Asterisk 92

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Er det først og fremmest for at øge social retfærdighed og det menneskelige velbefindende, som altså bl.a. sker, når vi indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber? Eller er det fordi vi ser uddannelse som en maskine i det store produktionsapparat, der skal øge den samlede kapital i samfundet, siger Christian Christrup Kjeldsen og hentyder til den britiske økonom Adam Smiths hovedværk The Wealth of Nations fra 1776. Her argumenterer Adam Smith for, at uddannelse er noget, vi investerer i for at skabe økonomisk fremgang, og at den som en maskine, fabriksejeren køber for at øge produktiviteten, helst skal tjene sig selv ind. Tilsvarende kan den, der investerer i sin egen uddannelse, med rette forvente at få en højere løn end dem uden uddannelse. Devisen er, at udbyttet skal stå mål med investeringen og helst give overskud. Når vi siger, at uddannelse skal give os kompetencer, så vi kan komme ind på arbejdsmarkedet, er det altså et helt legitimt middel. Men der er forskel på, om målet først og fremmest er, at vi gennem arbejde realiserer det menneskelige eller skaber økonomisk vækst, siger Christian Christrup Kjeldsen. Parløb mellem arbejde og dannelse At skolen skal forberede os til at arbejde er ikke nyt. Ifølge Ove Kaj Pedersen, professor emeritus fra CBS, har pædagogisk og økonomisk tænkning altid hængt sammen herhjemme, i hvert fald siden Reformationen i 1530erne. Fra vi indfører undervisningspligt i Danmark med Skoleloven af 1814 og op gennem 1800-tallet er det karakteristisk, at både almueskolen og den lærde skole har to formål: at danne eleverne til national identitet gennem undervisning i kristendom, sprog, historie osv. og at give dem færdigheder til at kunne arbejde som nyttige borgere i staten. Det er den periode, hvor nationalstaten opbygges, hvor kapitalismen bryder igennem i Danmark, og hvor den internationale konkurrence begynder at sætte sig igennem. Men arbejde og dannelse blev tænkt sammen allerede i Kirkeordinansen fra 1539, der indeholder den allerførste skolelovgivning i Danmark. Her betones naturligvis, at skolen gennem undervisning i kristendomskundskab skal give børnene den rette forståelse af den kristne tro, men derigennem er målet også at skabe en arbejdsduelig og arbejdsom befolkning, siger Ove Kaj Pedersen. Den store katastrofe De civilisatoriske sammenbrud under Første og Anden Verdenskrig førte til et brud ...en af skolens kerneydelser er selvfølgelig at tilvejebringe faglig kunnen og kompetencer hos eleverne, men det er netop midler til et mål: at vi kan ræsonnere og bruge vores sanser og fantasi Christian Christrup Kjeldsen UDDANNELSE SOM AFKAST AF TILVÆRELSESOPLYSNING ...til skole hører oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vores anser. For at have en enkelt glose om det, vil jeg kalde det tilværelsesoplysning... Hvad vi må stå fast på, er, at formålet med skolen er oplysning, så vi ikke af vort samfunds karakter af arbejdssamfund lader os forlede til at reducere skolens formål til at være uddannelse. Uddannelse i skolen er et afkast, som tilværelsesoplysningen giver. Fra K.E. Løgstrup: Skolens formål, 1981 Kilde: dpu.au.dk/skolensformål mellem pædagogik og økonomi. Især efter Anden Verdenskrig slår pædagogik igennem som selvstændig disciplin og et særligt begreb, som både politikere og offentligheden tager til sig. Pædagogikkens opgave bliver at danne os til mennesker, adskilt fra spørgsmålet om arbejdsmarkedskompetencer. Den adskillelse havde vi ikke set herhjemme før, og der skal en stor menneskeskabt katastrofe til for at motivere den og gøre den politisk accepteret. Pædagogikkens domæne er dannelse, og det- te nye enstrengede fokus udspringer dybest set af ønsket om at genopbygge menneskeartens menneskelighed efter myrderierne i de to verdenskrige. Det udtrykkes eksemplarisk i K.E. Løgstrups begreb om tilværelsesoplysning som skolens formål, som noget, der ikke bare overgår, men nærmest er i opposition til arbejdsduelighed, siger Ove Kaj Pedersen. Efter mere end 400 års parløb mellem arbejde og dannelse går de altså hver til sit efter Anden Verdenskrig. Pædagogik bliver en disciplin, som der med offentlig finansiering undervises og forskes i, og en stor generation af lærere uddannes efter en bestemt forståelse af pædagogik, der vil danne børn og unge mennesker til en menneskelig tilværelse, og hvor arbejde kommer i anden række. Helt frem til 1972 var der kun syv års undervisningspligt, og ifølge Ove Kaj Pedersen skete der en stærk institutionel sondring mellem almendannelse og orientering mod arbejdsmarkedet efter de syv obligatoriske skoleår. For de unge, der fortsatte i realskole og gymnasiet, var almendannelse omdrejningspunkt for uddannelsen, mens det for de unge, der gik erhvervsvejen og blev lærlinge, var erhvervskompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Genforeningen Det er denne sondring mellem erhvervsarbejde og dannelse, der begynder at gå i opløsning fra midten af 1980erne og især op gennem 1990erne. Økonomien trænger ind i uddannelsespolitikken, og pædagogikken må igen forholde sig til, at dens opgave også er at give børn og unge erhvervskompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Ifølge Ove Kaj Pedersen er en af forklaringerne på denne gentænkning af forholdet mellem økonomi og pædagogik, at den internationale konkurrence for alvor sætter sig igennem i denne periode. Vi går fra en velkendt todelt verdensøkonomi, hvor Vesten og Sovjetunionen står over for hinanden, til én stor broget global konkurrence, hvor Danmark nu skal konkurrere med asymmetriske, usammenlignelige økonomier, ikke mindst den kinesiske, der buldrer frem. Det er velkendt, at fordi vi forudsætter, at vi på forhånd har tabt konkurrencen ift. arbejdsudbud og pris, så må vi konkurrere på kompetencer. Vi oplever derfor et voldsomt pres på arbejdsmarkedet, der efterspørger kompetent arbejdskraft, og vi bliver, ikke bare herhjemme, men også internationalt, opmærksomme på, at samfundsinvesteringer i livslang læring er nødvendige for at tilvejebringe denne arbejdskraft, siger han. DECEMBER 2019 ASTERISK 9 NR. 92 DECEMBER 2019 DPU AARHUS UNIVERSITET PENGE OG PÆDAGOGIK INVESTERING I MENNESKER NY UNDERSØGELSE Piger har lavere it-selvtillid end drenge STØTTEKRONER Få hele historien om SU TEKNOLOGIFORSTÅELSE Computerherredømme bør ligge hos os alle LEDER NU MÅ AKADEMIKERLEDEN GODT SNART STOPPE Politikere, meningsdannere og erhvervsfolk kritiserer universiteterne for at skabe akademiske uddannelsessnobber, som er for fine til andet end drømmejobbet. Men drømmejobbet er på vej ud. Det er fordomsfuldhed over for akademikere desværre ikke. Af Cl Nr. 92 December 2019 Tema Inverstering i mennesker TEMA: INVESTERING I MENNESKER Redaktion Claus Holm (ansvarshavende redaktør) Mathilde Weirsøe (orlov) Maj Juni (redaktør) Lisbeth Hartmann Ib Jensen (bogredaktør) Redaktionskomité Carsten Fogh Nielsen Carsten Henriksen Dorte Kousholt Helene Gad ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT FULD VALUTA FOR UDDANNELSESPENGENE Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærd Af Carsten Henriksen I ntet i livet er gratis heller ikke uddannelse. Eller, det er det jo faktisk. For selvom betalingsuddannelser også vinder indpas i Danmark, kan den enkelte stadig kvit og frit gå i skole, tage en uddannelse og ovenikøbet få en pose penge af staten i studiestøtte. Men det er ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT opnå det er. Selv hos en af ophavsmændene til human capital-tænkningen, Gary Becker (1930-2014), kan man læse, at målet først og fremmest er samfundets samlede velfærd. Perspektivet på produktivitet må altså være bredere, fordi skolen skal give os noget på mange fronter, Det kapable menneske At tale om produktivitet giver altså kun mening, når vi kan besvare spørgsmålet: Produktivitet i forhold til hvad? Vi må med andre ord starte med at definere skolens kerneydelser, og til det formål kan man ifølge Christian Christrup Kjeldsen med fordel skele til den amerikanske Er det først og fremmest for at øge social retfærdighed og det menneskelige velbefindende, som altså bl.a. sker, når vi indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber? Eller er det fordi vi ser uddannelse som en maskine i det store produktionsapparat, der skal øge den samlede kapital i samfundet, siger C Penge begynder at betyde noget Drømmen skulle netop realiseres gennem pædagogik, og målet var dannelse og arbejde til alle. Men fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne sætter kritikken af denne drøm ind. Det viser sig, at der bliver ved med at være en gruppe mennesker, som ikke får en ste udtryk for dette. Ambitionen om uddannelse for alle opretholdes, selv da velstandsgrundlaget begynder at skride, og derfor vinder omkostningstænkningen indpas, siger Ove Kaj Pedersen. Økonomisk gulerod og pisk Med den nye omkostningsbevidsthed introducerer velfærdsstaten et nyt princip, nemlig i HISTORIEN OM SU: FØRST TIL DE UBEMIDLEDE EVNERIGE OG SIDEN TIL ALLE OG ENHVER SUen er både en olding på over 100 år og en frisk fætter på fyrre. På papiret holder den guldbryllup med de danske studerende næste år, og båndet mellem dem er kun blevet stærkere og mere selvfølgeligt med årene. Her er h Af Vibe Middelboe R undt regnet 15 milliarder danske kroner ruller hvert år fra den danske statskasse til de studerende på videregående uddannelser i form af SUstipendier. Den betragtelige sum til trods er der ikke meget forskning i den danske uddannelsesstøtte, påpeger Thomas Clausen, der forsker studieprogression, siger han. Og selv om man levede op til betingelserne, kunne man stadig ikke vide sig sikker, både fordi beløbet til uddeling var så lavt, og fordi støtten blev uddelt på baggrund af skøn. I de følgende år opstod der kritik af måden, pengene blev fordelt på: Problemet med den dece Jeg bliver overrasket, hvis ikke de foreslår, at stipendiedelen falder væk på hele eller en del af kandidatuddannelsen og bliver erstattet af lån, ligesom vi ser i nogle af de andre europæiske lande, siger han. Jeg tror dog, at mange politikere er lidt nervøse for at lægge sig ud med den store vælge HAR DU P E N G E, SÅ K AN DU FÅ... I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejds FOTO: MIKAL SCHLOSSER Det er rigtigt, at antallet af unge, der tager en studentereksamen, er stigende, men der er tale om en elevatoreffekt. Det vil sige, at uligheden består, den rykker bare opad i uddannelsessystemet i takt med, at vi uddanner os mere og mere Kristian Bernt Karlson Det er et bil til, at uddannelse kompenserer i forhold til de forskelle, der er, før man starter. Andre amerikanske studier peger dog i en anden retning og viser, at alle får lige meget ud af at tage en uddannelse. Lige nu er Kristian Bernt Karlson i gang med at undersøge, hvilke mønstre der gør sig gældende i en KALENDER SE ALLE ARRANGEMENTER PÅ dpu.au.dk/aktuelt NYE PH.D.-AFHANDLINGER FRA DPU Meningsskabelse og magt i skoleledelse - konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv Af Merete Storgaard DECEMBER JANUAR DECEMBER - JANUAR - TEGN PÅ SPROG Efte De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokalt forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at lege, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning. NYE BØ praksis i læringsmiljøer. Bogen lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. DAFOLO A sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidr Af Maj Juni ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT gentlig er der ikke rigtig nogen, eller i hvert fald er der meget få, som er decideret imod, når det gælder om at få flere kvinder over i den mandsdominerede verden af matematik og naturvidenskab. Politikere, økonomer og erhvervsliv er enige om, at de fag er Og så længe stereotyperne er på spil, vil de have effekt som en selvopfyldende profeti, pointerer han. Hvis læreren har nogle bestemte forventninger til dig som pige, vil du præstere efter de forventninger. Det er en meget velunderbygget effekt. Det samme kan man se i en del eksperimentelle studier; Få overblik med Pædagogisk indblik Du behøver kun at kigge ét sted hen for at få overblik over dansk og international forskningsviden om dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgiver i samarbejde med Aarhus Universitetsforl Et stigende antal børn og unge mennesker tager på efterskole og højskole det skyldes blandt andet, at skolerne kan noget mere og andet end bare at uddanne. 26 ASTERISK DECEMBER 2019 FOTO: SCANPIX VI KØBER OS FRI Af Maj Juni S elv om ordet kostskole måske lugter lidt af engelsk aristokrati, er fænomenet faktisk efterhånden lige så pæredansk som leverpostej og sjapsne. Flere end 30.000 børn tog i år afsked med deres forældre i de danske hjem og rykkede ind på en efterskole. Det svarer til mere end hver fjer KORT NYT COLOURBOX Asterisk december 2019 HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE ER SÆRLIGT AKTIVE I FORBINDELSE MED SKOLEVALG Igennem de seneste år er der sket en bevægelse af elever fra folkeskolen til frie grundskoler. Andelen af elever i 1. klasse, som går på en fri grundskole, er steget fra ca. 12 % i 2007 t COLOURBOX NYE VEJE I SAMARBEJDET MELLEM SKOLENS FAGPROFESSIONELLE DANSKE ELEVER ER GODE ONLINE-LÆSERE, MEN GLEM IKKE BØGERNE De danske 4.-klasse-elever gik i læseundersøgelsen PIRLS 2016 lidt tilbage i forhold til resultaterne fra 2011. Samtidig blev deres evne til at læse informerende tekster på SPOT PÅ NY FORSKNING KØNSFORDOMME SKABER COMPUTERULIGHEDER SCANPIX Den skæve kønsfordeling på it-uddannelserne grundlægges allerede før de unge forlader folkeskolen. Det viser en ny international undersøgelse, som også slår fast, at de danske skoleelevers it-kompetencer generelt er i top. 30 AST Af Knud Holt Nielsen P å trods af at computere og informationsteknologier er mere udbredte end nogensinde, har den kønsmæssige ubalance på it-uddannelserne ikke rykket sig afgørende i årevis. Kvindernes andel af ansøgerne udgør tilsammen under 20 procent på landets universiteter inden for datalogi SCANPIX Danske piger scorer højere end piger i nogen andre lande i ICILS, når det kommer til deres evner. Men deres selvbillede og selvsikkerhed, når det handler om it og computere, er samtidig den absolut ringeste Jeppe Bundsgaard tankevækkende problem, siger Jeppe Bundsgaard. Basale aktiviteter ICILS 2018 Så på trods af at computere og informationsteknologi blev udbredt til hele befolkningen og i dag er en central del af unges liv, så blev det samtidig sådan, at det i stigende grad var unge mænd, som dominerede på it-uddannelserne og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Fritidsmønstre bæres KOMMENTAR DER ER BRUG FOR TEKNOLOGIFORSTÅELSE Alle bør udvikle teknologiforståelse i et samfund, der er stærkt præget af digitalisering og data. Det er en almendannende opgave, som bør starte i skolen. Af Elisa Nadire Caeli I 1500-tallet begyndte de første danske skoler at undervise i læsning af brug af data fremfor blot at lære at bruge en computer. Både så de kan deltage i udviklingen, men også så de kan blive i stand til at forstå digitale teknologiers betydning og agere meningsfuldt i samfundet. Indtil videre har Undervisningsministeriet igangsat et treårigt forsøg på 46 skoler, hvor te VIL DU HAVE ASTERISK I ØRET? Du kan lytte til udvalgte artikler fra magasinet og anden nyttig forskningsviden fra DPU, Aarhus Universitet på DPU.AU.DK/PODCAST AU DPU AARHUS UNIVERSITET