Asterisk 92

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Af Carsten Henriksen I ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk. For selvom betalingsuddannelser også vinder indpas i Danmark, kan den enkelte stadig kvit og frit gå i skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en pose penge af staten i studiestøtte. Men det er ikke alle gode gaver, der kommer oven ned. Uddannelse er en dyr fornøjelse, der årligt trækker milliarder ud af statskassen. Kan det nu også svare sig, kunne man spørge på godt jysk. De fleste er nok enige om, at uddannelse er kommet for at blive, men får vi det for pengene, vi ønsker? Og hvordan måler man overhovedet værdien af uddannelse, når det også har en værdi i sig selv, som volder enhver økonomisk målestok hovedbrud? Vismændenes mål Formandskabet for De Økonomiske Råd, de økonomiske vismænd, skriver i deres produktivitetsrapport for 2019, hvordan vi, når vi vurderer produktiviteten i grundskolen, også må tage højde for kvaliteten af den læring, der foregår. De foreslår at vurdere kvaliteten ud fra de danske elevers scorer i PISA-undersøgelserne af 15-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag. Ifølge Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder på DPU, Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center for Skoleforskning er der en række problemer ved den tilgang til kvalitet i skolen, og på De Økonomiske Råds årsmøde i november gav han sine bud på, hvad kvalitet handler om, og hvordan man også kan vurdere den. Det er ikke noget nyt, at man i nationalregnskabet forsøger at opgøre produktivitet på uddannelsesområdet. Når vi bruger samfundets fælles gode, skattekronerne, på at investere i den enkeltes uddannelse, er det legitimt at spørge, hvad samfundet får igen. Hidtil har opgørelserne dog alene bygget på input-output-teknologi, hvor produktivitet blev målt på antal af elever i skolen og antal undervisningstimer set i forhold til, hvad skolegangen koster samlet set. Jeg er enig med de økonomiske vismænd i, at det er et meget dårligt mål for produktivitet, og at vi bør finde en bedre måde at måle den på. Men ud over det problematiske ved PISA-undersøgelserne i sig selv mht. resultaternes sikkerhed og sammenlignelighed er dét også et alt for snævert begreb om kvalitet, siger han. Den skjulte reserve For at forstå hvorfor vi i dag overhovedet mener, det giver mening at tale om produkti6 ASTERISK DECEMBER 2019 Det er en return of investment-tankegang, hvor det, der investeres i, er mennesker, og udbyttet er den værdi, det skaber for samfundet at give dem en uddannelse Christian Christrup Kjeldsen vitet og pædagogik i samme åndedrag, skruer vi tiden tilbage til 1960erne, hvor økonomi og uddannelse blev kædet sammen i human capital-teorien. Økonomerne begyndte at interessere sig for sammenhængen mellem det afkast, den enkelte kunne få af sin uddannelsesindsats, og de omkostninger, denne indsats var forbundet med. Vejen til velstand i samfundet gik via uddannelse, og kun med veluddannet arbejdskraft med de rigtige kompetencer kunne man skabe økonomisk vækst, lød det nye mantra. I dette årti havde man en idé om en ubrugt intelligensreserve, som man i Danmark og en række andre vestlige lande blev opsat på at få bragt i spil. Hvis samfundet investerede i at uddanne dem, der ellers aldrig ville få en uddannelse, ville gevinsten vise sig i form af større vækst. Human capital-tanken ligger da også bag de massive investeringer i uddannelse, der sætter sig igennem i de vestlige samfund fra 1960erne. I den tænkning, som har holdt ved siden, er det naturligt at se på, hvor stort det samfundsmæssige afkast af investeringen i uddannelse er i forhold til omkostningerne. Det er en return of investment-tankegang, hvor det, der investeres i, er mennesker, og udbyttet er den værdi, det skaber for samfundet at give dem en uddannelse. I et velfærdssamfund som vores, hvor vi tager velstanden for givet, sløres vores blik nemt for, at velstanden er forudsætning for velfærd. Men hvis man går ind på human capital-tanken, er produktivitet i uddannelse forstået som, at vi med de resurser, vi har, ønsker at nå så langt som muligt, et selvindlysende gode: Hvordan kan man ikke ønske produktivitet? siger Christian Christrup Kjeldsen. Mål og middel blandes sammen Hvis uddannelsesproduktivitet er et selvindlysende gode, er det knap så selvindlysende, hvilke formål produktiviteten skal tjene. Det skyldes ifølge Christian Christrup Kjeldsen, at uddannelse både har en iboende værdi og en økonomisk værdi. Uddannelse udgør en værdi i sig selv, som ikke kan måles i kroner og ører, og folkeskolen har en formålsparagraf, der ikke umiddelbart kan sættes på en produktivitetsformel, siger han. Vi vil gerne have fuld valuta for uddannelsespengene, og det mener vi at få, når produktiviteten stiger. Men når denne valuta ikke kan omveksles til kroner og ører, uden at noget går tabt, hvilke andre veje er der så til at blive kloge på produktiviteten? Alle tre PISA-fag, læsning, matematik og naturfag er relevante kvalitetsindikatorer, mener Christian Christrup Kjeldsen, men man kunne også tage afsæt i de årlige målinger af skoleelevers trivsel eller i den internationale ICCS-undersøgelser af 15-årige elevers politiske dannelse. Derudover ville det være relevant at vurdere kvaliteten ud fra de kompetencer, eleverne opnår i de æstetiske, musiske og praktiske fag, og dybest set også tage højde for, hvordan den enkelte elev senere i sit liv vurderer, hun er blevet rustet til sin tilværelse. Spørgsmålet er så, hvordan vi operationaliserer disse indikatorer på kvalitet. Hvis vi måler det rigtige, er det fint, for så kan vi følge med i, om vi styrker det, vi som samfund er enige om er vigtigt. Men det dur ikke, at vi spørger: Hvad har vi tal på? og så kun måler ud fra det. Det må starte med, at vi spørger: Hvad vil vi gerne måle på, og hvordan får vi tal på det? siger Christian Christrup Kjeldsen. Man kan altså godt give bud på andre måder at måle kvalitet på som en dimension af produktiviteten. Men det ændrer ikke ved, at vi ifølge Christian Christrup Kjeldsen er nødt til at have styr på, hvad der er mål, og hvad der er middel, når vi taler om uddannelsesproduktivitet. Det er et grundlæggende problem, at der ofte sker en ombytning af, hvad der er målet med uddannelse, og hvad midlerne til at NR. 92 DECEMBER 2019 DPU AARHUS UNIVERSITET PENGE OG PÆDAGOGIK INVESTERING I MENNESKER NY UNDERSØGELSE Piger har lavere it-selvtillid end drenge STØTTEKRONER Få hele historien om SU TEKNOLOGIFORSTÅELSE Computerherredømme bør ligge hos os alle LEDER NU MÅ AKADEMIKERLEDEN GODT SNART STOPPE Politikere, meningsdannere og erhvervsfolk kritiserer universiteterne for at skabe akademiske uddannelsessnobber, som er for fine til andet end drømmejobbet. Men drømmejobbet er på vej ud. Det er fordomsfuldhed over for akademikere desværre ikke. Af Cl Nr. 92 December 2019 Tema Inverstering i mennesker TEMA: INVESTERING I MENNESKER Redaktion Claus Holm (ansvarshavende redaktør) Mathilde Weirsøe (orlov) Maj Juni (redaktør) Lisbeth Hartmann Ib Jensen (bogredaktør) Redaktionskomité Carsten Fogh Nielsen Carsten Henriksen Dorte Kousholt Helene Gad ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT FULD VALUTA FOR UDDANNELSESPENGENE Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærd Af Carsten Henriksen I ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk. For selvom betalingsuddannelser også vinder indpas i Danmark, kan den enkelte stadig kvit og frit gå i skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en pose penge af staten i studiestøtte. Men det er ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT opnå det er. Selv hos en af ophavsmændene til human capital-tænkningen, Gary Becker (1930-2014), kan man læse, at målet først og fremmest er samfundets samlede velfærd. Perspektivet på produktivitet må altså være bredere, fordi skolen skal give os noget på mange fronter, Det kapable menneske At tale om produktivitet giver altså kun mening, når vi kan besvare spørgsmålet: Produktivitet i forhold til hvad? Vi må med andre ord starte med at definere skolens kerneydelser, og til det formål kan man ifølge Christian Christrup Kjeldsen med fordel skele til den amerikanske Er det først og fremmest for at øge social retfærdighed og det menneskelige velbefindende, som altså bl.a. sker, når vi indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber? Eller er det fordi vi ser uddannelse som en maskine i det store produktionsapparat, der skal øge den samlede kapital i samfundet, siger C Penge begynder at betyde noget Drømmen skulle netop realiseres gennem pædagogik, og målet var dannelse og arbejde til alle. Men fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne sætter kritikken af denne drøm ind. Det viser sig, at der bliver ved med at være en gruppe mennesker, som ikke får en ste udtryk for dette. Ambitionen om uddannelse for alle opretholdes, selv da velstandsgrundlaget begynder at skride, og derfor vinder omkostningstænkningen indpas, siger Ove Kaj Pedersen. Økonomisk gulerod og pisk Med den nye omkostningsbevidsthed introducerer velfærdsstaten et nyt princip, nemlig i HISTORIEN OM SU: FØRST TIL DE UBEMIDLEDE EVNERIGE OG SIDEN TIL ALLE OG ENHVER SUen er både en olding på over 100 år og en frisk fætter på fyrre. På papiret holder den guldbryllup med de danske studerende næste år, og båndet mellem dem er kun blevet stærkere og mere selvfølgeligt med årene. Her er h Af Vibe Middelboe R undt regnet 15 milliarder danske kroner ruller hvert år fra den danske statskasse til de studerende på videregående uddannelser i form af SUstipendier. Den betragtelige sum til trods er der ikke meget forskning i den danske uddannelsesstøtte, påpeger Thomas Clausen, der forsker studieprogression, siger han. Og selv om man levede op til betingelserne, kunne man stadig ikke vide sig sikker, både fordi beløbet til uddeling var så lavt, og fordi støtten blev uddelt på baggrund af skøn. I de følgende år opstod der kritik af måden, pengene blev fordelt på: Problemet med den dece Jeg bliver overrasket, hvis ikke de foreslår, at stipendiedelen falder væk på hele eller en del af kandidatuddannelsen og bliver erstattet af lån, ligesom vi ser i nogle af de andre europæiske lande, siger han. Jeg tror dog, at mange politikere er lidt nervøse for at lægge sig ud med den store vælge HAR DU P E N G E, SÅ K AN DU FÅ... I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejds FOTO: MIKAL SCHLOSSER Det er rigtigt, at antallet af unge, der tager en studentereksamen, er stigende, men der er tale om en elevatoreffekt. Det vil sige, at uligheden består, den rykker bare opad i uddannelsessystemet i takt med, at vi uddanner os mere og mere Kristian Bernt Karlson Det er et bil til, at uddannelse kompenserer i forhold til de forskelle, der er, før man starter. Andre amerikanske studier peger dog i en anden retning og viser, at alle får lige meget ud af at tage en uddannelse. Lige nu er Kristian Bernt Karlson i gang med at undersøge, hvilke mønstre der gør sig gældende i en KALENDER SE ALLE ARRANGEMENTER PÅ dpu.au.dk/aktuelt NYE PH.D.-AFHANDLINGER FRA DPU Meningsskabelse og magt i skoleledelse - konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv Af Merete Storgaard DECEMBER JANUAR DECEMBER - JANUAR - TEGN PÅ SPROG Efte De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokalt forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at lege, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning. NYE BØ praksis i læringsmiljøer. Bogen lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. DAFOLO A sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidr Af Maj Juni ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT gentlig er der ikke rigtig nogen, eller i hvert fald er der meget få, som er decideret imod, når det gælder om at få flere kvinder over i den mandsdominerede verden af matematik og naturvidenskab. Politikere, økonomer og erhvervsliv er enige om, at de fag er Og så længe stereotyperne er på spil, vil de have effekt som en selvopfyldende profeti, pointerer han. Hvis læreren har nogle bestemte forventninger til dig som pige, vil du præstere efter de forventninger. Det er en meget velunderbygget effekt. Det samme kan man se i en del eksperimentelle studier; Få overblik med Pædagogisk indblik Du behøver kun at kigge ét sted hen for at få overblik over dansk og international forskningsviden om dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgiver i samarbejde med Aarhus Universitetsforl Et stigende antal børn og unge mennesker tager på efterskole og højskole det skyldes blandt andet, at skolerne kan noget mere og andet end bare at uddanne. 26 ASTERISK DECEMBER 2019 FOTO: SCANPIX VI KØBER OS FRI Af Maj Juni S elv om ordet kostskole måske lugter lidt af engelsk aristokrati, er fænomenet faktisk efterhånden lige så pæredansk som leverpostej og sjapsne. Flere end 30.000 børn tog i år afsked med deres forældre i de danske hjem og rykkede ind på en efterskole. Det svarer til mere end hver fjer KORT NYT COLOURBOX Asterisk december 2019 HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE ER SÆRLIGT AKTIVE I FORBINDELSE MED SKOLEVALG Igennem de seneste år er der sket en bevægelse af elever fra folkeskolen til frie grundskoler. Andelen af elever i 1. klasse, som går på en fri grundskole, er steget fra ca. 12 % i 2007 t COLOURBOX NYE VEJE I SAMARBEJDET MELLEM SKOLENS FAGPROFESSIONELLE DANSKE ELEVER ER GODE ONLINE-LÆSERE, MEN GLEM IKKE BØGERNE De danske 4.-klasse-elever gik i læseundersøgelsen PIRLS 2016 lidt tilbage i forhold til resultaterne fra 2011. Samtidig blev deres evne til at læse informerende tekster på SPOT PÅ NY FORSKNING KØNSFORDOMME SKABER COMPUTERULIGHEDER SCANPIX Den skæve kønsfordeling på it-uddannelserne grundlægges allerede før de unge forlader folkeskolen. Det viser en ny international undersøgelse, som også slår fast, at de danske skoleelevers it-kompetencer generelt er i top. 30 AST Af Knud Holt Nielsen P å trods af at computere og informationsteknologier er mere udbredte end nogensinde, har den kønsmæssige ubalance på it-uddannelserne ikke rykket sig afgørende i årevis. Kvindernes andel af ansøgerne udgør tilsammen under 20 procent på landets universiteter inden for datalogi SCANPIX Danske piger scorer højere end piger i nogen andre lande i ICILS, når det kommer til deres evner. Men deres selvbillede og selvsikkerhed, når det handler om it og computere, er samtidig den absolut ringeste Jeppe Bundsgaard tankevækkende problem, siger Jeppe Bundsgaard. Basale aktiviteter ICILS 2018 Så på trods af at computere og informationsteknologi blev udbredt til hele befolkningen og i dag er en central del af unges liv, så blev det samtidig sådan, at det i stigende grad var unge mænd, som dominerede på it-uddannelserne og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Fritidsmønstre bæres KOMMENTAR DER ER BRUG FOR TEKNOLOGIFORSTÅELSE Alle bør udvikle teknologiforståelse i et samfund, der er stærkt præget af digitalisering og data. Det er en almendannende opgave, som bør starte i skolen. Af Elisa Nadire Caeli I 1500-tallet begyndte de første danske skoler at undervise i læsning af brug af data fremfor blot at lære at bruge en computer. Både så de kan deltage i udviklingen, men også så de kan blive i stand til at forstå digitale teknologiers betydning og agere meningsfuldt i samfundet. Indtil videre har Undervisningsministeriet igangsat et treårigt forsøg på 46 skoler, hvor te VIL DU HAVE ASTERISK I ØRET? Du kan lytte til udvalgte artikler fra magasinet og anden nyttig forskningsviden fra DPU, Aarhus Universitet på DPU.AU.DK/PODCAST AU DPU AARHUS UNIVERSITET