Tekst: Helle Sinding-Jensen, hsjfsb.dk og Birgitte Thomsen, bthfsb.dk IMAGE 9 Harlem, New York FOTO: HELLE SINDING-JENSEN været brugt til busreklamer, tilføjer hun. Den gode historie Et tema i projektet har været, at få fortalt den gode historie. Det er blandt andet gjort med en bog, hvor beboere i området for- tæller deres historie. Det er unge - både af dansk og anden etnisk herkomst - som to og to har in- terviewet og fotograferet perso- nerne i bogen. - Det har været en god ople- velse for alle, og det gavner fæl- lesskabet, når 71-årige Astrid Jensen, som aldrig har haft en indvandrer i sin lejlighed, møder to af områdets unge. Der opstår en gensidig respekt, mener Sille Bjørn. - For at få et bedre image, skal der fortælles anderledes og mere positive historier, som passer til beboernes oplevelser af det område, de bor i. Der skal også være større frihed til for- skellighed fx forskellige måder at lave beboerdemokrati på. Be- boerne bør også have endnu mere frihed til at indrette deres lejlighed. De skal kunne kigge i et Bauhaus-katalog og sige: Det vil jeg have, og så rent faktisk kunne få det installeret i lejlig- heden, mener Thomas Lyhne. Kender du Harlem i New York? Et slum-om- råde, beboet af sorte immigranter og et mil- jø så råt, at mange ikke ville turde sætte de- res ben der. Sådan tænker mange, når de hører ordet Harlem. Men sådan er det ikke mere. Synd for alle de turister, der betaler mange dollars for i busser at komme ud og se på de sorte i ghettoen. Godt for os andre, som synes by- udvikling er interessant. Nogle mener, at vendepunktet for alvor kom, da eks-præsident Clinton valgte at pla- cere dele af sin administration i netop Har- lem. Samtidig har en storstilet indsats på mange fronter gjort sit. Politiet har gjort sin del af arbejdet, krimi- naliteten er faldet markant. Huse er blevet Der er mere end 400 kirker i Harlem, så der er altid en i nærheden for beboerne i bydelen. Kirkerne har også spillet en rolle i bydelens renæssance ved at tage sig af ofre for kriminalitet og hjælpe stofmisbrugere på rette vej. I en af kirkerne er der et gos- pelkor, som udelukkende består af tidlige- re narkomaner. Og de synger fantastisk, skulle jeg hilse at sige. revet ned og renoveret. Lokale butikker er skudt op i starten med lidt hjælp. Butikker er vigtige. De giver folk mulighed for at handle i deres egen bydel, og samtidig ska- ber de jobs. Kultur er også en vigtig del af Harlems renæssance. Koncertsteder, muse- er osv. skyder op. Og så kommer turisterne. Måske får de ikke den oplevelse, de håber på, men de lægger penge i bydelen. Alt i alt er der noget om det, når nogle taler om New Harlem. -hsj Bijlmermeer, Holland Bijlmermeer - et alment boligområde cirka 10 km. fra Amsterdam - kaldes Hollands mest berygtede ghetto. Bebyggelsen er fra 1960erne og opført efter den tids herskende ideologi om satellitbyer med mange bolig- er i høje betonblokke strøet ud over et stort grønt område. En modsætning til byens mørke og trange karrebebyggelser. Dårligt image har altid klæbet til området. Dyre lejligheder i ensformige betonblokke, og et miljø præget af, at de fleste beboere var indvandrere fra bl.a. Surinam. Det fik i 1970- 80erne mange ressourcestærke til at flytte væk. Tilbage var et område præget af tom- me lejligheder, sociale problemer, høj kri- minalitet osv. Mange råbte vagt i gevær, men ingen gjor- de noget. Først i 1992 kom der gang i genop- retningen, og det på en tragisk baggrund - et fly styrtede ned i området. I dag - efter en storstilet indsats - er Bijl- mermeer nu på rette vej. -hsj FOTO: HELLE SINDING-JENSEN Det fysiske forfald har ikke været gavnligt for Bijlmermeers image. De store forfaldne 12-etagers betonblokke er uhyggelige. Men en kæmpe renoveringsindsats har sat sine spor. Se bare forskellen til højre og venstre på billedet. FOTO: HELLE SINDING-JENSEN Som en del af genopretningen af Bijl- mermeer er nogle af de mere end 12.000 lejligheder revet ned, og de blokke, som blev ødelagt ved flystyrtet, er ikke genop- ført. I stedet er der mellem betonblokkene bygget hyggelige rækkehuse med små haver ol. Ejere og lejere mellem hinanden. Og boligsalget er så vidt vides gået stry- gende. Temaklynger Et andet aspekt i projektet er det, Sille Bjørn kalder temaklynger. De beboere som har været med i processen, synes området er for ensformigt og kedeligt. De vil ger- ne have mere forskellighed og fantasi ind i deres boligområde. Derfor har vi opdelt de 11 blokke i mindre klynger, som i fremtiden kommer til at se forskellige ud. - En klynge består af en eller flere blokke. Her vælger beboer- ne et fælles tema, som skal ka- rakterisere netop deres klynge. Det kan fx være et kulinarisk el- ler et kreativt tema, forklarer hun og fortsætter: - Meningen er, at beslutninger, der vedrører klyn- gen, skal tages i et klyngeråd, hvor beboerne bestemmer. Der- for vil fx klyngerådene ikke fun- gere ens alle steder. Temaklyngerne er ifølge Sille Bjørn en måde at arbejde med in- tegration på - integration via in- teressefællesskaber. Afslutningsvis fortæller Tho- mas Lyhne, at der også er planer om at lokke kunstnere til områ- det. De skal bo billigt mod, at de til gengæld forskønner området med deres kunst. -hsj Brøndby Strand I midten af 1990erne havde Brøndby Strand ikke det bedste ry. Mange lejligheder stod tomme, og når omtalen faldt på Brøndby Strand i medierne, var den udelukkende ne- gativ. Men en målrettet indsats har vendt billedet. I 1998 ansatte man en informati- onsmedarbejder. På hans foranledning ned- satte man en imagegruppe, hvis første op- gave var at finde lokale ambassadører, der kunne fortælle de gode historier om boli- gområdet til venner, familie, kolleger, ja til stort set alle. Samtidig etablerede man en pressegrup- pe bestående af frivillige beboere. Presse- gruppen udgiver områdets beboerblad, men var og er stadig, også opsøgende i forhold til, hvordan området bliver omtalt i medierne. - Hvis en journalist eksempelvis altid om- taler Brøndby Strand som betonen, kontak- ter vi ham. Vi fortæller, at det rent faktisk er lejligheder, hvor folk bor, og mange gange inviterer vi journalisterne, så de selv kan danne sig et indtryk af området, fortæller beboerrådgiver Anette Hestlund. -bth FOTO: BEBOERBLADET ESPLANADEN En del af imagearbejdet i Brøndby Strand har været at forskønne området og holde udearealerne pæne og velholdte. Det er vigtigt i forhold til de signaler, det udsen- der til omverdenen. FOTO: BEBOERBLADET ESPLANADEN Postkort, indkøbsnet, en Brøndby Strand- kalender og badges med tekster som, fremtiden blomstrer i Brøndby Strand og Brøndby Strand, verdens navle, har været en måde at forbedre imaget på. Her sælges det fra Imageboden på den årlige Kulturweekend.
FSB BEBOEREN Nummer 4 December 2006 Samtaler uden grænser Beboerdemokrati til debat Rollemodellerne fra 2400 NV Image er alt Billige boliger i København Bøn og fest slutter Ramadan
2 LEDER Julegave: nyt køkken Hvad ønsker du dig i julegave? En vase, lysestager eller måske nye håndklæder. For du har måske også læst i Bo Bedre eller tilsvarende magasiner, hvordan håndklæder i nye farver sammen med di- verse tingel tangel kan shine et gammelt og slidt køkken eller badeværelse op.
Tekst: Birgitte Thomsen, bthfsb.dk Foto: Carsten Andersen UNG NU 3 Rap i Tingbjerg Fem drenge har netop udgivet en cd, På Kanten hedder den. De kalder sig BLOK 27. Tallet henviser til det postnummer de kommer fra og synger om. Og de har, deres unge alder til trods, meget på hjerte. Drengene fra Blo
4 D E M O K R AT I Tekst: Birgitte Thomsen, bthfsb.dk, Foto: Nana Reimers m.fl. Beboerdemokratiet er til debat Lederen i sidste nummer af FSB Beboeren omhandlede fremtidens almene sektor, herunder også beboerdemokratiet. Vi har spurgt tre beboerdemokrater i FSB om deres syn på beboerdemokratiet. Er
Tekst: Birgitte Thomsen bthfsb.dk Foto: Nana Reimers DIALOG 5 Fordomme og frygt blev til venskab Mette Bom og Shabana Motlani har været naboer i lidt over fem år. På tredje sal bor de dør om dør med hver sin bedre halvdel, Shabana og hendes mand har også en datter på to år. Mette har boet i Klerkeg
6 KORT OG GODT Tekst: Af Katrine Lundtoft Nielsen, klnfsb.sk, Birgitte Thomsen, bthfsb.dk, Helle Sinding Jensen, hsjfsb.dk og Anne Warrer Poulsen, awpfsb.dk Københavns historie på nettet FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Det brænder Fra teenageværelse til brandtomt på under fem minutter. Så hurtigt kan det
Tekst: Anne Warrer Poulsen, awpfsb.dk Foto: Carsten Andersen UNG NU 7 Rollemodellerne fra 2400 NV 2400 København NV har fået nye rollemodeller. Ung2400 hedder projektet, som skal inspirere og støtte unge københavnere. Fakta Er du en rollemodel? Han er Nordvests egen Michael Jordan. 2400s svar på Br
8 IMAGE Tekst og foto: Helle Sinding-Jensen, hsjfsb.dk Image er alt Et godt image er afgørende for beboernes trivsel. Det er ikke rart, når omgivelserne taler dårligt om det sted, man bor. Men et dårligt image kan ændres. Læs mere om det i denne artikel og i eksemplerne fra Brøndby, Amsterdam og New
Tekst: Helle Sinding-Jensen, hsjfsb.dk og Birgitte Thomsen, bthfsb.dk IMAGE 9 Harlem, New York FOTO: HELLE SINDING-JENSEN været brugt til busreklamer, tilføjer hun. Den gode historie Et tema i projektet har været, at få fortalt den gode historie. Det er blandt andet gjort med en bog, hvor beboere i
10 NYE BOLIGER Tekst : Birgitte Thomsen, bthfsb.dk Visualiseringer: ONV Arkitekterne og Tegnestuen Mejeriet Billige boliger i København Under den kommunale valgkamp i 2005 lovede Ritt Bjerregaard, at hun, som overborgmester i København, ville bygge fem tusinde boliger til en maksimal husleje på fem
Tekst: Birgitte Thomsen, bthfsb.dk og Katrine Lundtoft Nielsen, klnfsb.dk, Foto: Kaj Bonne m.fl. KORT OG GODT 11 Til kamp mod postkasserne Drop de dyre dråber Københavns Energi (KE) har lavet syv A4-ark med gode råd til, hvor- dan du kan spare på vandet i din bo- ligforening. Arkene kan hentes på KE
12 FA M I L I E I F S B Tekst: Birgitte Thomsen, bthfsb.dk og Katrine Lundtoft Nielsen, klnfsb.dk, foto: Nana Reimers Småt, men godt Mor, far og to børn fordelt på 75 kvm. Det er virkeligheden for Jeanne Eghoff og Henrik Breum. De elsker deres bolig i FSBs afdeling i Rosengade, men når børnene blive
Tekst: Anne Warrer Poulsen, awpfsb.dk Foto: Carsten Andersen FØLJETON 13 Fælledhavens beboere Vi er for sidste gang i denne omgang tilbage i Fælledhaven, som vi har fulgt i dette års numre af FSB Beboeren. Martin Jespersen og Michael B. Andersen er begge beboere i FSBs nyeste boligafdeling, og de h
14 KULTUR Tekst: Birgitte Thomsen bthfsb.dk Foto: Carsten Andersen Bøn og fest slutter Ramadan Said Jabr er medlem af bestyrelsen i Voldparken. Han er palæstinenser og muslim. Vi fik lov til at følge ham og hans familie under den højtidelige og festlige afslutning på Ramadan. Said og hans to børn e
Tekst: Birgitte Thomsen bthfsb.dk Foto: Carsten Andersen AFDELINGSFORMÆND 15 Afdelingsformænd: kontaktoplysninger Absalonsgade 23-25 Jakob From Atelierhusene Per Hauschild 39 67 68 22 e-mail: per.hauschildget2net.d Bellahøj Svend Erik Sørensen Birkebo Brian Larsen Tlf. 38 10 26 53 e-mail: brian_a_l
16 VA N D Tekst: Birgitte Thomsen, bthfsb.dk Foto: Carsten Andersen I kan stadig nå det Bor du i en afdeling, hvor I har glemt at spare på vandet, skal du ikke fortvivle. Vandsparekampagnen fortsætter endnu et år, så det er nu, det er tid til at springe på vandsparevognen. Siden 2002 har FSB kørt e
