8 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022
Skoleelever og naturfolk tog i skoven
for at redde den truede hasselmus
Træer i de smukkeste efterårsnuancer danner bagtæppe, da en
gruppe børn og voksne bevæger
sig ned ad en skovvej i Magleskoven lidt uden for Borup.
Et stykke nede ad vejen er
et grønt banner med teksten
Svenstrup Naturskole stukket i
jorden, og på et medbragt bord
ligger en masse redekasser. Her
forsamler flokken sig, og Birgit Mindegaard, formand for
Dansk Naturfredningsforening
(DN) Køge, tager ordet og byder
velkommen.
Nu er det endelig blevet
dagen, hvor vi skal have sat
redekasserne op, siger hun.
Redekasserne er ikke til fugle,
men derimod til en helt særlig
og truet art: hasselmusen. Som
faktisk i virkeligheden ikke er
en mus, men en syvsover det
vender vi tilbage til. Projektet
med redekasserne, som DN-Køge står bag, går ud på at give
bedre forhold for hasselmusen
og dermed sikre dens overlevelse.
Birgit Mindegaard takker de
involverede i projektet, som
bl.a. er Svenstrup Gods, som
ejer skoven, Svenstrup Naturskole, en flok engagerede skoleelever, en repræsentant fra
byrådet, frivillige fra DN-Køge
og biolog Eilif Byrnak, som er
med i sin egenskab af hasselmusekspert.
Derefter fortæller hun, hvordan projektet opstod for et års
tid siden i forbindelse med et
andet projekt i skoven, nemlig
da et stendige skulle genoprettes. Her fortalte Claus Løvendahl, skovfoged på Svenstrup
Gods, at der var fundet tegn på
hasselmus, og så var interessen
hos DN-Køge vakt.
I marts var en delegation ude
at se på området, og siden blev
der lagt en plan for, hvad der
kunne gøres for hasselmusene,
og der blev søgt fonde til projektet.
Herefter gik Produktionshøjskolen Klemmestrupgård i Køge
i gang med at producere elementer til redekasserne, og da
de var klar, var det elever fra
både Skovboskolen og Osted
Skole som på Svenstrup Naturskole samlede kasserne. Det er
nogle af de elever, der er mødt
op i skoven for at være med til
at sætte redekasserne op.
Projektet skal køre over
mange år, og det bliver rigtig
spændende, når vi næste efterår
skal tømme kasserne. Vi håber
selvfølgelig, at der har været
hasselmus i, og hvis der har,
kan vi sætte webkameraer op,
så vi kan følge deres færden,
siger Birgit Mindegaard.
Bagefter får Helene Flügge,
leder af Svenstrup Naturskole,
ordet.
For os handler det om, at så
mange børn som muligt bliver
klar over, at der er dyr, der er
truede, og at man kan handle
på det i børneperspektiv,
siger hun.
Kræver vilje hele vejen rundt
Den næste i den uformelle talerække er biolog Eilif Byrnak,
der gennem mange år har beskæftiget sig med hasselmusen.
Han har taget sin hund med i
skoven, og da han begynder at
tale, logrer den sorte hund ivrigt
med halen.
Hasselmusen
Hasselmusen er ikke en
mus, da den ikke hører til
musefamilien, men er af
arten syvsover, som hører til
gnaverfamilien.
Den færdes helst over jorden
og kan klatre fra træ til træ og
busk til busk. Derfor er den
glad for tæt skov med masser
af underskov.
Når den går i hi, laver den dog
sin hule på eller i jorden, f.eks.
under en sten, i en kompostbunke eller mellem trærødder. Den sover fra oktobernovember til først på foråret.
Yngleperioden er juli til september.
Den spiser nødder, bær og
friske knopper og er i det hele
taget ikke en kostfornægter.
Sætter man redekasser op,
skal de være mellem en og
to meter oppe på stammen.
Hullet skal vende ind mod
stammen for at undgå, at
andre dyr går i kassen.
Oliver og Kasper fra Skovboskolen er glade for projektet. Det
er fedt at være med - både til at bygge og sætte kasserne op,
lyder det fra de to drenge. Fotos: Marie Louise Rasmussen.
Vi er her, fordi vi gerne vil beskytte
en art, som vi sjældent ser. Det er
fantastisk, at vi alligevel interesserer os
for den. For hvis hasselmusen er der,
betyder det, at naturen har det godt.
Eilif Byrnak, biolog og hasselmusekspert
Vi er her, fordi vi gerne vil
beskytte en art, som vi sjældent
ser. Det er fantastisk, at vi alligevel interesserer os for den.
For hvis hasselmusen er der,
betyder det, at naturen har det
godt, siger han og uddyber:
Igennem de seneste århundreder er hasselmusen blevet truet, fordi der ikke længere er en
sammenhæng i naturen. Men
gør vi noget for hasselmusen,
gør vi noget for hele naturen.
Og det er vi nødt til at indtænke
i vores skovforvaltning. Derfor
er det også væsentligt, at der
er en skovejer, der er velvilligt
indstillet.
Det med den velvillige skovejer er direktør for Svenstrup
Gods Christian Wedell-Neergaard, som også er mødt op i
skoven, ikke sen til at opfange.
En velvillig skovejer så peger pilen vist på mig, siger han.
Vi interesserer os for at sikre gode levesteder for sjældne
arter, og derfor har vi en lommebog med observationer over
arter, vi gerne vil beskytte, og
arealer, der skal friholdes fra
drift, siger Christian Wedell-Neergaard og fortæller, at
der ud over Magleskoven også
er fundet hasselmus ved Skjoldenæsholm.
Måske skyldes det, at der
begge steder er en varieret skov
med træer i mange forskellige
aldre. Det trives hasselmusen
godt med, siger han.
Og så er det endelig blevet
tid til, at gruppen af børn, som
tålmodigt har stået og lyttet, skal
i aktion.
Det er meningen, at alle
redekasserne skal sættes op,
lyder det fra Helene Flügge,
som bliver suppleret af skovfoged Claus Løvendahl.
Vi ønsker ikke, at redekasserne skal blive en turistmagnet,
for så risikerer vi, at hasselmusene forsvinder igen. Derfor skal
redekasserne sættes op, så man
ikke kan se dem fra vejen, siger han, hvorefter skoleeleverne
hanker op i kasserne med redekasser og begynder vandringen
længere ind i skoven.
Et nøje udvalgt sted
Ud over at lære om den truede hasselmus, og hvad man
kan gøre for at hjælpe den,
har eleverne også lært noget
praktisk ved at være med i
projektet. Det fortæller Anne
Birgitte Clausen, som er en af
lærerne fra Osted Skole, mens
vi forcerer grøfter, dukker os for
lave grene og sågar ser en lille
frø, der hopper i de nedfaldne
blade i skovbunden.
Eleverne har alle sammen
været på naturskolen to gange
for at lave redekasser, og der har
helt tydeligt været en stor læring
i det for dem. Anden gang de
kom, havde de meget bedre styr
på at få fat i de rigtige dele og få
samlet kasserne, fortæller hun.
Da vi når til en lysning, gør
gruppen holdt.
Her er en blanding af egeskov og gran, så her vil det være
godt at sætte redekasserne. Og
vælg de største og mest rette
egetræer, for det er dem, der får
lov til at stå, siger Eilif Byrnak.
Fordi skoven er en driftsskov,
kan hasselmusenes redekasser
ikke bare sættes op hvor som
helst. Men tænker man hasselmus og drift sammen, kan
kasserne sættes de steder, hvor
træerne skal stå længst tid, og
så kan de gradvist flyttes, så de
hele tiden vil være et gunstigt
sted for de små dyr.
Da ingen endnu har gjort
mine til at gå i gang med redekasserne, går eksperten i gang.
Jeg kan prøve at illustrere,
vil du holde hunden et øjeblik,
siger Eilif Byrnak og overlader
uden tøven hundesnoren til en
af drengene.
Han udvælger sig herefter en
kasse, som han med hjælp fra
en af eleverne sætter op.
Herefter har alle fået mod på
at gå i gang, og eleverne hanker
op i en redekasse og bevæger
sig to og to eller i små grupper
mod egnede træer.
Ved grantræerne er Kasper
og Oliver fra Skovboskolen i
gang. De er nødt til at klippe
et par grene af for at få plads
til redekassen, som skal sidde
med hullet ind mod stammen,
så f.eks. fugle ikke finder på at
flytte ind.
Det er fedt at være med
både til at bygge og sætte
kasserne op, er drengene enige om.
Vi kan godt lide at være i
naturen, og det er rart at gøre
noget for hasselmusene, siger
de, og Oliver fortæller, at han
inspireret af projektet også har
lavet en redekasse, som han har
sat op derhjemme.
Efter at have fået hængt den
første kasse op, som de selv har
lavet og med brændere skrevet
deres navne på, får de fat i en
kasse mere og udvælger sig et
nyt træ.
Vi skal bare ind og få lavet
noget, lyder det energisk fra
de to drenge.
For naturen som helhed
Ved en gruppe egetræer lidt
længere inde i skoven er Birgit Mindegaard sammen med
nogle elever også ved at hænge
redekasser op.
DN-Køge-formanden er begejstret for projektet.
Det er super godt, at Claus
(skovfoged, red.) tog initiativ
til projektet ved at sige, at de
havde set tegn på hasselmus.
Det er et stort projekt, fordi det
handler om naturgenoprettelse,
og fordi det er bilag IV-arter,
siger hun.
Bilag IV-arter tæller ud over
hasselmus bl.a. også løvfrø og
springfrø, og fælles for dem
er, at de er beskyttet efter EUs
naturbeskyttelsesdirektiver. Det
betyder f.eks., at skovbrug skal
tilrettelægge deres aktiviteter, så
levevilkårene for dyrene ikke
forringes.
Ifølge Birgit Mindegaard er
det dog langt fra alle skovejere,
der er positivt stemt over for den
slags projekter. Derfor betyder
det også meget, at Svenstrup
Gods er indstillet på at samarbejde om projektet.
Jeg synes, det er så godt, at
naturgenoprettelse og drift af
skoven kan gå hånd i hånd,
siger hun, men understreger
samtidig, at der selvfølgelig er
tale om et kompromis.
Fordi det er en driftsskov,
kan vi ikke bare sætte kasserne, hvor vi vil, men vi kan
flytte dem hen ad vejen til alles
bedste.
Når hun skal forklare, hvorfor
det er så vigtigt at passe på det
lille dyr, henviser hun til Eilif
Byrnaks ord i begyndelsen.
Hvis hasselmusen forsvinder, er det tegn på, at naturen
har det dårligt. Derfor er det
vigtigt, at vi gør noget for hasselmusen og dermed naturen,
siger hun.
Af Marie Louise Rasmussen
Omdeles til samtlige husstande TLF.: 57 52 22 88 Fjernvarme til Ejby? UGE 46 ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 86. ÅRGANG Den 17. november kører den ikoniske Coca-Cola-julelastbil fra julemandens værksted i Grønland til Danmark over Øresundsbroen, klar til en stor julemission gennem det ganske land for
2 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 Skal Ejby have fjernvarme? For små to måneder siden, den 29. september, var der borgermøde om fjernvarme i Ejbyhallen, arrangeret af en initiativgruppe for fjernvarme i Ejby. På mødet fortalte Køge Kommune, Planenergi og initiativgr
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 3
4 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 5
6 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 7
8 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 Skoleelever og naturfolk tog i skoven for at redde den truede hasselmus Træer i de smukkeste efterårsnuancer danner bagtæppe, da en gruppe børn og voksne bevæger sig ned ad en skovvej i Magleskoven lidt uden for Borup. Et stykke ned
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 9
10 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 11
12 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 Advent for børn - kreative lørdage for hele familien Julen er heldigvis ikke kun gavestress og planlægning. Det er også en tid, hvor vi samles om gode kulturoplevelser. Og det er der rig mulighed for i år. Hver lørdag i advent arra
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 13 Fællessang på Teaterbygningen Concerto Copenhagen spiller italiensk julemusik fra barokken. Foto: Emilie Søgaard. Julekoncert med Concerto Copenhagen i Køge Kirke Fredag den 2. december kl. 19.30 inviterer Kulturforeningen i Sk
14 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 Køge Kommune sparer på energien ved at skrue ned for gadebelysningen. Arkivfoto. Køge Kommune slukker for hvert tredje gadelys Som en lang række andre kommuner slukker Køge Kommune for en del af gadebelysningen om natten for at sp
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 15 Black Friday: Den største handelsdag er blevet til vild uge På under 10 år har Black Friday udviklet sig fra at vare en enkelt dag til mange steder at blive ved i en hel uge. Black Week er således en ny og i dag nok i virkelighed
16 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 17
18 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 Crossløb kommer igen til Det Hvide Spor i Bidstrup Skovene Nu kan løbere igen skifte asfalten ud med skov, grus og mudder, når vinterens populære crossløb vender tilbage for ottende gang lørdag den 3. december 2022 ved Det Hvide Sp
ONSDAG 16. NOVEMBER 2022 LokalAvisen Heden - Midtsjællands Avis 19
20 Midtsjællands Avis - LokalAvisen Heden ONSDAG 16. NOVEMBER 2022