år, og bevillingen til markedsmodning blev
formindsket. Det krævede en del stædighed
og et samarbejde med især de røde partier,
fortæller Jacob Mark.
Men det bekymrer mig, at regeringen har
som strategi at spille ud med et meget lille
beløb i sit finanslovsforslag og så skal vi
fylde op i forhandlingerne om forskningsre-
serven. Det er ikke en farbar vej i fremtiden
for så går det ud over grundforskningen
og den frie forskning, tilføjer han.
Langsigtede investeringer
Nogle af de andre partier er skeptiske over
for udviklings- og demonstrationsprogram-
merne. De mener, at vi først og fremmest
skal støtte grundforskningen. Jeg går virke-
lig også ind for at støtte grundforskningen
og den frie forskning. Men udviklings- og
demonstrationsprogrammerne kan få forsk-
ningen til at blive til virkelighed. For nylig
var jeg i Kalundborg og hørte om flere
projekter, der er blevet til virkelighed med
støtte fra MUDP. De er håndgribelige ek-
sempler på, at hvis man fra politisk hold tror
på en teknologi og investerer i den, så kan
man både skabe job og fremme bæredygtig-
heden.
Som politikere kan vi selvfølgelig ikke
fuldstændig forudsige, hvad der vil ske på
markedet. Men jeg tror på, at vi som stat har
en kapacitet til at sige: Her er der nogle mar-
keder, som er afgørende for vores samfund,
fordi der er brug for en grøn omstilling. Og
vi tror også på, at det er noget, vi på langt sigt
kan tjene penge på.
Den grønne industri i Danmark er jo må-
ske det bedste eksempel i verden på, at en stat
har valgt et område, har investeret i det og har
haft stor succes med det.
Kun én Jord
Vi har kun én klode, og den kan ikke i
længden holde til vores overforbrug af res-
sourcer. Vi er nødt til at gøre noget ved det,
ellers kan det gå helt galt. Men jeg tror på, at
vi kan finde smarte, bæredygtige løsninger,
der gør vores forbrug så bæredygtigt, at vi
undgår at skulle ændre vores levemåde me-
get voldsomt senere hen.
Og erfaringen viser jo, at meget af den
grønne industri, man har investeret i fra
statsligt hold, er blevet selvkørende. Den er
blevet et stort økonomisk plus for det dan-
ske samfund. De få penge, man bruger på
offentlig medfinansiering, kommer mange
gange igen i form af arbejdspladser og i
form af, at vi ikke skal begrænse os selv så
meget på et senere tidspunkt.
Efterspørg flere grønne løsninger
Grundlæggende tror jeg ikke på, at de
udbudsøkonomiske reformer kan stå alene..
Jeg tror på efterspørgselsøkonomi. Vi
er nødt til at skabe flere job for at sætte
gang i økonomien.
Med demonstrationsprogrammerne er
vi med til at sætte noget i gang. De vellyk-
kede projekter bliver ført videre af private
virksomheder, det bliver til industrier, der
skaber arbejdspladser. Det her er en af de
få ting, staten har sat i gang, som påvise-
ligt har skabt arbejdspladser. Og dem, der
får arbejde, går ud og bruger penge. De får
Faste
bevillinger over fire år vil
give mere teknologisk udvikling
for de samme penge. Et passende
niveau for den offentlige medfinan-
siering ville være 250 millioner
kr. om året, mener Dansk
Miljøteknologi
større købekraft og køber produkter fra an-
dre virksomheder. Jeg kunne godt tænke
mig at staten og kommunerne investerede
mere i for eksempel grønne, energivenlige
skoler og i CO 2 -neutralitet, som man med
stor succes gør i Sønderborg.
Bredt ønske om fireårige MUDP-bevillinger
Hidtil har det miljøteknologiske udvik-
lings- og demonstrationsprogram kun fået
bevillinger et år ad gangen. Det er svært
for virksomhederne at udvikle ideer, plan-
lægge og lave ansøgninger, når de ikke
ved, om der er bevillinger til næste år.
Både MUDPs bestyrelse og Dansk Miljø-
teknologi har længe presset på for stabile,
fireårige bevillinger i lighed med program-
met for grønne landbrugs- og fødevaretek-
nologier, GUDP.
Nu ser det ud til, at ønsket får støtte fra
alle partier undtagen Venstre og Liberal
Alliance for regeringen.
Principielt er jeg enige i, at vi skal
tilstræbe længere bevillinger, da det vil
give den bedste effekt. siger Jens Henrik
Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Han me-
ner desuden, at programmerne for energi,
miljø og landbrug bør samles under én hat.
Den socialdemokratiske miljøordfører,
Christian Rabjerg Madsen støtter også
tanken om langsigtet sikkerhed for den
offentlige medfinansiering.
Den konservative ordfører, Mette Abild-
gaard siger: Det er jeg meget med på.
Jeg tør ikke love, at det sker, men det er
ikke mig, der er modvillig.
Miljøteknologisk udviklingprogram, bevillinger og budget
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019 2020
131,5 110,5 103,5 38,9 0 0
Hos os får du luft
under vingerne
En dag på kontoret for
Peter Linde, Orbicon
Nogle gange må man bevæge sig op i højderne for at få overblik
over opgaven. Vi er faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer
blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og sam-
fundet omkring os.
Ud over at få helikopterperspektiv kan du bl.a. komme til at bygge
bæredygtigt i byerne, klima tilpasse landskabet, udvikle intelligent IT
til forsyningerne eller forbedre arbejdsmiljø, vandkvalitet og natur
sammen med 600 andre arbejdende ingeniører.
Orbicon.dk/karriere og
DANSK MILJØTEKNOLOGI
FEBRUAR 2017
5
Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND FEBRUAR 2017 Snart er det slut. Fra 2020 skal skibe overalt på havene bruge brændstof med lavt indhold af svovl - eller rense røgen. Men danske rederier frygter unfair konkurrence. Der er millioner at tjene ved at snyde. Danske virksom- heder har løsn
Nyt laboratorium for klimatilpasning på TI Med klimatilpasningsplanerne er der blevet skabt overblik over, hvor oversvømmelserne forventes at gøre mest skade. Nu står kom- muner og vandselskaber i en situation, hvor de skal gå fra plan til handling og vælge helhedsorienterede løsninger. På Teknologi
INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET HØNEN LÆGGER GULDÆG SFeren Jacob Mark lagde sig kraftigt i se- len for at redde det miljøteknologiske udvik- lingsprogram fra nedskæring. MUDP er en hjertesag for SF, siger han. Erfaringen viser jo, at offentlig medfinansiering både kan skabe arbejdspladser og fremme en
DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGSPROGRAM JACOB MARK: Man skal ikke slagte den høne, der lægger guldæg Jacob Mark er forskningsordfører og gruppeformand for Socialistisk Folkeparti. Offentlig medfinansiering af den miljøteknologiske udvikling er både en god og en nødvendig investering Af Ebbe Sønderri
år, og bevillingen til markedsmodning blev formindsket. Det krævede en del stædighed og et samarbejde med især de røde partier, fortæller Jacob Mark. Men det bekymrer mig, at regeringen har som strategi at spille ud med et meget lille beløb i sit finanslovsforslag og så skal vi fylde op i forhandli
RENLUFT-VISION Dansk eksport fra renluft-sektoren: 7 milliarder kroner Miljø- og Fødevareministeriet vil samarbejde med virksom- heder, organisationer og for- skere om en fælles indsats for at øge eksporten yderligere Af Ebbe Sønderriis Syv millioner mennesker dør hvert år som følge af luftforurenin
ser i Danmark, siger Sara Røpke. Ind- satsen kan også skabe opmærksomhed om vigtigheden af gode vilkår for udvikling og demonstration af nye teknologier i Dan- mark. Større eksport gemt i statistikken Renluft-sektoren omfatter løsninger der overvåger, forebygger og reducerer luftfor- urening samt re
RENLUFT-VISION somheder. USA er et meget vigtigt marked. Deres lovgivning er på mange områder læn- gere fremme end Europas. Det er svært at udtale sig om, hvad der sker lige nu, men min vurdering er, at der ikke er folkelig op- bakning til forringelse af luftkvaliteten. Ki- na har store udfordringer
som en billig evighedsmaskine der fjerner giftig gas. Denne forståelse er nået i Tyskland. Ef- ter Volkswagen-skandalen dieselgate ved alle tyskere, hvad NOx er. Derudover har byer som Berlin, Stuttgart og Hamburg massive NOx-problemer og der findes et stærkt politisk pres for at at reducere luft- f
Ministeren har åbenbart ikke travlt - men for virksomhederne haster det med TCO SYNSPUNKT Af Claus Witt, Adm.dir. Grundfos DK og formand for Dansk Miljøteknologi Vi kender det alle sammen. Man har købt en ny cykel eller en kaffemaskine, og man faldt for fristelsen og købte den billigt. For billigt v
SVOVL FRA SKIBE Kontrol er afgørende Hvis nogle rederier vil snyde, er der store penge at tjene ved at overtræde de nye regler for svovlforurening fra skibe på verdenshavene Af Ebbe Sønderriis Fra 2020 må der kun være 0,5 procent svovl i det brændstof, skibene bruger, når de sejler på åbent hav. I d
BÆREDYGTIG VANDFORSYNING Fjernstyrede ventiler mindsker vandspildet Trykstyring i sektioner er en vej til færre lækager og mindre energiforbrug Af Ebbe Sønderriis Hvis mange bruger vand på samme tid, skal vandværkets pumper arbejde hårdt for at få tryk nok på vandet. Men hvis trykket er højt om natt
Seminar om reduktion af vandspild hos AKV i Galten, oktober 2016. hæve trykket i den sektion en smule. Men det kræver jo, at vandselskabet har sektio- neret sit ledningsnet, siger Tommy Pors- mose. En palet af muligheder Aarhus Vand er nået langt med at opdele nettet i sektioner, der hver har ca. 10
MILJØTEKNOLOGISK VINTERTOPMØDE Sæt fart på den grønne omstilling Den danske regering nøler alt for meget, siger Mogens Lyk- ketoft og Connie Hedegaard Af Ebbe Sønderriis Gør hvad I kan for at sætte fart på den grøn- ne omstilling til bæredygtighed. Skub på for at få den nølende regering til at hæve
Connie Hedegaard indledte med lidt græsk mytologi. I har spurgt mig, hvordan man får den grønne omstilling højere op på den politiske dagsorden. For tiden kan man godt opleve, at der er lidt Sisyfos over det, sagde hun. Så fik man lige trillet den der sten op på bjerget og så ruller den ned igen. N
RENERE LUFT I DE STORE BYER Miljøzone-regler er forældede Grænserne for udledning fra lastbiler og busser i de danske miljøzoner er ikke blevet ju- steret i takt med den tekniske udvikling og EUs normer Af Ebbe Sønderriis Da miljøzoner blev indført i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarh
Sverige er langt foran Danmark På tide at trappe op? Euro VI: Partikler: 0,01 NOx: 0,4 Euro V: Partikler: 0,02 NOx: 2,0 Euro IV: Partikler: 0,02 NOx: 3,5 l 2005 Euro IV er stadig normen i de danske miljøzoner l 2008 l 2010 2008, kommer på højde med EUs nyeste norm. Desuden skal man tage varebilerne
ber 2016 fået en såkaldt ETV-verifikation. Den er vigtig for os, fordi vi nu har be- vis på, at vores minirenseanlæg overholder de danske udledningskrav, også selv om der ikke bliver tilført spildevand i hele vinter- perioden, siger BioKubes direktør, Peter Taarnhøj. Efter et halvt år uden nyt spil-
RENSNING AF SPILDEVAND I SPREDT BEBYGGELSE Wild Westsjælland Slagelse Kommune tager loven i egen hånd når det gælder rensning af spildevand i spredt bebyggelse Af Ebbe Sønderriis Spildevand fra huse i det åbne land skal ren- ses ligesom i byerne, hvor alle ejendomme jo har pligt til at være tilslutt
get, der ikke er nødvendigt. Men udledning af urenset spildevand i det åbne land sviner, uanset hvordan man vender og drejer det. Som fagmand og producent af renseløs- ninger ser jeg med dyb bekymring på dit for- slag. Som perspektiv kan jeg fortælle dig, at de godt 3.500 husstande, der har et af vo
Miljøtekniker på vej for at tjekke containere for farlige stoffer. Dog ikke i Danmark, men i Belgien, hvor man undersøger containerne systematisk og finder farlige stoffer i 8 10 procent af dem. Foto: Gasmet Containere tømmes uden sikring af arbejdsmiljøet Det er nemt at måle, om der er skadelige g
Zoologisk have i rentvandstanken SIKKERT DRIKKEVAND En snegl, en flok salamandere, to fugle- unger, nogle firben og en meget død mus. Det er bare et lille udvalg af, hvad JH DYK har fundet i vandværkernes rentvandstanke. Bare et glas rent vand fra hanen, tak Drikkevand fra vandhanen er som regel god
Dansk Miljøteknologi me- ner: Nu er teknologien der til at sikre, at grænseværdierne for ammonium overholdes. Så er der ingen undskyldninger for ikke at håndhæve kravene. Ny teknologi løser voksende problem med ammonium Bakterierne skal have en smule hjælp, så virker de igen I mange år har de danske
Strandvænget Kalkbræn d erihavnsg ade Svend borgg ade l e S Li o Ukendt risiko ØSTRE GASVÆRK: e Kirk s Sion Her lå det store gasværk i næsten 100 år. Jorden og grundvandet er forurenet med meget sundhedsskadelige stoffer i 6-7 meters dybde. Om for- ureningen siver ud mod havnen, er aldrig blevet und
JORDFORURENING Der er nye planer om byggeri og fritidsaktiviteter på grunden kan ikke gives tilladelse til byggeri før regio- nen har vurderet, om det kan blive nødven- digt at rense jorden nedenunder i dybden, forklarer John Flyvbjerg. Vi vil tage stilling til, om projektet risike- rer at fordyre v
JORDFORURENING det. Det prøvede man at fjerne med biolo- gisk rensning. Men drænvand kommer kun, når det regner, og derfor supplerede man med en grundvandsboring, så der hele tiden kunne være vand på det bakteriologiske ren- seanlæg. Og det viste sig så, at grundvandet var mere forurenet end drænvan
DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA
Bedre arbejdsmiljø er en god forretning Zehnder støvsuger luften i lagerbygninger og industri Af Ebbe Sønderriis Ren luft giver mindre sygefravær, bedre triv- sel og større effektivitet. Luftrensere giver også mindre rengøring, mindre slid på ma- skinerne og bedre fordeling af varmen. Fir- maet Zehn