Dansk miljøteknologi feb 2017

Beklager, publikationen kan ikke vises.

år, og bevillingen til markedsmodning blev formindsket. Det krævede en del stædighed og et samarbejde med især de røde partier, fortæller Jacob Mark. Men det bekymrer mig, at regeringen har som strategi at spille ud med et meget lille beløb i sit finanslovsforslag og så skal vi fylde op i forhandlingerne om forskningsre- serven. Det er ikke en farbar vej i fremtiden for så går det ud over grundforskningen og den frie forskning, tilføjer han. Langsigtede investeringer Nogle af de andre partier er skeptiske over for udviklings- og demonstrationsprogram- merne. De mener, at vi først og fremmest skal støtte grundforskningen. Jeg går virke- lig også ind for at støtte grundforskningen og den frie forskning. Men udviklings- og demonstrationsprogrammerne kan få forsk- ningen til at blive til virkelighed. For nylig var jeg i Kalundborg og hørte om flere projekter, der er blevet til virkelighed med støtte fra MUDP. De er håndgribelige ek- sempler på, at hvis man fra politisk hold tror på en teknologi og investerer i den, så kan man både skabe job og fremme bæredygtig- heden. Som politikere kan vi selvfølgelig ikke fuldstændig forudsige, hvad der vil ske på markedet. Men jeg tror på, at vi som stat har en kapacitet til at sige: Her er der nogle mar- keder, som er afgørende for vores samfund, fordi der er brug for en grøn omstilling. Og vi tror også på, at det er noget, vi på langt sigt kan tjene penge på. Den grønne industri i Danmark er jo må- ske det bedste eksempel i verden på, at en stat har valgt et område, har investeret i det og har haft stor succes med det. Kun én Jord Vi har kun én klode, og den kan ikke i længden holde til vores overforbrug af res- sourcer. Vi er nødt til at gøre noget ved det, ellers kan det gå helt galt. Men jeg tror på, at vi kan finde smarte, bæredygtige løsninger, der gør vores forbrug så bæredygtigt, at vi undgår at skulle ændre vores levemåde me- get voldsomt senere hen. Og erfaringen viser jo, at meget af den grønne industri, man har investeret i fra statsligt hold, er blevet selvkørende. Den er blevet et stort økonomisk plus for det dan- ske samfund. De få penge, man bruger på offentlig medfinansiering, kommer mange gange igen i form af arbejdspladser og i form af, at vi ikke skal begrænse os selv så meget på et senere tidspunkt. Efterspørg flere grønne løsninger Grundlæggende tror jeg ikke på, at de udbudsøkonomiske reformer kan stå alene.. Jeg tror på efterspørgselsøkonomi. Vi er nødt til at skabe flere job for at sætte gang i økonomien. Med demonstrationsprogrammerne er vi med til at sætte noget i gang. De vellyk- kede projekter bliver ført videre af private virksomheder, det bliver til industrier, der skaber arbejdspladser. Det her er en af de få ting, staten har sat i gang, som påvise- ligt har skabt arbejdspladser. Og dem, der får arbejde, går ud og bruger penge. De får Faste bevillinger over fire år vil give mere teknologisk udvikling for de samme penge. Et passende niveau for den offentlige medfinan- siering ville være 250 millioner kr. om året, mener Dansk Miljøteknologi større købekraft og køber produkter fra an- dre virksomheder. Jeg kunne godt tænke mig at staten og kommunerne investerede mere i for eksempel grønne, energivenlige skoler og i CO 2 -neutralitet, som man med stor succes gør i Sønderborg. Bredt ønske om fireårige MUDP-bevillinger Hidtil har det miljøteknologiske udvik- lings- og demonstrationsprogram kun fået bevillinger et år ad gangen. Det er svært for virksomhederne at udvikle ideer, plan- lægge og lave ansøgninger, når de ikke ved, om der er bevillinger til næste år. Både MUDPs bestyrelse og Dansk Miljø- teknologi har længe presset på for stabile, fireårige bevillinger i lighed med program- met for grønne landbrugs- og fødevaretek- nologier, GUDP. Nu ser det ud til, at ønsket får støtte fra alle partier undtagen Venstre og Liberal Alliance for regeringen. Principielt er jeg enige i, at vi skal tilstræbe længere bevillinger, da det vil give den bedste effekt. siger Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Han me- ner desuden, at programmerne for energi, miljø og landbrug bør samles under én hat. Den socialdemokratiske miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen støtter også tanken om langsigtet sikkerhed for den offentlige medfinansiering. Den konservative ordfører, Mette Abild- gaard siger: Det er jeg meget med på. Jeg tør ikke love, at det sker, men det er ikke mig, der er modvillig. Miljøteknologisk udviklingprogram, bevillinger og budget Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 131,5 110,5 103,5 38,9 0 0 Hos os får du luft under vingerne En dag på kontoret for Peter Linde, Orbicon Nogle gange må man bevæge sig op i højderne for at få overblik over opgaven. Vi er faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og sam- fundet omkring os. Ud over at få helikopterperspektiv kan du bl.a. komme til at bygge bæredygtigt i byerne, klima tilpasse landskabet, udvikle intelligent IT til forsyningerne eller forbedre arbejdsmiljø, vandkvalitet og natur sammen med 600 andre arbejdende ingeniører. Orbicon.dk/karriere og DANSK MILJØTEKNOLOGI FEBRUAR 2017 5 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND FEBRUAR 2017 Snart er det slut. Fra 2020 skal skibe overalt på havene bruge brændstof med lavt indhold af svovl - eller rense røgen. Men danske rederier frygter unfair konkurrence. Der er millioner at tjene ved at snyde. Danske virksom- heder har løsn Nyt laboratorium for klimatilpasning på TI Med klimatilpasningsplanerne er der blevet skabt overblik over, hvor oversvømmelserne forventes at gøre mest skade. Nu står kom- muner og vandselskaber i en situation, hvor de skal gå fra plan til handling og vælge helhedsorienterede løsninger. På Teknologi INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET HØNEN LÆGGER GULDÆG SFeren Jacob Mark lagde sig kraftigt i se- len for at redde det miljøteknologiske udvik- lingsprogram fra nedskæring. MUDP er en hjertesag for SF, siger han. Erfaringen viser jo, at offentlig medfinansiering både kan skabe arbejdspladser og fremme en DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGSPROGRAM JACOB MARK: Man skal ikke slagte den høne, der lægger guldæg Jacob Mark er forskningsordfører og gruppeformand for Socialistisk Folkeparti. Offentlig medfinansiering af den miljøteknologiske udvikling er både en god og en nødvendig investering Af Ebbe Sønderri år, og bevillingen til markedsmodning blev formindsket. Det krævede en del stædighed og et samarbejde med især de røde partier, fortæller Jacob Mark. Men det bekymrer mig, at regeringen har som strategi at spille ud med et meget lille beløb i sit finanslovsforslag og så skal vi fylde op i forhandli RENLUFT-VISION Dansk eksport fra renluft-sektoren: 7 milliarder kroner Miljø- og Fødevareministeriet vil samarbejde med virksom- heder, organisationer og for- skere om en fælles indsats for at øge eksporten yderligere Af Ebbe Sønderriis Syv millioner mennesker dør hvert år som følge af luftforurenin ser i Danmark, siger Sara Røpke. Ind- satsen kan også skabe opmærksomhed om vigtigheden af gode vilkår for udvikling og demonstration af nye teknologier i Dan- mark. Større eksport gemt i statistikken Renluft-sektoren omfatter løsninger der overvåger, forebygger og reducerer luftfor- urening samt re RENLUFT-VISION somheder. USA er et meget vigtigt marked. Deres lovgivning er på mange områder læn- gere fremme end Europas. Det er svært at udtale sig om, hvad der sker lige nu, men min vurdering er, at der ikke er folkelig op- bakning til forringelse af luftkvaliteten. Ki- na har store udfordringer som en billig evighedsmaskine der fjerner giftig gas. Denne forståelse er nået i Tyskland. Ef- ter Volkswagen-skandalen dieselgate ved alle tyskere, hvad NOx er. Derudover har byer som Berlin, Stuttgart og Hamburg massive NOx-problemer og der findes et stærkt politisk pres for at at reducere luft- f Ministeren har åbenbart ikke travlt - men for virksomhederne haster det med TCO SYNSPUNKT Af Claus Witt, Adm.dir. Grundfos DK og formand for Dansk Miljøteknologi Vi kender det alle sammen. Man har købt en ny cykel eller en kaffemaskine, og man faldt for fristelsen og købte den billigt. For billigt v SVOVL FRA SKIBE Kontrol er afgørende Hvis nogle rederier vil snyde, er der store penge at tjene ved at overtræde de nye regler for svovlforurening fra skibe på verdenshavene Af Ebbe Sønderriis Fra 2020 må der kun være 0,5 procent svovl i det brændstof, skibene bruger, når de sejler på åbent hav. I d BÆREDYGTIG VANDFORSYNING Fjernstyrede ventiler mindsker vandspildet Trykstyring i sektioner er en vej til færre lækager og mindre energiforbrug Af Ebbe Sønderriis Hvis mange bruger vand på samme tid, skal vandværkets pumper arbejde hårdt for at få tryk nok på vandet. Men hvis trykket er højt om natt Seminar om reduktion af vandspild hos AKV i Galten, oktober 2016. hæve trykket i den sektion en smule. Men det kræver jo, at vandselskabet har sektio- neret sit ledningsnet, siger Tommy Pors- mose. En palet af muligheder Aarhus Vand er nået langt med at opdele nettet i sektioner, der hver har ca. 10 MILJØTEKNOLOGISK VINTERTOPMØDE Sæt fart på den grønne omstilling Den danske regering nøler alt for meget, siger Mogens Lyk- ketoft og Connie Hedegaard Af Ebbe Sønderriis Gør hvad I kan for at sætte fart på den grøn- ne omstilling til bæredygtighed. Skub på for at få den nølende regering til at hæve Connie Hedegaard indledte med lidt græsk mytologi. I har spurgt mig, hvordan man får den grønne omstilling højere op på den politiske dagsorden. For tiden kan man godt opleve, at der er lidt Sisyfos over det, sagde hun. Så fik man lige trillet den der sten op på bjerget og så ruller den ned igen. N RENERE LUFT I DE STORE BYER Miljøzone-regler er forældede Grænserne for udledning fra lastbiler og busser i de danske miljøzoner er ikke blevet ju- steret i takt med den tekniske udvikling og EUs normer Af Ebbe Sønderriis Da miljøzoner blev indført i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarh Sverige er langt foran Danmark På tide at trappe op? Euro VI: Partikler: 0,01 NOx: 0,4 Euro V: Partikler: 0,02 NOx: 2,0 Euro IV: Partikler: 0,02 NOx: 3,5 l 2005 Euro IV er stadig normen i de danske miljøzoner l 2008 l 2010 2008, kommer på højde med EUs nyeste norm. Desuden skal man tage varebilerne ber 2016 fået en såkaldt ETV-verifikation. Den er vigtig for os, fordi vi nu har be- vis på, at vores minirenseanlæg overholder de danske udledningskrav, også selv om der ikke bliver tilført spildevand i hele vinter- perioden, siger BioKubes direktør, Peter Taarnhøj. Efter et halvt år uden nyt spil- RENSNING AF SPILDEVAND I SPREDT BEBYGGELSE Wild Westsjælland Slagelse Kommune tager loven i egen hånd når det gælder rensning af spildevand i spredt bebyggelse Af Ebbe Sønderriis Spildevand fra huse i det åbne land skal ren- ses ligesom i byerne, hvor alle ejendomme jo har pligt til at være tilslutt get, der ikke er nødvendigt. Men udledning af urenset spildevand i det åbne land sviner, uanset hvordan man vender og drejer det. Som fagmand og producent af renseløs- ninger ser jeg med dyb bekymring på dit for- slag. Som perspektiv kan jeg fortælle dig, at de godt 3.500 husstande, der har et af vo Miljøtekniker på vej for at tjekke containere for farlige stoffer. Dog ikke i Danmark, men i Belgien, hvor man undersøger containerne systematisk og finder farlige stoffer i 8 10 procent af dem. Foto: Gasmet Containere tømmes uden sikring af arbejdsmiljøet Det er nemt at måle, om der er skadelige g Zoologisk have i rentvandstanken SIKKERT DRIKKEVAND En snegl, en flok salamandere, to fugle- unger, nogle firben og en meget død mus. Det er bare et lille udvalg af, hvad JH DYK har fundet i vandværkernes rentvandstanke. Bare et glas rent vand fra hanen, tak Drikkevand fra vandhanen er som regel god Dansk Miljøteknologi me- ner: Nu er teknologien der til at sikre, at grænseværdierne for ammonium overholdes. Så er der ingen undskyldninger for ikke at håndhæve kravene. Ny teknologi løser voksende problem med ammonium Bakterierne skal have en smule hjælp, så virker de igen I mange år har de danske Strandvænget Kalkbræn d erihavnsg ade Svend borgg ade l e S Li o Ukendt risiko ØSTRE GASVÆRK: e Kirk s Sion Her lå det store gasværk i næsten 100 år. Jorden og grundvandet er forurenet med meget sundhedsskadelige stoffer i 6-7 meters dybde. Om for- ureningen siver ud mod havnen, er aldrig blevet und JORDFORURENING Der er nye planer om byggeri og fritidsaktiviteter på grunden kan ikke gives tilladelse til byggeri før regio- nen har vurderet, om det kan blive nødven- digt at rense jorden nedenunder i dybden, forklarer John Flyvbjerg. Vi vil tage stilling til, om projektet risike- rer at fordyre v JORDFORURENING det. Det prøvede man at fjerne med biolo- gisk rensning. Men drænvand kommer kun, når det regner, og derfor supplerede man med en grundvandsboring, så der hele tiden kunne være vand på det bakteriologiske ren- seanlæg. Og det viste sig så, at grundvandet var mere forurenet end drænvan DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Bedre arbejdsmiljø er en god forretning Zehnder støvsuger luften i lagerbygninger og industri Af Ebbe Sønderriis Ren luft giver mindre sygefravær, bedre triv- sel og større effektivitet. Luftrensere giver også mindre rengøring, mindre slid på ma- skinerne og bedre fordeling af varmen. Fir- maet Zehn