Dansk miljøteknologi feb 2017

Beklager, publikationen kan ikke vises.

MILJØTEKNOLOGISK VINTERTOPMØDE Sæt fart på den grønne omstilling Den danske regering nøler alt for meget, siger Mogens Lyk- ketoft og Connie Hedegaard Af Ebbe Sønderriis Gør hvad I kan for at sætte fart på den grøn- ne omstilling til bæredygtighed. Skub på for at få den nølende regering til at hæve ambi- tionsniveauet og skabe rammerne for at øge investeringer, udvikling, produktion og eks- port af grønne, bæredygtige løsninger. Sådan lød opfordringen, med forskellige ord, fra både den forhenværende formand sænker ambitionsniveauet selv om vi ved, at danske virksomheder kan tage en god bid af kagen. At skære ned på de energi- og mil- jøteknologiske udviklingsprogrammer er di- rekte kontraproduktivt. At være på forkant med udviklingen af bæredygtige energi- og miljøteknologier, har skabt gode arbejds- pladser i det her land. Danmark skal rykke hurtigere Connie Hedegaard opfordrede topcheferne i de virksomheder, der har løsningerne, til at sende flere stærke budskaber til politi- kerne og befolkningen. Danmark skal tage sig alvorligt sammen. Vi er bagud med den grønne omstilling i transportsektoren, land- bruget, byggeriet og den økonomiske poli- tik. Jeg kan næsten ikke holde ud at høre på den der snak om, at vi skal passe på at vi ikke løber så langt foran, at de andre ikke kan få øje på os. At skære ned på program- merne til energi- og miljøteknologisk udvik- ling er ubegribeligt kortsigtet. Så fattige har vi ikke råd til at være, sagde hun. FNs verdensmål: en revolutionær tilgang for FNs generalforsamling, Mogens Lykke- toft, og EUs forhenværende klimakommis- sær, Connie Hedegaard. De talte ved ind- ledningen og afslutningen af denne vinters topmøde i Dansk Miljøteknologi. Det handler om vores eksistens Der skal investeres tusindvis af milliarder i en revolutionerende omstilling af vores produktion og forbrug for at skabe en mere harmonisk verden. Først og fremmest er vi nødt til at få styr på klimaet, ellers kan vi skyde en hvid pind efter resten. Vi skal have styrket bevidstheden om, hvor eksistentielt det er, og hvor meget det haster, sagde Mo- gens Lykketoft. Men den danske regering 14 Som formand for FNs generalforsamling oplevede Mogens Lykketoft to store skridt fremad i den kollektive erkendelse: Enighe- den om de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og klimaaftalen i Paris. På femten år er det ganske vist lykke- des at halvere den ekstreme fattigdom, men det skete især i Kina med en økonomisk vækstmodel, der ikke er bæredygtig. Det er- kender kineserne selv i dag, og nu skubber de på for at virkeliggøre den nye dagsorden. En stor del af de ti procents vækst var selv- skabte omkostninger. De 17 verdensmål er udtryk for en revo- lutionær tilgang. Indsatsen mod fattigdom og sult må kombineres med at angribe den ekstreme ulighed og afværge miljø- og kli- makatastrofen. De kalder på meget store in- vesteringer i vores del af verden. Den ene motor er gået i stå Hvis vi ikke handler nu, er det ikke sikkert, vi kan standse klimaforandringerne. Ulyk- kerne har allerede ramt millioner af men- nesker. Hvis de i dag 65 millioner fordrevne vokser til 650 millioner, har vi ikke mere forudsætningerne for at tackle alle de andre problemer, påpegede Mogens Lykketoft. DANSK MILJØTEKNOLOGI USA og Kina har været de to motorer, der har drevet udviklingen. Nu er den ene motor gået i stå. Om det så mislykkes, af- hænger af hvor langt Trump vil gå. Heldigvis er der en avantgardistisk tænk- ning i erhvervslivet. Ofte er det de progres- sive virksomheder, der skubber til regerin- gerne og siger: Giv os rammer, som gør, at det kan betale sig at producere det, der er bedst for mennesker. Gør det bæredygtige til den bedste investering. Men forhåbentlig er Trump den bed- ste chokbehandling, vi kan få, for at indse nødvendigheden af et tættere internationalt samarbejde. Ingen, ikke en eneste af de ek- sistentielle problemer, vi står over for, kan løses inden for de nationale grænser, sagde Mogens Lykketoft. Forfejlet økonomisk politik Stram finanspolitik er en forkert løsning, sagde Mogens Lykketoft. Man kan ikke ned- bringe sin gæld ved at holde økonomien skå- ret ned. Min erfaring er, at den eneste potente vej er at få flere i arbejde, og jeg har også kri- tiseret den tidligere socialdemokratiske rege- ring for at være manisk optaget af den såkaldt nødvendige politik, som efter min vurdering er unødvendig og direkte skadelig. Jeg taler ikke for en finanspolitisk lem- pelse for at øge det private forbrug, men for at investere i de ting, der skal til for at skabe omstillingen, understregede han. Den kalkulationsrente, finansministrene bruger til at beregne, om offentlige investe- ringer kan betale sig, er sat alt for højt til at iværksætte en hurtig omstilling. Og man er nødt til at få lært at indregne miljø-eksterna- liteterne, dvs. de økonomiske omkostninger ved negativ påvirkning af miljøet, under- stregede han. FEBRUAR 2017 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND FEBRUAR 2017 Snart er det slut. Fra 2020 skal skibe overalt på havene bruge brændstof med lavt indhold af svovl - eller rense røgen. Men danske rederier frygter unfair konkurrence. Der er millioner at tjene ved at snyde. Danske virksom- heder har løsn Nyt laboratorium for klimatilpasning på TI Med klimatilpasningsplanerne er der blevet skabt overblik over, hvor oversvømmelserne forventes at gøre mest skade. Nu står kom- muner og vandselskaber i en situation, hvor de skal gå fra plan til handling og vælge helhedsorienterede løsninger. På Teknologi INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET HØNEN LÆGGER GULDÆG SFeren Jacob Mark lagde sig kraftigt i se- len for at redde det miljøteknologiske udvik- lingsprogram fra nedskæring. MUDP er en hjertesag for SF, siger han. Erfaringen viser jo, at offentlig medfinansiering både kan skabe arbejdspladser og fremme en DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGSPROGRAM JACOB MARK: Man skal ikke slagte den høne, der lægger guldæg Jacob Mark er forskningsordfører og gruppeformand for Socialistisk Folkeparti. Offentlig medfinansiering af den miljøteknologiske udvikling er både en god og en nødvendig investering Af Ebbe Sønderri år, og bevillingen til markedsmodning blev formindsket. Det krævede en del stædighed og et samarbejde med især de røde partier, fortæller Jacob Mark. Men det bekymrer mig, at regeringen har som strategi at spille ud med et meget lille beløb i sit finanslovsforslag og så skal vi fylde op i forhandli RENLUFT-VISION Dansk eksport fra renluft-sektoren: 7 milliarder kroner Miljø- og Fødevareministeriet vil samarbejde med virksom- heder, organisationer og for- skere om en fælles indsats for at øge eksporten yderligere Af Ebbe Sønderriis Syv millioner mennesker dør hvert år som følge af luftforurenin ser i Danmark, siger Sara Røpke. Ind- satsen kan også skabe opmærksomhed om vigtigheden af gode vilkår for udvikling og demonstration af nye teknologier i Dan- mark. Større eksport gemt i statistikken Renluft-sektoren omfatter løsninger der overvåger, forebygger og reducerer luftfor- urening samt re RENLUFT-VISION somheder. USA er et meget vigtigt marked. Deres lovgivning er på mange områder læn- gere fremme end Europas. Det er svært at udtale sig om, hvad der sker lige nu, men min vurdering er, at der ikke er folkelig op- bakning til forringelse af luftkvaliteten. Ki- na har store udfordringer som en billig evighedsmaskine der fjerner giftig gas. Denne forståelse er nået i Tyskland. Ef- ter Volkswagen-skandalen dieselgate ved alle tyskere, hvad NOx er. Derudover har byer som Berlin, Stuttgart og Hamburg massive NOx-problemer og der findes et stærkt politisk pres for at at reducere luft- f Ministeren har åbenbart ikke travlt - men for virksomhederne haster det med TCO SYNSPUNKT Af Claus Witt, Adm.dir. Grundfos DK og formand for Dansk Miljøteknologi Vi kender det alle sammen. Man har købt en ny cykel eller en kaffemaskine, og man faldt for fristelsen og købte den billigt. For billigt v SVOVL FRA SKIBE Kontrol er afgørende Hvis nogle rederier vil snyde, er der store penge at tjene ved at overtræde de nye regler for svovlforurening fra skibe på verdenshavene Af Ebbe Sønderriis Fra 2020 må der kun være 0,5 procent svovl i det brændstof, skibene bruger, når de sejler på åbent hav. I d BÆREDYGTIG VANDFORSYNING Fjernstyrede ventiler mindsker vandspildet Trykstyring i sektioner er en vej til færre lækager og mindre energiforbrug Af Ebbe Sønderriis Hvis mange bruger vand på samme tid, skal vandværkets pumper arbejde hårdt for at få tryk nok på vandet. Men hvis trykket er højt om natt Seminar om reduktion af vandspild hos AKV i Galten, oktober 2016. hæve trykket i den sektion en smule. Men det kræver jo, at vandselskabet har sektio- neret sit ledningsnet, siger Tommy Pors- mose. En palet af muligheder Aarhus Vand er nået langt med at opdele nettet i sektioner, der hver har ca. 10 MILJØTEKNOLOGISK VINTERTOPMØDE Sæt fart på den grønne omstilling Den danske regering nøler alt for meget, siger Mogens Lyk- ketoft og Connie Hedegaard Af Ebbe Sønderriis Gør hvad I kan for at sætte fart på den grøn- ne omstilling til bæredygtighed. Skub på for at få den nølende regering til at hæve Connie Hedegaard indledte med lidt græsk mytologi. I har spurgt mig, hvordan man får den grønne omstilling højere op på den politiske dagsorden. For tiden kan man godt opleve, at der er lidt Sisyfos over det, sagde hun. Så fik man lige trillet den der sten op på bjerget og så ruller den ned igen. N RENERE LUFT I DE STORE BYER Miljøzone-regler er forældede Grænserne for udledning fra lastbiler og busser i de danske miljøzoner er ikke blevet ju- steret i takt med den tekniske udvikling og EUs normer Af Ebbe Sønderriis Da miljøzoner blev indført i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarh Sverige er langt foran Danmark På tide at trappe op? Euro VI: Partikler: 0,01 NOx: 0,4 Euro V: Partikler: 0,02 NOx: 2,0 Euro IV: Partikler: 0,02 NOx: 3,5 l 2005 Euro IV er stadig normen i de danske miljøzoner l 2008 l 2010 2008, kommer på højde med EUs nyeste norm. Desuden skal man tage varebilerne ber 2016 fået en såkaldt ETV-verifikation. Den er vigtig for os, fordi vi nu har be- vis på, at vores minirenseanlæg overholder de danske udledningskrav, også selv om der ikke bliver tilført spildevand i hele vinter- perioden, siger BioKubes direktør, Peter Taarnhøj. Efter et halvt år uden nyt spil- RENSNING AF SPILDEVAND I SPREDT BEBYGGELSE Wild Westsjælland Slagelse Kommune tager loven i egen hånd når det gælder rensning af spildevand i spredt bebyggelse Af Ebbe Sønderriis Spildevand fra huse i det åbne land skal ren- ses ligesom i byerne, hvor alle ejendomme jo har pligt til at være tilslutt get, der ikke er nødvendigt. Men udledning af urenset spildevand i det åbne land sviner, uanset hvordan man vender og drejer det. Som fagmand og producent af renseløs- ninger ser jeg med dyb bekymring på dit for- slag. Som perspektiv kan jeg fortælle dig, at de godt 3.500 husstande, der har et af vo Miljøtekniker på vej for at tjekke containere for farlige stoffer. Dog ikke i Danmark, men i Belgien, hvor man undersøger containerne systematisk og finder farlige stoffer i 8 10 procent af dem. Foto: Gasmet Containere tømmes uden sikring af arbejdsmiljøet Det er nemt at måle, om der er skadelige g Zoologisk have i rentvandstanken SIKKERT DRIKKEVAND En snegl, en flok salamandere, to fugle- unger, nogle firben og en meget død mus. Det er bare et lille udvalg af, hvad JH DYK har fundet i vandværkernes rentvandstanke. Bare et glas rent vand fra hanen, tak Drikkevand fra vandhanen er som regel god Dansk Miljøteknologi me- ner: Nu er teknologien der til at sikre, at grænseværdierne for ammonium overholdes. Så er der ingen undskyldninger for ikke at håndhæve kravene. Ny teknologi løser voksende problem med ammonium Bakterierne skal have en smule hjælp, så virker de igen I mange år har de danske Strandvænget Kalkbræn d erihavnsg ade Svend borgg ade l e S Li o Ukendt risiko ØSTRE GASVÆRK: e Kirk s Sion Her lå det store gasværk i næsten 100 år. Jorden og grundvandet er forurenet med meget sundhedsskadelige stoffer i 6-7 meters dybde. Om for- ureningen siver ud mod havnen, er aldrig blevet und JORDFORURENING Der er nye planer om byggeri og fritidsaktiviteter på grunden kan ikke gives tilladelse til byggeri før regio- nen har vurderet, om det kan blive nødven- digt at rense jorden nedenunder i dybden, forklarer John Flyvbjerg. Vi vil tage stilling til, om projektet risike- rer at fordyre v JORDFORURENING det. Det prøvede man at fjerne med biolo- gisk rensning. Men drænvand kommer kun, når det regner, og derfor supplerede man med en grundvandsboring, så der hele tiden kunne være vand på det bakteriologiske ren- seanlæg. Og det viste sig så, at grundvandet var mere forurenet end drænvan DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Bedre arbejdsmiljø er en god forretning Zehnder støvsuger luften i lagerbygninger og industri Af Ebbe Sønderriis Ren luft giver mindre sygefravær, bedre triv- sel og større effektivitet. Luftrensere giver også mindre rengøring, mindre slid på ma- skinerne og bedre fordeling af varmen. Fir- maet Zehn