Dansk miljøteknologi feb 2017

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Nyt laboratorium for klimatilpasning på TI Med klimatilpasningsplanerne er der blevet skabt overblik over, hvor oversvømmelserne forventes at gøre mest skade. Nu står kom- muner og vandselskaber i en situation, hvor de skal gå fra plan til handling og vælge helhedsorienterede løsninger. På Teknologisk Institut har man netop åbnet et klimatilpasningslaboratorium, hvor både afløbs- og overfladeløsninger kan testes og dokumenteres i fuld skala. Det kunne f.eks. være renseløsninger for regn- vand, vandbremser, permeable belægninger og andre grønne løsninger. På laboratoriet får virksomheder, kommuner og forsyninger mulighed for at afprøve nye teknologier og optimere de eksisterende, inden de bringes i anvendelse. EU-kommissionen dumper dansk indsats på luftområdet Luftforurening koster Danmark 22 milliar- der kr. i sundhedsrelaterede omkostninger hvert år, og danskerne har årligt 814.000 sygedage på grund af forurenet luft. Det opgør en ny EU-rapport, der også slår fast, at Danmark ikke overholder EUs regler for luftkvalitet. EU-kommissionen henstiller, at Danmark fokuserer markant på at få nedbragt NOx- forureningen i København, landbrugets udledning af ammoniak og udledningen af såkaldte NMVOCer (ikke metanholdige flygtige kulstofforbindelser). En af hovedanbefalingerne er, at regerin- gen skal lave en dansk handlingsplan for at nedbringe luftforureningen, bl.a. ved brug af ny teknologi. Danmark sakker bagud på fosforgenvinding Fosfor er afgørende for planters vækst og dermed for verdens fødevareproduktion. Men fosfor er en begrænset ressource. Derfor har en række lande nu påbegyndt en proces, hvor der stilles lovgivningsmæs- sige krav om genvinding af fosfor fra spilde- vandet på renseanlæg. Det gælder bl.a. for Tyskland, Østrig og Schweiz. I Danmark har en række virksomheder og vandselskaber også påbegyndt fosforgen- vinding, men der er endnu ingen regler eller målsætninger (bortset fra spredning af slam på markerne, som ikke regnes for genbrug i de andre lande). En fælles strategi er mulig- vis på vej med Miljø- og Fødevareministeriet for bordenden. 2 Efterlyses: Partiernes aktive erhvervspolitik! Hvad skal Danmark leve af i fremti- den? Og hvordan skaber vi nye spæn- dende og vellønnede jobs til nuværen- de og kommende generationer? Det burde være nogle af de store og meget omdiskuterede spørgsmål i den politiske debat. Produktion, eksport og indtjening er dog afgørende for, at det overhovedet giver mening at diskutere mange af de andre brændende spørgs- mål. Hvis der ikke er nogen ny indtje- ning at fordele, giver fordelingspolitiske diskussioner ikke megen mening. Hvis velfærden ikke kan finansieres, er det ikke så sjovt at tale om styrket sundhed, ældreforsorg og uddannelsespolitik. Men partierne er påfaldende tavse, når det kommer til deres bud på en dyna- misk og aktiv erhvervspolitik. De fleste økonomer er tilsyneladende enige om, at de mange arbejdsudbuds-oriente- rede reformer er ved at have udtømt deres muligheder, og det store arbejds- udbud skal jo også modsvares af en efterspørgsel helst i form af spæn- dende og fremtidsorienterede jobs i industri og service. De økonomiske vismænd taler om at skifte fra udbuds- reformer til reformer, som styrker pro- duktiviteten. Også alle kommentatorerne, som medierne flyder over med, er helt fra- værende i denne essentielle debat. De har travlt med overfladisk spin og trivi- elle gætterier om, hvem der nu har sagt hvad om hvem. Så derfor denne efterlysning til parti- erne: hvordan vil I skabe tusindvis af nye attraktive jobs? Hvor er jeres bud på en aktiv erhvervspolitik, som går lidt dybere end overskrifter om kom- petenceløft eller topskattelettelser? Skal vi gå forrest i den grønne om- DANSK MILJØTEKNOLOGI FEBRUAR 2017 stilling eller kan vi godt sætte tempoet lidt ned og tro på, at imaginære fore- stillinger om at være i front nok skal sikre os? Skal vi have en ambitiøs forsynings- sektor, som fungerer som laboratori- um og udstillingsvindue for nye danske frontteknologier eller tror vi, at lave priser er svaret på alt? Hvordan skal det offentlige medvir- ke i teknologiske udviklingsprogram- mer, som skaber nye generationer af smarte løsninger på ressource- og kli- maudfordringer eller kan vi fortsætte med at skære budgetterne ned? Er det ikke på tide, at det offentli- ge bruger sin voldsomt store indkøbs- magt til at fremme grønne produkter eller er vi tilfredse med, at kun en lil- le brøkdel af det offentlige forbrug er bæredygtigt? Kan lovgivning og regulering ikke bruges mere intelligent til at fremme fremtidens produkter og løsninger eller er reformstop på dette område den rette dynamo? Understøtter vores forsknings- og uddannelsesindsats den ønskede ud- vikling af produktion og beskæftigelse eller bør den øges og omlægges? På erhvervsfremmeområdet har rege- ringen iværksat en indsats for at refor- mere og effektivisere indsatsen. Tak for det. Må den blive ført konsekvent igennem, så virksomhedernes behov og ønsker sættes i centrum. Og må den blive fulgt op af en indsats på de andre erhvervspolitiske områder. Lad os høre om partiernes konkrete planer og forslag på det erhvervspo- litiske område. Hvad skal vi leve af i fremtiden? Jørn Jespersen Direktør, Dansk Miljøteknologi Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND FEBRUAR 2017 Snart er det slut. Fra 2020 skal skibe overalt på havene bruge brændstof med lavt indhold af svovl - eller rense røgen. Men danske rederier frygter unfair konkurrence. Der er millioner at tjene ved at snyde. Danske virksom- heder har løsn Nyt laboratorium for klimatilpasning på TI Med klimatilpasningsplanerne er der blevet skabt overblik over, hvor oversvømmelserne forventes at gøre mest skade. Nu står kom- muner og vandselskaber i en situation, hvor de skal gå fra plan til handling og vælge helhedsorienterede løsninger. På Teknologi INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET HØNEN LÆGGER GULDÆG SFeren Jacob Mark lagde sig kraftigt i se- len for at redde det miljøteknologiske udvik- lingsprogram fra nedskæring. MUDP er en hjertesag for SF, siger han. Erfaringen viser jo, at offentlig medfinansiering både kan skabe arbejdspladser og fremme en DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGSPROGRAM JACOB MARK: Man skal ikke slagte den høne, der lægger guldæg Jacob Mark er forskningsordfører og gruppeformand for Socialistisk Folkeparti. Offentlig medfinansiering af den miljøteknologiske udvikling er både en god og en nødvendig investering Af Ebbe Sønderri år, og bevillingen til markedsmodning blev formindsket. Det krævede en del stædighed og et samarbejde med især de røde partier, fortæller Jacob Mark. Men det bekymrer mig, at regeringen har som strategi at spille ud med et meget lille beløb i sit finanslovsforslag og så skal vi fylde op i forhandli RENLUFT-VISION Dansk eksport fra renluft-sektoren: 7 milliarder kroner Miljø- og Fødevareministeriet vil samarbejde med virksom- heder, organisationer og for- skere om en fælles indsats for at øge eksporten yderligere Af Ebbe Sønderriis Syv millioner mennesker dør hvert år som følge af luftforurenin ser i Danmark, siger Sara Røpke. Ind- satsen kan også skabe opmærksomhed om vigtigheden af gode vilkår for udvikling og demonstration af nye teknologier i Dan- mark. Større eksport gemt i statistikken Renluft-sektoren omfatter løsninger der overvåger, forebygger og reducerer luftfor- urening samt re RENLUFT-VISION somheder. USA er et meget vigtigt marked. Deres lovgivning er på mange områder læn- gere fremme end Europas. Det er svært at udtale sig om, hvad der sker lige nu, men min vurdering er, at der ikke er folkelig op- bakning til forringelse af luftkvaliteten. Ki- na har store udfordringer som en billig evighedsmaskine der fjerner giftig gas. Denne forståelse er nået i Tyskland. Ef- ter Volkswagen-skandalen dieselgate ved alle tyskere, hvad NOx er. Derudover har byer som Berlin, Stuttgart og Hamburg massive NOx-problemer og der findes et stærkt politisk pres for at at reducere luft- f Ministeren har åbenbart ikke travlt - men for virksomhederne haster det med TCO SYNSPUNKT Af Claus Witt, Adm.dir. Grundfos DK og formand for Dansk Miljøteknologi Vi kender det alle sammen. Man har købt en ny cykel eller en kaffemaskine, og man faldt for fristelsen og købte den billigt. For billigt v SVOVL FRA SKIBE Kontrol er afgørende Hvis nogle rederier vil snyde, er der store penge at tjene ved at overtræde de nye regler for svovlforurening fra skibe på verdenshavene Af Ebbe Sønderriis Fra 2020 må der kun være 0,5 procent svovl i det brændstof, skibene bruger, når de sejler på åbent hav. I d BÆREDYGTIG VANDFORSYNING Fjernstyrede ventiler mindsker vandspildet Trykstyring i sektioner er en vej til færre lækager og mindre energiforbrug Af Ebbe Sønderriis Hvis mange bruger vand på samme tid, skal vandværkets pumper arbejde hårdt for at få tryk nok på vandet. Men hvis trykket er højt om natt Seminar om reduktion af vandspild hos AKV i Galten, oktober 2016. hæve trykket i den sektion en smule. Men det kræver jo, at vandselskabet har sektio- neret sit ledningsnet, siger Tommy Pors- mose. En palet af muligheder Aarhus Vand er nået langt med at opdele nettet i sektioner, der hver har ca. 10 MILJØTEKNOLOGISK VINTERTOPMØDE Sæt fart på den grønne omstilling Den danske regering nøler alt for meget, siger Mogens Lyk- ketoft og Connie Hedegaard Af Ebbe Sønderriis Gør hvad I kan for at sætte fart på den grøn- ne omstilling til bæredygtighed. Skub på for at få den nølende regering til at hæve Connie Hedegaard indledte med lidt græsk mytologi. I har spurgt mig, hvordan man får den grønne omstilling højere op på den politiske dagsorden. For tiden kan man godt opleve, at der er lidt Sisyfos over det, sagde hun. Så fik man lige trillet den der sten op på bjerget og så ruller den ned igen. N RENERE LUFT I DE STORE BYER Miljøzone-regler er forældede Grænserne for udledning fra lastbiler og busser i de danske miljøzoner er ikke blevet ju- steret i takt med den tekniske udvikling og EUs normer Af Ebbe Sønderriis Da miljøzoner blev indført i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarh Sverige er langt foran Danmark På tide at trappe op? Euro VI: Partikler: 0,01 NOx: 0,4 Euro V: Partikler: 0,02 NOx: 2,0 Euro IV: Partikler: 0,02 NOx: 3,5 l 2005 Euro IV er stadig normen i de danske miljøzoner l 2008 l 2010 2008, kommer på højde med EUs nyeste norm. Desuden skal man tage varebilerne ber 2016 fået en såkaldt ETV-verifikation. Den er vigtig for os, fordi vi nu har be- vis på, at vores minirenseanlæg overholder de danske udledningskrav, også selv om der ikke bliver tilført spildevand i hele vinter- perioden, siger BioKubes direktør, Peter Taarnhøj. Efter et halvt år uden nyt spil- RENSNING AF SPILDEVAND I SPREDT BEBYGGELSE Wild Westsjælland Slagelse Kommune tager loven i egen hånd når det gælder rensning af spildevand i spredt bebyggelse Af Ebbe Sønderriis Spildevand fra huse i det åbne land skal ren- ses ligesom i byerne, hvor alle ejendomme jo har pligt til at være tilslutt get, der ikke er nødvendigt. Men udledning af urenset spildevand i det åbne land sviner, uanset hvordan man vender og drejer det. Som fagmand og producent af renseløs- ninger ser jeg med dyb bekymring på dit for- slag. Som perspektiv kan jeg fortælle dig, at de godt 3.500 husstande, der har et af vo Miljøtekniker på vej for at tjekke containere for farlige stoffer. Dog ikke i Danmark, men i Belgien, hvor man undersøger containerne systematisk og finder farlige stoffer i 8 10 procent af dem. Foto: Gasmet Containere tømmes uden sikring af arbejdsmiljøet Det er nemt at måle, om der er skadelige g Zoologisk have i rentvandstanken SIKKERT DRIKKEVAND En snegl, en flok salamandere, to fugle- unger, nogle firben og en meget død mus. Det er bare et lille udvalg af, hvad JH DYK har fundet i vandværkernes rentvandstanke. Bare et glas rent vand fra hanen, tak Drikkevand fra vandhanen er som regel god Dansk Miljøteknologi me- ner: Nu er teknologien der til at sikre, at grænseværdierne for ammonium overholdes. Så er der ingen undskyldninger for ikke at håndhæve kravene. Ny teknologi løser voksende problem med ammonium Bakterierne skal have en smule hjælp, så virker de igen I mange år har de danske Strandvænget Kalkbræn d erihavnsg ade Svend borgg ade l e S Li o Ukendt risiko ØSTRE GASVÆRK: e Kirk s Sion Her lå det store gasværk i næsten 100 år. Jorden og grundvandet er forurenet med meget sundhedsskadelige stoffer i 6-7 meters dybde. Om for- ureningen siver ud mod havnen, er aldrig blevet und JORDFORURENING Der er nye planer om byggeri og fritidsaktiviteter på grunden kan ikke gives tilladelse til byggeri før regio- nen har vurderet, om det kan blive nødven- digt at rense jorden nedenunder i dybden, forklarer John Flyvbjerg. Vi vil tage stilling til, om projektet risike- rer at fordyre v JORDFORURENING det. Det prøvede man at fjerne med biolo- gisk rensning. Men drænvand kommer kun, når det regner, og derfor supplerede man med en grundvandsboring, så der hele tiden kunne være vand på det bakteriologiske ren- seanlæg. Og det viste sig så, at grundvandet var mere forurenet end drænvan DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Bedre arbejdsmiljø er en god forretning Zehnder støvsuger luften i lagerbygninger og industri Af Ebbe Sønderriis Ren luft giver mindre sygefravær, bedre triv- sel og større effektivitet. Luftrensere giver også mindre rengøring, mindre slid på ma- skinerne og bedre fordeling af varmen. Fir- maet Zehn