Asterisk 92

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Af Maj Juni S elv om ordet kostskole måske lugter lidt af engelsk aristokrati, er fænomenet faktisk efterhånden lige så pæredansk som leverpostej og sjapsne. Flere end 30.000 børn tog i år afsked med deres forældre i de danske hjem og rykkede ind på en efterskole. Det svarer til mere end hver fjerde på en ungdomsårgang og dermed har efterskolen efterhånden slået en tyk streg under sin position som tidens mest succesfulde skoleform. Samtidig er højskolernes elevtal igen stigende efter en årrække med støt fald. Og opskriften på succesen? Det er en kombination af flere ingredienser, forklarer forsker i pædagogisk idehistorie og professor emeritus Ove Korsgaard fra DPU, Aarhus Universitet. Den første ingrediens er selve idéen og værdien. Efterskoler og højskoler er idébårne skoler, som via lovgivning er forpligtet til at gøre rede for deres eget værdigrundlag hver især. Det gør dem unikke, at de er baseret på en idé. Samtidig er der også et stærkt ønske i samfundet om, at den her type idéer og frie skoler er repræsenteret i skolelandskabet. I 2006 forsøgte den daværende borgerlige regering at vedtage en lov, som målrettede efterskolernes 10. klasse udelukkende til de elever, der ikke skulle i gymnasiet. Men det lod sig ikke gøre, fordi der var en meget stor modstand mod det i partiet Venstres eget bagland, fortæller Ove Korsgaard. Den anden ingrediens er selve kostskoleformen, som vi også kender den fra andre lande. Mens Kronprins Frederik kom på kostskole i Frankrig i sine tidlige teenageår, og Harry Potter kom på Hogwarts, er det store elevtal på de danske efterskoler udtryk for, at det i dag i overvejende grad er middelklassens almindelige unger, der tager et år væk fra hjemmet. Teenagere ud af huset Kostskoleformen kan virkelig noget i den bestemte fase af livet, som overgangen fra barn/ ung til begyndende voksen er. Det kan have meget stor betydning for unge mennesker at bo sammen, leve sammen og lære sammen i den fase, siger Ove Korsgaard. Han peger også på en sammenhæng mellem efterskolernes succes og det faktum, at mange unge i dag ofte bor hjemme, indtil de er færdige med gymnasiet. I gennemsnit er danskerne 21 år, når de flytter hjemmefra. Det kan være svært at have teenagebørn i huset i de villakvarterer og lejligheder i byerne, vi bor i i dag. Derfor har det en stor betydning, at de unge i 9. og 10. klasse har Kostskoleformen kan virkelig noget i den bestemte fase af livet, som overgangen fra barn/ung til begyndende voksen er. Det kan have meget stor betydning for unge mennesker at bo sammen, leve sammen og lære sammen i den fase Ove Korsgaard ELEVTALLET PÅ EFTERSKOLERNE ER STIGENDE ISÆR PÅ 10. KLASSETRIN. Skoleår 2017 2018 2019 -------------------------------------Elevtal i alt 28.842 29.206 30.069 -------------------------------------8.+9. klasse 9.629 9.929 8.928 -------------------------------------10. klasse 19.213 19.279 21.141 Samlet elevtal fordelt på klassetrin, 2017-2019 Kilde: Efterskoleforeningen mulighed for at komme ud af huset og være under ordnede forhold og i trygge omgivelser, men alligevel et fremmed sted i et år. Der er mange forældre, der fortæller, hvor stor betydning det har haft, hvad det er for en slags teenagere, de får tilbage igen, og hvor meget lettere det er at have dem i huset. Fællesskab og poesi Den tredje ingrediens i opskriften på succes er det fællesskab, som vokser frem mellem lærere og elever. Det er et fællesskab, som rækker ud over undervisningen. Man kender det også i folkeskolen og andre skoleformer, men slet ikke i samme grad. Dét at man også spiser sammen, fester sammen og har et dagligt liv sammen, er en af kostskoleformens store styrker, siger Ove Korsgaard. Den fjerde ingrediens kan man egentlig kalde en slags tredje krydderi, for det er nemlig selve pædagogikken. Og selv om Ove Korsgaard pointerer, at man som udgangspunkt ikke kan tale om alle højskoler og efterskoler under én hat, henter de alligevel et fællestræk i det, der betegnes som den Grundtvig-Koldske skoletradition og pædagogik. Det spiller en rolle, nærmest uanset om skolerne definerer sig selv som GrundtigKoldske eller ikke gør det. Kernen i den form for pædagogik kan sammenfattes i begreber som dialog og vekselvirkning, siger Ove Korsgaard og peger i den forbindelse på det Grundtvig-Koldske kernebegreb om det historisk-poetiske som noget stadig aktuelt. Det historiske aspekt handler om, at vi skal finde ud af, hvor vi kommer fra, og hvilket samfund vi er en del af, mens det poetiske handler om at blive til og skabe noget. Hos Grundvig er det poetiske ikke bare poesi i finkulturel forstand, men defineret ud fra det gamle græske begreb poesis, som betyder skabelse. Det går ud på, at man skal udvikle en forståelse for, at man er med i en skabelsesproces, både som enkeltindivid og som samfund, forklarer Ove Korsgaard. I forbifarten Tilsammen giver de fire ingredienser altså den danske kostskole og en opskrift på succes. Måske fordi det er en skole, der kan mere end blot at uddanne. Det er skoleformer, der altid har haft et uddannelseselement i sig. Det gælder i høj grad efterskolerne, fordi man har 9. og 10. klasse. I 9. klasse skal man jo have en række fag, der svarer til folkeskolens fag. Men det understreges også hele tiden i pædagogikken og skoleformerne, at der er noget, der rækker ud over det uddannelsesmæssige. Det er er det dannelsesmæssige, siger Ove Korsgaard, som ikke mener, at det nødvendigvis er en helt anden form for læring, end den man kender fra folkeskolen, som finder sted, selv om han vurder, at den er mere dialogbaseret. Samtidig peger Ove Korsgaard på, at efterskolernes succes og højskolernes genkomst kan være et udtryk for, at unge mennesker groft sagt køber sig fri af et offentligt skolesystem, som er blevet mere snærende. Man underviser frem mod de prøver, eleverne skal bestå, men som det blev formuleret på en efterskole, jeg stødte på i min forskning, så er prøverne noget, vi tager i forbifarten. Det er måske lidt flot sagt, men det dækker over, at det ikke er det altafgørende. Det er noget, der hører til, men det er langt fra det hele, siger Ove Korsgaard. OVE KORSGAARD er professor emeritus på DPU, Aarhus Universitet og forsker blandet andet i pædagogikkens idéhistorie, herunder højskoler og efterskoler og Grundtvigs pædagogiske og politiske ideer og deres virkningshistorie. DECEMBER 2019 ASTERISK 27 NR. 92 DECEMBER 2019 DPU AARHUS UNIVERSITET PENGE OG PÆDAGOGIK INVESTERING I MENNESKER NY UNDERSØGELSE Piger har lavere it-selvtillid end drenge STØTTEKRONER Få hele historien om SU TEKNOLOGIFORSTÅELSE Computerherredømme bør ligge hos os alle LEDER NU MÅ AKADEMIKERLEDEN GODT SNART STOPPE Politikere, meningsdannere og erhvervsfolk kritiserer universiteterne for at skabe akademiske uddannelsessnobber, som er for fine til andet end drømmejobbet. Men drømmejobbet er på vej ud. Det er fordomsfuldhed over for akademikere desværre ikke. Af Cl Nr. 92 December 2019 Tema Inverstering i mennesker TEMA: INVESTERING I MENNESKER Redaktion Claus Holm (ansvarshavende redaktør) Mathilde Weirsøe (orlov) Maj Juni (redaktør) Lisbeth Hartmann Ib Jensen (bogredaktør) Redaktionskomité Carsten Fogh Nielsen Carsten Henriksen Dorte Kousholt Helene Gad ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT FULD VALUTA FOR UDDANNELSESPENGENE Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærd Af Carsten Henriksen I ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk. For selvom betalingsuddannelser også vinder indpas i Danmark, kan den enkelte stadig kvit og frit gå i skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en pose penge af staten i studiestøtte. Men det er ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT opnå det er. Selv hos en af ophavsmændene til human capital-tænkningen, Gary Becker (1930-2014), kan man læse, at målet først og fremmest er samfundets samlede velfærd. Perspektivet på produktivitet må altså være bredere, fordi skolen skal give os noget på mange fronter, Det kapable menneske At tale om produktivitet giver altså kun mening, når vi kan besvare spørgsmålet: Produktivitet i forhold til hvad? Vi må med andre ord starte med at definere skolens kerneydelser, og til det formål kan man ifølge Christian Christrup Kjeldsen med fordel skele til den amerikanske Er det først og fremmest for at øge social retfærdighed og det menneskelige velbefindende, som altså bl.a. sker, når vi indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber? Eller er det fordi vi ser uddannelse som en maskine i det store produktionsapparat, der skal øge den samlede kapital i samfundet, siger C Penge begynder at betyde noget Drømmen skulle netop realiseres gennem pædagogik, og målet var dannelse og arbejde til alle. Men fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne sætter kritikken af denne drøm ind. Det viser sig, at der bliver ved med at være en gruppe mennesker, som ikke får en ste udtryk for dette. Ambitionen om uddannelse for alle opretholdes, selv da velstandsgrundlaget begynder at skride, og derfor vinder omkostningstænkningen indpas, siger Ove Kaj Pedersen. Økonomisk gulerod og pisk Med den nye omkostningsbevidsthed introducerer velfærdsstaten et nyt princip, nemlig i HISTORIEN OM SU: FØRST TIL DE UBEMIDLEDE EVNERIGE OG SIDEN TIL ALLE OG ENHVER SUen er både en olding på over 100 år og en frisk fætter på fyrre. På papiret holder den guldbryllup med de danske studerende næste år, og båndet mellem dem er kun blevet stærkere og mere selvfølgeligt med årene. Her er h Af Vibe Middelboe R undt regnet 15 milliarder danske kroner ruller hvert år fra den danske statskasse til de studerende på videregående uddannelser i form af SUstipendier. Den betragtelige sum til trods er der ikke meget forskning i den danske uddannelsesstøtte, påpeger Thomas Clausen, der forsker studieprogression, siger han. Og selv om man levede op til betingelserne, kunne man stadig ikke vide sig sikker, både fordi beløbet til uddeling var så lavt, og fordi støtten blev uddelt på baggrund af skøn. I de følgende år opstod der kritik af måden, pengene blev fordelt på: Problemet med den dece Jeg bliver overrasket, hvis ikke de foreslår, at stipendiedelen falder væk på hele eller en del af kandidatuddannelsen og bliver erstattet af lån, ligesom vi ser i nogle af de andre europæiske lande, siger han. Jeg tror dog, at mange politikere er lidt nervøse for at lægge sig ud med den store vælge HAR DU P E N G E, SÅ K AN DU FÅ... I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejds FOTO: MIKAL SCHLOSSER Det er rigtigt, at antallet af unge, der tager en studentereksamen, er stigende, men der er tale om en elevatoreffekt. Det vil sige, at uligheden består, den rykker bare opad i uddannelsessystemet i takt med, at vi uddanner os mere og mere Kristian Bernt Karlson Det er et bil til, at uddannelse kompenserer i forhold til de forskelle, der er, før man starter. Andre amerikanske studier peger dog i en anden retning og viser, at alle får lige meget ud af at tage en uddannelse. Lige nu er Kristian Bernt Karlson i gang med at undersøge, hvilke mønstre der gør sig gældende i en KALENDER SE ALLE ARRANGEMENTER PÅ dpu.au.dk/aktuelt NYE PH.D.-AFHANDLINGER FRA DPU Meningsskabelse og magt i skoleledelse - konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv Af Merete Storgaard DECEMBER JANUAR DECEMBER - JANUAR - TEGN PÅ SPROG Efte De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokalt forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at lege, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning. NYE BØ praksis i læringsmiljøer. Bogen lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. DAFOLO A sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidr Af Maj Juni ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT gentlig er der ikke rigtig nogen, eller i hvert fald er der meget få, som er decideret imod, når det gælder om at få flere kvinder over i den mandsdominerede verden af matematik og naturvidenskab. Politikere, økonomer og erhvervsliv er enige om, at de fag er Og så længe stereotyperne er på spil, vil de have effekt som en selvopfyldende profeti, pointerer han. Hvis læreren har nogle bestemte forventninger til dig som pige, vil du præstere efter de forventninger. Det er en meget velunderbygget effekt. Det samme kan man se i en del eksperimentelle studier; Få overblik med Pædagogisk indblik Du behøver kun at kigge ét sted hen for at få overblik over dansk og international forskningsviden om dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgiver i samarbejde med Aarhus Universitetsforl Et stigende antal børn og unge mennesker tager på efterskole og højskole det skyldes blandt andet, at skolerne kan noget mere og andet end bare at uddanne. 26 ASTERISK DECEMBER 2019 FOTO: SCANPIX VI KØBER OS FRI Af Maj Juni S elv om ordet kostskole måske lugter lidt af engelsk aristokrati, er fænomenet faktisk efterhånden lige så pæredansk som leverpostej og sjapsne. Flere end 30.000 børn tog i år afsked med deres forældre i de danske hjem og rykkede ind på en efterskole. Det svarer til mere end hver fjer KORT NYT COLOURBOX Asterisk december 2019 HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE ER SÆRLIGT AKTIVE I FORBINDELSE MED SKOLEVALG Igennem de seneste år er der sket en bevægelse af elever fra folkeskolen til frie grundskoler. Andelen af elever i 1. klasse, som går på en fri grundskole, er steget fra ca. 12 % i 2007 t COLOURBOX NYE VEJE I SAMARBEJDET MELLEM SKOLENS FAGPROFESSIONELLE DANSKE ELEVER ER GODE ONLINE-LÆSERE, MEN GLEM IKKE BØGERNE De danske 4.-klasse-elever gik i læseundersøgelsen PIRLS 2016 lidt tilbage i forhold til resultaterne fra 2011. Samtidig blev deres evne til at læse informerende tekster på SPOT PÅ NY FORSKNING KØNSFORDOMME SKABER COMPUTERULIGHEDER SCANPIX Den skæve kønsfordeling på it-uddannelserne grundlægges allerede før de unge forlader folkeskolen. Det viser en ny international undersøgelse, som også slår fast, at de danske skoleelevers it-kompetencer generelt er i top. 30 AST Af Knud Holt Nielsen P å trods af at computere og informationsteknologier er mere udbredte end nogensinde, har den kønsmæssige ubalance på it-uddannelserne ikke rykket sig afgørende i årevis. Kvindernes andel af ansøgerne udgør tilsammen under 20 procent på landets universiteter inden for datalogi SCANPIX Danske piger scorer højere end piger i nogen andre lande i ICILS, når det kommer til deres evner. Men deres selvbillede og selvsikkerhed, når det handler om it og computere, er samtidig den absolut ringeste Jeppe Bundsgaard tankevækkende problem, siger Jeppe Bundsgaard. Basale aktiviteter ICILS 2018 Så på trods af at computere og informationsteknologi blev udbredt til hele befolkningen og i dag er en central del af unges liv, så blev det samtidig sådan, at det i stigende grad var unge mænd, som dominerede på it-uddannelserne og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Fritidsmønstre bæres KOMMENTAR DER ER BRUG FOR TEKNOLOGIFORSTÅELSE Alle bør udvikle teknologiforståelse i et samfund, der er stærkt præget af digitalisering og data. Det er en almendannende opgave, som bør starte i skolen. Af Elisa Nadire Caeli I 1500-tallet begyndte de første danske skoler at undervise i læsning af brug af data fremfor blot at lære at bruge en computer. Både så de kan deltage i udviklingen, men også så de kan blive i stand til at forstå digitale teknologiers betydning og agere meningsfuldt i samfundet. Indtil videre har Undervisningsministeriet igangsat et treårigt forsøg på 46 skoler, hvor te VIL DU HAVE ASTERISK I ØRET? Du kan lytte til udvalgte artikler fra magasinet og anden nyttig forskningsviden fra DPU, Aarhus Universitet på DPU.AU.DK/PODCAST AU DPU AARHUS UNIVERSITET