Tyndt eller tykt? I gamle dage fortyndede man sig ud af problemerne med spildevand, der forurenede vandløb og søer, fjorde og hav. Senere byggede man renseanlæg. Målestokken for succes var lavt indhold af næringssalte og biologisk materiale pr. kubikmeter vand. I den cirkulære økonomi ses spildevand som et råstof. Indholdet af kulstof skal bruges til at producere energi. Indholdet af fosfor og andre nyttige stoffer skal genvindes.Så er det ret dumt at fortynde det først. Det kræver store tanke og rør og stort energiforbrug. Desuden skal kapaciteten i ledningsnettet udnyttes så godt som muligt. Det gør man bedst ved at holde regnvand, drænvand og grundvand ude af spilde vandsledningerne. meget vand en million kubikmeter vand mindre. Og vi kan gøre vores renseproces mere korrekt og præcis hvis vi kun har det egentlige spildevand at håndtere, siger Thomas Kruse Madsen. Han mener, at afgiften til staten for udledning af vand fra renseanlæggene burde lægges om, så man ikke betaler pr. kubikmeter vand, men kun for påvirkningen af miljøet. Vi har jo systemer i dag, så vi kontinuert med online-udstyr kan måle den mængde stof, vi påvirker med, påpeger han. Også uvedkommende vand i nye ledninger Fra gammel tid har det været almindeligt, at landmænd og andre grundejere sluttede drænvand til kloakken uden at spørge hverken Per eller Povl. Det sker stadig nogle steder. De fleste vandselskaber er i gang med at separere spildevand fra andet vand. Men de oplever alligevel uvedkommende vand i deres spildevandsledninger. De nye rør kan forskyde sig, f.eks. hvis grundvandet stiger i takt med klimaforandringerne. Der er også tilfælde, hvor en kloakmester har lavet indboring i helt nye PE-ledninger og sluttet dræn til om det så er sket ved en fejltagelse eller med vilje. Aalborg byråd har pålagt Aalborg Kloak A/S at opspore og fjerne alle fejlkoblinger i løbet af 12 år. Noget tilsvarende er sket i Ikast-Brande. værre kan vi bare se, at der alligevel kommer uvedkommende vand i dem, når det regner. Det kommer især inde fra den private del af afløbssystemet. Stikledninger er utætte og folk er opfindsomme, hvis de har et problem med regnvand og drænvand, de skal af med. Ifølge Claus Møller Pedersen kunne hele systemet gøres meget mere tæt, hvis Aarhus Vand overtog de private ledninger helt ind til husenes sokkel. Det ville også være billigere. COWI har beregnet, at man kan spare 4-500 millioner kr. om året, hvis vandselskaberne overtager de private afløb og tilrettelægger renoveringerne mere sammenhængende og effektivt, siger han. Intelligent styring er fremtidsmusik Det uvedkommende vand giver os store ekstra udgifter. Men det koster også mange penge at holde det ude af vores mange kilometer ledninger, siger Claus Møller Pedersen. Nye ledninger ældes jo også, og de gamle bliver endnu ældre, så det er en indsats, man aldrig bliver helt færdig med. Der er lang vej til et tæt afløbssystem uden uvedkommende vand. Meget kunne udrettes med online sensorer og intelligent styring kombineret med adfærdsregulerende afgifter. For eksempel kunne grundejerne betale særskilt for deres afledning af regnvand og drænvand. Men det vil jo kræve målere. Ellers kan vi ikke afgøre, om det uvedkommende vand er grundvand, der siver ind i vores egne ledninger, eller det kommer fra uretmæssige og fejlagtige tilslutninger. I dag er målerne dyre og unøjagtige. Men det vil måske ændre sig med udvikling af nye sensorer og the internet of things, siger Claus Møller Pedersen. Husk at gøre noget ved de private kloakker I Aarhus Kommune er forøgelsen af spildevandets mængde typisk 50-100 procent. I nogle tilfælde mere. Siden midten af 1980erne har vi arbejdet på at forny afløbssystemet, helst ved at lave nye ledninger til spildevandet og bruge de gamle ledninger til regnvand, siger afdelingschef Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand. De nye ledninger er kun dimensioneret til spildevandet. Man forventer jo ikke, at der bliver sluttet regnvand på. DesDANSK MILJØTEKNOLOGI OKTOBER 2017 11 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND OKTOBER 2017 Den miljøteknologiske virksomhed Liqtech, som producerer keramiske membraner og sælger til hele verden, har haft stort udbytte af det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram MUDP. Læs side 4 8. Et magasin for beslutning DMT arbejder for renere luft Dansk Miljøteknologi har sendt et høringssvar til EU-kommissionen med forslag til forbedringer af luftkvalitetsdirektivet i forbindelse med den kommende evaluering. Det omfatter bl.a. en skærpelse af grænseværdierne for NO2 og partikler, så de kommer på linje med WHOs an INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET BEDRE MEMBRANER - NYT MARKED Vi kunne ikke have gjort det selv på så kort tid, siger virksomheden LiqTech. Medfinansiering fra det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram har banet vej for nye anvendelser af keramiske memDrift efter separering braner. D MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLING HOS LIQTECH Vi giver jo også Hårdt som diamant - hullet som en si Siliciumkarbid er et af verdens hårdeste stoffer, kun overgået af diamanter. LiqTechs filtre og membraner fremstilles ved at varme pulver af siliciumkarbid op til en meget høj temperatur, præcis så høj, at noget igen til samfundet Virksomheden LiqTech, der producerer keramiske membraner, har haft stort udbytte af det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, MUDP le og forbedre vores membran, og projekter, der mere gik ud på at tilpasse den teknologi, vi har, til nye anvendelser, og dok MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLING HOS LIQTECH Flere huller med den helt rigtige størrelse Sammen med forskere på Danmarks Tekniske Universitet har LiqTech skabt grundlag for bedre membraner, der kan bruges til at løse nye opgaver Af Ebbe Sønderriis Vi havde en kunde i Kina, men vi havde ikke helt klaret Fremstilling af membraner en krævende opgave I en keramisk membran, der består af meget små stumper, der hænger sammen, kan alle hullerne ikke være nøjagtig lige store. Men i en god membran skal de være så ens som muligt. Tænk på et kaffefilter. Hvis man prikker huller i det med en nål, får man gru TOTAL COSTS OF OWNERSHIP Lars Chr. Lilleholt siger undskyld Den aftalte vejledning til vandselskaberne om at købe ind efter TCO-princippet, dvs. de samlede omkostninger til anskaffelse og drift over årene, er blevet forhalet i halvandet år. Ministeren lover nu, at den kommer inden nytår Af Ebbe Søn Spild af penge og muligheder Jens Joel (S): Når ministeren ikke gør det af egen drift, må vi jo lægge pres på ham Foto: Steen Brogaard miske principper. Så indrømmer han jo, at det godt kan være, der er noget, der står i vejen for at købe ind efter totaløkonomiske principper. Lars Chr. Lilleholt s SPILDEVAND I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Alt for Uvedkommende vand i kloaknettet gør det dyrt og svært at hindre overløb og udnytte ressourcerne og dyrere, og selskaberne betaler afgift for at udlede de mange millioner kubikmeter ekstra vand. Lad os se at komme ud af stenalderen Af Ebbe Sønderriis Hve Tyndt eller tykt? I gamle dage fortyndede man sig ud af problemerne med spildevand, der forurenede vandløb og søer, fjorde og hav. Senere byggede man renseanlæg. Målestokken for succes var lavt indhold af næringssalte og biologisk materiale pr. kubikmeter vand. I den cirkulære økonomi ses spildevand LUFTFORURENING PÅ ÅBENT HAV Svovlkrav skal håndhæves Lovlydige danske rederier risikerer unfair konkurrence og store tab, hvis de nye regler om mindre forurening på verdenshavene ikke bliver håndhævet effektivt Af Ebbe Sønderriis Fra 2020 skal skibe, der sejler på åbent hav, bruge brændstof med hø Snifferen under Storebæltsbroen kan lugte hvor meget svovl, der er i røgen fra skibe, der passerer forbi holder Danmarks indsats i det lokale, kystnære område, siger Maria Bruun Skipper. Til dato har de danske myndigheder taget 19 rederier i at sejle med ulovligt brændstof og meldt dem til politiet ÅRSMØDE lille størrelse tilsiger, så skal vi turde holde fast i at være både de første og de bedste, når det gælder grøn omstilling. Det er jo lykkedes hidtil. Men det kommer ikke af sig selv. Når I er nogle af verdens dygtigste i dag, skyldes det et samspil mellem politik og erhverv: Et erhvervsliv Det skulle Brian Mikkelsen have hørt anden del af kontrakten er, at når markedet ikke passer ordentligt på mennesker og miljø, så griber vi ind og sørger for at omfordele goderne. Denne sociale kontrakt har i mine øjne givet verdens bedste samfund med en høj grad af lighed og stabilitet. Faktisk og Pengene til erhvervsfremme kan bruges meget bedre SYNSPUNKT Af Michael Wick, Adm.dir., Adept Water Technologies, bestyrelsesmedlem i Dansk Miljøteknologi Der bliver brugt rigtig mange offentlige penge på at hjælpe private virksomheder med at vokse, udvikle nye innovative produkter og på at hjælpe m KOMMUNEVALG Grøn omstilling og god økonomi På mange områder kan kommunerne gavne miljø og sundhed - og samtidig styrke erhverv og beskæftigelse se af reglerne for forureningen fra de 1000 skibe, der anløber Randers havn hvert år. Mere grøn vækst i Tårnby Af Ebbe Sønderriis Dansk Miljøteknologi h OPDRÆT AF FISK Sådan fungerer et havbrug på land Der har været stor politisk debat om nye havbrug i Kattegat. Men faktisk kan også saltvandsfisk produceres i landbaserede fiskeopdræt. Det kan ske i såkaldte RAS-anlæg (fuldt recirkulerede anlæg), hvor vandet gennemgår avancerede rensetrin, inden det Swiss Alpine Fish i Schweiz, hvor Krüger A/S har leveret et RAS2020 recirkuleringsanlæg Så meget mindre kan et RAS-anlæg forurene Havbrug på land har en meget lille miljøbelastning med næringsstoffer sammenlignet med traditionelle havbrug. Udledningen fra et traditionelt havbrug med en produktion p SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Det nytter at rense Vandet er rent og fiskene trives i Fribrødre Å på Nordfalster efter omstridt kloakering af cirka 250 ejendomme i det åbne land Af Ebbe Sønderriis Vandkvaliteten er markant forbedret efter kloakeringen af ejendommene i oplandet til Fribrødre Å ved Stu Sikkert tegn: Guldsmed-arten blåbåndet pragtvandnymfe. Den er fundet ved Fribrødre Å efter kloakeringen 20102012.Det hedder sig, at hvis man finder pragtvandnymfer i sit vandløb, så behøver man ikke at lede efter andre tegn på, at vandet er rent, siger biologen Carsten Bjørn, NIRAS, til bladet Spild VENTILATION Skal der lig på bordet? Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen vil ikke skærpe kontrollen med brandfarligt fedt i ventilationskanaler og bredte sig hurtigt op gennem ventilationskanalen. Hovedstadens Beredskab må flere gange om året rykke ud til sådanne brande, oplyser en mere effektiv løsning. Firmaet installerer lamper med ultraviolet lys bag emhættens filtre. Den kraftige UV-C stråling slår fedtog oliepartiklerne i stykker og danner ozon, der kold-forbrænder dem, forklarer Michael Kløcker fra JIMCO A/S. Firmaet har vundet EUs miljøpris for teknologien. I en McD LEGIONELLA Stadig flere dør af legionærsyge Myndighederne aner ikke, hvorfor Danmark har mange flere tilfælde af den frygtede legionærsyge end nabolandene 30 procent. Myndighederne ved ikke, hvad der er grunden (eller grundene) til det stigende antal smittede i Danmark. Liselott Blixt har stillet RESSOURCESTRATEGI Fosforgenvinding: Målet kan nås Miljøstyrelsen vil nu medregne struvit-anlæg og slamaske i målsætningen om 80 procents genvinding af fosfor i spildevand Af Ebbe Sønderriis Fosfor-gødning er en knap ressource, og Danmark har i Ressourcestrategien sat som mål at genvinde 80 procent SIKKERT DRIKKEVAND Husk nu lige at holde rentvandstanken ren Ministeren vil ikke lave nye regler, men vejledningen om eftersyn og vedligeholdelse bliver strammet Der er behov for at gøre kommunerne mere opmærksomme på risikoen for forurening i rentvandstanke. Det siger miljø- og fødevareminister Es DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Man skal gøre sig umage Rensningsanlæg, drikkevand, biogas, industrielt smedearbejde. Salg, projektering, produktion, montage service... De knap 70 ansatte hos landsbysmedens søn har travlt En dag i slutningen af 60erne var der bud efter smeden Karl Skjøth i Folding, mellem Kolding og Esbjerg. Brøru