DRIKKEVANDSRESSOURCEN
FNs verdensmål for bæredygtig udvikling
De 17 konkrete verdensmål fra FN skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for
både mennesker og planeten frem mod 2030. Vand har fået sit eget verdensmål 6: Rent vand
og sanitet Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle.
Verdensmål 6 har en stribe undermål,
hvor verdensmål 6.4 omhandler vand
ressourcen.
Verdensmål 6.4 måles udfra 2 in
dikatorer. Indikator 6.4.1 Ændring af
vandforbrugs-effektiviteten over tid
samt indikator 6.4.2 Vandforbrug som
procent af tilgængelige friskvands
ressourcer. (Se grundvandsudnyttel
seskortet).
Indikator 6.4.1 kan på baggrund af
data fra statistikbanken.dk beregnes
som vandforbrug pr. kr. værditilvækst.
Diagrammet indeholder de seks mest
grundvandsforbrugende brancher,
hvor der især kan erfares store udsving
i kategorien Landbrug, skovbrug og
fiskeri med indeks mellem 79 og 136.
Udsvingene skyldes primært forskellige
behov for markvanding fra år til år. Af
diagrammet kan det ses, at kun katego
rierne Råstofindvinding samt Offentlig
administration, undervisning og sundhed i år 2015 har indeks over 100, hvor
for vandforbrug pr. kr. værditilvækst er
større end i år 2010, hvilket vil sige, at
disse brancher er blevet mindre vand
140
130
120
110
100
90
80
70
2010
2012
2013
2014
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Handel og transport mv.
2015
Offentlig administration, undervisning og sundhed
KILDE: www.statistikbanken.dk/NABP10 og /VANDRG2; Grønt Nationalregnskab 2014-2015 udgivet marts 2017
www.dst.dk/publ/GronNatDK; unstats.un.org/sdgs/indicators/indicators-list/
På trods af at Danmark er et forholdsvis lille land,
der ligger på en 134. plads ud af FNs 193 godkend
te lande målt på areal, forekommer der væsent
lig variation i nedbøren. Det kan på baggrund af
data fra Dansk Meteorologisk Institut ses, at der har
været markante regionale forskelle på nedbøren i
Danmark. Det kan konkluderes, at kommunerne på
Sydsjælland, Vestsjælland samt i det sydvestlige
Hovedstadsområde har haft en gennemsnitlig ned
bør på mellem 622 mm og 690 mm. Hvor der mod
sat blandt 10 Midt-, Vest- og Sydjyske kommuner
har været en gennemsnitlig nedbør de seneste ti
år på mellem 906 og 955 mm. Forskellen i nedbør
på mellem 32 % og 55 % er en faktor, der har ind
flydelse på bæredygtig indvinding, da denne er en
væsentlig faktor i grundvandsdannelsen.
Se nedbørskortet på www.danva.dk/nedbørs
variation
VAND I TAL 2017
2011
Brancher i alt
Stor regional
nedbørsvariation
18
effektive. Vandforbruget pr. kr. værdi
tilvækst har for kategorien Forsynings
virksomhed, være faldene siden 2010,
hvilket vil sige at denne branche er ble
vet mere vandeffektive.
Gennemsnitslig nedbør (mm)
602,9
954,6
Nedbørsmængde opgjort
over de seneste 10 år.
KILDE: Dansk Meteorologisk
Institut.
VAND I TAL 2017 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING
LEDER Ro om vandpris, der fylder minimalt i husholdningen V andselskaber agerer effektivitet og skaber værdi for husholdninger og industri. Det viser vandsektorens nøgletal, der er samlet af DANVA i Vand i tal 2017. De danske vandselskaber agerer af egen drift efter de højeste idealer og leverer
VANDPRIS Hvad koster vandet? Vandpriser på Danmarkskort På DANVAs hjemmeside findes der et interaktivt kort Vandpriser på danmarkskort (www.danva.dk/ vandprispaadanmarkskort) med vandpriser for de selskaber, der er underlagt vandsektorloven. Kortet viser priser for drikkevand samt spildevand for et
VANDPRIS Info om vandprisen Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for at få oplyst dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,7 øre. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drik
VANDPRIS Vandprisens sammensætning Vandprisen kan splittes op i henholdsvis prisen for behandling og levering af rent drikkevand samt opsamling, rensning og efterfølgende udledning af spildevand. Ud af den samlede vandpris går 18,2 % til drikkevandsselskabet, 51,6 % til spildevandsselskabet, mens 3
VANDPRIS Billigere spildevandstakst for storforbrugere Med afsæt i en vækstplan fra april 2013 blev der taget en politisk beslutning om, at spildevandsbetalingen for de store vandforbrugende virksomheder frem mod 2018 skulle lettes med 700 mio. kr. Rabatten indfases over en fem årig periode og er f
VANDPRIS Vandudgiften er faldet En dansk gennemsnitsfamilie skal betale under 5.500 kr. om året for at få leveret friskt, rent og kontrolleret drikkevand og samtidig komme af med spildevandet og være sikker på at det renses forsvarligt, inden det ledes ud i naturen. Herudover dækker vandprisen ogs
VAND I TAL 2017 Den danske vandsektor A lt drikkevand i Danmark baseres udelukkende på grundvand. Den samlede oppumpede vandmængde til almene vandværker er i 2015 opgjort til 359 mio. m3/år *1). Den danske drikkevandssektor er meget decentralt opbygget, og består af ca. 2600 almene vandværker. De
VAND I TAL 2017 2017 VAND I TAL 9
VAND I TAL 2017 MÅLRETTET FOKUS PÅ EKSPORT Eksporten af dansk vandteknologi og knowhow skal styrkes yderligere, og det skal bl.a. ske ved en række tiltag, der viser danske løsninger frem. U dlandet har fået øjnene op for den danske vandmodel, og der ligger et stort vækstpotentiale for dansk vandt
TEKST: JESPER WITH / FOTO: KYSTDIREKTORATET / RINGKØBING-SKJERN FORSYNING VAND I TAL 2017 Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og Aquatarium ønsker at medvirke til frembringelsen af nye teknologier og metoder til drift af moderne vandværker, både på nationalt og internationalt plan. Vandværket Aquatari
BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskaber i DANVA Statistik og Benchmarking I 2017 har 61 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVAs Statistik og Benchmarking. De anførte tal er for 2016. Selskaberne har tilsammen 1.800 vandindvindingsboringer, 244 vandværker og 29.284 km forsyningsledning
BENCHMARKING DRIKKEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2016 % importeret vand presset af reguleringen og derfor er afventende med at igangsætte nye investeringer. Fordelingen af udgifterne og investeringerne I 2016 brugte drikkevandsselskaberne 37 % af deres faktiske driftsudgifter på produktion af
BENCHMARKING SPILDEVAND SPILDEVANDSSELSKABER i DANVAs Statistik og Benchmarking I 2017 har 78 spildevandsselskaber indberettet data til DANVAs Statistik og Benchmarking. De indberettede tal er for 2016. Selskaberne servicerer tilsammen ca. 4,7 mio. mennesker og driver tilsammen 495 renseanlæg, der
BENCHMARKING SPILDEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2016 på transportnettet, 31 % på rensningen af spildevandet på renseanlæggene, 8 % på kundehåndtering og 14 % på generel administration. På baggrund af Forsyningssekretariatets konteringsvejledning er der i forhold til tidligere år indført en ny
BENCHLEARNING NY STRUKTUR for arbejdet med benchmarking i DANVA Nyt DANVA Benchmark årsforløb skal give hurtigere a frapportering og bedre muligheder for udnyttelse af resultater. D ANVA Benchmarking har indført et nyt årsforløb. Målet er hurtigere afrapportering af resultater og mere tid til at
TEKST: NIELS VINDERSLEV BJERREGAARD / FOTO: FLEMMING BRANDSTRUP BENCHLEARNING er vigtigt for vandselskaberne at optimere deres investeringer. I dette forløb sættes der fokus på omkostningerne ved forskellige investeringsprojekter. Der udarbejdes nøgletal for omkostningseffektiviteten, og selskaber
DRIKKEVANDSRESSOURCEN FNs verdensmål for bæredygtig udvikling De 17 konkrete verdensmål fra FN skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten frem mod 2030. Vand har fået sit eget verdensmål 6: Rent vand og sanitet Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af
DRIKKEVANDSRESSOURCEN TEKST: NIELS KNUDSEN mm/år 50 40 30 20 Udnyttelsesgrad af grundvandsressourcen Bæredygtig ressource 10 mm/år 50 Vandindvinding 0 Oplandsgrænser På baggrund af data fra GEUS kan det kon stateres, at udnyttelsesgrader af grund vandsressourcen i Danmark er geografisk fors
BENCHMARKING DRIKKEVAND DE DANSKE DRIKKEVANDSSELSKABER reducerer fortsat deres vandtab De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved at have et meget lavt vandtab på ledningsnettet. For de 52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking de seneste 5 år, ses, at der har været et k
BENCHMARKING DRIKKEVAND IKKE REGISTRERET FORBRUG (VANDTAB), 2016 m3/km/døgn Vandtab (ikke registreret forbrug) Drikkevandsselskabernes opgørelse af det ikke registrerede forbrug, også kaldet vandtab i daglig tale, viser store forskelle dels imellem selskaberne, og dels imellem om sammenligningen e
BENCHMARKING DRIKKEVAND Infrastrukturlækageindeks Vandtabet kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved opgørelse af Infrastrukturlækageindeks kaldet ILI. ILI er en international vandtabs-performance-indikator udviklet af International Water Association (IWA), som gør det muligt at sammenligne det
BENCHMARKING DRIKKEVAND MIKROBIOLOGISKE KONTROLPRØVER, 2016 antal korrigerede hændelser per 1 mio. m3 udpumpet vand 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Assens FFV Holbæk Fr. Havn Hjørring Lolland Odsherred Ringk.-Skj. Sorø Midtfyns Thisted Skanderborg Glostrup Fr. Berg Struer Egedal Grindsted Ikast Helsingør
BENCHMARKING DRIKKEVAND FORSYNINGSNETTETS FORNYELSESGRAD, 2016 BRUDFREKVENS PÅ LEDNINGSNETTET, 2016 gns. alder, år 0 Billund Sorø Fredensborg Herning Næstved Struer Esbjerg Midtfyns Assens Lemvig Grindsted Lolland HOFOR Kbh. Odsherred Langeland Ringk.-Skj. Bornholm Egedal Varde Rudersdal Tønder F
BENCHMARKING DRIKKEVAND S elvopståede brud på ledningsnettet eller stikledningerne, hvor ledningens alder, rørmateriale, anboringsbøjler, geologien samt kvaliteten af det udførte arbejde ofte er årsagen til bruddet. Brud grundet ydre forhold, hvor bruddet ofte skyldes graveskader påført af entrep
VAND I TAL 2017 Gode erfaringer med fjernaflæste målere I TÅRNBYFORSYNING har implementeringen af fjernaflæste vandmålere blandt andet betydet mindre administration, mens et udviklingsprojekt i Skanderborg Forsyning, har medført mere energirigtig og skånsom indvinding. R igtigt mange vandselskab
TEKST: ASSIA AWAD / FOTO: KASPER JENSEN, TÅRNBY FORSYNING VAND I TAL 2017 En tekniker fra Tårnby Forsyning i færd med at udskifte en mekanisk måler med en fjernaflæst måler. Ud fra den nødvendige produktion udregnes, hvilken af forsyningens frekvensstyrede boringer, der er mest energieffektiv at
VAND I TAL 2017 DANSK vand og spildevandshåndtering er i verdenstoppen Amerikanerne har ladet sig inspirereaf vores måde at gøre tingene på, fortæller Claus Homann (i midten), der er ansvarlig for produktion og strategisk chef hos Aarhus Vand. Store dele af verden har udfordringer med drikke- og
TEKST: JESPER WITH / FOTO: AARHUS VAND/ VANDCENTER SYD I et projekt i Zambia har VCS en ledende rolle, hvor selskabet sammen med Aarhus Vand og HOFOR leverer betydelige input til den danske rådgivnings- og entreprenørvirksomhed Krüger A/S, der er specialister på projektering og levering af vand- og
BENCHMARKING SPILDEVAND AREALFORDELING MELLEM FÆLLESOG S EPARAT KLOAKERING, 2016 gns. alder, år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Fr. Berg Gentofte Rudersdal HOFOR Kbh. Bornholm Gladsaxe Billund Lyngby-Taarb Sorø Glostrup Hørsholm Sønderborg Skive Helsingør Næstved Furesø Varde Viborg Va
BENCHMARKING SPILDEVAND TRANSPORTNETTETS FORNYELSESGRAD, 2016 til, at det de senere år er blevet dyrere for de danske forbrugere at få afledt spildevandet. I områder med mindre tæt bosættelse er der andre argumenter for separering. Her er fokus på fjernelse af uvedkommende vand (grundvand og drænv
BENCHMARKING SPILDEVAND Fokus på uvedkommende vand Uvedkommende vand forekommer i varierende grad hos de forskellige forsyningsselskaber. Forhold som grundvandsstand, jordbundsforhold, nedbør samt kloaknettes tilstand er parametre, der har indvirkning på mængden af uvedkommende vand, som tilledes r
BENCHMARKING SPILDEVAND Belastning på renseanlæggene Der er meget stor forskel på indholdet i det spildevand, der løber ind på rense anlæggene. Noget spildevand kan være tykt, hvis der i oplandet er større virk somheder som f.eks. slagterier eller bryggerier, der udleder store mængder af organisk m
BENCHMARKING SPILDEVAND TRANSPORT OVERORDNET NIVEAU KØBT EL KØBT VARME /ENERGI INTERN EL INTERN VARME/ENERGI SOLGT EL SOLGT VARME /ENERGI Energiopgørelser for transportnettet. Der er hovedsageligt købt el og købt varme, der indgår i opgørelserne, da det pt. endnu forekommer den store energip
BENCHMARKING SPILDEVAND RENSNING OPDELT NIVEAU Købt EL, varme/energi + Ekstern biomasse Primære aktiviteter Intern EL, varme/energi Købt EL, varme/energi + Ekstern biomasse Yderligere slambehandling Intern EL, varme/energi Købt EL, varme/energi Købt EL Anden varmeproduktion Anden EL produk
BENCHMARKING SPILDEVAND SPILDEVANDSSELSKABERNES NETTO- OG BRUTTOENERGIFORBRUG TRANSPORT, 2016 Glostrup Ballerup SC Avedøre Lyngby-Taarb Gladsaxe Greve Fr. Berg Esbjerg Slagelse-Kor Vandcenter S Fredericia Vestfors. Rudersdal Helsingør Solrød Herning HOFOR Kbh. Furesø Hørsholm Aarhus Gentofte Holbæ
BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskabernes slambehandling Når danskernes spildevand er løbet til et renseanlæg, sker der en rensning af spildevandet. Når spildevandet er blevet renset og udledt til en recipient, står selskaberne tilbage med et restprodukt (slam). Figuren til højre illustrerer,
VAND I TAL 2017 Jagten på uvedkommende vand er gået ind Vogne med tv-inspektionsudstyr, gamle kort og matematiske modeller er blot nogle af de våben, som Morsø Forsyning og Herning Vand har taget i brug i kampen for at slippe for uvedkommende vand på renseanlæggene. U vedkommende vand i renseanlæ
TEKST: ASSIA AWAD / FOTO: DANVA VAND I TAL 2017 kan komme af med det hele, det er urealistisk. Men hvis bare vi kan komme af med halvdelen, så er det 312 million kubikmeter svarende til i hvert fald 7 millioner kroner om året på driftsomkostninger og spildevandsafgifter. Oveni kommer regnvandet, s
REGULERINGSBENCHMARKING SPILDEVAND Effektivitet på drift, anlæg og totaløkonomi Den naturlige monopolsituation for vand og spildevandsselskaber har afledt, at der foretages en løbende økonomisk regulering af selskaberne. Denne regulering medfører, at der udmeldes et- eller flerårige indtægtsrammer,
REGULERINGSBENCHMARKING SPILDEVAND kostningerne. For hvert aktiv findes en standardafskrivning, som i Forsyningssekretariatets benchmarking er defineret som genanskaffelsesprisen ift. levetiden, begge fra pris- og levetidskataloget (POLKA). Ved at lægge alle standardomkostninger sammen findes et st
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde Boringer (vand indvinding) Vandværker Hårdhed Forsynings ledninger personer m3/år antal Antal dH k
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske driftsomkost ninger for produktion, distribution, kunde håndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egen produceret vandmængde fra egne
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab Midtfyns Vandforsyning A.m.b.a. STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde Boringer (vand indvinding) Vandværker Hårdhed Forsynings ledninger per
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske driftsomkost ninger for produktion, distribution, kunde håndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egen produceret vandmængde fra egne
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsynings- området Kloak ledninger (spildevand og regn vand) Debiteret vand mængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand mængde til renseanlæg Samlet
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning, kundehånd tering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak systemets opland Dri
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsynings- området Kloak ledninger (spildevand og regn vand) Debiteret vand mængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand mængde til renseanlæg Samlet
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning, kundehånd tering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak systemets opland Dri
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsynings- området Kloak ledninger (spildevand og regn vand) Debiteret vand mængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand mængde til renseanlæg Samlet
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning, kundehånd tering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak systemets opland Dri
DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, er en branche- og interesseorganisation for Danmarks drikkevands- og spildevandsselskaber. Læs mere på www.danva.dk Vand i tal 2017 kan købes i papirudgave ved henvendelse på e-mail: danva@danva.dk eller på tlf.: 7021 0055. Vand i tal 2017 kan læses elektr