8
21 børn blev sat på græs
og det var tiltrængt
5.C fra Herlev Byskole
(Eng) fejrede første
skoledag efter tre måneders hjemmeskoling
i strålende solskinsvejr,
sjove ryste-sammenlege og glædelige
gensyn.
Der blev pillet i fletninger og
gabt, da 5.C tirsdag for første gang i tre måneder skulle
mødes igen - ikke på Herlev
Byskole afdeling Eng, men
på Naturcenter Kildegården
med udsigt til storkerede og
anguskvæg.
Man kan godt se, det er
lang tid siden, I har været i
skole. Det er lige det der med
at få en besked og huske
den, lød det drillende fra
lærer Kenn Rye Andersen.
Heldigvis gik der ikke lang
tid, før frisk luft, masser af
natur og sjove øvelser forvandlede teenagesløvsind og
generthed til smådrillerier,
grin og sjove bemærkninger.
På trods af kort varsel havde de to lærere og en pædagog fra byskolen nemlig gjort
deres hjemmearbejde godt
forud for gensynet med 5.C.
Oven i købet havde de
udover sjove øvelser også sørget for rigeligt med solskin.
Savner fællesskabet
Vi vil gerne give vores elever
den bedste dag som muligt,
fortalte klasselærer Melanie
Skjold Pedersen, der sammen
med sine kollegaer havde
strikket et program sammen,
som både bød på landartkunst med hjælp fra naturens
materialer, stjerneløb med
dansk-faglige øvelser og en
skriveopgave.
Vi har lavet nogle aktiviteter, som både indeholder
noget trivsel og noget faglighed, og så har vi sørget
for at sende eleverne rundt
skiftevis i par, så de kommer
hinanden ved. De kan nemlig
godt være lidt generte, når
de har været adskilt i så lang
tid, forklarede hun.
Samtidig påpegede hun,
at samtlige elever i virtuelle
alene-samtaler i forbindelse
med hjemmeundervisningen
havde givet udtryk for, at de
savner fællesskabet og klassen.
Sygt nem
Det kom også tydeligt til
udtryk på grønsværen foran
naturcenteret, efter at Kenn
Rye Andersen havde skudt
øvelsen stjerneløbet i gang,
der er på tid.
Her skulle eleverne i par
løbe ud til forskellige poster
og løse opgaver for derefter
at vende tilbage til udgangspunktet, parre op på ny og
vælge den næste post.
...de kan nemlig godt være
lidt generte, når de har
været adskilt...
30 sekunder tilbage, råbte Melanie Skjold Pedersen
ud til eleverne, hvoraf nogle
stod og lavede sprællemænd,
mens andre skulle gradbøje
Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021
tillægsord og omskrive en
sætning til nutid.
Vores post er sygt nem,
lød det fra et par på vej tilbage til start, mens en anden
haltede bagefter med kommentaren:
Jeg kan jo ikke skrive, jeg
har ikke skrevet i tre måneder, sagde han forpustet.
Hver tirsdag
Midt i det hele kom børnehaven Eventyrhuset forbi, og da
nogle børn formastede sig til
at rykke på et par af de farvestrålende kegler, som udgjor-
de posterne, opstod korvarigt
kaos. Men det blev hurtigt
løst. Sådan er det, når det er
live.
Noget klasselærer Melanie Skjold Pedersen håber på
meget mere af.
Vi tager den uge for uge,
og så glæder vi os til, der bliver åbnet igen, sagde hun.
Foreløbig er 5.c på Naturcenter Kildegården hver tirsdag frem til påske. De andre
dage optages af byskolens
andre 5. og 6. klasser.
Af Kenneth Kjæp Hougaard
Se flere foto på
heleherlev.dk
FAKTA
GENÅBNING
Elever i 5.-8. klasse (inkl.
SFO og klubtilbud mv.)
og ikke-afgangselever på
ungdomsuddannelser i alle
landsdele, og afgangselever i grundskolen og på
ungdomsuddannelser i de
landsdele, hvor der ikke er
åbnet for 50 pct. fremmøde
for afgangselever, kan
møde til udendørs undervisning én dag om ugen.
Kilde: coronasmitte.dk
GRIN OG SJOV. Frisk luft, natur og solskin er godt, men gensynsglæde med længe savnede klassekammerater er bedre.
5.C FRA HERLEV BYSKOLE ENG
- Dejligt at være
noget andet end
hjemsendt
Det var lidt ligesom første skoledag, da
børnene fra 5.C tirsdag mødtes udenfor
til fysisk undervisning. Herlev Bladet fik
børnenes reaktion efter en periode på tre
måneder med onlineundervisning.
Dagmar Pedersen
12 år.
Kian-maze Andersen
11 år.
Clara Petersen
11 år.
Melisa Mehmede
11 år.
Det føles meget dejligt endelig at være tilbage igen. For så
kan man se sine venner, og
så er det dejligt solskinsvejr
og varmt i dag. Det er også
meget bedre end at sidde bag
skærmen hver dag, for endelig kan man komme udenfor
og få frisk luft og lege med
sine venner.
Det er godt og sjovt at se sine
venner og være udenfor. For
her kan man lege og være
sammen. Nogle gange er det
også rart at være hjemme,
men efter så lang tid er det
kedeligt. Jeg kan nemlig bedre
koncentrere mig derhjemme,
men det er også sjovt at være
tilbage og se sine venner,
selvom jeg nogle gange bliver
uvenner med dem.
Endelig kan man se sine venner, og det er hyggeligt. Jeg
har nemlig ikke været ude og
se mine venner fra klassen og
lærerne i lang tid. Så det er
dejligt endelig at være noget
andet end hjemsendt. Derfor
er det meget rart at være tilbage.
Det er meget rart at se alle og
være sammen, i stedet for at
være sammen over computeren. Man hygger sig meget
mere end over skærmen. For
over skærmen kan man ikke
gøre noget andet end at snakke, og det er kedeligt. I virkeligheden kan man lege, og det
er dejligt. Man har jo været
indespærret i tre måneder, så
det dejligt at se nogen i stedet
for at være alene.
Vil ikke forklare partihop nr. to Laver kunst til nyt diabeteshospital Falder i gryden med arrogance Kim Kristensen sprang for nylig fra DF til Venstre. Nu har han meldt sig ud. Se hvad billedkunstner Fredrik Tydén har fundet på og læs hvorfor. Ugens stemme mener, at Herlevs borgmestre har en k
2 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 75-årig dømt for farlig kørsel En 75-årig bilist har fået frakendt sit kørekort for hensynsløst at forbipassere og skade en borger, der stod ved siden af sin parkerede bil på Herlev Bygade. Den dømte har anket. En betinget fængselsstraf på tre
Nyheder 3 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Fra torsdag den 19. marts 2021 Herlev Bladet beskrev i januar, hvordan CR Pakkeshop på Vindebyvej ikke overholdt kommuneplanen, hvorfor kommunen lagde an til at kræve en lukning. Nu har butikken fået lukningsvarsel frem til og med 1. juni. VIND
4 Nyheder/Debat Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Fra torsdag den 26. november 2020 Kim Kristensen (UFP) lagde sådan set ikke skjul på, at hans politikerhjerte ikke var hos partiet Venstre, da han i november sidste år meldte sig ind. Og hos Venstre har de da også hele tiden været bekymred
Nyheder/Debat 5 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 FRIGIVET 13,5 millioner rådhuskroner Kommunalbestyrelsen valgte onsdag at frigive de 13,5 millioner kroner, der for alvor sætter gang i byggeriet af Rådhus Hjortespring. Og så kom der nyt om en brandtomt. Den nye rådhus-del i Hjortespri
6 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Herlev Bladet 14 Torsdag den 11. NG ÆRKERFORENI ERLEV HÅNDV AF H MEDLEMMER rdiner: februar 2021 ANNONCE ELOKALET BT Gulve & Ga FÅ BEDRE LYD I MØD r, kan være til skole kunder Det og generelt re af vores i mødelokaler flere grun- Fle man kan f
7 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 MEDLEMMER AF HERLEV HÅNDVÆRKERFORENING ANNONCE Håndværkerguiden: BRUG DINE LOKALE HÅNDVÆRKERE Det handler om et tilhørsforhold sådan helt basalt. At høre til og stå til ansvar over for andre. Vi arbejder sammen og laver et stykke arbejde, som vi kan væ
8 21 børn blev sat på græs og det var tiltrængt 5.C fra Herlev Byskole (Eng) fejrede første skoledag efter tre måneders hjemmeskoling i strålende solskinsvejr, sjove ryste-sammenlege og glædelige gensyn. Der blev pillet i fletninger og gabt, da 5.C tirsdag for første gang i tre måneder skulle mød
Bolig 9 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 t g l o S Vi kan varmt anbefale Rikke og hendes team Vi ville gerne sælge vores hus, svær beslutning efter 42 år. Derfor fik vi aftaler i stand, med forskellige ejendomsmæglere, og fandt ud af, hvor vigtigt det er, at man føler jeg tryg ved dem, d
10 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 FAKTA KUNST PÅ DIABETESHOSPITALET Der blev i januar 2019 indgået aftale med fire kunstnere udvalgt i samarbejde med Statens Kunstfond. De skal lave fire værker placeret ved hver af de fire store trapper på diabeteshospitalet. Emma Sheridan Tommy Støck
11 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 ER DET IKKE FLOT?. Kunstner Fredrik Týden viser det vokskar, som hans skulpturer skal bades i som en del af støbeprocessen på bronzestøberiet. En flot farve, synes han. Fotos: Henrik Lüthcke. RUTINERET. Fredrik Týden sammen med ejeren af Broncestøberie
12 Navne Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 BØRNS VILKÅRS LANDSINDSAMLING Flere vælger at blive frivillige Bliver der banket på din dør søndag den 21. marts, er der chance for, at det er en af de 72 herlevborgere, der frivilligt har meldt sig som indsamlere. Det er nemlig den dag, den st
Navne 13 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Herlev Rundt 2021 bliver ikke til noget HERLEV STENHUGGERI Udstilling: Birkholm kirkegård afd. G og Hyrdindestien Værksted: Arnesvej 9, i gården. 2700 Brønshøj Telefon: 30 95 55 95 www.herlevstenhuggeri.dk Ældre- og pensionistforeninger... Æld
14 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED Oplys rejsekoden HERLEVBLADET så får du automatisk rabatprisen. COVID-19 Vi tager forbehold for evt. restriktioner, der kan påvirke faciliteter og ydelser på hotellerne! Familieværelse (4 pers.) fra 4.399,- All inc
Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 15
16 Sport Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Basketkvinder videre til DM semifinalen MESTRE. Tidligere på året blev Herlevs bedste ishockeykvinder pokalmestre. Nu går de efter DMguldet. Pressefoto. Pokalmestre lugter DM-guld Herlevs bedste ishockey-kvinder har kvalificeret sig til DM-final
Fotoserie 17 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Foreninger GENNEM LÜTHCKES LINSE Bliv medlem af: herlevgrundejerforening.dk ...det betaler sig! www. Glarmestre Herlev Bladets pressefotograf udvælger hver uge billeder enten fra ugens høst eller fra arkivet. I denne uge har han været
18 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Heleherlev.dk Alt i Herlev fra A til Z... -så hvis du skal finde en El-installatør eller et Hotel, finder du det her! Byens Fagmænd Foreninger i Herlev El-installatører Akut hjælp Køreplaner, bus og tog Glarmestre Flytteforretninger Salon Uniqu
19 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 Snart kan du få dine indefrosne feriepenge HELEHERLEV.DK hele Herlev hele tiden Er du lønmodtager, og har du været det i perioden fra den 1. september 2020 til den 31. august 2020? Så kan du vælge at få udbetalt mindst to uger af dine indefrosne feri
20 Herlev Bladet Torsdag den 18. marts 2021 STEMMEN Navn: Bettina Post Alder: 60 år Antal år i Herlev: I denne omgang i 30 år. Jeg boede her også lidt, da jeg var en 18-19 år i et kollektiv i Musikkvarteret, hvor vi rystede naboerne ved at ryge hash og hænge hammer og sejl op i flagstangen. HERL