ikke føler, de er en del af eller kan overskue. Det resulterer i, at det kan være særdeles vanskeligt at overbevise beboerne om, at afdelingen skal renoveres og fremtidssikres. Den anden barriere handler om at finde bæredygtig finansiering til fremtidssikring, så ikke kun det mest nødtørftige bliver lavet i afdelingen. I løbet af projektet er der udtrykt ønske om: * * * * * * Gunstigere finansieringsformer og øgede midler i Landsbyggefonden. Det er ganske bekostelige ombygninger, der er brug for. Mulighed for større boliger, der kan modsvare fremtidens krav. Mulighed for at lave udlejningsaftaler og genhusningsaftaler på tværs af boligorganisationerne. Det giver bedre muligheder for at vægte lokale fællesskaber og for at skåne afdelinger, der er sårbare. Mulighed for at organisationsbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan tage beslutning på afdelingsbestyrelsens vegne. Det giver mulighed for at sikre kommende generationer, men har den fare, at det går ud over de nuværende beboere. Driftssamarbejde på tværs. Giver mulighed for synergi og stordriftsfordele. Sideaktiviteter (f.eks. mulighed for at dække visse hjemmehjælpsfunktioner). Giver mulighed for an samlet servicepakke til beboerne. At konkurrere på service kan være en bæredygtig strategi for fremtidssikringen. 6. Metode og forløb I maj 2007 blev der afholdt en opstartsworkshop med centrale parter indenfor sektoren. Deltagerne var: Bent Madsen fra BL, Anker Jensen og Jørgen Olsen fra Landsbyggefonden, Maj Green og Sofie Astrid Jensen fra KL, Lisbeth Vestergaard fra Kuben Byfornyelse Danmark, Hans Kristensen fra Center for Bolig og Velfærd samt Michael Lynnerup Kristensen fra Velfærdsministeriet. På den baggrund blev der udarbejdet en projektbeskrivelse og der blev taget kontakt til 4 kommuner og en række boligorganisationer, der gerne ville deltage. De 4 kommuner: Vejle, Herning, København og Herlev repræsenterer et bredt udsnit af kommuner i vækstdanmark. Fælles for dem er, at der er pres på boligmarkedet samtidig med, at der er afdelinger, der går en hård fremtid i møde. Den ubalance er der naturligvis et ønske om at rette op på. De fire kommuner har valgt 2 boligorganisationer hver, og de har så i fællesskab identificeret et par afdelinger, som de har set nærmere på. Det er afdelinger, som forventes at få problemer i fremtiden. Der er fortrinsvis tale om 50 er boliger, men der har dog også sneget sig en enkelt 60 er bebyggelse med. De fire kommuner og de 6 boligselskaber har været repræsenteret ved embedsmænd, der arbejder konkret med de udvalgte bebyggelser. Kommuner og boligorganisationer har beskrevet hver deres område. Dansk Byplanlaboratorium har været tovholder på projektet. Gruppen har holdt møder 5 gange i løbet af et år for at udveksle erfaringer og drøfte fælles udfordringer. Ind imellem møderne har parterne haft hjemmearbejde i form af konkretisering af projekterne i samarbejde med deres bagland. For at nå frem til modellerne har metoden været at tage udgangspunkt i konkrete og nærværende problemstillinger i sårbare bebyggelser. Der er arbejdet med modeller, som har en stor grad af realisme, men de er ikke alle politisk behandlet. Det er ikke sikkert, at de konkretiseres på præcis den måde, der er forelagt i denne rapport. Det næste skridt bliver den politiske forankring. Det er skridtet fra teori til praksis. 8 Kommunernes modeller blev til sidst præsenteret den 19. september 2008 på et seminar, hvor Regeringens reformudspil også var til debat. Seminaret blev arrangeret af SBI, Center for Bolig Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev AlmenRapport 2 AlmenVejledning C 3 Kolofon Titel Udgave Udgivelsesår Redaktion Projektleder Arbejdsgruppe Grafisk design Fotos Produktion Udgiver 2 Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev 1. udgave 2008 Ellen Højgaard Jensen, Dansk Indholdsfortegnelse 1. Formål med projektet.................................................................. 4 2. Baggrund for projektet............................................................... 4 3. Hovedresultater og resumé af rapporten ........................... 4 4. Fremtidssikring 1. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle konkrete modeller og eksempler for, hvordan der kan skabes en fælles platform for lokalt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer om fremtidssikring af det almene boligmarked. 2. Baggrund for projektet En stigende fokusering p mellemregninger, for procesudvikling tager tid, og de deltagende kommuner er hver især kun kommet et stykke af vejen i løbet af projektet. Men de har alle gjort sig værdifulde erfaringer og er hver især ansporede til at fortsætte. Modellerne har primært været udviklet på embedsmandsplan. Det næste s I Herning har boligorganisationer og forvaltning i første omgang sat fokus på at udvikle en fælles strategi for fremtidssikringen af et boligområde midt i byen, hvor primært almene boliger deler en række fælles udfordringer. Her er opgaven at udvikle pilotprojekter i samarbejde med boligorganisation de 10 bydele, som kommunen består af. Det vil være oplagt, at knytte både styringsdialog og fremtidssikring til dette niveau. Det giver mulighed for en tværgående indsats og en bred lokal forankring. I Herlev er der en årelang tradition for tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. Her e ikke føler, de er en del af eller kan overskue. Det resulterer i, at det kan være særdeles vanskeligt at overbevise beboerne om, at afdelingen skal renoveres og fremtidssikres. Den anden barriere handler om at finde bæredygtig finansiering til fremtidssikring, så ikke kun det mest nødtørftige bliver og Velfærd, Dansk Byplanlaboratorium og AlmenNet. Om formiddagen blev reformudspillet præsenteret, og om eftermiddagen blev dette projekt diskuteret. Endelig blev diskussionen perspektiveret i form af et indspark om den Hollandske model. Konklusionen på dagen var, at mange ting peger i den samme ret 5. Vejle hele kommunen DEN UDVALGTE BYDEL OG BEBYGGELSERNE Hvad er udgangspunktet? I Vejle har man valgt at se på 2 store bebyggelser i hver sin ende af byen - og at arbejde med dem indenfor den fælles samarbejdsmodel: Boliv Vejle. Bebyggelserne hedder Møllevangen og Moldeparken. AAB s afdeling Møl Søndermarken indgår dog i Vejle By s samlede indsatsområde. Endvidere er der udpeget en række byudviklingsområder for bosætning omkring centerbyerne Give, Jelling, Egtved og Børkop. Møllevangen, der ligger i Søndermarken, er opført i perioden 1950 - 1958 og omfatter i alt 619 lejligheder. Bebyggelse Hele Nørremarken er omfattet af kommunens projekt Byen i Balance, og der er tale om en beboersammensætning, som er mere skæv end den øvrige del af byen, men uden, at de kan sammenlignes med de områder, som i årtier i andre af landets kommuner er udråbt som ghettoer. Området står således midt i en ud ØsterBo, Moldeparken Der er et ønske om at styrke den sociale aktivitet i området ved etablering af et lokalt beboerhus til fælles aktiviteter for områdets beboere. Områdets fællesfaciliteter og adgangsveje ønskes moderniseret og forbedret, så der tilvejebringes yderligere p-pladser, som der genere udarbejde en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til det videre arbejde i en eller anden form. SAMARBEJDSMODEL Hvordan gør vi? Vejle Kommune og boligorganisationerne har tidligere samarbejdet omkring konkrete projekter i forbindelse med byfornyelsesprojekter, renoveringsprojekter samt nybygger RAMME FOR FREMTIDIG ORGANISERING BOLIGPOLITISK UDVALG (§17,4) FÆLLESSEKRETARIAT FORUM FOR KOORDINATION OG UDVIKLING KOORDINATIONSSEKRETARIAT Styregruppe Helhedsplan Løget Styregruppe Løget Projektleder Beboerrådgiver Styregruppe Vejle midtby ? Styregruppe Øvrige Vejle (Søndermarken) Styre 6. Herning lille Herning BEBYGGELSERNE Hvad er udgangspunktet? I Herning har man valgt at se på et større centralt beliggende område med i alt 1835 almene boliger: Fredhøj, Fruehøj, Brændgårdsparken, Sønderager og Porshøj. Området er bynært og ligger i den nordvestlige del af Herning. Der er skol Porshøj er bygget i 1963 og indeholder 441 boliger, heraf 18 ungdomsboliger og 29 ældreboliger. Der er desuden 2 erhvervslejemål og en institution Sønderager er bygget i 1967 og indeholder 285 boliger, 2 erhvervlejemål og to institutioner UDFORDRINGERNE Hvad er problemet? Et fælles træk for afdelin Det er ideen at opdele området i mindre enheder, der bliver integreret bedre i bybilledet netop for at få en blandet beboersammensætning. Der kunne f.eks. ske en personlig segmentering i aldersgrupper (se figur). SAMARBEJDSMODEL Hvordan gør vi? KRITERIER FOR IGANGSÆTTELSE AF SAMARBEJDSMODELLEN Sam 19 arbejds- og rammeaftale. Det er vigtigt at indarbejde retningslinier for, hvorledes samarbejdet kan foretage en effektiv videnopsamling / læringsproces, samt hvorledes samarbejdet kan foretage justeringer, der kan korrigere de opsatte målsætninger (specielt gælder dette for samarbejdsrelationer, der SAMARBEJDSTEMAER HVAD SKAL DER SAMARBEJDES OM? HVORDAN? Strategi Organisering og koordinering mellem boligforeninger og kommune (ledelsesmæssigt niveau) Samarbejds/rammeaftale Koordinering/opfølgning Ændringer internt Lovændringer? Udvikling Byggeri/planlægning Udfordring vælges Status/tilst 9. København bydel for bydel DEN UDVALGTE BYDEL OG BEBYGGELSERNE hvad er udgangspunktet? Københavns Kommune har udvalgt Valby med Valbyejendommene (Boligforeningen 3B) og Skyttevænget (SAB/KAB) som eksempler. Områderne omkring den gamle FLS-grund, Grønttorvet, Ny Ellebjerg Station, Valby Idrætsp Valbyejendomme Der er gennemført bygningseftersyn i 2008, der viser, at bygningerne er i nogenlunde velholdt stand. Skyttevænget består af 10 boligblokke i 3 etager. De er opført i 1943 og rummer 340 boliger. Ejendommene er placeret et par kilometer vest for Valbys centrum og tæt på Hvidovre Statio der ved lejlighedssammenlægninger suppleres med et bredt udbud af familieboliger. Henlæggelserne er pæne (ca. 100 kr/m2 i hvert af årene 2002-2004). I afdelingen er andelen af personer på overførselsindkomst (i form af kontanthjælp, førtidspension og arbejdsløshedsdagpenge m.v. under et) i løbet af * * * Nænsom fornyelse og en styrkelse af kvartersammenhængen i de ældre boligområder - herunder supplering af de offentlige byrum i samspil med sociale indsatser, trafiksanering og bevarende lokalplanlægning. Plads til naturen samt nye og attraktive bykvarterer i bydelens restarealer og gamle ind SAMARBEJDSMODEL - bydel for bydel MÅLSÆTNINGER OG INTERESSER Boligorganisationernes mål er at skabe attraktive og konkurrencedygtige boligafdelinger, der kan imødekomme nuværende og kommende beboeres forskellige behov og derigennem styrke beboersammensætningen. Kommunens mål er at kunne tilbyde go BOLIGORGANISATIONERNES REDSKABER KØBENHAVNS KOMMUNES REDSKABER Bygningseftersyn Langtidsbudgetter/planer Fremtidsanalyser Inddragelsesproces med beboerne Handleplaner Kommuneplansstrategi Bydelsplan for Valby Lokalplaner Kommunal udlejningsstatistik Udvidet tilsyn med drift og henlæggelser Figur 10. Herlev - nålestik DE UDVALGTE BYDELE OG BEBYGGELSERNE - hvad er udgangspunktet? Herlev Kommune har valgt to afdelinger, der ligger i to forskellige dele af kommunen. Det er Herlevgårdsvej (Boligforeningen 3B) og Herlevhuse (KAB/SAB). Herlev er præget af sin beliggenhed tæt ved København og centr Herlevgårdsvej rende bænke. Stuelejlighederne har adgang til egen have. Ca. 66 % af lejlighederne er under 55m2 og huslejen ligger på 705 kr. pr. m2. Afdelingen kan nærmest betragtes som en afdeling opdelt i to. Det skyldes, at husnumrene 22, 24 og 26A udgør familieboliger på 3 og 5 værelser. I hus Herlevhuse En stor del af Herlevhuses nuværende beboere er ældre og ofte gangbesværede. Afdelingen har sin egen aktive ældreklub, hvor man mødes en gang om ugen. Bebyggelsen har også en spiseklub, som benytter beboerhuset, og som også arrangerer aktiviteter, der foregår udenfor bebyggelsen Der er g traktiv beliggenhed i forhold til arbejdspladserne i København og omegn samt fornuftige priser på det lokale boligmarked. Herlev har dog et vigende indbyggertal, der gør, at kommunens konkurrenceevne yderligere skal styrkes. I bydelen konkurrerer Herlevgårdsvej og Herlevhuse primært med andre almene I handleplanerne for de to boligområder ligger der en mere eller mindre eksplicit vision om at forbedre boligstandarden og tiltrække beboere fra alle samfundslag og livsfaser samt at styrke trivsel og tryghed blandt beboerne. SAMARBEJDSMODEL -nålestik MÅLSÆTNINGER OG INTERESSER Boligorganisatione BOLIGORGANISATIONERNES REDSKABER KOMMUNENS REDSKABER Bygningseftersyn Langtidsbudgetter/planer Fremtidsanalyser Inddragelsesproces med beboerne Handleplaner Kommuneplansstrategi Lokalplaner Stærk og offensiv kommunal tilstedeværelse Kommunal udlejningsstatistik Tilsyn med drift og henlæggelser. 11. Henvisninger www.almennet.dk. Her kan alle hæfter og vejledninger hentes gratis. AlmenHæfte A: Introduktion til fremtidssikringen - Hvordan man kommer i gang med analyser og planlægning AlmenHæfte A1: Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger - Din vej til fremtiden AlmenHæfte A2: Helhedsplanlæg 35 Hvis fremtidssikringen af de almene bebyggelser skal have substans og perspektiv, må den tilrettelægges i et konstruktivt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. En kommune kan anlægge forskellige strategier for, hvordan planlægningen gribes an, og rundt om i landets kommuner eksperimenter