Dansk miljøteknologi feb 2017

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Connie Hedegaard indledte med lidt græsk mytologi. I har spurgt mig, hvordan man får den grønne omstilling højere op på den politiske dagsorden. For tiden kan man godt opleve, at der er lidt Sisyfos over det, sagde hun. Så fik man lige trillet den der sten op på bjerget og så ruller den ned igen. Nu havde vi lige fået en global klimaaf- tale. Nu var der lige blevet enighed om FNs verdensmål. Nu var regeringerne verden over begyndt at lave nationale klimaplaner. Man kunne knap nok være borgmester uden klimastrategi for sin by, eller direktør for en virksomhed uden at forstå betydningen af den grønne omstilling. Investorerne er be- gyndt at forstå det. Selv Pentagon har sagt, at klima- og ressourceudfordringer er den største sikkerhedsrisiko i det 21. århundre- de. IMF og Verdensbanken og det Interna- tionale Energiagentur har forstået det. EU- kommissionen har sagt til medlemsstaterne: Husk nu det med klima og miljø og ressour- ceeffektivitet og energiunion og 2030-mål og cirkulær økonomi, når I laver de nationa- le budgetter. Kina har skrevet cirkulær øko- nomi ind i den nye femårsplan. Målrettet lobbyisme Verden rykker. Nu er stenen oppe... Så kommer der lige en Trump. Og så har vi Brexit, populisme, nationalisme, islamisme. Der er udfordringer nok at tage sig af for de politikere, der skal tage den grønne dags- orden videre. Både G20 og EU-kommissio- nen har svært ved det. Det er ikke ond vilje; man kan jo godt forstå, at de har lidt travlt med at håndtere andre udfordringer. I Danmark er der mange ting, vi er gode til, men vi skal også tage os sammen. Hele den politiske debat burde handle om, hvor- dan vi skaber vækst på en anden måde. Jeg tror, der er brug for en meget mere målret- tet lobbyisme, og det er ikke nok at snak- ke med miljøpolitikerne. Det er ikke dem, der er hovedproblemet. Det er gruppeledel- serne, finansordførerne og de økonomiske ministre, man skal have fat på. Den største hurdle er en regerings økonomiudvalg, og li- ge meget hvilken farve finansministrene har, bliver resultatet altid stort set det samme. Den naturvidenskabelige case er der, både på klima, miljø og ressourcer. Øko- nomisk ved vi også, hvad vi burde, selv om det endnu ikke er blevet helt integreret i vo- Miljøordførere ville gerne love mere Den konservative miljøordfører, Mette Abildgaard, og den socialdemokratiske, Christian Rabjerg Madsen, stillede op til paneldebat. Miljøansvar kan kombineres med at tjene penge, sagde Mette Abildgaard. Energi- og miljøvirksomhederne eksporterer for 72 mia. kr. om året og har skabt 60.000 arbejdspladser. De gavner både miljøet og den danske vækst og beskæftigelse. Vi skal væk fra den dødsyge grønne realisme og over til grøn optimisme i stedet, sagde Christian Rabjerg Madsen. Hvis Mette tegnede regeringen, var det hele meget nemmere. De to fik en række ønsker med sig hjem: Sørg for at staten, kommunerne og deres rådgivere altid skal gå efter de løsninger, der betaler sig i det lange løb. (Mange virksomheder oplever udbud, hvor man kun ser på prisen, ikke på kvalitet, holdbarhed og lavt energiforbrug.) Jeg er glad for at netop det princip er kommet med i den nye regerings grund- lag, sagde Mette Abildgaard. Christian Rabjerg Madsen var også positivt indstillet. De mente begge, at princippet egentlig er almindelig sund fornuft. Skærp kravene til køretøjer, der kører ind i de store byers miljøzoner. (De nuvæ- rende krav er forældede i forhold til den teknologiske udvikling.) Det er vigtigt at tage den nye teknologi i brug, men man skal også tage hensyn til res måde at tænke økonomi på. Business as usual koster. I de grønne løsninger er der jobpotentiale og eksportmuligheder. Det skal siges igen og igen, hvis det skal trænge igennem den almindelige larm af andre udfordringer, sagde Connie Hede gaard. Jeg kan sige de her ting, tænketanke DANSK MILJØTEKNOLOGI de vognmænd, der har anskaffet køretøjer i tillid til, at de levede op til de gældende krav, sagde Mette Abildgaard. Sæt som mål at hele den danske vand- sektor skal være energineutral. (Nogle vandselskaber er godt på vej, andre kan følge trop, hvis de tilskyndes til det og der er store muligheder for eksport, hvis man kan henvise til, at det virker i Danmark.) Ja, vi har brug for at komme mere ud over rampen, sagde Christian Rabjerg Madsen, og fremhævede Billund Bioraf- finaderi som eksempel. Undgå underimplementering i forhold til EU. Skærpede krav kan hjælpe ny teknologi på vej. (Virksomheden Aquarden kan rense svært forurenet vand bedre end grænseværdierne i EUs vejledning om den bedst tilgængelige teknologi. Og det er endda ofte billigere.) Læg bevillingerne til det miljøteknologi- ske udviklingsprogram fast 4-5-6 år ud i fremtiden. (Hvis virksomhederne kan være sikre på, at den offentlige medfinansiering også findes i fremtiden, kan man få mere udvikling for de samme penge.) Det er jeg meget med på. Jeg tør dog ikke stå her og love, at det sker, sagde Mette Abildgaard. Vi må jo kæmpe for flere penge til MUDP hvert eneste år. Og ja, regeringen bruger jo selv argumentet om langsigtet investerings- sikkerhed i mange andre sammenhænge, sagde Christian Rabjerg Madsen. og NGOer kan sige dem, men det har ikke nær så stor gennemslagskraft, som hvis top- cheferne i de virksomheder, der har løsnin- gerne, har det stående som et af de øverste punkter på listen over, hvad de skal huske at sige, næste gang de møder nogen fra Chri- stiansborg. FEBRUAR 2017 15 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND FEBRUAR 2017 Snart er det slut. Fra 2020 skal skibe overalt på havene bruge brændstof med lavt indhold af svovl - eller rense røgen. Men danske rederier frygter unfair konkurrence. Der er millioner at tjene ved at snyde. Danske virksom- heder har løsn Nyt laboratorium for klimatilpasning på TI Med klimatilpasningsplanerne er der blevet skabt overblik over, hvor oversvømmelserne forventes at gøre mest skade. Nu står kom- muner og vandselskaber i en situation, hvor de skal gå fra plan til handling og vælge helhedsorienterede løsninger. På Teknologi INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET HØNEN LÆGGER GULDÆG SFeren Jacob Mark lagde sig kraftigt i se- len for at redde det miljøteknologiske udvik- lingsprogram fra nedskæring. MUDP er en hjertesag for SF, siger han. Erfaringen viser jo, at offentlig medfinansiering både kan skabe arbejdspladser og fremme en DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGSPROGRAM JACOB MARK: Man skal ikke slagte den høne, der lægger guldæg Jacob Mark er forskningsordfører og gruppeformand for Socialistisk Folkeparti. Offentlig medfinansiering af den miljøteknologiske udvikling er både en god og en nødvendig investering Af Ebbe Sønderri år, og bevillingen til markedsmodning blev formindsket. Det krævede en del stædighed og et samarbejde med især de røde partier, fortæller Jacob Mark. Men det bekymrer mig, at regeringen har som strategi at spille ud med et meget lille beløb i sit finanslovsforslag og så skal vi fylde op i forhandli RENLUFT-VISION Dansk eksport fra renluft-sektoren: 7 milliarder kroner Miljø- og Fødevareministeriet vil samarbejde med virksom- heder, organisationer og for- skere om en fælles indsats for at øge eksporten yderligere Af Ebbe Sønderriis Syv millioner mennesker dør hvert år som følge af luftforurenin ser i Danmark, siger Sara Røpke. Ind- satsen kan også skabe opmærksomhed om vigtigheden af gode vilkår for udvikling og demonstration af nye teknologier i Dan- mark. Større eksport gemt i statistikken Renluft-sektoren omfatter løsninger der overvåger, forebygger og reducerer luftfor- urening samt re RENLUFT-VISION somheder. USA er et meget vigtigt marked. Deres lovgivning er på mange områder læn- gere fremme end Europas. Det er svært at udtale sig om, hvad der sker lige nu, men min vurdering er, at der ikke er folkelig op- bakning til forringelse af luftkvaliteten. Ki- na har store udfordringer som en billig evighedsmaskine der fjerner giftig gas. Denne forståelse er nået i Tyskland. Ef- ter Volkswagen-skandalen dieselgate ved alle tyskere, hvad NOx er. Derudover har byer som Berlin, Stuttgart og Hamburg massive NOx-problemer og der findes et stærkt politisk pres for at at reducere luft- f Ministeren har åbenbart ikke travlt - men for virksomhederne haster det med TCO SYNSPUNKT Af Claus Witt, Adm.dir. Grundfos DK og formand for Dansk Miljøteknologi Vi kender det alle sammen. Man har købt en ny cykel eller en kaffemaskine, og man faldt for fristelsen og købte den billigt. For billigt v SVOVL FRA SKIBE Kontrol er afgørende Hvis nogle rederier vil snyde, er der store penge at tjene ved at overtræde de nye regler for svovlforurening fra skibe på verdenshavene Af Ebbe Sønderriis Fra 2020 må der kun være 0,5 procent svovl i det brændstof, skibene bruger, når de sejler på åbent hav. I d BÆREDYGTIG VANDFORSYNING Fjernstyrede ventiler mindsker vandspildet Trykstyring i sektioner er en vej til færre lækager og mindre energiforbrug Af Ebbe Sønderriis Hvis mange bruger vand på samme tid, skal vandværkets pumper arbejde hårdt for at få tryk nok på vandet. Men hvis trykket er højt om natt Seminar om reduktion af vandspild hos AKV i Galten, oktober 2016. hæve trykket i den sektion en smule. Men det kræver jo, at vandselskabet har sektio- neret sit ledningsnet, siger Tommy Pors- mose. En palet af muligheder Aarhus Vand er nået langt med at opdele nettet i sektioner, der hver har ca. 10 MILJØTEKNOLOGISK VINTERTOPMØDE Sæt fart på den grønne omstilling Den danske regering nøler alt for meget, siger Mogens Lyk- ketoft og Connie Hedegaard Af Ebbe Sønderriis Gør hvad I kan for at sætte fart på den grøn- ne omstilling til bæredygtighed. Skub på for at få den nølende regering til at hæve Connie Hedegaard indledte med lidt græsk mytologi. I har spurgt mig, hvordan man får den grønne omstilling højere op på den politiske dagsorden. For tiden kan man godt opleve, at der er lidt Sisyfos over det, sagde hun. Så fik man lige trillet den der sten op på bjerget og så ruller den ned igen. N RENERE LUFT I DE STORE BYER Miljøzone-regler er forældede Grænserne for udledning fra lastbiler og busser i de danske miljøzoner er ikke blevet ju- steret i takt med den tekniske udvikling og EUs normer Af Ebbe Sønderriis Da miljøzoner blev indført i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarh Sverige er langt foran Danmark På tide at trappe op? Euro VI: Partikler: 0,01 NOx: 0,4 Euro V: Partikler: 0,02 NOx: 2,0 Euro IV: Partikler: 0,02 NOx: 3,5 l 2005 Euro IV er stadig normen i de danske miljøzoner l 2008 l 2010 2008, kommer på højde med EUs nyeste norm. Desuden skal man tage varebilerne ber 2016 fået en såkaldt ETV-verifikation. Den er vigtig for os, fordi vi nu har be- vis på, at vores minirenseanlæg overholder de danske udledningskrav, også selv om der ikke bliver tilført spildevand i hele vinter- perioden, siger BioKubes direktør, Peter Taarnhøj. Efter et halvt år uden nyt spil- RENSNING AF SPILDEVAND I SPREDT BEBYGGELSE Wild Westsjælland Slagelse Kommune tager loven i egen hånd når det gælder rensning af spildevand i spredt bebyggelse Af Ebbe Sønderriis Spildevand fra huse i det åbne land skal ren- ses ligesom i byerne, hvor alle ejendomme jo har pligt til at være tilslutt get, der ikke er nødvendigt. Men udledning af urenset spildevand i det åbne land sviner, uanset hvordan man vender og drejer det. Som fagmand og producent af renseløs- ninger ser jeg med dyb bekymring på dit for- slag. Som perspektiv kan jeg fortælle dig, at de godt 3.500 husstande, der har et af vo Miljøtekniker på vej for at tjekke containere for farlige stoffer. Dog ikke i Danmark, men i Belgien, hvor man undersøger containerne systematisk og finder farlige stoffer i 8 10 procent af dem. Foto: Gasmet Containere tømmes uden sikring af arbejdsmiljøet Det er nemt at måle, om der er skadelige g Zoologisk have i rentvandstanken SIKKERT DRIKKEVAND En snegl, en flok salamandere, to fugle- unger, nogle firben og en meget død mus. Det er bare et lille udvalg af, hvad JH DYK har fundet i vandværkernes rentvandstanke. Bare et glas rent vand fra hanen, tak Drikkevand fra vandhanen er som regel god Dansk Miljøteknologi me- ner: Nu er teknologien der til at sikre, at grænseværdierne for ammonium overholdes. Så er der ingen undskyldninger for ikke at håndhæve kravene. Ny teknologi løser voksende problem med ammonium Bakterierne skal have en smule hjælp, så virker de igen I mange år har de danske Strandvænget Kalkbræn d erihavnsg ade Svend borgg ade l e S Li o Ukendt risiko ØSTRE GASVÆRK: e Kirk s Sion Her lå det store gasværk i næsten 100 år. Jorden og grundvandet er forurenet med meget sundhedsskadelige stoffer i 6-7 meters dybde. Om for- ureningen siver ud mod havnen, er aldrig blevet und JORDFORURENING Der er nye planer om byggeri og fritidsaktiviteter på grunden kan ikke gives tilladelse til byggeri før regio- nen har vurderet, om det kan blive nødven- digt at rense jorden nedenunder i dybden, forklarer John Flyvbjerg. Vi vil tage stilling til, om projektet risike- rer at fordyre v JORDFORURENING det. Det prøvede man at fjerne med biolo- gisk rensning. Men drænvand kommer kun, når det regner, og derfor supplerede man med en grundvandsboring, så der hele tiden kunne være vand på det bakteriologiske ren- seanlæg. Og det viste sig så, at grundvandet var mere forurenet end drænvan DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Bedre arbejdsmiljø er en god forretning Zehnder støvsuger luften i lagerbygninger og industri Af Ebbe Sønderriis Ren luft giver mindre sygefravær, bedre triv- sel og større effektivitet. Luftrensere giver også mindre rengøring, mindre slid på ma- skinerne og bedre fordeling af varmen. Fir- maet Zehn