6
I Uge 23 I Juni 2026
Annette advarer mod grønt varmeanlæg - vil
udløse alvorlig mistrivsel hos sårbare naboer
Virum: Grønt område kan blive byggeplads i to år. Børn, ældre og handicappede risikerer
at betale prisen.
Af Mikkel Thode Brøgger
mikkel.thode@sn.dk
I et boligområde for sårbare
borgere vokser frygten for et
nyt geotermisk anlæg med
boringer i døgndrift. Den
grønne omstilling må vige for
bevarelsen af menneskers
tryghed, lyder det.
Mens Annette Pultz Nielsen bevæger sig på den lange
sti i boligområdet, hilser hun
først på en ældre kvinde med
rollator på vej mod sit hjem,
og så en cyklist, der i rolig
fart driver forbi.
Imod hende kommer også
Anni Damgaard med sin
hund. Solen skinner, temperaturen er behagelig, men da
emnet falder på planerne for
det geotermiske anlæg, er der
intet solskinssmil på læben.
- Usikkerheden gør mig allerede utryg. Selv om placeringen endnu ikke er endeligt besluttet, så tror jeg alligevel, at
de allerede har lagt sig fast på,
at det skal ligge her, siger hun.
Sådan har Annette Pultz
Nielsen det også. Og hun taler på vegne af mange beboere i området, hvoraf mange
lever udsatte og sårbare liv.
For området Virumgård er
designet til at rumme mennesker, der har en ekstra udfordret hverdag.
- Det er lige fra plejehjem
til ældreboliger, beskyttede
boliger, handicapboliger og
til dagtilbud og en behand-
- For én kan genhusning være fint, for en anden kan det være en stor overbelastning, siger Annette Pultz Nielsen om planerne
om at genhuse de mest støjgenerede borgere fra Virumgård. Foto: Mikkel Thode Brøgger
lingsskole, siger hun og fortsætter:
- Der er også almennyttige
boliger, hvor der er mange
med forskellige typer handicap, som for eksempel får
hjemmehjælp og specialpædagogstøtte. Hvis man talte
op, hvor mange beboere der
er i kontakt med kommunen,
vil jeg tro, at det vil være 75
procent, siger hun.
Lige ned i dette område
rammer planerne om et geotermisk anlæg, som til tider
vil kræve flere måneders boringer i døgndrift.
Støj i døgndrift
I hjertet af området ligger
den lille skov Grønningen,
hvor børnene fra de omkringliggende dagtilbud kan
benytte legepladsen og have
glæde af naturoplevelser, og
Virumgårds sårbare borgere
kan nyde dét, som Annette
Pultz Nielsen kalder beboernes åndehul.
Men det grønne areal kan
stå over for mærkbare forandringer. Det er nemlig her, at
den nære rekreative natur risikerer at måtte vige for ambitionerne om en grøn omstilling og løftet om stabile
energipriser.
Lyngby-Taarbæk Kommune planlægger i samarbejde
med Vestforbrænding og Innargi at placere det nye geotermiske anlæg her midt i
boligområdet.
Mens anlægget vil komme
til at fylde lige så meget som
straffesparksfeltet på en fodboldbane og næsten ikke give lyd fra sig, når arbejdet er
færdigt, vil vejen dertil være
langt mere larmende.
Over en periode på fire til
fem måneder skal Annette
Pultz Nielsen og områdets
andre beboere indstille sig på
boringer i døgndrift over to
omgange af 60 dage, oplyser
Lyngby-Taarbæk Kommune.
I cirka 25 dage vil støjen
være så voldsom, at de borgere, der bor nærmest og i
første række ud til Grønningen skal genhuses.
I alt forventes anlægsfasen at vare cirka to år.
Belastet 24/7
For naboerne er løftet om
genhusning dog langt fra nogen ligetil løsning, hvis man
spørger Annette Pultz Nielsen. For de mange borgere
med særlige behov i området
kan ændringer i hverdagen
nemlig være en voldsom indgriben i hverdagen.
- Genhusning belaster og-
så. For én kan genhusning
være fint, for en anden kan
det være en stor overbelastning, siger hun og påpeger, at
de svageste grupper i særlig
grad vil mærke projektet.
- De svage er meget hjemme eller i deres helt lokale
boligområde. De bliver belastet 24/7 under etableringsfasen, siger hun.
Ligesom mange andre i
området er Annette Pultz Nielsen hørehæmmet. Umiddelbart en fordel under en
støjende anlægsfase, skulle
man tro. Men det forholder
sig stik modsat.
Når man er hørehæmmet, er man særligt følsom
for støj, som udmatter og giver træthed. Det kan medføre andre høreudfordringer
som for eksempel tinnitus.
Det sitrer i hoved og krop.
Det samme gør det for børn
og voksne, som er sanseudfordrede, forklarer hun.
Konsekvensen ved at placere anlægget midt i boligområdet stikker altså langt
dybere end blot to års irriterende byggerod og et par måneders larm i døgndrift.
- Det vil medføre alvorlige
overbelastningsreaktioner,
mistrivsel og give mere komplekse sager, der vil gøre det
dyrere for kommunen at
hjælpe borgerne. Det strider
mod kommunens egen forebyggelsespolitik, vurderer
hun.
Alternativer undersøgt
Hos Lyngby-Taarbæk Kommune er man bevidst om, at
anlægsarbejdet vil gribe markant ind i beboernes hverdag. Derfor forsøger man også at tage hånd om de sårbare grupper.
Innargi vil for eksempel
tage en individuel snak med
alle de nærmeste naboer om
støj, genhusning og hjælpemidler i hjemmet, mens kommunen er i dialog med de
nærliggende institutioner.
Valget om at placere anlægget på Grønningen er da
heller ikke truffet i blinde,
understreger centerchef Sidsel Poulsen i et skriftligt svar
til Sjællandske Nyheder.
Annette Pultz Nielsen har
peget på industrikvarteret
omkring Virumgårdsvej som
en alternativ placering, der til
nød var tålelig, mens kommunen selv har undersøgt
muligheden for at placere anlægget på Virum-Sorgenfri
Boldklubs Bane 3.
Men ingen af løsningerne
er ligetil.
Hvis man havde valgt
TDC-grunden i industrikvarteret, ville kommunen
Millionarv lander hos musikskole Chef vil føre Frilandsmuseet tilbage til rødderne Side 2 Side 45 Ugeavisen Uge 23 Juni 2026 Foto: Mikkel Thode Brøgger Åndehul kan blive byggeplads i to år Grundlovsfest i den gamle have Side 9 Musikalsk elver-drama i Virum Kirke Virum: Annette Pultz Niels
2 I Uge 23 I Juni 2026 Millionarv lander hos musikskole i Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk: Pengene skal bidrage til endnu flere fællesskaber og musikalske oplevelser for eleverne. Af Natasha Jahanshahi natasha.jahanshahi@sn.dk Anne Juul Windahl stod midt i en generalprøve med 250 børn på scenen, da
Uge 23 I Juni 2026 I 3
4 I Uge 23 I Juni 2026 Museumschef vil føre Frilandsmuseet tilbage til rødderne: - Vi skal lege historien ind i folk I 125 år har Frilandsmuseet givet besøgende mulighed for at træde direkte ind i Danmarkshistorien. Nu begynder næste kapitel. Af Natasha Jahanshahi natasha.jahanshahi@sn.dk museum,
Uge 23 Bernhard Olsen, der har lavet en handel med ejeren af gården fra Ostenfeld, inden den blev nedtaget og opført på Frilandsmuseet og står den dag i dag. På museet forsøger man så vidt muligt også at genskabe landskaberne, så de ligner der, hvor gården oprindeligt kommer fra. Foto: Frilandsmuse
6 I Uge 23 I Juni 2026 Annette advarer mod grønt varmeanlæg - vil udløse alvorlig mistrivsel hos sårbare naboer Virum: Grønt område kan blive byggeplads i to år. Børn, ældre og handicappede risikerer at betale prisen. Af Mikkel Thode Brøgger mikkel.thode@sn.dk I et boligområde for sårbare borgere
Uge 23 I Juni 2026 I 7 Geotermi Geotermi er en grøn varmekilde, hvor varmt vand fra undergrunden bruges til at producere fjernvarme. Det geotermiske anlæg pumper fra 2,3 kilometers dybde det 73 grader varme vand op, og derefter bliver det overført til fjernvarmenettet. Mens det larmer i anlægsfas
8 I Uge 23 I Juni 2026
Uge 23 Grundlovsfest i den gamle have Frederiksdal: Der er indbudt til grundlovsmøde i Den Gamle Have i Frederiksdal fredag 5. juni. Det er Venstre der arrangerer, og det bliver med besøg af Marie Brixtofte, der er nyvalgt til Folketinget. Mødet begynder klokken 11.30, og Marie Brixtofte er på omk
10 I Uge 23 I Juni 2026 Sommerkoncert med symfoniorkester Virum: Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester inviterer søndag 7. juni klokken 15.00 til sommerkoncert i Virum Skoles festsal, Skolebakken 9. Man kan se frem til et program sammensat af kraftfulde værker fra midten af det 20. århundrede. Koncerten
Uge 23 I Juni 2026 I 11
Ugeavisen Det Grønne Område