D E B L Å SIDE R - 2 009 Fra domstolene m.v. Refereret og kommenteret af Lars Ramhøj En erhvervsejerlejlighed kunne konverteres til en beboelsesejerlejlighed (U2009.85 ØLD) I en ejendom, som bestod af 14 ejerlejligheder ønskede ejeren af den eneste erhvervsejerlejlighed at omdanne den til beboelse. Det modsatte ejerforeningen sig. By- retten anførte, at det følger af ejerens almindelige råde ret, at han selv kan afgøre, hvordan ejerlejligheden skal anvendes. Landsretten inddrog vedtægterne, der krævede samtykke til erhvervsmæssig udnyttelse, men som ikke tog stilling til det omvendte. Kommunen havde intet at indvende mod konverteringen. Landsretten lagde vægt på, at ved tægterne ikke regulerede forholdet, at den enkelte ejer- lejlighed i følge EJL 4, stk. 1 er en selvstændig fat ejen- dom, der som udgangspunkt indebærer fuld ejerråden, og at der ikke var grundlag for at antage, at omdannelsen ville indebære en naboretlig krænkelse af ejerforeningen. Omdannelsen var derfor berettiget. Det korte af det lange er, at den enkelte ejers rådigheds beføjelse i forhold til ejerforeningen afhænger af de beføjelser, foreningen har ifølge vedtægterne. En bestem melse om, at foreningen skal godkende, at en lejlighed anvendes erhvervsmæssigt, gælder kun konvertering den vej. Anderledes hvis vedtægten have krævet tilladelse til ændret anvendelse. Sagen understreger, at det er væsent ligt at koncipere vedtægtsbestemmelser med omtanke og under hensyntagen til den konkrete bebyggelse og dennes anvendelse. Forbud i lokalplan mod oplag forhindrede udstilling af trailere (U 2009.414 HD) På en ejendom beliggende i et erhvervsområde opstillede ejeren af en virksomhed trailere til udstilling ud mod of- fentlig vej. Da det efter kommunens opfattelse var i strid med den gældende lokalplan, påbød den lovliggørelse. Af- gørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet. Det fremgår af nævnets afgørelse, at ejendommen ifølge lokalplanen kunne anvendes til lagervirksomhed, håndværk, industri og værksteder samt forretnings-, udstillings- og service- virksomhed. For de ubebyggede arealer foreskrev lokal- planen bl.a., at de ikke måtte anvendes til nogen form for oplag, ligesom der var bestemmelser om disse arealers beplantning og udseende (parkkarakter). Nævnet fandt, at udstillingen var i strid med lokalplanens bestemmelser om oplag. Sagen blev indbragt for Landsretten, der ikke fandt grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. Man kan mene, at der er en modsætning i lokalplanen, der på den ene side tillader udstillingsvirksomhed, men på den anden side forbyder oplag (udendørs udstilling). Men udstilling kan jo også ske indendørs. Umiddelbart kan man godt hævde, at oplag ikke er det samme som udstilling. Men en formålsfortolkning sammenholdt med lokalplanens bestemmelser om, hvor dan arealerne skal fremtræde, må føre til, at udstilling i hvert fald i denne sammenhæng falder ind under begrebet oplag. Ejendomsavance skulle beskattes, da ejeren ikke havde benyttet sommer huset efter udstykning (U2009.850 VLD) Efter at en lovændring muliggjorde det, blev en større sommerhusejendom på 3211 m 2 udstykket. Umiddelbart efter, at sagen var sendt til KMS, solgte ejeren det fraskilte sommerhus ved et betinget skøde. Efter udstykningen blev der underskrevet endeligt skøde. 10 maj 2009 Det var herefter spørgsmålet, om salget udløste ejendoms avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatnin lovens 8, stk. 2, der fritager ejendomme under 1400 m 2 fra beskatning, når ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode,
D E B L Å SIDE R - 2 009 Fra domstolene m.v. Refereret og kommenteret af Lars Ramhøj En erhvervsejerlejlighed kunne konverteres til en beboelsesejerlejlighed (U2009.85 ØLD) I en ejendom, som bestod af 14 ejerlejligheder ønskede ejeren af den eneste erhvervsejerlejlighed at omdanne den til beboelse
DE B LÅ SI DER - 2 0 0 9 hvori denne har ejet ejendommen. Parterne var enige om, at den udstykkede ejendom i stør- relsesmæssig henseende opfyldte arealkravet, idet 103m 2 af ejendommens samlede areal (1442 m 2 ) var vej. Skatteankenævnet mente ikke, at salget var fritaget for ejendomsavancebeskat
