Af Carsten Henriksen
I
ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk.
For selvom betalingsuddannelser
også vinder indpas i Danmark, kan
den enkelte stadig kvit og frit gå i
skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en
pose penge af staten i studiestøtte. Men det er
ikke alle gode gaver, der kommer oven ned.
Uddannelse er en dyr fornøjelse, der årligt
trækker milliarder ud af statskassen. Kan det
nu også svare sig, kunne man spørge på godt
jysk. De fleste er nok enige om, at uddannelse
er kommet for at blive, men får vi det for
pengene, vi ønsker? Og hvordan måler man
overhovedet værdien af uddannelse, når det
også har en værdi i sig selv, som volder enhver
økonomisk målestok hovedbrud?
Vismændenes mål
Formandskabet for De Økonomiske Råd, de
økonomiske vismænd, skriver i deres produktivitetsrapport for 2019, hvordan vi, når vi
vurderer produktiviteten i grundskolen, også
må tage højde for kvaliteten af den læring,
der foregår. De foreslår at vurdere kvaliteten
ud fra de danske elevers scorer i PISA-undersøgelserne af 15-åriges færdigheder i læsning,
matematik og naturfag. Ifølge Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder på DPU, Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center
for Skoleforskning er der en række problemer
ved den tilgang til kvalitet i skolen, og på De
Økonomiske Råds årsmøde i november gav
han sine bud på, hvad kvalitet handler om, og
hvordan man også kan vurdere den.
Det er ikke noget nyt, at man i nationalregnskabet forsøger at opgøre produktivitet på
uddannelsesområdet. Når vi bruger samfundets fælles gode, skattekronerne, på at investere
i den enkeltes uddannelse, er det legitimt at
spørge, hvad samfundet får igen. Hidtil har
opgørelserne dog alene bygget på input-output-teknologi, hvor produktivitet blev målt på
antal af elever i skolen og antal undervisningstimer set i forhold til, hvad skolegangen koster
samlet set. Jeg er enig med de økonomiske
vismænd i, at det er et meget dårligt mål for
produktivitet, og at vi bør finde en bedre måde
at måle den på. Men ud over det problematiske
ved PISA-undersøgelserne i sig selv mht. resultaternes sikkerhed og sammenlignelighed er
dét også et alt for snævert begreb om kvalitet,
siger han.
Den skjulte reserve
For at forstå hvorfor vi i dag overhovedet
mener, det giver mening at tale om produkti6 ASTERISK DECEMBER 2019
Det er en return of investment-tankegang, hvor
det, der investeres i, er mennesker, og udbyttet er
den værdi, det skaber for samfundet at give dem
en uddannelse
Christian Christrup Kjeldsen
vitet og pædagogik i samme åndedrag, skruer
vi tiden tilbage til 1960erne, hvor økonomi
og uddannelse blev kædet sammen i human
capital-teorien. Økonomerne begyndte at
interessere sig for sammenhængen mellem
det afkast, den enkelte kunne få af sin uddannelsesindsats, og de omkostninger, denne
indsats var forbundet med. Vejen til velstand
i samfundet gik via uddannelse, og kun med
veluddannet arbejdskraft med de rigtige
kompetencer kunne man skabe økonomisk
vækst, lød det nye mantra.
I dette årti havde man en idé om en ubrugt
intelligensreserve, som man i Danmark og
en række andre vestlige lande blev opsat på
at få bragt i spil. Hvis samfundet investerede
i at uddanne dem, der ellers aldrig ville få en
uddannelse, ville gevinsten vise sig i form af
større vækst. Human capital-tanken ligger
da også bag de massive investeringer i uddannelse, der sætter sig igennem i de vestlige
samfund fra 1960erne.
I den tænkning, som har holdt ved siden,
er det naturligt at se på, hvor stort det samfundsmæssige afkast af investeringen i uddannelse er i forhold til omkostningerne. Det
er en return of investment-tankegang, hvor
det, der investeres i, er mennesker, og udbyttet er den værdi, det skaber for samfundet at
give dem en uddannelse. I et velfærdssamfund som vores, hvor vi tager velstanden for
givet, sløres vores blik nemt for, at velstanden er forudsætning for velfærd. Men hvis
man går ind på human capital-tanken, er
produktivitet i uddannelse forstået som, at vi
med de resurser, vi har, ønsker at nå så langt
som muligt, et selvindlysende gode: Hvordan
kan man ikke ønske produktivitet? siger
Christian Christrup Kjeldsen.
Mål og middel blandes sammen
Hvis uddannelsesproduktivitet er et selvindlysende gode, er det knap så selvindlysende,
hvilke formål produktiviteten skal tjene. Det
skyldes ifølge Christian Christrup Kjeldsen,
at uddannelse både har en iboende værdi og
en økonomisk værdi.
Uddannelse udgør en værdi i sig selv, som
ikke kan måles i kroner og ører, og folkeskolen har en formålsparagraf, der ikke umiddelbart kan sættes på en produktivitetsformel, siger han.
Vi vil gerne have fuld valuta for uddannelsespengene, og det mener vi at få, når
produktiviteten stiger. Men når denne valuta
ikke kan omveksles til kroner og ører, uden
at noget går tabt, hvilke andre veje er der så
til at blive kloge på produktiviteten? Alle tre
PISA-fag, læsning, matematik og naturfag er
relevante kvalitetsindikatorer, mener Christian Christrup Kjeldsen, men man kunne også
tage afsæt i de årlige målinger af skoleelevers
trivsel eller i den internationale ICCS-undersøgelser af 15-årige elevers politiske dannelse.
Derudover ville det være relevant at vurdere
kvaliteten ud fra de kompetencer, eleverne
opnår i de æstetiske, musiske og praktiske fag,
og dybest set også tage højde for, hvordan den
enkelte elev senere i sit liv vurderer, hun er
blevet rustet til sin tilværelse.
Spørgsmålet er så, hvordan vi operationaliserer disse indikatorer på kvalitet. Hvis
vi måler det rigtige, er det fint, for så kan
vi følge med i, om vi styrker det, vi som
samfund er enige om er vigtigt. Men det dur
ikke, at vi spørger: Hvad har vi tal på? og
så kun måler ud fra det. Det må starte med,
at vi spørger: Hvad vil vi gerne måle på, og
hvordan får vi tal på det? siger Christian
Christrup Kjeldsen.
Man kan altså godt give bud på andre
måder at måle kvalitet på som en dimension
af produktiviteten. Men det ændrer ikke ved,
at vi ifølge Christian Christrup Kjeldsen er
nødt til at have styr på, hvad der er mål, og
hvad der er middel, når vi taler om uddannelsesproduktivitet.
Det er et grundlæggende problem, at der
ofte sker en ombytning af, hvad der er målet
med uddannelse, og hvad midlerne til at
NR. 92 DECEMBER 2019 DPU AARHUS UNIVERSITET PENGE OG PÆDAGOGIK INVESTERING I MENNESKER NY UNDERSØGELSE Piger har lavere it-selvtillid end drenge STØTTEKRONER Få hele historien om SU TEKNOLOGIFORSTÅELSE Computerherredømme bør ligge hos os alle
LEDER NU MÅ AKADEMIKERLEDEN GODT SNART STOPPE Politikere, meningsdannere og erhvervsfolk kritiserer universiteterne for at skabe akademiske uddannelsessnobber, som er for fine til andet end drømmejobbet. Men drømmejobbet er på vej ud. Det er fordomsfuldhed over for akademikere desværre ikke. Af Cl
Nr. 92 December 2019 Tema Inverstering i mennesker TEMA: INVESTERING I MENNESKER Redaktion Claus Holm (ansvarshavende redaktør) Mathilde Weirsøe (orlov) Maj Juni (redaktør) Lisbeth Hartmann Ib Jensen (bogredaktør) Redaktionskomité Carsten Fogh Nielsen Carsten Henriksen Dorte Kousholt Helene Gad
ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT
FULD VALUTA FOR UDDANNELSESPENGENE Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærd
Af Carsten Henriksen I ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk. For selvom betalingsuddannelser også vinder indpas i Danmark, kan den enkelte stadig kvit og frit gå i skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en pose penge af staten i studiestøtte. Men det er
ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT opnå det er. Selv hos en af ophavsmændene til human capital-tænkningen, Gary Becker (1930-2014), kan man læse, at målet først og fremmest er samfundets samlede velfærd. Perspektivet på produktivitet må altså være bredere, fordi skolen skal give os noget på mange fronter,
Det kapable menneske At tale om produktivitet giver altså kun mening, når vi kan besvare spørgsmålet: Produktivitet i forhold til hvad? Vi må med andre ord starte med at definere skolens kerneydelser, og til det formål kan man ifølge Christian Christrup Kjeldsen med fordel skele til den amerikanske
Er det først og fremmest for at øge social retfærdighed og det menneskelige velbefindende, som altså bl.a. sker, når vi indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber? Eller er det fordi vi ser uddannelse som en maskine i det store produktionsapparat, der skal øge den samlede kapital i samfundet, siger C
Penge begynder at betyde noget Drømmen skulle netop realiseres gennem pædagogik, og målet var dannelse og arbejde til alle. Men fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne sætter kritikken af denne drøm ind. Det viser sig, at der bliver ved med at være en gruppe mennesker, som ikke får en
ste udtryk for dette. Ambitionen om uddannelse for alle opretholdes, selv da velstandsgrundlaget begynder at skride, og derfor vinder omkostningstænkningen indpas, siger Ove Kaj Pedersen. Økonomisk gulerod og pisk Med den nye omkostningsbevidsthed introducerer velfærdsstaten et nyt princip, nemlig i
HISTORIEN OM SU: FØRST TIL DE UBEMIDLEDE EVNERIGE OG SIDEN TIL ALLE OG ENHVER SUen er både en olding på over 100 år og en frisk fætter på fyrre. På papiret holder den guldbryllup med de danske studerende næste år, og båndet mellem dem er kun blevet stærkere og mere selvfølgeligt med årene. Her er h
Af Vibe Middelboe R undt regnet 15 milliarder danske kroner ruller hvert år fra den danske statskasse til de studerende på videregående uddannelser i form af SUstipendier. Den betragtelige sum til trods er der ikke meget forskning i den danske uddannelsesstøtte, påpeger Thomas Clausen, der forsker
studieprogression, siger han. Og selv om man levede op til betingelserne, kunne man stadig ikke vide sig sikker, både fordi beløbet til uddeling var så lavt, og fordi støtten blev uddelt på baggrund af skøn. I de følgende år opstod der kritik af måden, pengene blev fordelt på: Problemet med den dece
Jeg bliver overrasket, hvis ikke de foreslår, at stipendiedelen falder væk på hele eller en del af kandidatuddannelsen og bliver erstattet af lån, ligesom vi ser i nogle af de andre europæiske lande, siger han. Jeg tror dog, at mange politikere er lidt nervøse for at lægge sig ud med den store vælge
HAR DU P E N G E, SÅ K AN DU FÅ... I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejds
FOTO: MIKAL SCHLOSSER Det er rigtigt, at antallet af unge, der tager en studentereksamen, er stigende, men der er tale om en elevatoreffekt. Det vil sige, at uligheden består, den rykker bare opad i uddannelsessystemet i takt med, at vi uddanner os mere og mere Kristian Bernt Karlson Det er et bil
til, at uddannelse kompenserer i forhold til de forskelle, der er, før man starter. Andre amerikanske studier peger dog i en anden retning og viser, at alle får lige meget ud af at tage en uddannelse. Lige nu er Kristian Bernt Karlson i gang med at undersøge, hvilke mønstre der gør sig gældende i en
KALENDER SE ALLE ARRANGEMENTER PÅ dpu.au.dk/aktuelt NYE PH.D.-AFHANDLINGER FRA DPU Meningsskabelse og magt i skoleledelse - konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv Af Merete Storgaard DECEMBER JANUAR DECEMBER - JANUAR - TEGN PÅ SPROG Efte
De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokalt forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at lege, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning. NYE BØ
praksis i læringsmiljøer. Bogen lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. DAFOLO A sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af
Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidr
Af Maj Juni ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT gentlig er der ikke rigtig nogen, eller i hvert fald er der meget få, som er decideret imod, når det gælder om at få flere kvinder over i den mandsdominerede verden af matematik og naturvidenskab. Politikere, økonomer og erhvervsliv er enige om, at de fag er
Og så længe stereotyperne er på spil, vil de have effekt som en selvopfyldende profeti, pointerer han. Hvis læreren har nogle bestemte forventninger til dig som pige, vil du præstere efter de forventninger. Det er en meget velunderbygget effekt. Det samme kan man se i en del eksperimentelle studier;
Få overblik med Pædagogisk indblik Du behøver kun at kigge ét sted hen for at få overblik over dansk og international forskningsviden om dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgiver i samarbejde med Aarhus Universitetsforl
Et stigende antal børn og unge mennesker tager på efterskole og højskole det skyldes blandt andet, at skolerne kan noget mere og andet end bare at uddanne. 26 ASTERISK DECEMBER 2019 FOTO: SCANPIX VI KØBER OS FRI
Af Maj Juni S elv om ordet kostskole måske lugter lidt af engelsk aristokrati, er fænomenet faktisk efterhånden lige så pæredansk som leverpostej og sjapsne. Flere end 30.000 børn tog i år afsked med deres forældre i de danske hjem og rykkede ind på en efterskole. Det svarer til mere end hver fjer
KORT NYT COLOURBOX Asterisk december 2019 HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE ER SÆRLIGT AKTIVE I FORBINDELSE MED SKOLEVALG Igennem de seneste år er der sket en bevægelse af elever fra folkeskolen til frie grundskoler. Andelen af elever i 1. klasse, som går på en fri grundskole, er steget fra ca. 12 % i 2007 t
COLOURBOX NYE VEJE I SAMARBEJDET MELLEM SKOLENS FAGPROFESSIONELLE DANSKE ELEVER ER GODE ONLINE-LÆSERE, MEN GLEM IKKE BØGERNE De danske 4.-klasse-elever gik i læseundersøgelsen PIRLS 2016 lidt tilbage i forhold til resultaterne fra 2011. Samtidig blev deres evne til at læse informerende tekster på
SPOT PÅ NY FORSKNING KØNSFORDOMME SKABER COMPUTERULIGHEDER SCANPIX Den skæve kønsfordeling på it-uddannelserne grundlægges allerede før de unge forlader folkeskolen. Det viser en ny international undersøgelse, som også slår fast, at de danske skoleelevers it-kompetencer generelt er i top. 30 AST
Af Knud Holt Nielsen P å trods af at computere og informationsteknologier er mere udbredte end nogensinde, har den kønsmæssige ubalance på it-uddannelserne ikke rykket sig afgørende i årevis. Kvindernes andel af ansøgerne udgør tilsammen under 20 procent på landets universiteter inden for datalogi
SCANPIX Danske piger scorer højere end piger i nogen andre lande i ICILS, når det kommer til deres evner. Men deres selvbillede og selvsikkerhed, når det handler om it og computere, er samtidig den absolut ringeste Jeppe Bundsgaard tankevækkende problem, siger Jeppe Bundsgaard. Basale aktiviteter
ICILS 2018 Så på trods af at computere og informationsteknologi blev udbredt til hele befolkningen og i dag er en central del af unges liv, så blev det samtidig sådan, at det i stigende grad var unge mænd, som dominerede på it-uddannelserne og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Fritidsmønstre bæres
KOMMENTAR DER ER BRUG FOR TEKNOLOGIFORSTÅELSE Alle bør udvikle teknologiforståelse i et samfund, der er stærkt præget af digitalisering og data. Det er en almendannende opgave, som bør starte i skolen. Af Elisa Nadire Caeli I 1500-tallet begyndte de første danske skoler at undervise i læsning af
brug af data fremfor blot at lære at bruge en computer. Både så de kan deltage i udviklingen, men også så de kan blive i stand til at forstå digitale teknologiers betydning og agere meningsfuldt i samfundet. Indtil videre har Undervisningsministeriet igangsat et treårigt forsøg på 46 skoler, hvor te
VIL DU HAVE ASTERISK I ØRET? Du kan lytte til udvalgte artikler fra magasinet og anden nyttig forskningsviden fra DPU, Aarhus Universitet på DPU.AU.DK/PODCAST AU DPU AARHUS UNIVERSITET