BENCHMARKING SPILDEVAND Selskabernes kloaknet Historisk set blev de første mange km kloaknet bygget med kun én streng, hvor både spildevand og regnvand løb i samme ledning. Senere skiftede designet til separatkloakerede systemer, der har været det foretrukne design de seneste 20-30 år for alle nyudstykninger. Sideløbende har rigtig mange selskaber i forbindelse med renoveringer af sit kloaknet skiftet til separatkloakering, hvor hovedformålet er, at få regnvandet adskilt fra spildevandet, så der er plads til spildevandet i kloak og renseanlæg, således at man kan undgå overløb af fortyndet spildevand til vandmiljøet. Regnvandet føres i sin egen ledning til vandmiljøet. En anden mulighed er at bede borgerne om at håndtere regnvandet på egen grund kaldet LAR løsning (lokal afledning af regnvand). Tendensen er, at de fleste spildevandsselskaber vælger at separatkloakere ved nyudstykning og renovering, men i ældre tæt begyggede områder som bykerner kan det være meget vanskeligt og omkostningstungt. Løsningen her vil ofte være udbygning af de eksisterende kloakrør samt etablering af store spildevandsbassiner, der kan opsamle og tilbageholde det spildevandsholdige vand, indtil der igen er plads på renseanlægget. Øget fokus på overløb Der er i dag øget fokus på udledninger fra overløb ikke mindst fra landbruget og øvrige interessenters side. Derfor er der også fra både myndigheder og vandselskabers side de seneste år sat gang i et omfattende arbejde med at skabe overblik og mere viden, og der er igangsat et stort arbejde med at sikre kvaliteten af de data, som indrapporteres til Miljøstyrelsens database PULS. Det har resulteret i en ny og bedre database PULS2 med nye funktionaliteter, bedre maskinrum, som er væsentligt mere brugervenlig. PULS2 blev lanceret i februar 2020. Det forventes, at der kommer krav på direkte måling af vandmængder på de store overløbsværker, hvor målet er bedre data med mindre usikkerhed. Fordeling mellem fællesog separatkloakering Der er meget stor forskel på graden af separatkloakering blandt de benchmarkede spildevandsselskaber. Nogle selskaber har næsten kun fælleskloakerede spildevandssystemer, mens andre hovedsageligt har adskilt spildevand og regnvand i separate kloaksystemer. Nogle selskaber har et mål om at blive 100 % separatkloakeret, mens andre fastholder fælleskloakken i fx ældre områder, hvor en separatkloakering vil være en kæmpeinvestering og give store gener for borgerne. 38 VAND I TAL 2020 AREALFORDELING MELLEM FÆLLES- OG SEPARATKLOAKERING 2019 gns. alder, år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Frederiksberg Gentofte Gladsaxe HOFOR København Bornholm Rudersdal Glostrup Hørsholm Tårnby Lyngby-Taarb Sønderborg Skive Næstved Billund Brønderslev Furesø VCS Allerød Provas Hjørring Fr. Havn Svendborg Lolland Middelfart Aalborg Herning Viborg Kalundborg Mariagerfj. Slagelse-Kor FFV Fredericia Kerteminde NFS A/S Vejle DINForsyning Langeland Fors Roskilde Halsnæs Ikast-Brande Sorø Syddjurs Aarhus Vand Gribvand Tønder Thisted AquaDjurs Jammerbugt Ringsted Frederikssund Odsherred Ringk.-Skj. Skanderborg Randers Fredensborg Hedensted Morsø Egedal Stevns Favrskov Fors Lejre Arwos Assens BIOFOS SCA Horsens V.Himmerland Greve Fors Holbæk Vestforsyning Silkeborg Rebild Køge Odder Ballerup Lemvig Vand Solrød Struer Simpelt gns. Vægtet gns. % fordeling af kloakeret areal Fælleskloakeret areal Separatkloakeret (2-strenget) Separatkloakeret (Regnvand) Separatkloakeret (Spildevand) Separatkloakeret (Ikke opdelt) Gennemsnitlig alder af alle hovedledninger VAND I TAL 2020 STATISTIK & BENCHMARKING LEDER XXX TEKST: CARL-EMIL LARSEN / FOTO: DANVA Vandsektoren som energi- og klimaneutral K limahandleplanen for vandsektoren slår fast, at dansk vandteknologi kan bidrage til at løse globale klimaudfordringer. Ambitionen for de politiske partier bag aftalen er, at vandselskaberne i Danmark skal Hvad koster vandet? En halv liter drikkevand tappet fra vandhanen koster under 3,6 Hvad koster vandet?, og Hvorfor koster øre vandet det, det koster?. Det er to gode spørgsmål, som DANVA ofte bliver spurgt om, og som ikke er helt så lette at svare på. Prisen på vand er ikke den samme i hele lande Udvalgte regler, nationale planer og reformer, som har haft indflydelse på prisen og vandforbruget for en familie: 1987: Vandmiljøplan I - planen skulle beskytte vandmiljøet, både grundvand og overfladevand. Vandmiljøplanen betød stor ud- og nybygning af renseanlæg. 1993: Afgift på ledningsført v VANDPRIS Drikkevandets andel: 24,06 kr./m3 Den gennemsnitlige vandpris kan opdeles i henholdsvis drikkevandsselskabets andel og spildevandsselskabets andel samt moms og afgifter. Afgifterne er: Afgift på ledningsført vand og Spildevandsafgift. Ud af den samlede gennemsnitlige vandpris på 71,31 kr. VANDPRIS FOTO: COLOURBOX.DK / GESTUR LEÓ GÍSLASON Husstandens vandudgift er faldet For en dansk gennemsnitsfamilie på 2,15 person, med et gennemsnitsvandforbrug på 101 l/person/døgn, svarende til et forbrug på 79,29 m3 på et år, er husstandsudgiften til drikkevand og spildevand i 2019 på 5.654 kr. TEKST: LARS THERKILDSEN OG ANGO WINTHER / FOTO: CARSTEN ANDERSEN OG AARHUS KOMMUNE Vi har EN DRØM! LARS THERKILDSEN, FORMAND I DANVA ANGO WINTHER, NÆSTFORMAND I DANVA D ANVA har fået en ny strategi med en justeret mission og en ny vision. Rent vand for bæredygtige byer og samfund, lyder den. En VANDSEKTOREN GRAFIK: DANVA Forbruger Vandindvinding Vandværk Spildevandsbassin Klimatilpasning f.eks. forsinkelsesbassin (Ofte underjordiske) Pumpestation Overløb Skovrejsning Udledning til recipient Renseanlæg Faskine Grundvand Den danske vandsektor Alt drikkevand i Danmark baseres udel VANDSEKTOREN GÆLD I VANDSEKTOREN MIA. KR. Mia. kr. Restgælden på lån til vandsektoren jf. selskabernes årsregnskaber. Data stammer fra årsregnskabernes balancer for samtlige kommunalt ejede vandselskaber samt Trefor Vand A/S, Verdo Vand A/S, Rønne Vand A/S og Videbæk Vand A/S. (177 cvr. numre). De VANDSEKTOREN FOTO: KLAR FORSYNING Udvikling i økonomien Efterfølgende udviklingsgrafer for økonomien omfatter alle drikkevands- og spildevandsselskaber, som er omfattet af vandsektorloven og som har en debiteret vandmængde over 800.000 m3. De danske vand- og spildevandsselskaber er naturlige monop VANDSEKTOREN FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER (FADO) DRIKKEVAND Mio. Kr. 1.400 De faktiske driftsomkostninger er den del af de driftsomkostninger, der benyttes i Forsyningssekretariatets totaløkonomiske benchmarking. 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Faktiske VANDSEKTOREN TEKST: JENS PLESNER., DANVA / FOTO: COLOURBOX.DK NYE REGLER for håndtering af vand fra skybrud To skridt frem og to skridt tilbage for klimatilpasning! D et er en vigtig opgave for vandselskaber og kommuner at kunne håndtere de store vandmasser, der kommer i forbindelse med skybru VANDSEKTOREN De nye regler indeholder flere gode forslag og vil kunne fremme klimatilpasning. Men desværre er der også elementer, som kan medføre benspænd for klimatilpasningen. Besparelser på vandprisen prioriteres over skader fra skybrud Som naturlige monopoler er vandselskaberne underlagt økono VANDSEKTOREN TEKST: ANNELINE HØJRUP, JOURNALIST / FOTO: KELD NAVNTOFT En energi- og klima neutral VANDSEKTOR Klimaplanen slår fast, at den danske vandsektor skal gå forrest i forhold til at blive energi- og klimaneutral. For at sikre det bliver der indført en dansk Parismodel, hvor selskaberne s FIGUR: DANVA VANDSEKTOREN DRIKKEVAND OVERORDNET NIVEAU KØBT EL KØBT VARME /ENERGI INTERN EL INTERN VARME/ENERGI SOLGT EL SOLGT VARME /ENERGI SPILDEVAND - TRANSPORT OVERORDNET NIVEAU KØBT EL KØBT VARME /ENERGI INTERN EL INTERN VARME/ENERGI SOLGT EL SOLGT VARME /ENERGI SPILDEVAND - REN BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVANDSSELSKABER i DANVA Benchmarking og Statistik I 2020 har 75 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. De anførte tal er gældende for 2019. Selskaberne har tilsammen mere end 1.885 vandindvindingsboringer fordelt på 170 kildepladser, BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2019 % importeret vand 0 I 2019 var investeringerne 6,82 kr./m3 og der er en meget stor enighed om, at investeringerne vil stige væsentligt de kommende 2 år med op til en stigning på 33% i 2021 set ift. investeringen i 2019. Fordelin BENCHMARKING DRIKKEVAND SE MERE OM ENERGI OPGØRELSESMETODEN PÅ SIDE 15. Drikkevandsselskaberne energiopgørelser Det er målet, at den danske vandsektor skal være energineutral eller endnu bedre energipositiv, hvilket betyder, at vandsektoren afleverer mere energi til omgivelserne, end der indkøbes. TEKST: MADS VOLQUARTZ, DANVA / FOTO: LALANDIA, BILLUND VAND I TAL 2020 STORT BADELAND bliver opvarmet af koldt drikkevand Ringkøbing-Skjern Forsyning kobler en varmepumpe på en stor drikkevandsledning, og den løsning skal opvarme det kommende Lalandia feriecenter i Søndervig. P å strækningen m BENCHMARKING DRIKKEVAND Kontrol af drikkevandskvaliteten Alle drikkevandsselskaber udfører løbende kontrol med vandkvaliteten i det vand, som pumpes ud til borgerne. Kontrollen består af analyser for udvalgte kemiske parametre som jern og mangan, men også for mikrobiologiske parametre som fx E-coli FOTO: COLOURBOX.DK / JOHN STICK Fornyelse af ledningsnettet FORSYNINGSNETTETS FORNYELSESGRAD, 2019 Fors Lejre Langeland Lemvig Vand Glostrup Lolland Sorø Fredensborg DINForsyning Billund Fors Roskilde Skanderborg Vestforsyning Rudersdal V.Himmerland HOFOR København Fors Holbæk Bornholm Brønderslev BENCHMARKING DRIKKEVAND Opgørelse af brud på ledningsnettet Et brud på ledningsnettet betyder sandsynligvis, at der vil være kunder, der ikke har vand i hanerne, og derfor forsøger selskaberne selvfølgelig at nedbringe antallet af brud og varigheden af afbrydelsen. Blandt de deltagende selskaber er TEKST: PETER NORDAHN, VERDO BENCHMARKING DRIKKEVAND Erfaringer fra et DANVA Benchlearning-forløb PETER NORDAHN, VERDO Jeg tilmeldte mig DANVAs benchlearningforløb Hvad driver omkostningerne for drikkevand?, fordi jeg havde et behov for at dykke længere ned i detaljerne bag vores omkostninger. Je BENCHMARKING DRIKKEVAND Vandtabet er igen faldende Vandtabet hos de danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved at været meget lavt. For de 50-52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking de seneste 9 år, ses, at der har været et jævnt fald i vandtabet fra 2011 og frem til 2019 BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: RINGKØBING-SKJERN FORSYNING VANDTAB - IKKE REGISTRERET FORBRUG, 2019 Vandtab Drikkevandsselskabernes opgørelse af vandtabet, også kaldet det ikke registrerede forbrug, viser store forskelle fra selskab til selskab. Selskabernes kan sammenligne sig med hinanden ud fra BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: KLAR FORSYNING Se mere om internationale infrastrukturlækageindeks på hjemmesiden www.leakssuitelibrary.com under Global ILIs. Infrastrukturlækageindeks (ILI) Det reelle vandtab kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved opgørelse af Infrastrukturlækageindeks kalde BENCHMARKING DRIKKEVAND Kundernes oppetid Ikke planlagte afbrydelser er en af de parametre, som indgår i den obligatoriske performancebenchmarking, som udføres af Miljøstyrelsen. Flere drikkevandsselskaber er sideløbende begyndt at registrere de planlagte afbrydelser, hvilket betyder, at den genn VERDENSMÅL TEKST: ANNELINE HØJRUP, JOURNALIST / FOTO: MARTIN SYLVEST VANDSELSKABER SKAL (måske) levere vigtige data til de danske verdensmål I september fik politikerne overrakt 197 målepunkter, som ifølge eksperter bør vise vejen for den bæredygtige udvikling i Danmark. De danske målepunkter opfo VERDENSMÅL PRINCIPPER FOR DE DANSKE MÅLEPUNKTER at de vil implementere en stor del af de 197 målepunkter. Vi har i hvert fald gjort det lettere for dem ved at præsentere målbare data. Så hvis de kan lide menuen, er det bare at tage for sig af retterne, siger Niels Ploug. Vandets verdensmål, nr. 6, VERDENSMÅL TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA / FOTO OG FIGUR: AARHUS VAND ENDNU ET SKRIDT på vej mod bæredygtig vandforsyning i Aarhus Aarhus Vand bliver som det første vandselskab i Danmark certificeret i Verdensmålene PER BACH, AARHUS VAND. A arhus Vand arbejder med bæredygtighed i den daglige d TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA FOTO: BLUEKOLDING VERDENSMÅL Verdens første spildevands turbine er smukt placeret i det naturligt udseende turbinehus i Stenderupskoven 50 meter fra Lillebælt. VERDENSMÅL SOM PEJLEMÆRKE PER HOLM, BLUEKOLDING B lueKolding er ejet af Kolding Kommune, som arbejder me BENCHMARKING SPILDEVAND SPILDEVANDSSELSKABER i DANVA Statistik & Benchmarking I 2020 har 87 spildevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. De indberettede tal er for 2019. Selskaberne servicerer tilsammen mere end 5 mio. mennesker og driver tilsammen 456 renseanlæg, der FOTO: SAMN FORSYNING Stor variation på de faktiske driftsomkostninger Det koster i gennemsnit 10,94 kr. at transportere og rense 1 m3 solgt vand. Spændet mellem de enkelte selskabers udgifter pr. m3 er relativt stort og afspejler de meget forskellige rammevilkår, som selskaberne drives under. Det e BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskabernes energiopgørelser Det er målet, at den danske vandsektor skal være energineutral eller endnu bedre energipositiv, hvilket betyder, at vandsektoren afleverer mere energi til gavn for samfundet, end der indkøbes. Spildevandsselskaberne bruger i dag en de BENCHMARKING SPILDEVAND SE MERE OM ENERGI OPGØRELSESMETODEN PÅ SIDE 15. vand hos forbrugerne er på 0,50 kWh/m3 fordelt på 0,38 kWh/ m3 for transport og 0,12 kWh/m3 for rensning. Selskaberne køber i gennemsnit elektricitet (el) svarende til 1,50 kWh/m3 solgt vand hos kunden fordelt på 0,37 kWh til VAND I TAL 2020 Udledninger af spildevand Hen over sommeren har der været stor debat om udledninger fra overløb og renseanlæg til vandmiljøet. Kloaknettet er designet til at føre spildevandet fra forbrugerne til renseanlægget, som renser spildevandet, inden det ledes ud i vandmiljøet. Udledninger f VAND I TAL 2020 FOTO: COLOURBOX.DK / MIC Udledninger fra renseanlæg Initieret af Vandmiljøplan I i 1987 blev der igangsat en stor ud- og ombygning af renseanlæg i Danmark, som skulle rense spildevandet bedre for kvælstof og fosfor inden udledning til søer og fjorde. Det bevirkede, at der i slutnin BENCHMARKING SPILDEVAND Selskabernes kloaknet Historisk set blev de første mange km kloaknet bygget med kun én streng, hvor både spildevand og regnvand løb i samme ledning. Senere skiftede designet til separatkloakerede systemer, der har været det foretrukne design de seneste 20-30 år for alle nyud FOTO: SAMN FORSYNING Transportnettets fornyelsesgrad TRANSPORTNETTETS FORNYELSESGRAD, 2019 Fors Lejre Mølleåværket Gribvand Lolland Ballerup Skive Fors Holbæk Fors Roskilde Langeland Frederikssund Allerød Næstved VCS Mariagerfj. Halsnæs Vestforsyning Gentofte Hedensted Tønder Randers Svendborg Fre VAND I TAL 2020 FOTO:: COLOURBOX.DK / ANIMAFLORA PICS-STOCK Terrænnært grundvand i byerne koster samfundet mange penge Uvedkommende vand forekommer i varierende grad hos de forskellige spildevandsselskaber. Forhold som kloaknettets oprindelse, grundvandsstand, jordbundsforhold, nedbør samt kloakne FOTO: VANDCENTER FOTO: DANVA SYD Belastningen varierer meget Mængden af uvedkommende vand på et renseanlæg holdes sammen med regnvandet, der løber i fælleskloakerede systemer op imod den solgte drikkevandsmængde i renseanlæggets opland. Grafen viser, at indløbsmængden til renseanlæggene varierer, o VAND I TAL 2020 TEKST: ANNELINE HØJRUP, JOURNALIST / FOTO: COLOURBOX SPILDEVANDET VISER CORONA tidligere end test Fra en person bliver smittet med corona, til der foreligger en positiv test, går der typisk 9-13 dage. Til gengæld går der kun en enkelt dag, fra man er smittet, til man udskiller vir VAND I TAL 2020 gerne vil sikre, at de kan gribe ind over for smitte så tidligt som muligt. Testen opgøres i Ct-værdi, og ved at sætte måleresultaterne ind i en graf, kan man både bruge testen til at måle smitteudbruddets omfang og følge med i, om de restriktioner, der bliver indført, virker. Inte BENCHMARKING SPILDEVAND SLAMBEHANDLING, 2019 Slambehandling, 2019 Spildevands selskabernes slambehandling SLAMDISPONERING, Slamdisponering, 20192019 Produceret biogas (m ) pr. ton tørstof 3 0 200 400 600 800 1000 Aalborg Vestforsyning Struer Slagelse-Kor Hørsholm Furesø Måløv Rens Mølleåv FOTO: COLOURBOX eksempelvis industriaffald. Spildevandsselskabernes omkostninger til behandling af slam på renseanlæggene udgør cirka 15 % af de samlede driftsomkostninger på renseanlæggene. De seneste år er der kommet nye slambehandlingsmuligheder som fx Pyrolyse (termisk forgasning), som reducere DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2020 (DATA FOR 2019) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsynings- området Samlet solgt vandmængde (FS definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker personer m3/år Forsyningsledninger antal anta DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2020 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2020 (DATA FOR 2019) Selskab Indbyggere i forsynings- området Samlet solgt vandmængde (FS definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker personer m3/år Hårdhed i udpumpet vand Forsyningsledning DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2020 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2020 (DATA FOR 2019) Selskab AquaDjurs A/S (Spildevand) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæg over 30 PE Til SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2020 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. Transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2020 (DATA FOR 2019) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvandmængde til renseanlæ SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2020 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. Transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL TEKST: XXX /FOTO: XXXX FOTO: COLOURBOX.DK SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2020 (DATA FOR 2019) Selskab Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde ( SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2020 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. Transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning NØGLETAL DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, er en brancheog interesseorganisation for Danmarks drikkevands- og spildevandsselskaber. Læs mere på www.danva.dk Information Vand i tal er udgivet af: DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg E-mail: danva@danva.dk. Tlf.: 7021 0055. Oktober 2020.