PERSPEKTIV ÅRSBERETNING 2021 DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevare- og jordbrugsforskning Forskningsbaseret myndighedsbetjening Vidensudveksling og erhvervssamarbejde Nationalt og internationalt samarbejde PERSPEKTIV ÅRSBERETNING 2021 DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevare- og jordbrugsforskning Forskningsbaseret myndighedsbetjening Vidensudveksling og erhvervssamarbejde Nationalt og internationalt samarbejde PERSPEKTIV 2 Udgiver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele E-mail: dca@au.dk Web: dca.au.dk Fotografer Lars Kruse, AU Foto Colourbox iStockPhoto Søren Kjeldgaard Henning Carlo Thomsen Camilla Brodam Janne Hansen Jesper Rais Teis Boderskov 3 Side 4-5 . . . . . .Leder Side 6-7 . . . . . .Om DCA og myndighedsbetjeningen Side 8 . . Planteproduktion Side 8-9 . . . . . .Intro og kort nyt Side 10-11 . . . . Planter og klima Side 12-15 . . . . Cirkulær bioøkonomi Side 16-17 . . . . Næringsstoffer Side 18-19 4 PERSPEKTIV Europæisk samarbejde om forskningsbaseret rådgivning Udveksling af erfaringer om Forskningsbaseret rådgivning inden for landbrug og miljø skal bidrage til grøn omstilling i Europa. Det er ikke kun i Danmark, at grøn omstilling står højt på den politiske agenda. Alle europæiske lande a 5 På den baggrund organiserede DCA og DCE i marts 2021 det første transeuropæiske seminar om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for landbrug, fødevarer, klima og miljø. Seminaret blev holdt i samarbejde med den europæiske organisation for forskningsbaseret myndighedsrådgivning (ESAF) og me 6 PERSPEKTIV Forskningsbaseret myndighedsbetjening En af et universitets kerneopgaver er at levere forskning og sikre deling af ny viden. Det sker gennem publicering og formidling af forskningsresultater, uddannelse af studerende og forskningsbaseret rådgivning af myndigheder. Aarhus Universitet ( 7 DCA omfatter institutter og forskningsmiljøer, der har aktiviteter på jordbrugs- og fødevareområdet. Det er primært: Institut for Agroøkologi Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Institut for Bio- og Kemiteknologi* * Institut fo 8 PERSPEKTIV Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet (AU) har indgået en aftale om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for planteproduktion. I aftalen er der beskrevet otte faglige indsatsområder, hvor AU/DCA gennemfører forsknings- og rådgivningsak 9 Kort nyt Nye professorer I efteråret 2021 blev tre nye professorer udnævnt ved Institut for Agroøkologi. Mogens H. Greve i pedologi og digital jordbundskortlægning, Inge S. Fomsgaard i naturstofkemi og miljøkemi - og Uffe Jørgensen i flerårige dyrkningssystemer. Forskning i jordfysik hædret med 10 PERSPEKTIV En klimavenlig kost fylder mindre i landskabet Det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der følger de nye klimakostråd, end at brødføde en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost. Arealforbrug reduceret med 39 % Fødevareproduktionen påvirker både klimaet 11 Hvorfor reagerer forskellige hvedesorter forskelligt på klimaforandringer? De globale klimaforandringer lægger pres på vores hvedeafgrøder, men det er ikke ligegyldigt, hvilken hvedesort, der er tale om - de reagerer nemlig vidt forskelligt. Stigende temperaturer, tørke og højere koncentrationer 12 PERSPEKTIV Flere græsmarker kan give bedre klima og miljø Græsmarker kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer, og sammen med nyudviklede bioraffineringsteknologier giver græsmarkerne grobund for nye bæredygtige produkter. Når man dyrker flerårige græsmarker, opbygge 13 Konvertering af CO2 med nyt Power-to-X-system Med overskydende strøm fra vind og sol samt CO2 fra biogas skal et nyt forsknings- og udviklingsprojekt skabe biometan i et pilotskala-forsøg. Forsøget udgør et vigtigt skridt i Power-to-X-teknologien. Et nyt pilotskalaprojekt, der samler ekspertise 14 PERSPEKTIV Den grønne omstilling kan også være blå Blå biomasse er betegnelsen for ressourcer i havet, som vi kan udnytte meget mere bæredygtigt både på spisebordet og som led i marin miljøforbedring. Verdens befolkning forventes at ramme 9,8 mia. mennesker i 2050. Både globalt og nationalt er 15 Hvorfor ikke forene landbrug og solenergi på samme areal? Ved hjælp af vertikale solcelleanlæg vil forskere fra Aarhus Universitet hive både energi og afgrøder ud af samme landbrugsareal. Ved Skælskør på Sjælland ligger virksomheden Hunsballe Grønt, hvor Claus Hunsballe hvert år dyrker i alt 250 16 PERSPEKTIV Billedgenkendelse optimerer kvælstoftilførsel Machine learning kortlægger fordelingen af græs, kløver og ukrudt i landmandens kløvergræsmarker, så han nemmere kan tilpasse sin tilførsel af kvælstof. Kløver og græs har ikke samme behov for kvælstof i gødning. Hvor græs har et stort be 17 Høstdatomodel gavner også efterafgrøderne En ny model bruger luftens temperatur til at estimere høstdato visse afgrøder. Det gavner også efterafgrøders vækst og evne til at reducere kvælstofudvaskningen. Ifølge danske regler skal efterafgrøder sås senest den 20. august. Det betyder, at hovedaf 18 PERSPEKTIV Disse planter har stort potentiale for at løsne pakket jord Lucerne og cikorie viser stort potentiale til at løsne stærkt pakket jord over længere tids dyrkning. Jorden pakkes tæt, når tunge maskiner bruges i den daglige drift, og en pakket jord har færre grove porer, og det hæmmer i Ny metode giver indblik i jordens mange funktioner CT-scanninger og 3D-print har skabt en bedre forståelse af jordens komplekse poresystemer for gas- og vandtransport. Jorden har et komplekst poresystem. Det påvirker planterns vækst, og hvordan næringsstoffer bliver optaget. I et forsøg på at optime 20 PERSPEKTIV Advarsel om resistens Der er fundet resistens i enårig rapgræs i vidt forskellige sædskifter, hvilket får forskere til at slå alarm. En enkelt enårig rapgræsplante kan producere op til 500 frø, den kan sprede sig hurtigt og er en af de mest almindelige ukrudtsarter i Danmark. Nu har 21 Droner til bekæmpelse af lejesæd i frøgræs En ny metode anvender droner til at identificere de områder i frøgræsmarken, der ofte rammes af lejesæd. Der dyrkes græsfrø for 23 mia. euro om året i EU, og en stor del af den produktion foregår i Danmark. Værdien af den danske eksport af markfrø, have 22 PERSPEKTIV Kom flyvehavren til livs Det er lovpligtigt at bekæmpe flyvehavre, og flyvehavreloven er med til at forhindre, at flyvehavre bliver for udbredt og dermed kommer til at koste mange penge for landbruget. Flyvehavre kan koste landbruget dyrt. Nu kommer forskere med gode råd til, hvorda 23 Nyt ukrudt har set dagens lys i Danmark Væselhale er de seneste år blevet et større og større problem i vintersæd og frøgræs. Forskere deler den nyeste viden om arten og bekæmpelsen af den. Stigende forekomster af væselhale i Europa og Danmark skaber bekymring. Ukrudtsarten er velkendt i USA og 24 PERSPEKTIV Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet har indgået en aftale om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for husdyrproduktion. I aftalen er der beskrevet seks faglige indsatsområder, hvor DCA gennemfører forsknings- og rådgivningsaktivitet 25 Kort nyt Ny institutleder Professor Charlotte Lauridsen afløste Klaus Lønne Ingvartsen som institutleder for Institut for Husdyrvidenskab i efteråret 2021. Charlotte Lauridsen ser fremtidens husdyrforskning som et nøgleområde, der gennem samarbejde og innovativ tværfaglighed kan bidrage med afgø 26 PERSPEKTIV Bæredygtige avlsprogrammer med social accept Forskere fra Aarhus Universitet deltager i et nyt EU Horizon2020-projekt, der skal udvikle mere bæredygtige avlsprogrammer i overensstemmelse med sociale krav. Genetisk udvælgelse har medført omfattende fremskridt for landmænd siden de tid 27 Et Accept-Rum er defineret som et konceptuelt rum af samfundsmæssige tilgange, meninger og holdninger til avlsscenarier, der betragtes som acceptable nu og potentielt i en fremtid med fornyet samfundsmæssig og politisk dialog. 28 PERSPEKTIV Projekt skal gøre husdyrbrug mere bæredygtige Dansk ekspertise er med helt fremme i et nyt paneuropæisk forskningsprojekt, der i samarbejde med lokale husdyrbrug skal udvikle bæredygtige systemer. Globalt udleder landbruget omkring en tredjedel af alle drivhusgasser, og af de drivhus 29 Pris til forskning i køers metanudslip Professor Mette Olaf Nielsen, Institut for Husdyrvidenskab, har modtaget Mejeribrugets Initiativpris for sin forskning i reduktion af køers udslip af metan. - Det er meget opløftende, når forskere og andre kloge hoveder helt konkret kigger dybt i koens mave 30 PERSPEKTIV Indvielse og åbent hus ved AU Foulums kvægforskningsfaciliteter Omkring 500 interesserede besøgte kvægforsøgsfaciliteterne ved AU i Foulum, da der blev afholdt officiel indvielse og åbent hus. Flot solskin og vindstille vejr dannede den perfekte ramme til fremvisning af de nye kvægfo 31 Ny viden om bedøvelse ved afhorning af kalve På trods af forudgående lokalbedøvelse udviser over 40 % af kalve adfærdsreaktioner ved afhorning særligt ved brug af brændejern med stort hoved. I malkekvægsproduktionen er det almindelig praksis at afhorne kalve for at begrænse risikoen for, at dyr 32 PERSPEKTIV Probiotika til pattegrise er en lovende strategi Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at tidlig tildeling af probiotika til pattegrise med stor sandsynlighed kan medvirke til at styrke grisenes immunsystem, så de bliver mere robuste. 33 Tarmrelaterede sygdomme i smågrise er en stor udfordring for både den danske og globale svineindustri både fordi en reduceret produktivitet og sundhed medfører en lavere bundlinje, og fordi brugen af antibiotika til behandling af disse sygdomme udgør en risiko for udvikling af antibiotikaresist 34 PERSPEKTIV Forskning førte til bedre forhold for søerne på slagteriet Forskningsresultater fra et master-speciale på Aarhus Universitet har ført til bedre forhold for de søer, der slagtes på Danish Crowns soslagteri i Skærbæk. Hver uge slagtes over 6000 søer på Danish Crowns soslagteri i Skærb 35 Aarhus Universitet er med i nyt projekt, som ved hjælp af UV-lys vil reducere forbruget af antibiotika til grise Forsøgsstaldene ved AU i Foulum skal huse et nyt projekt, som har til formål at afprøve et såkaldt kombi-lys, der kan reducere bakterier og virus i staldmiljøet. Projektet ledes af Fa 36 PERSPEKTIV Pilotprojekt skal støtte omstillingen til burfrie systemer til æglæggere i EU I 2021 startede EU-projektet Best Practice Hens. Projektet har til formål at indsamle viden om bedste praksis, hvad angår hold af hønniker og æglæggere i burfrie systemer, som kan understøtte omstillingen 37 Hestes nysgerrighed fremmer deres evne til at lære nyt Nysgerrighed og indlæringsevne går hånd i hånd. Vi kender det fra os mennesker og primater, men nu er det for første gang også videnskabeligt påvist hos heste i en ny undersøgelse gennemført ved Aarhus Universitet. Sorte soldaterfluer skal 38 PERSPEKTIV Hvordan får beboere på plejehjem størst udbytte af hundebesøg? Plejehjemsbeboere med fremskreden demens har mest gavn af simple hundebesøg, hvor de blot skal være sammen med hunden uden aktiviteter eller krav. Men for de mest velfungerende beboere kan det give mening at koble aktivit 39 Ny teknologi til overvågning af slagtekyllingers velfærd Aarhus Universitet er med i et stort internationalt projekt, som skal udvikle et system til overvågning af velfærd hos fjerkræ med kamerateknologi og avanceret billedanalyse. Den intensive produktion med hurtigt voksende kyllinger i meget 40 PERSPEKTIV Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet har indgået en aftale om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for fødevarekvalitet og forbrugeradfærd. I aftalen er der beskrevet tre faglige indsatsområder, hvor AU/DCA gennemfører forsknings- og 41 Aarhus Universitet samlede Nordens kompetencer inden for kultiveret kød Der er i Norden brug for større sammenhæng mellem forskning og produktion, når det gælder kultiveret kød. En online workshop afholdt i foråret 2021 samlede aktører fra hele Norden til udvikling af området. NKJ-netværket Cult 42 PERSPEKTIV Forsker vil forvandle tørt brød til emballering Alt for meget brød kasseres, men hvad hvis det i stedet kunne vende tilbage til supermarkedet i form af fuldt biologisk nedbrydelig emballering? Er det muligt at bekæmpe madspild og samtidig skabe bæredygtig emballering? Adjunkt Mario M 43 Græs skal erstatte plastic som take-away emballage Emballage til take-away kan måske snart være fuldstændig baseret på lokale, bæredygtige materialer i stedet for fossilbaserede produkter. Græsfibre skal erstatte plastik som 100 % biologisk nedbrydelig engangsemballage til take-away mad. Det er 44 PERSPEKTIV Digital fotografering af mad kan få os til at spise sundere Vi tager og deler billeder af vores mad som aldrig før. I en ny litteraturgennemgang foreslår forskere, at fænomenet #foodporn kan hjælpe os med at udvikle et sundere og mere tilfredsstillende forhold til mad, hvis det bruge 45 Vores sanser er afgørende for design af sund mad i fremtiden Syn, lugt, smag, berøring eller hørelse - alle vores sanser er med, når vi opfatter, reagerer på og vælger vores fødevarer. Dette er omdrejningspunktet for den sensoriske videnskab, som kan bruges til dreje vores valg af mad i en sunde 46 PERSPEKTIV Forskere vil forbedre kvaliteten af plantedrikke Markedet for plantedrikke er i vækst, men hvordan ser det ud med kvaliteten af deres proteiner? Det undersøger forskere i et nyt projekt. gen, kan vi finde ud af, hvilke knapper vi kan skrue på, for at proteinkvaliteten bliver bedst m 47 Kan plantecellevægge og flavonoider beskytte os mod fedme og type 2-diabetes? Mario M. Martinez har modtaget det prestigefyldte Sapere Aude forskningslegat på 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bevillingen vil blive brugt til at udforske interaktioner mellem plantecellevægge 48 PERSPEKTIV Hvorfor falmer fødevarer med det røde farvestof norbixin? Frøene fra den eksotiske busk annatto indeholder det røde farvestof norbixin, der kan bruges til at sætte kulør på en lang række madvarer, for eksempel cheddarost, men farven har det med at falme. Forskere fra Institut for Fød 49 Plantebaseret farvestof fra gulerødder kan erstatte syntetisk farve i fremtidens fødevarer Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har fundet en metode, hvorpå man kan aktivere mekanismer i orange gulerødder, så de producerer mere anthocyanin farvestof, som kan 50 PERSPEKTIV Kan vi producere næringsrig og bæredygtig mælk i laboratoriet? Aarhus Universitet i Foulum står i spidsen for et projekt, som skal danne grundlag for at kunne producere bæredygtig mælk i laboratoriet som alternativ til komælk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Mælk fra mal 51 Skal din næste gin & tonic være lavet af affald? I samarbejde med ingeniører på Aarhus Universitet har det lille aarhusianske destilleri Njord skabt innovative drikkevarer af virksomhedens restprodukter: Det er en fantastisk måde at skabe værdi af noget, der ellers bare var affald. Sammen med bl 52 PERSPEKTIV Bliv informeret om DCAs forskning Hvad er DCA? DCA omfatter institutter og forskningsmiljøer, der har aktiviteter på jordbrugs- og fødevareområdet. Det er primært: Institut for Agroøkologi Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Institut for Bio- og Kemiteknologi C