FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Det armenske folkemord Af Martin Selsøe Sørensen, journalist for Politiken Denne artikel er et manuskript for et radioprogram, der er udsendt på DR P1 i programmet Orientering. Martin Selsøe Sørensen har valgt at bidrage til dette nummer af bladet med dette manuskript. nu. De fortæller historier de har hørt fra bedsteforældre og alle de histo- rier handler om massakrer. De viser de steder armenierne blev dræbt og de kirker, der blev brændt af. Folk har meget mere ro i sindet i forhold til problemet, og nu vil de gerne tale om det. Det er chokerende selv for os efter så mange år, men sådan er det, siger Etyen Mahcupyan. Det er flere interessante aspekter af den nye anatolske åbenhed, for forklaringen på den er både at de muslimske tyrkere gerne vil rense deres samvittighed i stedet for at bære rundt på frygtelige hemme- ligheder om et folkedrab begået med knive, kugler, afbrændinger, udsultning og dødsmarcher. Andre siger, at det var den daværende stat, der udførte folkedrabet, og at deres slægtninge ikke havde noget med det at gøre, og også det er rigtigt, siger Etyen Mahcupyan. For mens nogle deltog i forbrydelserne var andre med til at skjule og dermed frelse deres armenske na- boer. Alle armeniere, der lever i dag i Armenien og andre steder lever tak- ket være deres muslimske naboer, der beskyttede dem, og derfor er de i live. Både drabene og redningen skete på samme tid, nogle dræbte armeniere, andre reddede dem. Man kan mindes dem begge to, eller man kan vælge kun at huske den ene af dem, hvis man vil, men det er en politisk beslutning. Hvis man er objektiv må og skal man huske begge to. Folk i Anatolien husker begge sider, og siger, at der i deres familier var nogle der dræbte og an- dre der reddede. Det er ironisk nok faktum i Tyrkiet. Det sagde Etyen Mahcupyan, redak- tør for den armensk-tyrkiske avis Agos. Han er kritisk over de dele af den armenske diaspora, der aktivt arbejder for at få så mange lande som muligt til politisk at anerkende det armenske folkedrab som et folkedrab. Han deler deres følelser og deres kritik, men mener ikke, det er den rigtige vej frem, at interesse- organisationer i særligt Frankrig og USA taler på vegne af armeniere over hele verden og ikke mindst i Armenien. Det bør den armenske regering gøre, siger han. Læs og lyt mere til DRs dækning af det armenske folkemord på www. dr.dk/detarmenskefolkem Den tyrkiske stat og regering nægter stadig at anerkende folke- drabet på armenierne, der måske kostede så mange som 1,5 millioner armeniere i Anatolien livet mel- lem 1915 og 1922. Men trods den officielle benægtelse og en tem- melig selektiv historieskrivning er det tyrkiske samfund ved at ændre syn på begivenhederne eller i første omgang i hvert fald at sætte sig ind i hvad det egentlig var der skete, for indtil nu har uvidenheden rådet. Martin Selsøe Sørensen har talt med Etyen Mahcupyan (udtales: mahtju- pjan), der som redaktør af den ar- menske avis Agos i Istanbul er en af Tyrkiets mest fremtrædende med- borgere med armensk baggrund. Efter årtiers blank afvisning har det tyrkiske samfund nu sluppet ånden ud af flasken og er begyndt at tale om, hvad det var der skete dengang under Første Verdenskrig, hvor armenierne stort set forsvandt fra Anatolien. Det meste af resten af verden kalder det folkedrab, men selv om det er de færreste tyrkere, der endnu er nået til den konklu- sion, så er folkedrabet kommet til debat i Tyrkiet i en grad det aldrig har været før. Det glæder naturligvis en mand som Etyen Mahcupyan, der er etnisk armenier og chefredaktør for den armenske avis Agos, der udkommer over hele Tyrkiet. Han glæder sig over, at tyrkerne er beg- yndt at fylde et hul, der i årtier har eksisteret i deres historiske hukom- melse, men han er ikke optaget af om de så også kalder det der skete folkedrab, for folk må, naturligvis, tænke frit, siger han. Hovedproblemet i Tyrkiet er, at folk ikke kender deres egen historie. Det handler ikke kun om folkedrabet, det er den generelle historie vi ikke kender. Det er hele perioden fra 1900-1925, der mangler i historie- bøgerne og andre dele af historien er gen-skrevet af republikken. Der er en stor uvidenhed i Tyrkiet, men de sidste ti år er folk begyndt at samle viden og stille spørgsmål og det er første gang vi er blevet bek- endt med, at der i Tyrkiet er men- nesker med armenske slægtninge eller som er hemmeligt armenske eller kristne. Der er nu en generel anerkendelse af de historiske fakta. Nogle vælger at kalde det folkedrab, andre vil ikke, men det er et andet spørgsmål og det er ikke det vigtig- ste spørgsmål hvis man respekter- er tankefrihed og tænker på Tyrkiet politisk, siger Etyen Mahcupyan. Udviklingen har været i gang i nogen tid, og det skyldes først og fremmest at hele verden ændrer sig, mener den tyrkisk-armenske redaktør. Åbenhed, nye ideer og frem for alt en demokratisk tankeg- ang fylder mere og mere også i Tyrkiet, hvor staten tvinges til reform og hvor samfundet på egen hånd udvikler sig til at være mere frit end det har været tidligere. Den største motor for den forandring, siger redaktøren, har været frem- væksten af et nyt moderne, og også religiøst, borgerskab som rival til det gamle borgerskab, der har ledet landet siden republikkens grundlæg- gelse og som dermed er de direkte arvtagere fra dem, der stod bag folkedrabet. Tilbage står mange af de statslige institutioner, som er svære at re- formere, fordi både bureaukratiet og retssystemet er overbefolket med folk af den gamle skole. Men det er mindre vigtigt, hvad staten mener, for nationalstater er ikke-etiske og vil altid søge at redigere historien så den passer ind i den mekanisme, der bygger loyale borgere, siger redaktøren. Derimod er det mere vigtigt, hvad der sker i befolknin- gen. Ordet folkedrab bruges af alle og det sker der intet ved i dag. Mange mennesker, klummeskrivere, akade- mikere tør bruge det, men det han- dler ikke om at turde længere. Mere vigtigt er, hvad man ser, hvis man tager til Anatolien, der kan man se, at folk er meget mere afslappede December 2009 lll Side 5
FOKUS Foreningen for kurdiske studerende og akademikere A Nr. 14 December 2009 DET ARMENSKE FOLKEMORD
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere indhold 03 Det glemte folkemord: Tyrkernes folkemord på armenierne Af Redaktionen Formanden har ordet Af Necati Harmankaya Det armenske folkemord Af Martin Selsøe Sørensen Vi er alle Hrant og vi er alle armeniere Af Ibrahim Benli Når folk
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Det glemte folkemord: Tyrkernes folkemord på armenierne Selvom udslettelsen af armenierne i 1915 hører til dette århundredes mest omfattende folkemord, er det langt fra den mest velkendte case. Selvom de tyrkiske myndigheder aldrig har gi
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Formanden HAR ORDET Vi kan leve med andre folkeslag Af Necati Harmankaya, formand for Fokus-A Set i historiens duggede bakspejl så beror valget på overskriften mere på en konstatering af det kurdiske folks multikulturelle karakter end på
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Det armenske folkemord Af Martin Selsøe Sørensen, journalist for Politiken Denne artikel er et manuskript for et radioprogram, der er udsendt på DR P1 i programmet Orientering. Martin Selsøe Sørensen har valgt at bidrage til dette nummer
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Vi er alle Hrant og vi er alle armeniere Af Ibrahim Benli, cand. mag. i Kultur- og Sprogmødestudier Ovennævnte to slogans stod på skiltene, da flere tusinder af men- nesker samledes i anledning af drabet på den armensk-tyrkiske journalist
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Når folkemordet i Dersim kommer på banen i det politiske spil... Af Mustafa Topal, cand. mag. i Psykologi & Internationale udviklingsstudier Den foregående måned opstod en heftig diskussion i Tyrkiet mellem regeringspartiet AKP og det stø
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere IRAN OG MODMAGT Af Xalit Sert og Afshin Berahmand, begge stud.jur, som d. 14. Nov. overrakte MF Jens Christian Lund 2466 underskrifter indsam- let af flere kurdiske og iranske foreninger i anledning af henrettelsen af Ehsan Fattahiyan, he
FOKUS-A Millitærdrejning Den pludselige samarbejdsvillighed i udenrigspolitisk henseende skal un- ægtelig tolkes i et indenrigspolitisk lys. Den iranske præsident, Mah- moud Ahmadinejad, har brug for at vise udenrigspolitisk handlekraft over for et mere og mere kritisk præsteskab, som føler sig tråd
EN AFSPEJLING LING J AFSPE EN Beskrivelserne af fotografierne baserer sig på fotografens egne fortællinger, som er blevet oversat til dansk fra tyrkisk af Sultan Coban. FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere I det følgende ses to fotografier, der afspejler de kurdiske landbrug
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere En kurder er en kurder er en... Af Xalit Sert, jurastuderende Den amerikanske forfatterinde, Gertrude Stein, og den irske for- fatter, James Joyce, tilskrives og inkarnerer ofte i konkurrence indvarslingen af modernismen som genre inden
FOKUS-A lll Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Næste medlemsblad udkommer den 15. januar 2010 og kommer til at omhandle lukning af det pro-kurdis- ke parti DTP i Tyrkiet. Deadline for indsendelse af bidrag er den 7. januar 2010, og disse bedes sendt til: medlemsbladetfokus-a.d Med ven
