Nyheder
9. januar 2018
1. sektion
Plejefamilie:
Katja ønsker bare at være som de andre
Fra at være et omsorgssvigtet barn, der var den voksne i mor-datter-forholdet, føler Katja, at hun med sin plejefamilie er del af en hel normal familie med far, mor og katte, selv om
fortiden er svær at gøre op med
Af Mikkel Brøgger Petersen
familiepleje Da Katja kom i
plejefamilie, skulle hun lære
blot at være et barn. For var
man fra otte årsalderen vant
til at være den, der sagde til
sin mor, at det var på tide, at
de tog hjem fra værtshus, eller
stoppe de slåskampe, som ens
mor ofte endte i, giver det et
barn en ansvarsfølelse som er
en voksen værdig.
Det var ikke det eneste, Katja
lærte. Hun lærte også, at tænder er noget, man børster hver
dag. Bad er noget, man tager
mere end én gang om ugen.
Og chips, slik og sodavand er
ikke aftensmad.
Det var en befrielse at få lov
at være barn igen, for hvor jeg
kommer fra, var jeg for eksempel ikke vant til at få læst godnathistorier. For det handlede ikke om mine ønsker. Men
her i min plejefamilie kunne vi
danse, tegne og spille spil, hvis
det var det, jeg ville. Det drejede sig om mig. Godnathistorierne føltes som om, at nogen
passede på mig. Pludselig var
der nogen, der lavede aftensmad til én. Nogen til at følge én
til og fra skole. Når jeg var her,
var det ligesom at være som de
andre børn, siger hun.
Henning og Dorthe, Katjas plejeforældre, husker også,
hvordan Katja i starten opførte sig som en voksen over for
dem.
Hun syntes, at hun skulle
passe på os. Hun tog for eksempel vores hånd, når vi skulle
gå over vejen, som en voksen
tager et barns hånd. Hun var
vant til at være den voksne og
skulle nu øve sig på at være
et barn igen. Jeg har ofte sagt
Slap nu af, du er bare et barn,
siger Dorthe,
Jo længere væk Katja kom
fra sin biologiske mor, jo lettere blev det igen at være et
barn.
Må jeg sove her?
På det obligatoriske kursus,
som Henning og Dorthe gennemgik som en del af det af
det at modtage et anbragt
barn, havde de lært, hvordan
man forklarer et skeptisk barn,
hvorfor det skal være hos en
plejefamilie. Det var ikke nødvendigt med Katja.
Efter det første møde var
vi ikke i tvivl om, at vi gerne
ville have Katja. Vi aftalte, at
hun allerede skulle komme
weekenden efter. Det glædede hun sig meget til. Vi inviterede også Katjas mor og kæreste, men da de kom, sagde
Katja, at hun helst vil have, at
de gik. Hun spurgte, om hun
måtte sove her, og det måtte
hun godt. Hun havde et ønske
om at komme væk, og det er
nok ikke alle anbragte børn,
der har det sådan. Den første
weekend tegnede hun meget
og dansede for fuld musik til
Nik & Jay. Den weekend grinede vi meget, fortæller Dorthe.
Katjas anbringelse blev starten på en opblomstring.
Når vi kigger tilbage på, da
hun flyttede ind, så har hun
gennemgået en voldsom forandring. En lille indikation på
det er, at det nu går rigtig godt
i skolen, siger Henning.
Frygtede at blive fjernet
Da Katja skulle flytte i plejefamilie, sagde hendes plejemor,
at det er okay at græde. I star-
ten havde hun dog ikke brug
for at græde, hun var bare helt
vildt glad for sin plejefamilie.
Men pludselig tog humøret
et dyk.
Jeg begyndte at tænke, om
jeg skal hjem igen, og om jeg
pludselig bliver fjernet en dag.
Nogle gange kunne jeg ikke
sove om natten, fordi jeg fik
at vide, at det godt kan være,
at jeg skal hjem til min biologiske familie igen. Sådan kan
jeg stadig godt have det nogle
gange, fortæller hun.
For selv om man kommer i
plejefamilie, ser man stadig sin
biologiske familie.
Når jeg skulle se min mor,
var hele ugen ødelagt. Jeg kunne ikke koncentrere mig, jeg
kunne ikke være sød over for
mine venner. Det var som en
sort kælder, jeg ikke kunne
komme op ad, fortæller hun.
Søvnløse nætter
Uvisheden om fremtiden
er heller ikke fremmed for
plejeforældrene.
Det er vildt svært, for man
ved aldrig, om barnet bliver
her. Man bliver lidt bange for
at knytte sig for meget, selv om
det er dét, barnet har brug for.
Det er også svært, når der er en
mor inde over, for det er svært
at finde balancegangen mellem at blande sig for meget,
siger Dorthe.
Det ligger i luften, at man
arbejder på, at barnet skal
hjem igen. Og det er den største bekymring, man har. Men
der kan ske så store, gode forandringer i den biologiske
familie, at plejebarnet flytter
tilbage til sine biologiske forældre, siger Henning.
Det er svært, at det er på
begrænset tid. Vi har haft søvnløse nætter, hvor vi har talt hele
natten, for man kommer til at
holde meget af barnet, siger
Dorthe.
Vi har aldrig prøvet at have
egne, biologiske børn, som jo
naturligt bor hos forældrene
til de er flyvefærdige, men når
det gælder plejebørn, er der
ingen garanti for, hvor længe
de bliver boende. Under alle
omstændigheder ejer vi ikke
nogen, siger Henning.
Dorthe og Henning betragter det dog som en gave at
kunne gøre en forskel, selvom
det så kun er for en tid.
Ligesom alle andre
Katja har ikke set sin mor i to
år. Sommetider mindes hun
dog om, at båndene ikke er
helt skåret over, fordi hun har
brug for morens underskrift til
skolen og sagsbehandleren.
Men det er rart, at der ikke
længere er tvunget fravær. Det
er rart, at den last er fjernet,
og vi bare kan være en normal familie med far, mor og to
katte. Det har været meget vigtigt for mig at være et normalt
barn, fortæller hun.
Katja oplever dog sider af
sig selv, som hun fører tilbage til sin opvækst før plejefamilien: Et stort temperament,
svært ved at tilgive og ingen
alkohol.
Hun har det også svært ved
medlidenhed, som hun blandt
andet oplever, når veninders
forældre får at vide, at hun er
plejebarn. Det er blevet lidt en
mission for hende, for hun vil
gerne gøre op med de forkerte forestillinger, der er om at
være plejebarn.
Fra hun var otte år, fortalte Katja sin mor, hvornår det var tid
til at tage hjem fra værtshus. Hun kom i plejefamilie og har
ikke talt med hendes mor i to år. Foto: Mikkel B. Petersen
Efter Dorthe og Henning
er blevet plejeforældre for
Katja, er det begyndt at gå
Katja meget bedre i skolen.
Alligevel har alle tre været bekymret for, om Katja
pludselig skulle hjem til sin
biologiske familie igen. Foto:
Mikkel Brøgger Petersen
Nogle tror, at man kommer
i plejefamilie, fordi man er på
stoffer, er kriminel og har en
psykisk lidelse. Men jeg er normal, selv om jeg bor i en plejefamilie. Folk ser jo heller ikke
skævt til adoptivbørn. Men jeg
er ligesom alle de andre, siger
hun.
Katja, Henning og Dorthe er
ikke personernes rigtige navne,
de er anonymiseret af respekt
for Katjas mor. De rigtige navne er redaktionen bekendt.
5
Dropper undersøgelsen om udtræden af letbanen Borgmesteren mener ikke, at undersøgelsen kan gennemføres. Viceborgmesteren undrer sig. Højlyst. SIDE 2 10 år med Corner på Sophienholm Fæstningskanalen og Landbrugsmuseet Den 86 år gamle kunstnersammenslutning holder fernisering. den 13. januar, D
2 1. sektion nyheder 9. januar 2018 Smed krudt ind i bil Hjul stjålet fra parkerede biler Valg til Lyngby Forsynings bestyrelse hærværk Nytårskrudtet er ikke kun blevet brugt til festlige indslag nytårsaften. På Cedervænget i Virum var der vandaler på spil søndag mellem kl. 14 og mandag 04.50
9. januar 2018 NYHEDER Sammenstød mellem hest og bil Indbrud i Cafe på Lyngby Hovedgade PÅRØRENDE Som pårørende til en syg person tilbyder LyngbyTaarbæk Kommune nu kursus, hvor man får redskaber og inspiration til at tackle de udfordringer, der ofte følger med. Onsdag 7. februar 2018 klokken 15.
4 1. sektion 9. januar 2018 Nyheder Mangel på aflastningsfamilier og plejefamilier Større krav og øget fokus på færre anbringelser af børn på institutioner betyder også færre pleje- og aflastningsfamilier. Lyngby-Taarbæk Kommune vil nu gøre en indsats for at få flere familier til at melde sig A
Nyheder 9. januar 2018 1. sektion Plejefamilie: Katja ønsker bare at være som de andre Fra at være et omsorgssvigtet barn, der var den voksne i mor-datter-forholdet, føler Katja, at hun med sin plejefamilie er del af en hel normal familie med far, mor og katte, selv om fortiden er svær at gøre
6 1. sektion Nyheder 9. januar 2018 Kunde kaster flaske i hovedet på medarbejder Vrøvl med en flaskeautomat gør en kunde så vred, at han slår og kaster en flaske i hovedet på en 19-årige medarbejder Af Pernille Borenhoff vold En kunde bliver søndag kl. 16.54 så vred over, at flaskeautomaten i
Nyheder Ved et uheld løb rundt regnet 100 liter væske ud hos Haldor Topsøe torsdag eftermiddag. Tre timer efter udslippet kunne kemiberedskabets dykkere melde, at det ikke længere var farligt at arbejde på virksomheden. Foto: Bjørn Nielsen, www. bpln.dk Ingen kom til skade ved stort kemikalieudslip
8 1. sektion Nyheder 9. januar 2018 Hempel udvider og bygger campus Billedet er en skitse, som ikke viser det endelige projekt. FAKTA Hempel Hempel er en markedsførende malingsleverandør inden for segmenterne marine, industri, dekorativ, container og yacht (Hempel.dk) En campus er tradition
9. januar 2018 2017:Året, der gik - i billeder Vi bringer her anden halvdel af vores billedkavalkade med små og store begivenheder fra året, der gik I lære som præst oktober Sognepræst Søren Hermansen, Sorgenfri Kirke, har mødtes mange gange med skuespiller Lars Mikkelsen for at tale om hans roll
10 1. sektion 9. januar 2018 debat Borgernes vagthunde Jørn Gettermann, forbrugerrepræsentant i Forsyningen Grønnevej 21 Virum Forbrugerrepræsentanten i Forsyningen skal fungere som borgernes vagthund. Der er indtil 14. januar valg af forbrugerrepræsentant til LyngbyTaarbæk Forsyning. De fire å
debat 9. januar 2018 Landbrugsmuseet og Fæstningskanalen Ole Mathiesen Høtoften 20, Virum. En læser fra Furesøvej beklager i DGO, at kommunen vil investere penge i projekter som det gamle landbrugsmuseum og den historiske fæstningskanal. Hun mener, at pengene i stedet skal blive hos borgerne og d
12 1. sektion 9. januar 2018 sport Travle dage i bordtennisklub Bordtennis33 ungdomsspillere og 7 trænere i Virum-Sorgenfri Bordtennis Klub tilbragte de sidste tre dage af året på træningslejr i Virumhallen. Det betød totalt udsolgt, flere på venteliste og samtidig var det ny deltagerrekord for
sport Lyngby-kajakroer kom i top 10 Christian Nielsen er tilbage i Lyngby Kajak Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub var blandt de 10 nominerede til kåringen af Årets Fund 2017, som dagbladet Politiken er arrangør af. Rasmus Knudsen endte som nummer 8 med 20 point. Årets fund blev cykelrytteren Mik
14 1. sektion 9. januar 2018
9. januar 2018 1. sektion 15
16 1. sektion 9. januar 2018
Tirsdag den 9. januar 2018 Nr. 02 - 101. årgang www.dgo.dk 2 Et hjørne af kunsten på Sophienholm For 10. gang udstiller Corner på Sophienholm. Udstillingen bliver strammere og giver mere plads til den enkelte kunstner, da kun 29 af sammenslutningens 45 kunstnere er repræsenteret i år Martin Askh
2 2. sektion NAVNE 9. januar 2018 80 DøDe 80 Tidligere studiechef Sven Herting, Trørød, fylder 80 år den 9. januar. Sven Herting er cand.mag. i historie og tysk fra Københavns Universitet. Efter kortere ansættelser ved Rigsarkivet og Søværnets Officersskole blev han ansat i Udenrigsministeriet
9. januar 2018 2. sektion 3
4 2. sektion 9. januar 2018
9. januar 2018 2. sektion 5
6 2. sektion 9. januar 2018
9. januar 2018 2. sektion 7
8 1. sektion 9. januar 2018
9. januar 2018 1. sektion 9
10 1. sektion 9. januar 2018
9. januar 2018 1. sektion 11
12 1. sektion 9. januar 2018
9. januar 2018 1. sektion 13
14 2. sektion Fokus på den kvindelige torso Sophie Pucill udstiller fra 13. januar i Kunstforeningens lokaler på Jernbanepladsen. Mød kunstneren 20. januar kl. 13-14 UDSTILLING Lyngby Kunstforening indleder lørdag den 13. januar det nye år med en udstilling af billedkunstneren Sophie Pucill. Sophi
Kultur Ugens anbefaling: Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik. Denne uge byder på en oscarnomineret stop-motion film Af Anna Wittorff, Stadsbiblioteket film Mit liv som squash er en fransk stop-motion film for de lidt større børn. Den tager fat i nogle hårde e
16 2. sektion Kultur 9. januar 2018 Stort udvalg i tidens LED lyskilder Lyngby Hovedgade 49A, Kgs. Lyngby, Tlf. 4587 0607 Magasin du Nord i Lyngby Magasins åbning i 1960 var med til at fastholde Kongens Lyngbys status som handelscentrum Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsa