9. København bydel for bydel DEN UDVALGTE BYDEL OG BEBYGGELSERNE hvad er udgangspunktet? Københavns Kommune har udvalgt Valby med Valbyejendommene (Boligforeningen 3B) og Skyttevænget (SAB/KAB) som eksempler. Områderne omkring den gamle FLS-grund, Grønttorvet, Ny Ellebjerg Station, Valby Idrætspark og ikke mindst Carlsberg vil inden for de kommende år undergå ganske store forandringer, som vil bidrage til en yderligere fortætning og urbanisering. Valby hører til blandt Københavns ydre bydele, og måske derfor opfatter borgerne bydelen mere som en selvstændig by end blot en københavnsk bydel. Bydelen opleves som en by i byen, og med en størrelse som f.eks. Horsens har den sin egen identitet og rumlig karakter, som dannes af jernbanen og de store gennemgående veje. Valby har et aktivt lokaludvalg og et aktivt lokalpolitisk miljø, der sætter sit præg på dagsordenen for bydelen. Bydelen er meget varieret fra tæt og ældre by omkring Valby Langgade og Valby Station, over tidligere og nuværende industriområder, til betonelementbyggeri omkring Hornemanns Vænge og Vigerslev Vænge til helt nyt byggeri særligt omkring FLS-grunden. Valby kendetegnes ved det gamle Valby med dets landsbykarakter langs Valby Langgade, industrikvarteret mod syd og kvarterene med åben bebyggelse i den vestlige del. Hertil kommer adskilte enklaver i varierende størrelser med etagebyggerier og villaer. Bydelen har i sin helhed et rigt udbud af grønne arealer til stor glæde for alle. Mod syd og vest markeres bydelens grænser af de overordnede parkområder - Valbyparken/ Valby Idrætspark, og Vigerslevparken, som strækker sig fra Damhussøen i nord til Kalveboderne i syd. Den offentlige transport er varieret med både bus og tog tæt på ens bopæl. Bydelen er centralt beliggende i forhold til Københavns centrum, og det tager ikke mange minutter med tog, før man træder ud på Københavns hovedbanegård. Bydelen rummer et stort udbud af dagligvarebutikker og et bredt udbud af specialforretninger, som f.eks. findes på Valby Langgade. Vil man mere, ligger Københavns handelsstrøg indenfor kort rækkevidde. AFDELINGERNE Valby-ejendommene består af 5 boligblokke i 3 etager. De er opført i perioden 1933 - 1941 og rummer 388 boliger. De er placeret ikke langt fra Valbys centrum mellem Ringbanen og Vigerslev allé, og ligger tæt på Vigerslev Station. Afdelingen er roligt beliggende, da nabobebyggelserne skærmer for støj, men skæmmes også af det omkringliggende erhvervsbyggeri. Afdelingen har pæne friarealer, der harmonerer fint med bygningerne. Der er gjort gode tiltag for at skabe pladser til ophold, men uderummene tilgodeser ikke tilstrækkeligt de ønsker og krav, som de forskellige beboergrupper har til udearealerne. Den gennemsnitlige boligstørrelse er 59 m2 og ca. 30 % af lejlighederne er under 55 m2. Den årlige leje er i forhold til kvaliteten forholdsvis høj (ca. 700 kr./m2). Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på 1,89. I forhold til resten af kommunen adskiller afdelingen sig ved at have næsten dobbelt så mange hushold af enlige med børn og betragtelig færre par uden børn. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er betragtelig lavere end det kommunale niveau, og forskellen er stigende. 22 Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev AlmenRapport 2 AlmenVejledning C 3 Kolofon Titel Udgave Udgivelsesår Redaktion Projektleder Arbejdsgruppe Grafisk design Fotos Produktion Udgiver 2 Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev 1. udgave 2008 Ellen Højgaard Jensen, Dansk Indholdsfortegnelse 1. Formål med projektet.................................................................. 4 2. Baggrund for projektet............................................................... 4 3. Hovedresultater og resumé af rapporten ........................... 4 4. Fremtidssikring 1. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle konkrete modeller og eksempler for, hvordan der kan skabes en fælles platform for lokalt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer om fremtidssikring af det almene boligmarked. 2. Baggrund for projektet En stigende fokusering p mellemregninger, for procesudvikling tager tid, og de deltagende kommuner er hver især kun kommet et stykke af vejen i løbet af projektet. Men de har alle gjort sig værdifulde erfaringer og er hver især ansporede til at fortsætte. Modellerne har primært været udviklet på embedsmandsplan. Det næste s I Herning har boligorganisationer og forvaltning i første omgang sat fokus på at udvikle en fælles strategi for fremtidssikringen af et boligområde midt i byen, hvor primært almene boliger deler en række fælles udfordringer. Her er opgaven at udvikle pilotprojekter i samarbejde med boligorganisation de 10 bydele, som kommunen består af. Det vil være oplagt, at knytte både styringsdialog og fremtidssikring til dette niveau. Det giver mulighed for en tværgående indsats og en bred lokal forankring. I Herlev er der en årelang tradition for tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. Her e ikke føler, de er en del af eller kan overskue. Det resulterer i, at det kan være særdeles vanskeligt at overbevise beboerne om, at afdelingen skal renoveres og fremtidssikres. Den anden barriere handler om at finde bæredygtig finansiering til fremtidssikring, så ikke kun det mest nødtørftige bliver og Velfærd, Dansk Byplanlaboratorium og AlmenNet. Om formiddagen blev reformudspillet præsenteret, og om eftermiddagen blev dette projekt diskuteret. Endelig blev diskussionen perspektiveret i form af et indspark om den Hollandske model. Konklusionen på dagen var, at mange ting peger i den samme ret 5. Vejle hele kommunen DEN UDVALGTE BYDEL OG BEBYGGELSERNE Hvad er udgangspunktet? I Vejle har man valgt at se på 2 store bebyggelser i hver sin ende af byen - og at arbejde med dem indenfor den fælles samarbejdsmodel: Boliv Vejle. Bebyggelserne hedder Møllevangen og Moldeparken. AAB s afdeling Møl Søndermarken indgår dog i Vejle By s samlede indsatsområde. Endvidere er der udpeget en række byudviklingsområder for bosætning omkring centerbyerne Give, Jelling, Egtved og Børkop. Møllevangen, der ligger i Søndermarken, er opført i perioden 1950 - 1958 og omfatter i alt 619 lejligheder. Bebyggelse Hele Nørremarken er omfattet af kommunens projekt Byen i Balance, og der er tale om en beboersammensætning, som er mere skæv end den øvrige del af byen, men uden, at de kan sammenlignes med de områder, som i årtier i andre af landets kommuner er udråbt som ghettoer. Området står således midt i en ud ØsterBo, Moldeparken Der er et ønske om at styrke den sociale aktivitet i området ved etablering af et lokalt beboerhus til fælles aktiviteter for områdets beboere. Områdets fællesfaciliteter og adgangsveje ønskes moderniseret og forbedret, så der tilvejebringes yderligere p-pladser, som der genere udarbejde en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til det videre arbejde i en eller anden form. SAMARBEJDSMODEL Hvordan gør vi? Vejle Kommune og boligorganisationerne har tidligere samarbejdet omkring konkrete projekter i forbindelse med byfornyelsesprojekter, renoveringsprojekter samt nybygger RAMME FOR FREMTIDIG ORGANISERING BOLIGPOLITISK UDVALG (§17,4) FÆLLESSEKRETARIAT FORUM FOR KOORDINATION OG UDVIKLING KOORDINATIONSSEKRETARIAT Styregruppe Helhedsplan Løget Styregruppe Løget Projektleder Beboerrådgiver Styregruppe Vejle midtby ? Styregruppe Øvrige Vejle (Søndermarken) Styre 6. Herning lille Herning BEBYGGELSERNE Hvad er udgangspunktet? I Herning har man valgt at se på et større centralt beliggende område med i alt 1835 almene boliger: Fredhøj, Fruehøj, Brændgårdsparken, Sønderager og Porshøj. Området er bynært og ligger i den nordvestlige del af Herning. Der er skol Porshøj er bygget i 1963 og indeholder 441 boliger, heraf 18 ungdomsboliger og 29 ældreboliger. Der er desuden 2 erhvervslejemål og en institution Sønderager er bygget i 1967 og indeholder 285 boliger, 2 erhvervlejemål og to institutioner UDFORDRINGERNE Hvad er problemet? Et fælles træk for afdelin Det er ideen at opdele området i mindre enheder, der bliver integreret bedre i bybilledet netop for at få en blandet beboersammensætning. Der kunne f.eks. ske en personlig segmentering i aldersgrupper (se figur). SAMARBEJDSMODEL Hvordan gør vi? KRITERIER FOR IGANGSÆTTELSE AF SAMARBEJDSMODELLEN Sam 19 arbejds- og rammeaftale. Det er vigtigt at indarbejde retningslinier for, hvorledes samarbejdet kan foretage en effektiv videnopsamling / læringsproces, samt hvorledes samarbejdet kan foretage justeringer, der kan korrigere de opsatte målsætninger (specielt gælder dette for samarbejdsrelationer, der SAMARBEJDSTEMAER HVAD SKAL DER SAMARBEJDES OM? HVORDAN? Strategi Organisering og koordinering mellem boligforeninger og kommune (ledelsesmæssigt niveau) Samarbejds/rammeaftale Koordinering/opfølgning Ændringer internt Lovændringer? Udvikling Byggeri/planlægning Udfordring vælges Status/tilst 9. København bydel for bydel DEN UDVALGTE BYDEL OG BEBYGGELSERNE hvad er udgangspunktet? Københavns Kommune har udvalgt Valby med Valbyejendommene (Boligforeningen 3B) og Skyttevænget (SAB/KAB) som eksempler. Områderne omkring den gamle FLS-grund, Grønttorvet, Ny Ellebjerg Station, Valby Idrætsp Valbyejendomme Der er gennemført bygningseftersyn i 2008, der viser, at bygningerne er i nogenlunde velholdt stand. Skyttevænget består af 10 boligblokke i 3 etager. De er opført i 1943 og rummer 340 boliger. Ejendommene er placeret et par kilometer vest for Valbys centrum og tæt på Hvidovre Statio der ved lejlighedssammenlægninger suppleres med et bredt udbud af familieboliger. Henlæggelserne er pæne (ca. 100 kr/m2 i hvert af årene 2002-2004). I afdelingen er andelen af personer på overførselsindkomst (i form af kontanthjælp, førtidspension og arbejdsløshedsdagpenge m.v. under et) i løbet af * * * Nænsom fornyelse og en styrkelse af kvartersammenhængen i de ældre boligområder - herunder supplering af de offentlige byrum i samspil med sociale indsatser, trafiksanering og bevarende lokalplanlægning. Plads til naturen samt nye og attraktive bykvarterer i bydelens restarealer og gamle ind SAMARBEJDSMODEL - bydel for bydel MÅLSÆTNINGER OG INTERESSER Boligorganisationernes mål er at skabe attraktive og konkurrencedygtige boligafdelinger, der kan imødekomme nuværende og kommende beboeres forskellige behov og derigennem styrke beboersammensætningen. Kommunens mål er at kunne tilbyde go BOLIGORGANISATIONERNES REDSKABER KØBENHAVNS KOMMUNES REDSKABER Bygningseftersyn Langtidsbudgetter/planer Fremtidsanalyser Inddragelsesproces med beboerne Handleplaner Kommuneplansstrategi Bydelsplan for Valby Lokalplaner Kommunal udlejningsstatistik Udvidet tilsyn med drift og henlæggelser Figur 10. Herlev - nålestik DE UDVALGTE BYDELE OG BEBYGGELSERNE - hvad er udgangspunktet? Herlev Kommune har valgt to afdelinger, der ligger i to forskellige dele af kommunen. Det er Herlevgårdsvej (Boligforeningen 3B) og Herlevhuse (KAB/SAB). Herlev er præget af sin beliggenhed tæt ved København og centr Herlevgårdsvej rende bænke. Stuelejlighederne har adgang til egen have. Ca. 66 % af lejlighederne er under 55m2 og huslejen ligger på 705 kr. pr. m2. Afdelingen kan nærmest betragtes som en afdeling opdelt i to. Det skyldes, at husnumrene 22, 24 og 26A udgør familieboliger på 3 og 5 værelser. I hus Herlevhuse En stor del af Herlevhuses nuværende beboere er ældre og ofte gangbesværede. Afdelingen har sin egen aktive ældreklub, hvor man mødes en gang om ugen. Bebyggelsen har også en spiseklub, som benytter beboerhuset, og som også arrangerer aktiviteter, der foregår udenfor bebyggelsen Der er g traktiv beliggenhed i forhold til arbejdspladserne i København og omegn samt fornuftige priser på det lokale boligmarked. Herlev har dog et vigende indbyggertal, der gør, at kommunens konkurrenceevne yderligere skal styrkes. I bydelen konkurrerer Herlevgårdsvej og Herlevhuse primært med andre almene I handleplanerne for de to boligområder ligger der en mere eller mindre eksplicit vision om at forbedre boligstandarden og tiltrække beboere fra alle samfundslag og livsfaser samt at styrke trivsel og tryghed blandt beboerne. SAMARBEJDSMODEL -nålestik MÅLSÆTNINGER OG INTERESSER Boligorganisatione BOLIGORGANISATIONERNES REDSKABER KOMMUNENS REDSKABER Bygningseftersyn Langtidsbudgetter/planer Fremtidsanalyser Inddragelsesproces med beboerne Handleplaner Kommuneplansstrategi Lokalplaner Stærk og offensiv kommunal tilstedeværelse Kommunal udlejningsstatistik Tilsyn med drift og henlæggelser. 11. Henvisninger www.almennet.dk. Her kan alle hæfter og vejledninger hentes gratis. AlmenHæfte A: Introduktion til fremtidssikringen - Hvordan man kommer i gang med analyser og planlægning AlmenHæfte A1: Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger - Din vej til fremtiden AlmenHæfte A2: Helhedsplanlæg 35 Hvis fremtidssikringen af de almene bebyggelser skal have substans og perspektiv, må den tilrettelægges i et konstruktivt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. En kommune kan anlægge forskellige strategier for, hvordan planlægningen gribes an, og rundt om i landets kommuner eksperimenter