D E B L Å SIDE R - 2 009 Ministerielle skrivelser m.m. Om tildeling af vejret for at kunne få afhentet renovation har Vejdirektoratet i brev af 30. marts 2009 udtalt: I e-mail af 16. februar 2009 har Lyngby-Taarbæk Kom- mune bedt os om en udtalelse om ovennævnte emne. Kommunen har oplyst, at en etageejendom, som har fa- cade mod en offentlig vej og en privat fællesvej i by, gen- nem flere år uden problemer har fået afhentet renovation af en vognmand via den private fællesvej. Dette giver nemlig mulighed for at placere renovationsstativerne på egen grund. Nu er ejeren af den private fællesvej og ejeren af etage ejendommen blevet uenige, og ejeren af den private fællesvej har forbudt etageejendommen at få afhentet renovation ad den private fællesvej. Ejeren af etageejendommen har accepteret, at ejendom- men ikke har vejret til den private fællesvej. Da etageejendommens facade ligger i vejskel på hele strækningen ud mod den offentlige vej, placeres renova- tionen nu på fortovet på den offentlige vej. Renovationen er dog til gene for de gående trafikanter, idet fortovet er meget smalt. Kommunen har endvidere oplyst, at der er gennemgang fra husfacaden, som ligger i skellet mod offentlig vej, til friarealet, hvor renovationsstativerne er placeret. Men det er gennem opgange og kælder med trappetrin, og ifølge arbejdstilsynet, må der ikke være trapper, såfremt reno- vationen skal afhentes. Kommunen kan med hjemmel i vejlovens (lov om offent- lige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008) 102, stk. 1, punkt 1, forbyde, at der placeres affaldsposer på det offentlige fortov, men så har ejendommen ikke mulighed for at få afhentet renovation. Kommunen spørger derfor, om den med hjemmel i privat- vejslovens (lov om private fællesveje, jf. lovbekendt- gørelse nr. 433 af 22. maj 2008) 23, stk. 3, kan tillægge etageejendommen vejret til den private fællesvej med henvisning til, at renovationen placeret på det smalle for- tov udgør en gene for den gående færdsel og derfor er et særligt tilfælde. Vejdirektoratets udtalelse Vi kan oplyse, at formålet med privatvejslovens 23, stk. 3, er at give vejmyndigheden mulighed for at sikre en hensigtsmæssig byggemodning af et område i vejmæssig henseende samt i øvrigt at tilgodese almene offentlige hensyn. Østre Landsret har i en dom af 20. december 1980 (U 1981.375) tilsidesat et vejudlæg efter privatvejslovens 23, stk. 3. Begrundelsen var, at formålet med udlæg- get udelukkende eller i det væsentligste måtte antages at være at skaffe en bådebygger yderligere vejadgang til sin ejendom, hvilket ikke havde været muligt ved aftale. Landsretten lagde således ikke vægt på de færdselsmæs- sige hensyn, som kommunen henviste til. Den lagde hel- ler ikke vægt på det forhold, at brug af den eksisterende overkørsel krævede nedrivning af en bygning, der uden at være fredet blev omtalt som bevaringsværdi. Vi er på denne baggrund af den opfattelse, at privatvejs- lovens 23, stk. 3, ikke lovligt kan anvendes til at skaffe en ejendom yderligere vejadgang eller til at løse færd- selsmæssige problemer, som i stedet kan løses på anden og for vejejeren mindre indgribende måde. Fx ved at nægte tilladelse til at anbringe affaldsposer mv. på offent- lig vej og kræve eventuelt anbragte affaldsposer fjernet. Vejdirektoratet, 30. marts 2009 (Dok. 09/02198-4) 12 juni 2009
D E B L Å SIDE R - 2 009 Ministerielle skrivelser m.m. Om tildeling af vejret for at kunne få afhentet renovation har Vejdirektoratet i brev af 30. marts 2009 udtalt: I e-mail af 16. februar 2009 har Lyngby-Taarbæk Kom- mune bedt os om en udtalelse om ovennævnte emne. Kommunen har oplyst, at en et
DE B LÅ SI DER - 2 0 0 9 Om krav om betaling for ikke udført kanaliseringsanlæg har Vejdirektoratet ibrev af 31. marts 2009 udtalt: I e-mail af 10. marts 2009 har du anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse om ovennævnte emne. Du har oplyst, at en udstykker i 2005 har fået tilladelse til at tilslut
D E B L Å SIDE R - 2 009 skilt blad, når der nu ønskes lyst et skøde til bygnings ejeren. Hvor skulle det ellers lyses? Så tinglysning vedrørende bygninger på fremmed grund omfatter formentlig i almindelighed primært andre rettigheder end skøder men også skøder som følge af bygningens afhændelse.