BENCHMARKING DRIKKEVAND S elvopståede brud på ledningsnettet eller stikledningerne, hvor ledningens alder, rørmateriale, anboringsbøjler, geologien samt kvaliteten af det udførte arbejde ofte er årsagen til bruddet. Brud grundet ydre forhold, hvor bruddet ofte skyldes graveskader påført af entreprenør i forbindelse med gravearbejde. Grafen viser selvopståede brud og brud grundet ydre forhold på hoved- og forsyningsledningerne opgjort som antal brud pr. 10 km forsyningsledning. Bruddene fordeler sig over hele ledningsnettet fra vandværket frem til forbrugerens vandmåler. Hovedparten af ledningsnettet er vandselskabets dog undtagen de sidste meter fra skel og ind til vandmåleren, der ejes af grundejeren som oftest kaldes jordledningen. De 61 selskaber havde godt 2.750 brud tilsammen fordelt med ca. lige mange brud på stikledningerne som på hovedog forsyningsledningerne. Det er ca. 20 % af bruddene, der skyldes ydre forhold. 17 selskaber har yderligere registreret brud på private jordledninger. Selskaberne havde ca. 1.100 brud på egne ledninger, men havde kendskab til 300 brud på de private jordledninger. Dette tal kan være væsentligt større, da selskaberne oftest kun får kendskab til bruddene, når grundejeren ikke kan finde stophanen i forbindelse med reparationen, søger råd og vejledning ved vandselskabet eller håber, at vandselskabet skal overtage/betale reparationen. Energiforbruget i drikkevandsselskaberne Der er stor forskel på, hvor stort et el- og varme/energiforbrug, de danske drikkevandsselskaber har på at levere 1 m3 rent vand til forbrugerne. Elforbruget (købt el) er i gennemsnit 0,41 KWh/solgt m3, og selskaberne producerer selv ca. 0,2 % af bruttoforbruget. Det gennemsnitlige vægtede bruttoenergiforbrug for drikkevand er 0,45 kWh/ solgt m3. Brutto- og nettoenergiforbruget er for de fleste drikkevandsselskaber det samme, da kun en mindre del af selskaberne har en energiproduktion, som oftest er i form af solceller. Undtaget er dog Morsø Vand A/S, som har en stor varmeproduktion i forbindelse med vandselskabet og derved producerer mere energi, end der forbruges i forbindelse med drikkevandsproduktionen. Hovedparten af energiforbruget i et drikkevandsselskab er el, som kan opdeles i forbrug til kildeplads og vandværker, kaldet produktionen samt elforbrug anvendt på ledningsnettet fra vandværket til kunderne, kaldet distributionen. 86 % af elforbruget anvendes på kildepladser og vandværker. Det har dog stor betydning for opgørelsen, om udpumpningspumperne er placeret i produktionen eller distributionen, hvilket betyder, at det er mest retvisende at sammenligne selskaberne på det samlede elforbrug. Forskellen i elforbruget kan delvist forklares med særligt energikrævende dybe boringer, import af færdigbehandlet vand, topografiske forhold på ledningsnettet eller et meget energikrævende distributionssystem. Flere vandselskaber er de seneste år begyndt at producere el med solceller, som indgår i produktionen og bidrager til vandselskabernes ønske om på sigt at blive CO2 neutrale. DRIKKEVANDSSELSKABERNES ENERGIFORBRUG OG -PRODUKTION, 2016 Hørsholm Tårnby HOFOR Kbh. Gladsaxe Lyngby-Taarb Ballerup Halsnæs Vandcenter S Glostrup Fr. Berg Fredensborg Verdo Grindsted Silkeborg Ringsted Kerteminde Esbjerg Assens Herning Lolland Lemvig Slagelse-Kor Vestfors. Aalborg Sorø Tønder Thisted Varde TREFOR Sønderborg Gentofte Fr. Sund Ringk.-Skj. Billund Midtfyns Kalundborg FFV Ikast Bornholm Viborg Horsens Skive Næstved Struer Nyborg Mariagerfj. Helsingør Langeland Fr. Havn Skanderborg Egedal Holbæk Aarhus Hjørring Svendborg Køge Rudersdal Provas Morsø Odsherred Simpelt gns. Vægtet gns. 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 kWh/m3 solgt vand Købt el Købt varme Produceret EL og varme, som er solgt Produceret EL og varme anvendt internt 2017 VAND I TAL 25 VAND I TAL 2017 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING LEDER Ro om vandpris, der fylder minimalt i husholdningen V andselskaber agerer effektivitet og skaber værdi for husholdninger og industri. Det viser vandsektorens nøgletal, der er samlet af DANVA i Vand i tal 2017. De danske vandselskaber agerer af egen drift efter de højeste idealer og leverer VANDPRIS Hvad koster vandet? Vandpriser på Danmarkskort På DANVAs hjemmeside findes der et interaktivt kort Vandpriser på danmarkskort (www.danva.dk/ vandprispaadanmarkskort) med vandpriser for de selskaber, der er underlagt vandsektorloven. Kortet viser priser for drikkevand samt spildevand for et VANDPRIS Info om vandprisen Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for at få oplyst dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,7 øre. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drik VANDPRIS Vandprisens sammensætning Vandprisen kan splittes op i henholdsvis prisen for behandling og levering af rent drikkevand samt opsamling, rensning og efterfølgende udledning af spildevand. Ud af den samlede vandpris går 18,2 % til drikkevandsselskabet, 51,6 % til spildevandsselskabet, mens 3 VANDPRIS Billigere spildevandstakst for storforbrugere Med afsæt i en vækstplan fra april 2013 blev der taget en politisk beslutning om, at spildevandsbetalingen for de store vandforbrugende virksomheder frem mod 2018 skulle lettes med 700 mio. kr. Rabatten indfases over en fem årig periode og er f VANDPRIS Vandudgiften er faldet En dansk gennemsnitsfamilie skal betale under 5.500 kr. om året for at få leveret friskt, rent og kontrolleret drikkevand og samtidig komme af med spildevandet og være sikker på at det renses forsvarligt, inden det ledes ud i naturen. Herudover dækker vandprisen ogs VAND I TAL 2017 Den danske vandsektor A lt drikkevand i Danmark baseres udelukkende på grundvand. Den samlede oppumpede vandmængde til almene vandværker er i 2015 opgjort til 359 mio. m3/år *1). Den danske drikkevandssektor er meget decentralt opbygget, og består af ca. 2600 almene vandværker. De VAND I TAL 2017 2017 VAND I TAL 9 VAND I TAL 2017 MÅLRETTET FOKUS PÅ EKSPORT Eksporten af dansk vandteknologi og knowhow skal styrkes yderligere, og det skal bl.a. ske ved en række tiltag, der viser danske løsninger frem. U dlandet har fået øjnene op for den danske vandmodel, og der ligger et stort vækstpotentiale for dansk vandt TEKST: JESPER WITH / FOTO: KYSTDIREKTORATET / RINGKØBING-SKJERN FORSYNING VAND I TAL 2017 Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og Aquatarium ønsker at medvirke til frembringelsen af nye teknologier og metoder til drift af moderne vandværker, både på nationalt og internationalt plan. Vandværket Aquatari BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskaber i DANVA Statistik og Benchmarking I 2017 har 61 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVAs Statistik og Benchmarking. De anførte tal er for 2016. Selskaberne har tilsammen 1.800 vandindvindingsboringer, 244 vandværker og 29.284 km forsyningsledning BENCHMARKING DRIKKEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2016 % importeret vand presset af reguleringen og derfor er afventende med at igangsætte nye investeringer. Fordelingen af udgifterne og investeringerne I 2016 brugte drikkevandsselskaberne 37 % af deres faktiske driftsudgifter på produktion af BENCHMARKING SPILDEVAND SPILDEVANDSSELSKABER i DANVAs Statistik og Benchmarking I 2017 har 78 spildevandsselskaber indberettet data til DANVAs Statistik og Benchmarking. De indberettede tal er for 2016. Selskaberne servicerer tilsammen ca. 4,7 mio. mennesker og driver tilsammen 495 renseanlæg, der BENCHMARKING SPILDEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2016 på transportnettet, 31 % på rensningen af spildevandet på renseanlæggene, 8 % på kundehåndtering og 14 % på generel administration. På baggrund af Forsyningssekretariatets konteringsvejledning er der i forhold til tidligere år indført en ny BENCHLEARNING NY STRUKTUR for arbejdet med benchmarking i DANVA Nyt DANVA Benchmark årsforløb skal give hurtigere a frapportering og bedre muligheder for udnyttelse af resultater. D ANVA Benchmarking har indført et nyt årsforløb. Målet er hurtigere afrapportering af resultater og mere tid til at TEKST: NIELS VINDERSLEV BJERREGAARD / FOTO: FLEMMING BRANDSTRUP BENCHLEARNING er vigtigt for vandselskaberne at optimere deres investeringer. I dette forløb sættes der fokus på omkostningerne ved forskellige investeringsprojekter. Der udarbejdes nøgletal for omkostningseffektiviteten, og selskaber DRIKKEVANDSRESSOURCEN FNs verdensmål for bæredygtig udvikling De 17 konkrete verdensmål fra FN skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten frem mod 2030. Vand har fået sit eget verdensmål 6: Rent vand og sanitet Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af DRIKKEVANDSRESSOURCEN TEKST: NIELS KNUDSEN mm/år 50 40 30 20 Udnyttelsesgrad af grundvandsressourcen Bæredygtig ressource 10 mm/år 50 Vandindvinding 0 Oplandsgrænser På baggrund af data fra GEUS kan det kon stateres, at udnyttelsesgrader af grund vandsressourcen i Danmark er geografisk fors BENCHMARKING DRIKKEVAND DE DANSKE DRIKKEVANDSSELSKABER reducerer fortsat deres vandtab De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved at have et meget lavt vandtab på ledningsnettet. For de 52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking de seneste 5 år, ses, at der har været et k BENCHMARKING DRIKKEVAND IKKE REGISTRERET FORBRUG (VANDTAB), 2016 m3/km/døgn Vandtab (ikke registreret forbrug) Drikkevandsselskabernes opgørelse af det ikke registrerede forbrug, også kaldet vandtab i daglig tale, viser store forskelle dels imellem selskaberne, og dels imellem om sammenligningen e BENCHMARKING DRIKKEVAND Infrastrukturlækageindeks Vandtabet kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved opgørelse af Infrastrukturlækageindeks kaldet ILI. ILI er en international vandtabs-performance-indikator udviklet af International Water Association (IWA), som gør det muligt at sammenligne det BENCHMARKING DRIKKEVAND MIKROBIOLOGISKE KONTROLPRØVER, 2016 antal korrigerede hændelser per 1 mio. m3 udpumpet vand 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Assens FFV Holbæk Fr. Havn Hjørring Lolland Odsherred Ringk.-Skj. Sorø Midtfyns Thisted Skanderborg Glostrup Fr. Berg Struer Egedal Grindsted Ikast Helsingør BENCHMARKING DRIKKEVAND FORSYNINGSNETTETS FORNYELSESGRAD, 2016 BRUDFREKVENS PÅ LEDNINGSNETTET, 2016 gns. alder, år 0 Billund Sorø Fredensborg Herning Næstved Struer Esbjerg Midtfyns Assens Lemvig Grindsted Lolland HOFOR Kbh. Odsherred Langeland Ringk.-Skj. Bornholm Egedal Varde Rudersdal Tønder F BENCHMARKING DRIKKEVAND S elvopståede brud på ledningsnettet eller stikledningerne, hvor ledningens alder, rørmateriale, anboringsbøjler, geologien samt kvaliteten af det udførte arbejde ofte er årsagen til bruddet. Brud grundet ydre forhold, hvor bruddet ofte skyldes graveskader påført af entrep VAND I TAL 2017 Gode erfaringer med fjernaflæste målere I TÅRNBYFORSYNING har implementeringen af fjernaflæste vandmålere blandt andet betydet mindre administration, mens et udviklingsprojekt i Skanderborg Forsyning, har medført mere energirigtig og skånsom indvinding. R igtigt mange vandselskab TEKST: ASSIA AWAD / FOTO: KASPER JENSEN, TÅRNBY FORSYNING VAND I TAL 2017 En tekniker fra Tårnby Forsyning i færd med at udskifte en mekanisk måler med en fjernaflæst måler. Ud fra den nødvendige produktion udregnes, hvilken af forsyningens frekvensstyrede boringer, der er mest energieffektiv at VAND I TAL 2017 DANSK vand og spildevandshåndtering er i verdenstoppen Amerikanerne har ladet sig inspirereaf vores måde at gøre tingene på, fortæller Claus Homann (i midten), der er ansvarlig for produktion og strategisk chef hos Aarhus Vand. Store dele af verden har udfordringer med drikke- og TEKST: JESPER WITH / FOTO: AARHUS VAND/ VANDCENTER SYD I et projekt i Zambia har VCS en ledende rolle, hvor selskabet sammen med Aarhus Vand og HOFOR leverer betydelige input til den danske rådgivnings- og entreprenørvirksomhed Krüger A/S, der er specialister på projektering og levering af vand- og BENCHMARKING SPILDEVAND AREALFORDELING MELLEM FÆLLESOG S EPARAT KLOAKERING, 2016 gns. alder, år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Fr. Berg Gentofte Rudersdal HOFOR Kbh. Bornholm Gladsaxe Billund Lyngby-Taarb Sorø Glostrup Hørsholm Sønderborg Skive Helsingør Næstved Furesø Varde Viborg Va BENCHMARKING SPILDEVAND TRANSPORTNETTETS FORNYELSESGRAD, 2016 til, at det de senere år er blevet dyrere for de danske forbrugere at få afledt spildevandet. I områder med mindre tæt bosættelse er der andre argumenter for separering. Her er fokus på fjernelse af uvedkommende vand (grundvand og drænv BENCHMARKING SPILDEVAND Fokus på uvedkommende vand Uvedkommende vand forekommer i varierende grad hos de forskellige forsyningsselskaber. Forhold som grundvandsstand, jordbundsforhold, nedbør samt kloaknettes tilstand er parametre, der har indvirkning på mængden af uvedkommende vand, som tilledes r BENCHMARKING SPILDEVAND Belastning på renseanlæggene Der er meget stor forskel på indholdet i det spildevand, der løber ind på rense anlæggene. Noget spildevand kan være tykt, hvis der i oplandet er større virk somheder som f.eks. slagterier eller bryggerier, der udleder store mængder af organisk m BENCHMARKING SPILDEVAND TRANSPORT OVERORDNET NIVEAU KØBT EL KØBT VARME /ENERGI INTERN EL INTERN VARME/ENERGI SOLGT EL SOLGT VARME /ENERGI Energiopgørelser for transportnettet. Der er hovedsageligt købt el og købt varme, der indgår i opgørelserne, da det pt. endnu forekommer den store energip BENCHMARKING SPILDEVAND RENSNING OPDELT NIVEAU Købt EL, varme/energi + Ekstern biomasse Primære aktiviteter Intern EL, varme/energi Købt EL, varme/energi + Ekstern biomasse Yderligere slambehandling Intern EL, varme/energi Købt EL, varme/energi Købt EL Anden varmeproduktion Anden EL produk BENCHMARKING SPILDEVAND SPILDEVANDSSELSKABERNES NETTO- OG BRUTTOENERGIFORBRUG TRANSPORT, 2016 Glostrup Ballerup SC Avedøre Lyngby-Taarb Gladsaxe Greve Fr. Berg Esbjerg Slagelse-Kor Vandcenter S Fredericia Vestfors. Rudersdal Helsingør Solrød Herning HOFOR Kbh. Furesø Hørsholm Aarhus Gentofte Holbæ BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskabernes slambehandling Når danskernes spildevand er løbet til et renseanlæg, sker der en rensning af spildevandet. Når spildevandet er blevet renset og udledt til en recipient, står selskaberne tilbage med et restprodukt (slam). Figuren til højre illustrerer, VAND I TAL 2017 Jagten på uvedkommende vand er gået ind Vogne med tv-inspektionsudstyr, gamle kort og matematiske modeller er blot nogle af de våben, som Morsø Forsyning og Herning Vand har taget i brug i kampen for at slippe for uvedkommende vand på renseanlæggene. U vedkommende vand i renseanlæ TEKST: ASSIA AWAD / FOTO: DANVA VAND I TAL 2017 kan komme af med det hele, det er urealistisk. Men hvis bare vi kan komme af med halvdelen, så er det 312 million kubikmeter svarende til i hvert fald 7 millioner kroner om året på driftsomkostninger og spildevandsafgifter. Oveni kommer regnvandet, s REGULERINGSBENCHMARKING SPILDEVAND Effektivitet på drift, anlæg og totaløkonomi Den naturlige monopolsituation for vand og spildevandsselskaber har afledt, at der foretages en løbende økonomisk regulering af selskaberne. Denne regulering medfører, at der udmeldes et- eller flerårige indtægtsrammer, REGULERINGSBENCHMARKING SPILDEVAND kostningerne. For hvert aktiv findes en standardafskrivning, som i Forsyningssekretariatets benchmarking er defineret som genanskaffelsesprisen ift. levetiden, begge fra pris- og levetidskataloget (POLKA). Ved at lægge alle standardomkostninger sammen findes et st DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde Boringer (vand indvinding) Vandværker Hårdhed Forsynings ledninger personer m3/år antal Antal dH k DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske driftsomkost ninger for produktion, distribution, kunde håndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egen produceret vandmængde fra egne DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab Midtfyns Vandforsyning A.m.b.a. STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde Boringer (vand indvinding) Vandværker Hårdhed Forsynings ledninger per DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske driftsomkost ninger for produktion, distribution, kunde håndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egen produceret vandmængde fra egne SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsynings- området Kloak ledninger (spildevand og regn vand) Debiteret vand mængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand mængde til renseanlæg Samlet SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning, kundehånd tering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak systemets opland Dri SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsynings- området Kloak ledninger (spildevand og regn vand) Debiteret vand mængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand mængde til renseanlæg Samlet SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning, kundehånd tering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak systemets opland Dri SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsynings- området Kloak ledninger (spildevand og regn vand) Debiteret vand mængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand mængde til renseanlæg Samlet SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2017 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning, kundehånd tering og generel adm. ift. deb. vandmængde Drifts omkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak systemets opland Dri DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, er en branche- og interesseorganisation for Danmarks drikkevands- og spildevandsselskaber. Læs mere på www.danva.dk Vand i tal 2017 kan købes i papirudgave ved henvendelse på e-mail: danva@danva.dk eller på tlf.: 7021 0055. Vand i tal 2017 kan læses elektr