Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 8 GRØNLANDS HISTORIE Danskerne ændrede meget på grønlændernes måde at leve på. AF Malou Karolina Lennert Erik Den Røde blev be- skyldt for at have dræbt to mænd,så han var nødt til at forlade Island og søge lykken andet steds. Sagnene fortalte, at der var et fjeldland vest på, som Gunnbjørn (søn af Ulf Krake) havde set små hundrede år tidligere mod nordøst. Erik drog mod vest mod Gunnbjørns fjeld. Sydøst- grønland var umulig at lande på med træskib på grund af isen, og Erik gik i land i Sydvestgrønlands isfrie fjorde. Landet langs fjordene var grønt og frodigt med gode græs- ningsmuligheder i mod- sætning til det nordøstlige Island, hvor han kom fra. Derfor gav han landet navnet Grønland. I resten af sin fredløse tid udforskede han det nye land, inden han vendte til- bage til Island, hvor han samlede en flok, de første af Nordboerne, som ud- vandrede til det nye Grøn- land. I 986 sejlede han med 25 skibe, 700 personer og husgeråd tilbage til Grøn-land. Kun 14 skibe nåede frem. Erik bosatte sig på Eriks Fjord (Tunulliarfik fjord- en) og byggede Brattahli i Østerbygden (det nuvæ- rende Qassiarsuk lige ov- er for landingsbanen Nar- sarsuaq i Sydvestgrøn- land). Nogle af Eriks mænd fortsatte sejlede nordpå og grundlagde Vesterbygden (ved det nu- værende Nuuk) i Godt- håbsfjorden. I 1721 blev præsten Hans Egede sendt til Grønland af den danske konge Fre- derik 4. Hans mission var at finde nordboerne, men han fandt i stedet inu- itfolket og begyndte at missionere blandt dem. Han slog sig ned i Godt- håb (Nuuk) og startede bå-de mission og handel på den danske konges vegne, og Grønland blev en dansk koloni. Tre tyske fætre, som tilhørte herrn- hutterne, forsøgte ligesom Hans Egede at missionere. Hos dem var det ikke lær- dom og teologi, det dre- jede sig om, men personlig tro og fromhed. De fik døbt flere hundrede og klarede sig bedre end den danske mission. Egedes efterfølger var raget uklar med befolkningen, da man indirekte havde opfordet til at dræbe en angakok (troldmand) Før Hans Egede kom til landet,var den grønland- ske tro bygget op omkring "Havets moder" (sassuma arnaa). Havets moder bor i ha-vet, hun ejer havets dyr. Når hendes hår er uglet, gem- mer hun havets dyr i sit hår. Så dykker grønlænderne for at rede hendes hår. Når hendes hår er redt, frigiver hun havets dyr.Så er grønlænderne sikret mad. Grønlandske traditioner Grønlænder holder Kaffe- mik, dansemik og paggak. Når nogen har fødselsdag, holdes der kaffemik. Der holdes åbent hus, alle er velkomne, også selv om man egentlig ikke kender den, der har fødselsdag. Der serveres grønlansk mad, kager, kaffe og te. Der holdes også kaffemik, når man skal fejre noget, for eksempel første fangst, når en baby bliver døbt og når man har fået et barnebarn. En anden tradition er dan- semik. der er dans til grønlandsk folkemusik. (Kalattorneq). En trejde tradition er Pag- gak hvor der smides møn- ter og gaver ud til gæs- terne. Når man har kon- firmation, smider foræl- drene mønter til gæs- terne, så skal gæsterne samle mønterne op. De mønter man har samlet, Foto: Malou Karolina Lennert Præst Hans Egede må man gerne beholde. Når grønlænderne holder konfirmation har man grønlandske national- dragter på. Dagen efter har pigerne hvide kjoler på og drengene har jak- kesæt på. SLÆDEHUNDE Slædehundene i Grønland gør det muligt for grønlænderne at komme stort set over alt AF Damien Jensen I Grønland bruges hunde- ne til arbejde. Grønlæn- dere betegner slædehun- dene som arbejsredska- ber. For det meste til hundeslædekørsel, der har været det mest ud- bredte transportmiddel på grønland i århundreder. Slædehundene skal være rå og stærke for at kunne trække den tunge slæde, derfor sætter man en tæve ud i fjeldet bundet, for at der skal komme en ulv og bedækket. Det er for at bevare ulvens genetisk stærke viljestyrke og hun- dens lystren. Slædehunde er ikke lige- Foto: Damien James Jensen Et spand slædehunde foran en slæde som danske hunde. Når en dansker kommer hjem efter en lang gåtur med hunden, tager han den med indenfor i en varm stue med hundemad og omsorg. I Grønland bliver hundene sat ud i fjeldet, med råt kød fra bl. a. Moskusokser, fisk og rensdyr. Derefter bliver de taget ind når de endnu engang skal ud og trække den ca. 100 kg tunge slæ- de. Der har været mange ek- sempler på misbrug af hundene. I 2007 blev der fundet 3 hundelig i en container i byen Sisimiut, hvor Lille Vildmose Efter- skole også opholdte sig. De tre hunde var blev tortureret og pint til døde. Den ene var tarmene ryk- ket ud på. " Det er meget udbredt, fordi grønlæn- derne ikke længere er afhængige af deres hunde for at overleve. Men van- røgt sker typisk ikke af ond vilje som i dette tilfælde. Det er derfor vig- tigt at skelne", siger Marit Holm til Ekstra Bladet. Han mener at omkring 60 ud af 200 tilfælde af afdøde hunde, er grov vanrøgt. Erling Hansen -Her ses en lille slædehundehvalp charmere sig helt ind i hjertet på Simone. Elev fra Lille Vildmose Efterskole.
GRØNLAND TUR/ RETUR Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 Erling Hansen LILLE VILDMOSE EFTERSKOLE I GRØNLAND I september måned rejste 16 elever og 3 lærere fra Lille Vildmose Efterskole til Grønland. De skulle blandt andet opleve det Grønlanske samfund.
Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 2 FRA FJELD TIL BY Lille Vildmose Efterskole ankom til Sisimiut efter 6 hårde dage ude i fjeldet langt fra civilisationen Af Simone Bach & Jacob Buurgaard igen, og de købte masser af junk food, sodavand, slik osv. , for det havde de undvære
Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 3 Her er eleverne fra Lille Vildmose Efterskole med deses nedlagte bytte Moskusoksen er et særegent dyr med det latinske slægtsnavn ovibus, som betyder fåreokse. Den er således tættere beslægtet med får end med okse. Den kan blive op til 14
Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 4 FORSKELLEN PÅ FANGSTMETODER I GAMLE DAGE OG I DAG Fangstmetoderne har ændret sig meget gennem tiden AF OLE-JAKOB MØLLER EFRAIMSEN I gamle dage fangede man føden på en helt anden måde end man gør i dag. Tilbage i tiden brugte man kajaken t
Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 5 GRØNLANDS NATUR Grønlands natur er helt unik på mange områder af janni haukelid frederiksen Grønland er noget for sig selv, ved både dyr og natur. Grønland er kendt for indlandsisen og sin ut- rolige smukke bjergrige natur. Man kan ikke s
Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 6 - GRØNLANDS KLIMA - GRØNLANDS KLIMA KLIMAFORANDRING Klimaet er overvejende arktisk på Grønland. Dvs. at ikke engang den var- meste måned om året når hen over middeltem- peraturen på +10 C. Der er store tempera-turforskelle mellem Syd- og
Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 7 DET MYSTISKE LYS PÅ POLARHIMLEN Polarlyset bedre kendt som nord- og sydlyset kan tydeligt ses på Grønland, men hvordan opstår det og hvad er det? Skrevet af: Sissel Foldager Vestergren Aakesen I g amle dage troede man det var deres forfæd
Lille Vildmose Efterskole 8.-10. kl. - december 2009 - side 8 GRØNLANDS HISTORIE Danskerne ændrede meget på grønlændernes måde at leve på. AF Malou Karolina Lennert Erik Den Røde blev be- skyldt for at have dræbt to mænd,så han var nødt til at forlade Island og søge lykken andet steds. Sagnene forta
