.-klasse-elever gik i læseundersøgelsen PIRLS 2016 lidt tilbage i forhold til resultaterne fra 2011. Samtidig blev deres evne til at læse informerende tekster på SPOT PÅ NY FORSKNING KØNSFORDOMME SKABER COMPUTERULIGHEDER SCANPIX Den skæve kønsfordeling på it-uddannelserne grundlægges allerede før de unge forlader folkeskolen. Det viser en ny international undersøgelse, som også slår fast, at de danske skoleelevers it-kompetencer generelt er i top. 30 AST Af Knud Holt Nielsen P å trods af at computere og informationsteknologier er mere udbredte end nogensinde, har den kønsmæssige ubalance på it-uddannelserne ikke rykket sig afgørende i årevis. Kvindernes andel af ansøgerne udgør tilsammen under 20 procent på landets universiteter inden for datalogi SCANPIX Danske piger scorer højere end piger i nogen andre lande i ICILS, når det kommer til deres evner. Men deres selvbillede og selvsikkerhed, når det handler om it og computere, er samtidig den absolut ringeste Jeppe Bundsgaard tankevækkende problem, siger Jeppe Bundsgaard. Basale aktiviteter ICILS 2018 Så på trods af at computere og informationsteknologi blev udbredt til hele befolkningen og i dag er en central del af unges liv, så blev det samtidig sådan, at det i stigende grad var unge mænd, som dominerede på it-uddannelserne og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Fritidsmønstre bæres KOMMENTAR DER ER BRUG FOR TEKNOLOGIFORSTÅELSE Alle bør udvikle teknologiforståelse i et samfund, der er stærkt præget af digitalisering og data. Det er en almendannende opgave, som bør starte i skolen. Af Elisa Nadire Caeli I 1500-tallet begyndte de første danske skoler at undervise i læsning af brug af data fremfor blot at lære at bruge en computer. Både så de kan deltage i udviklingen, men også så de kan blive i stand til at forstå digitale teknologiers betydning og agere meningsfuldt i samfundet. Indtil videre har Undervisningsministeriet igangsat et treårigt forsøg på 46 skoler, hvor te VIL DU HAVE ASTERISK I ØRET? Du kan lytte til udvalgte artikler fra magasinet og anden nyttig forskningsviden fra DPU, Aarhus Universitet på DPU.AU.DK/PODCAST AU DPU AARHUS UNIVERSITET