NyhedsInformation 10 Maj 2011 Bag om 680.000 tons madspild Ny kogebog og nye va- ner skal mindske mad- spild. Hvert år smider danskerne madvarer ud for 16 mia. kroner Af Vivian A. Voldgaard I Danmark køber vi hvert år 680.000 tons mad, som vi al- ligevel ikke får spist og som derfor havner i skraldespan- den. I England ryger 8,3 mio. tons mad i affaldscontainer- ne. Og i USA anslås det, at 40 pct. af al den mad, der bliver produceret, ikke bliver spist, men i stedet smides ufordø- jet ud. Det er fuldstændigt vanvit- tigt. Selv om vi lever på kan- ten af en global finanskrise, har vi ingen respekt for ma- den. Vi er domineret af brug- og smid væk kulturen, og vi udviser for lidt omtanke. Det er ikke kun forfærdeligt at tænke på, fordi der hver år dør 15 millioner børn af sult. Men det går også ud over vo- res fælles klode. Det estime- res, at 10 pct. af jordens driv- husgasser udledes som følge af producerede madvarer, der ikke bliver spist allige- vel, siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Når madspildet gøres op i kroner og ører, bliver det ty- deligt, at det også på det plan er en dyr fornøjelse ikke at spise op. Alene i Danmark smider vi ifølge Selina Juul mad ud for 16 mia. kroner hvert år. Det svarer til om- kring 10.000 kroner pr. hus- stand. Og endnu flere penge for restauranter og storkøk- kener, der er lige så slemme som private til at smide mad ud. En del af den mad, som private køber, når ikke at blive tilberedt før, den er for gammel. Storkøkkener og re- stauranter er ofte dygtige til at få brugt det, de køber ind. Men hos dem ryger maden så bare ud, når den er tilberedt. Både fordi der bliver lavet og serveret alt for store por- tioner, og fordi der ikke bli- ver tænkt nok over, hvordan rester kan anvendes i andre retter, siger Stop Spild Af Mad-entusiasten. Dårlige til at planlægge Selina Juul stiftede Stop Spild Af Mad, der er en non-profil forbrugerbevægelse, i som- meren 2008. Gennem flere år havde hun med stadig stigen- de bekymring set på, hvor- dan vi som forbrugere lader os forblænde af gode tilbud og dermed køber langt me- re mad, end vi har brug for. Fakta om madspild Selina Juul er stifter af forbru- gerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Hun opfordrer til mere omtanke og nye vaner.w Foto: Torkel Dyrting Og til sidst blev det for meget kun at være tilskuer. Forbrugerbevægelsen blev en realitet i august 2008, og siden er medlemstallet ste- get til flere end 8.000. Selina Juul har talt på internationa- le konferencer om madspild, har et samarbejde kørende med Miljøministeriet i kam- pen om at få forbrugerne til at tage ansvar og bruge det, der bliver købt ind. Og senest har hun fået en række kok- ke og ernæringseksperter til at bidrage til en kogebog om rester. Vi er nødt til at starte med os selv, hvis vi vil det her pro- blem til livs. Og det begyn- der med vores indkøbsvaner. Vi er impulskøbere, og vi får Madspild koster danskerne 16 mia. kroner om året. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 10.000 kroner svarende til 20 pct. af de samlede udgifter til mad. Grøntsager, mejeriprodukter og brød fylder mest i skraldespanden. 54 pct. af danske husstande udnytter sjældent eller al- drig resterne fra aftensmaden. 69 pct. genanvender ikke aftensmaden i frokosten dagen derpå. Kvinder tænker mere over madspild end mænd. Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produce- ret direkte til skraldespanden. Mad udgør en tredjedel af det samlede co2-udslip per indbygger. Uden madspild vil co2-gevinsten svare til, at hver femte bil forsvinder fra gaderne. Otte pct. af alle fisk, der fanges, bliver ikke spist. Det svarer til 6,8 mio. tons på verdensplan. Danske storkøkkener smider hvert år over 15 tons mad ud. ikke planlagt, hvad vi skal spise i løbet af ugen. Alle bør indføre en restedag om ugen, og så skal vi holde op med at falde for de mængderabatter, som supermarkederne lok- ker med. Det er alt for dyrt i længden, at det er produ- centerne i stedet for os som forbrugere, der bestemmer over vores indkøbsvaner, fastslår hun. Herhjemme er det eneste supermarked, der har fjernet mængderabatten, Rema1000. Men i England er der ved at brede sig en for- ståelse af, at det kræver nye vaner at komme af med det enorme madspil. Der kører kampagnen Less Waste, og den har fået en række super- markeder til at ændre på til- budskampagnerne: Der kører også kampag- ner, hvor det er billigere at købe tre pakker kød i stedet for én. Men så foregår det på den måde, at man betaler for tre, men kun tager én med hjem ad gangen. Når der så er brug for mere kød, kan man bare fremvise sin bon og hente en mere, forklarer Selina Juul. Halvering inden 2025 Selina Juul håber, at detail- og engrosvirksomhederne her- hjemme også snart vil vise lidt mere kreativitet i forbin- delse med deres salgskampag- ner. Og måske blive inspireret af de initiativer, der trods alt er sat i værk på området af bl.a. IBM. IBM har kastet blikket på personalekantiner, fordi der her traditionelt er et stort madspil, da der ofte mang- ler kommunikation mellem køkken og ansatte i forhold til, hvor mange der holder fe- rie, har fridage eller af andre grunde ikke er til stedet un- der frokosten. Sammen med Fazer Amica, Finlands føre- nde leverandør af mad til per- sonalekantiner, er IBM ved at udvikle et intelligent system, der via adgangskontroller ved indgangen til arbejdspladsen registrerer og beregner, hvor meget mad der skal serveres til frokost. Systemet underbygger vo- res vision om også fremover at være Finlands førende le- verandør til personalekanti- ner, og samtidig er projektet af stor betydning både økono- misk og økologisk, siger Fa- zer Amicas udviklingsdirek- tør Sari Nikkola. Herhjemme har Selina Juul og Stop Spild Af Mad netop markeret sig ved sammen med syv andre europæiske lande at være medunderskri- ver på en international erklæ- ring om madspil til EU og FN. Dokumentet Joint Declarati- on Against Food Waste inde- holder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt en forpligtelse til reduktion af madspild på verdensplan med mindst 50 pct. inden år 2025, oplyser Selina Juul. BAG OM Madspild Lækker mad med rester BAG OM er en fast rubrik, hvor NYHEDSINFORMATION sætter ekstra fokus på et specielt emne. Ny kogebog skal få dan- skerne til at fylde ma- ven i stedet for skralde- spanden med restemad Af Vivian A. Voldgaard Det er ikke nogen nem op- gave at få danskerne til at ændre adfærd. Men det er nødvendigt, hvis det årlige madspil, som Landbrug & Fø- devarer har opgjort til ikke færre end 680.000 tons eller 16 mia. kroner, skal bekæm- pes. Det mener Anne Marie Fogh Larsen, underviser på Suhrs Madakademi og en af bidragyderne til den nye Stop Spild Af Mad restekogebog, som Gyldendal har sendt på gaden. Vi skal justere på en hel masse små ting i vores ad- færd. Både når vi køber ind, og når vi planlægger og tilbe- reder vores mad. Madspildet er accelereret, fordi vi ingen bevidsthed har om det, siger hun. Det første sted at tage fat er ifølge Anne Marie Fogh Lar- sen at få styr på indkøbsva- nerne. Indkøb kræver kom- munikation, og det mangler mange familier i dag. Der- for køber den ene masser af mælk og grøntsager og det gør den anden part også, for- di man ikke når at tale sam- men om, hvad der mangler i husholdningen. Det eneste, der kommer ud af det, er en skraldespand fyldt med mad, der aldrig nåede på bordet, men i stedet lå i køleskabet og blev runken, trist og sur. Min hovedtese lyder sådan: Køb det, du har brug for og ikke mere. Når vi ser 15 ba- naner på tilbud, så køber vi dem, men hvad hjælper det, når vi kun får spist tre og re- sten ryger ud, spørger hun. Opskrifterne tyranniserer Derudover hersker det, som Anne Marie Fogh Larsen kal- der opskrifts-tyranni. Ofte er det private husholdnin- ger, der ligger under for den, men den kan også sagtens husere i større køkkener og kantiner. Producenterne er rigtigt dygtige til at opfinde opskrif- ter, hvor vi skal bruge mange underlige ingredienser, som vi ikke lige har i køkkenet i forvejen. Så styrter vi ud for at købe dem, og når vi så har brugt en skefuld, smider vi resten ud, når vi opdager det i skabet igen efter et par år. Jeg mener, vi har brug for en højere basisviden og der- med mod til at løsrive os fra opskrifterne. Når der står i en opskrift, at der skal bruges 1 dl. kærnemælk, kan man ak- kurat lige så godt hælde den rest A38 eller græsk yoghurt i, som man har stående i kø- leskabet. Men det gør folk ikke. De køber i stedet kær- nemælken for så at smide de andre produkter ud. Der bur- de i stedet stå, at der skal bru- ges 1 dl. surmælksprodukt. Alene der ville vi kunne be- grænse madspildet betragte- ligt, påpeger hun. Og så er de mange discount- produkter en anden af Anne Marie Fogh Larsens kæphe- ste. Det er godt og fint, at man kan købe billige fødeva- rer. Men fordi de er billige, er vi ikke særligt nøjeregnende med dem, mener hun: Min påstand er, at det er bedre at skære ned på mæng- den af mad og så i stedet købe bedre kvalitet. En bedre kva- litet fordrer automatisk mere hjerteblod. Og mad, man har bundet noget hjerteblod i, er langt sværere bare at smide i skraldespanden, for mad er også følelser og kærlighed. Madlavning handler også om at være kreativ for at få brugt resterne netop som kogebogen lægger op til. Her er husholdningslære- rens erfaring, at ikke kun al- mindelige forbrugere, men også madprofessionelle har noget at lære. På mange plejehjem bliver der smidt rigtigt meget mad ud, fordi de ældre ofte ikke spiser så meget, som man tror. Her er det ikke utilbe- redt mad, der ryger ud men i stedet mad, der simpelthen er lavet for meget af. Men også i den slags køkkener er der plads til mere kreativi- tet. Hvorfor ikke blande den æblegrød, der var tilovers fra aftensmaden i går, i morgen- madsgrøden. Det vil langt de fleste ældre elske, foreslår hun. Tanken bag kogebogen er ikke kun at udbrede sjove og spændende måder at bruge køleskabsrester på. Det er og- så at få understøttet det, som Anne Marie Fogh Larsen kal- der madholdninger. Min mission med at bidra- ge til kogebogen, og sådan set også i mit daglige arbej- de som underviser, er at få implementeret en madhold- ning hos de mennesker, jeg møder. Vi er alt for dårlige til at have en holdning til det, vi Kogebogen Stop Spild Af Mad er udkommet på Gyldendal og forhandles i alle landets boghandler og større super- markeder. putter i munden, og det smit- ter af på vores indkøbsvaner og ikke mindst vores børn. Mange tror, at vi alle sam- men har sådan et universelt køkkengen, der bliver akti- veret, når vi pludselig står ved kødgryderne, men sådan hænger det altså ikke sam- men. Hvis vi ikke lærer no- get mere om mad og får nog- le holdninger til alle faser af madlavningen også i for- hold til den mad, der bliver til overs, når vi er mætte så får vi aldrig ændret på det vanvittige madspild, vi er vidne til lige nu, siger hun.
NyhedsInformation Nr. 5 30. Årgang 17. MAJ 2011 For LEDEREN i Social- og Sundhedssektoren Debat Bag om madspild Gør dansk velfærds- teknologi til en god forretning Hvert år smider danskerne madvarer ud for 16 mia. kr. side 6 side 10 Flere sosuer skifter arbejde LÆS Én nattevagt til ét plejehjem si
2 NyhedsInformation Maj 2011 NyhedsInformation For LEDEREN i Social- og Sundhedssektoren Udgiver: Danske Fagmedier a/s, Marielundvej 46E, 2730 Herlev, Tlf. 70 11 49 00, Fax 44 85 10 13 E-mail: nyhedsinfonyhedsinform Homepage: www.nyhedsinformation.d Ansvarhavende chefredaktør: Grethe B. Schmidt (DJ)
Nyheder Netværk: Tre kom- muner går sammen om at skabe en fælles lederuddannelse Middelfart, Kolding og Vejle indgår nu et sam- arbejde om en fælles lederuddannelse for at sikre f leksibilitet i for- løbet og et større leder- netværk. Vi har et stærkt sam- arbejde i Trekantom- rådet og samtidigt en
4 NyhedsInformation Maj 2011 A JOUR 73 mio. kroner til sundhedshuse Region Syddanmark får 72,8 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til sundhedshuse i Bogense, Nordborg, Ærø, Skærbæk og Rudkøbing. Regionen modtager penge til fem af seks projekter, som man har søgt penge til. Regionen går n
NyhedsInformation 6 Maj 2011 Synspunkt Gør dansk velfærdsteknologi til en god forretning Synspunkt Brugerinddragelse kan bidrage til en skarpere pro- duktudvikling inden for hjælpemidler til handicap- pede, og det kan gøre Danmark til storeksportør af velfærdsteknologi Af Stig Langvad, formand for D
Vi præsenterer: Det ny Rynkeby Foodservice Det er nu blevet meget nemmere at være kunde hos Rynkeby Foodservice. Vi har nemlig optimeret, redesignet og ryddet op i sortimentet. Hvor der før var 117 forskellige produktlinjer (sådan ca.), er der nu kun to produktserier, du skal forholde dig til: Rynk
8 NyhedsInformation Serie: Maj 2011 Gamle Danmark For få ældre stiller krav til deres plejehjem plejehjem udenfor byerne. Det er jo ikke her, de ældre vil bo og det er ikke let for de pårørende at komme derud. Nej, jeg vil klart fore- trække et plejehjem inde i byen, siger Kate Runge, der umiddelba
Maj 2011 NyhedsInformation besøgte Toftegården sammen med Kate Runge. første, Kate Runge lægger mærke til, så er det ikke hendes eneste kritikpunkt i forhold til bygningsram- merne på Toftegården. Som embedslæge har hun gået et hav af tilsyn på pleje- hjem, og hun bemærker straks, at lejlighederne p
NyhedsInformation 10 Maj 2011 Bag om 680.000 tons madspild Ny kogebog og nye va- ner skal mindske mad- spild. Hvert år smider danskerne madvarer ud for 16 mia. kroner Af Vivian A. Voldgaard I Danmark køber vi hvert år 680.000 tons mad, som vi al- ligevel ikke får spist og som derfor havner i skrald
Køkkenledere Økonomaer Diætister Plejehjem Hospitaler Institutioner Mad & Køkken Maj 2011 NyhedsInformation 11 Mad & Køkken Udstilling i Herning Der satses stort, når Landbrug & Fødevarer i år forsøger at samle pro- ducenter fra alle hjørner i fødevareerhvervet til en storstilet fødevarekon- kurrenc
12 NyhedsInformation Maj 2011 Mad & Køkken Mælk med D-vitamin er en realitet Svensk mejeri overhaler Arla Foods på det dan- ske marked Af Nicolaj Holm Allerede i april kunne vi på NyhedsInformation.dk vores online nyhedspor- tal oplyse, at Arla Foods lancerer en mælk med D- vitamin, men nu bliver
Mad & Køkken Maj 2011 NyhedsInformation 13 D-vitaminer hjælper de ældre Massivt forskningsbe- læg for D-vitaminer som mirakelkur afvente lægevidenskabens resultater. D-vitamin er ik- ke legetøj. En forkert dose- ring kan have fatale konse- kvenser. Af Nicolaj Holm Det er nu slået fast med bedstemors
14 NyhedsInformation Maj 2011 Mad & Køkken Spot på: Beklædning og sko Skoen Alice Work er en anden nyhed, Nyheden Mercy Work, der fås i fire farver. Det er sjældent at se arbejds- sko med høj hæl, men denne regel bryder Crocs altså med sin Lavender. Med Crocs i køkkenet Skofirmaet Crocs, der mest er
Tema Tema: Maj 2011 NyhedsInformation 15 Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler Flere sosuer skifter arbejde Arbejdsmiljøet er ikke i top Fakta om SOSU-undersøgelsen * SOSU-ansatte består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ikke-uddannet perso- nale. De er bl.a. ansat på ple
16 NyhedsInformation Maj 2011 Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler Arbejdsmiljøet er nøglen til flere varme hænder lemmer på efterløn havde været villige til at blive, hvis der var blevet vist me- re hensyn til dem. Så der ligger et stort potentiale, som arbejdsgiverne nemt kan samle op, hvis de v
Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler Maj 2011 NyhedsInformation 17 Det er hårdt at arbejde om natten Ph.d. viser, at nattevag- terne på landets ple- jecentre har det hårdt. Vold og trusler samt mindre støtte fra leder- ne er gengangere Af Vivian A. Voldgaard Det er ikke opløftende vi- den, som for
18 NyhedsInformation Maj 2011 Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler Skånsom rengøring i Varde Slut med at bukke sig ned og slut med at vride gulvkluden. Sådan er det for hjemmehjælper- ne i Varde kommune, der har fået ergonomisk rigtige arbejdsredska- ber plus mulighed for at dyrke motion i arbejds
Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler På trods af mange uddannel- sestilbud løfter sosu-personalet sig stadig til alt for mange ska- der. Det skal projekt Flyt i Flok med et samlet budget på 8,5 mio. kroner gerne lave om på. Flyt i Flok skal hindre løfteskader Projekt: 250 sosu-per- soner fra syv f
20 NyhedsInformation Maj 2011 Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler 44 forbedringer af arbejdsmiljøet 44 løftestolene fra Jøhl Human Care er leveret til Esbjerg Kom- mune. En lettelse: I Esbjerg Kommune har de investeret i stoleløftere til alle plejehjem Af Nicolaj Holm Det fysiske og det psykiske
B R I N G I N G Q U A L I T Y T O L I F E MAX 135 KG Reflex Lux badetoiletstol Reflex Lux er en multi-funktionel elektrisk badetoiletstol med 30 grader tilt og mange indstillingsmuligheder, der gør den anvendelig i flere forskellige situationer. Stolens mange funktioner betyder, at brugeren sikres m
22 NyhedsInformation Maj 2011 Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler Vasketoiletter giver borgerne friheden tilbage Servicestyrelsen, Center for Robotteknologi og tre kommuner afprøver i fællesskab teknologi- ske vasketoiletter, og succeshistorierne står i kø Af Vivian A. Voldgaard Mange ældre og ha
Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler Maj 2011 NyhedsInformation 23 Hurtigere på benene med Walker Risikoen for arbejds- skader bliver mindsket med kombinationslift, der først hjælper patien- ten op at stå og derefter støtter gangtræningen Af Vivian A. Voldgaard En patient skal gangtræne, men pluds
24 NyhedsInformation Maj 2011 Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler En opløftende sengeoplevelse Senge fra Kinnarps giver bedre arbejdsmiljø for plejerne På konferen- cen Fremti- dens Pleje- hjem, som fandt sted i Aalborg for nylig, var ét af tilløbsstyk- kerne Kin- narps udstil- ling, hvor de demo
Tema Arbejdsmiljø og løftehjælpemidler Maj 2011 NyhedsInformation 25 Fokus på sunde medarbejdere Rengøringsvirksomhe- den Elite Miljø er blevet arbejdsmiljøcertifice efter international stan- dard Rengøring i Frederikshavn Kommune med moppe uden vand. Foto Ajs Nielsen Damp på hygiejne og arbejdsmilj
NyhedsInformation Maj 2011 Handelspladsen Handelspladsen B elysning Et nyt team Mærkevarene Bähncke og K-Salat repræsenteres fremover samlet under Rieber & Søn Danmark A/S. Totalleverandør af: Alle typer lyskilder El-materiel Kontorbelysning Arbejdspladsbelysning Institiutionsbelysning Armaturgitre
Handelspladsen K ursus- og konference- steder S torkøkken- og kantine- udstyr Maj 2011 V andbehandling S ygepleje- og institutions- artikler NyhedsInformation Salg - service af vaskeriudstyr: Bækkenskyllere, opvask og autoklavering Sygehuse Møntvaskeri Hotel & Restauranter Storkøkkener Kantine
Magasinpost MMP NyhedsInformation For LEDEREN i Social- og Sundhedssektoren Ekspedition: Abonnementsservice og Annonce-ekspedition: Tlf.: 70 11 49 00 Mellem 8.30 - 16.00 Arbejdsmiljø i hjemmeplejen En hospitals- seng, løfteud- styr mv. kan i den grad ændre en oplevelse af egen bolig. Her krydses
