D E B L Å SIDE R - 2 008 Ministerielle skrivelser m.m. Om særlig råden over vejareal har Vejdirektoratets i brev af 19. december 2007 udtalt: Lyngby-Taarbæk Kommune har i e-mail af 24. oktober 2007 bedt Vejdirektoratet om en udtalelse om oven- nævnte emne. I konstaterer, at vejlovens (lov om offentlige veje - lovbek- endtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) 102 fastsætter betingelser eller begrænsninger for privates råden over offentligt vej real og stiller herefter følgende spørgsmål: a 1. Findes der bestemmelser i vejloven, som angiver be- grænsninger for, hvad vejbestyrelsen må benytte et offentligt vejareal til? 2. Skal der foretages partshøring af berørte grundejere, såfremt vejbestyrelsen etablerer genstande m.m. på offentligt vejareal? Om tilladelse til private til at anbringe genstande m.m. på offentligt vejareal stiller I følgende spørgsmål. 3. Er det f.eks. lovligt at give tilladelse til, at der pla eres c telemaster på offentligt vejareal? Et afslag kan vel be- grundes med, at bilistens opmærksomhed svækkes (henledes på masten), og at placeringen af masten derfor udgør en gene for trafikken. 4. Der skal vel tages udgangspunkt i, at kommunen i for bindelse med en ansøgning om placering af genstande på offentligt vejareal vurderer om det placerede vil udgøre en gene for færdslen? 5. Hvis placeringen ikke vurderes at være til gene for færdslen, kan en ansøgning om etablering af en stade plads, f.eks. en pølsevogn på offentligt vejareal, da af- slås med den begrundelse, at det vurderes, at der er tilstrækkeligt med pølsevogne i kommunen? 6. Private har vel ikke et krav på at få tilladelse til at benytte offentligt vejareal, selvom benyttelsen ikke udgør en gene for færdslen? Vejdirektoratets udtalelse Ad 1: Begrænsninger i vejbestyrelsens råden Vejloven indeholder ikke bestemmelser, der direkte be- grænser vejbestyrelsens ret til at anvende vejarealer til ikke vejmæssige formål. Det er vores opfattelse, at spørgsmålet, om et vejareal konkret kan anvendes til ikke vejmæssige formål, må afgøres ud fra en samlet vurdering af samtlige hensyn til vejarealernes forskellige anerkendte funktioner. Som anerkendte funktioner udover det færdselsmæssige kan nævnes, at veje har funktion som lysningsarealer for den 6 januar 2008 tilgrænsende bebyggelse, som opholdsarealer, således som det er forudsat færdselslovens (færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 8. november 2006 med se- nere ændringer) 40, eller butiksforplads, som tilfældet er i gågaderne. I visse byer har vejene en historisk/arki- tektonisk værdi og dermed rekreativ funktion. Vi kan endvidere henvise til redegørelsen af 9. maj 1978 fra Folketingets Ombudsmand om plancheudstilling på vejareal. Ad 2: Partshøring af vejens naboer I mange tilfælde vil kommunens beslutning ikke være en afgørelse i forhold til vejens naboer eller brugere. Der vil ikke være tale om en retlig regulering af deres forhold på vejen. Men kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, at de på gældende har en væsentlig, individuel, retlig og direkte interesse i kommunens beslutning således at beslut ningen for dem udgør et indgreb i deres retlige interesser af en sådan intensitet, at det er en afgørelse i forhold til dem, og de dermed bliver parter i sagen. I så fald skal kommunen navnlig overholde forvaltnings lovens (lov nr. 571 af 19. december 1985, med senere ændringer) bestemmelser om partshøring og retten til at udtale sig, inden kommunen træffer sin afgørelse, jf. lov- ens 19 og 21. Ad 3-6: Forskellige former for privat råden over vej arealet Vejloven indeholder ikke bestemmelser, der er til hinder for, at kommunen tillader, at telemaster opstilles på of- fentligt vejareal (kommunevejens areal). Om der skal gives en sådan tilladelse, afhænger af kom- munen vurdering af samtlige de anerkendte funktioner, det offentlige vejareal har, jf. svar på spørgsmål 1. Herudover skal kommunen også varetage andre aner kendte hensyn, hvis kvalificerede samfundsmæssige be- tydning er understreget i anden lovgivning, f.eks. i færd- selslovgivningen, i bygningsfredningslovgiv og i miljølovgivningen, herunder planlovgivningen. Kommunen har som ejer af vejarealer også ejerretlige forpligtelser, f.eks. af naboretlig art, som kan indgå i kom- munens vurdering af, om tilladelse kan gives.
D E B L Å SIDE R - 2 008 Ministerielle skrivelser m.m. Om særlig råden over vejareal har Vejdirektoratets i brev af 19. december 2007 udtalt: Lyngby-Taarbæk Kommune har i e-mail af 24. oktober 2007 bedt Vejdirektoratet om en udtalelse om oven- nævnte emne. I konstaterer, at vejlovens (lov om offen
DE B LÅ SI DER - 2 0 0 8 En ansøgning kan derfor lovligt afslås af andre hensyn end færdselsmæssige hensyn. Vi er ikke bekendt med, at regulering af antallet af stade- pladser, herunder pølsevogne i en kommune, er kvalifi- ceret i anden lovgivning. Hvis dette er tilfældet kan kom- munen afslå en a
D E B L Å SIDE R - 2 008 den del af ledningsomlægningerne, som skyldtes denne del af arbejdet, kunne anses for omfattet af gæsteprincip- pet. Da ministeriet ikke fandt det muligt med sikkerhed at fastslå, i hvilket omfang omlægningen af ledningerne var nødvendiggjort af henholdsvis udvidelsen af g
DE B LÅ SI DER - 2 0 0 8 opfattelse, at de ledningsomlægninger, som gennem- førelsen af projektet ved T Bro har nødvendiggjort, i sin helhed må anses for omfattet af gæsteprincippet i vej lovens 106. Det er således efter ministeriets opfattelse uden betydning, hvilke dele af projektet, der har nø
D E B L Å SIDE R - 2 008 Fra domstolene m.v. Refereret og kommenteret af Lars Ramhøj Skyggende træer på naboejendom skulle beskæres (U 2007.2957 VLD) Ejeren af to rækkehuse grænsede op til en større, parklignende naboejendom. Ejeren mente, at nogle store kastanje- og navrtræer i et skovlignende bæ
