MENINGEN Hvor skal sundhedsvæsenet og lægesekretærerne hen? DL Magasinet giver hver gang plads til en fremtrædende person inden for sundhedssektoren. Denne gang læge og direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen. Væk med brændemærker: funktionelle lidelser er reel sygdom Søren Brostrøm: Ansatte på sygehuse og i lægepraksis kan i fællesskab hjælpe patienterne til at få en mere tålelig hverdag Søren Brostrøm. FOTO: PR Ønsket om at finde en årsag, når vi bliver ramt af sygdom, er stærkt i os alle. Hvorfor har jeg ondt i hovedet? Hvorfor svigter mine ben? Hvorfor er jeg for træt til at koncentrere mig til at gå i skole eller på arbejde? Og kan man ikke få et svar, kan det føre til både vre de, angst og usikkerhed om fremtiden. Den følelse kender mennesker med funktionelle lidelser. Ikke bare fordi de ikke kan få gode svar på, hvad der lig ger bag deres sygdom, men i mange tilfælde også fordi de mangler ordent lige tilbud om behandling. Det er vigtigt at slå fast, at funktionel lidelse er udtryk for reel sygdom det er ikke indbildt lidelse. Men et fælles kendetegn for de funktionelle lidel ser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenun dersøgelser eller andre medicinske tests. Derfor er der mange mis forståelser og fejl opfattelser omkring funktionelle lidelser. Nogle tror, at der er tale om psykiske lidel ser, eller at der er tale om det, som læ ger kalder en udelukkelsesdiagnose, det vil sige en diagnose, der først kan stilles, når alt andet er udelukket en slags skraldespandsdiagnose. Begge dele er helt forkert. Mange er ramt Funktionelle lidelser er hyppige og ram mer 10-20 % af den voksne befolkning. Ligesom ved andre sygdomme er de medtaget i forskellig grad. Det gælder fra lette tilfælde, der ikke kræver behandling og går over af sig selv. Og til de sværeste tilfælde af funk tionelle lidelser, som rammer ca. 1-2 % af befolkningen, og hvor patientens livskvalitet er meget dårlig, dagliglivets funktioner er svært påvirkede, og pa tienten er truet både kropsligt, socialt og psykisk. Dårlige tilbud Vi gør det ikke godt nok i dag for pa tienter med funktionelle lidelser. De ri sikerer lange og usammenhængende udredningsforløb, som sjældent fører til tilbud om effektiv behandling. På tværs af landet er der for store forskelle på, hvilke tilbud om udred ning og behandling den enkelte bliver tilbudt. Mange mennesker med funk tionel lidelse oplever, at de bliver stig matiserede, og de føler sig ikke godt behandlet i sundhedsvæsenet. De oplever, at de ikke bliver taget al vorligt, og at de er kastebolde mellem specialister på mange forskellige syge husafdelinger i lange udredningsforløb. Mange får at vide, at de ikke fejler no get, vi kan påvise, eller at det sidder mellem ørerne. Mange patienter oplever også, at de ikke får ordentlig information om de res tilstand eller ordentlig rådgivning om muligheder for behandling og re habilitering. En del patienter føler sig overladt til sig selv og opgiver håbet om at få behandlet deres lidelse. Det kan og skal vi gøre bedre. I skal tage fat Personligt håber jeg, at vi med et sæt helt nye anbefalinger til udredning og behandling af funktionelle lidelser har taget første skridt. Vi skal hen imod en bedre forståelse og større anerkendelse af de mange mennesker, der i dag må slås med problemerne. De næste skridt skal tages ude på sy gehusene og ude hos jer i lægepraksis. Vi skal sammen arbejde for at gøre op med fordomme og stigmatisering af en stor gruppe mennesker, som for de fle stes vedkommende faktisk kan hjælpes til at få en mere tålelig hverdag. Vi vil i hvert fald holde fast i vores fokus på området. Træning virker Der findes videnskabeligt dokumenterede virksomme behandlinger til mennesker med funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen har i Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling beskrevet baggrunden bag træning som behandling hos patienter med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og irritabel tyktarm. Kilde: Sundhedsstyrelsen bit.ly/funktionelle-lidelser DL magasinet 04 05. september 2018 25 magasinet HK BLADET 04 05.09.2018 PATIENT ADMINISTRATION KOMMUNIKATION FAGBLADET FOR LÆGESEKRETÆRER M.FL. 20 Mangesidet uddannelse på mindre hospital: KARRIERE NUMMER TO PÅ BORNHOLM Elever går direkte i job 7 Gode patientsamtaler i praksis 8 E-mail eller email 11 Nye rutiner gavner hospi I N D H O L D DL magasinet nr. 04 05.09.2018 07 04 Rød smiley Noter Elever straks i job 06 Valg i pensionskassen PKA Nyuddannede lægesekretærer har en af Danmarks højeste erhvervsfrekvenser. 98 % finder straks plads på arbejdsmarkedet. Alligevel er der skåret ned på elevpladser, men det vende LEDER Ny aftale stopper ikke opsigelser 20 FOTO: LAUST JORDAL Bornholm forever To unge lægesekretærelever har hver egen villa og deres egen tatovering. De er også begge i gang med karriere nummer to, og de håber, at de kan leve resten af livet på Bornholm. 28 Forhindringer kan overvindes FOTO: NOTER Fra arkivet: Arbejdstiden går ned For 30 år siden den 1. september 1988 faldt lægesekretærers ugentlige ar bejdstid til 38 timer. Det var en nedsættelse på én time for de hospitalsansatte. Den blev gennemført, uden at der blev rørt ved månedslønnen, fortalte Lægese kretær NYT. I lægepraksi Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk Tegning: Lars Andersen God vind Lægesekretærer og sygeplejersker henter høje pensionsafkast på havvindmøller. PKA-medlem vinder pensionssag mod ex-mand Højesteret har afgjort en langvarig strid mellem en læge og hans tidligere kone, der er medlem a Vil du være en del af et fællesskab, hvor vi sammen tager hånd om pensionen? Så er det nu, du har mulighed for at stille op som delegeret i din pensionskasse. Som delegeret kan du bl.a. få indflydelse på, hvordan pensionen er skruet sammen, og hvad PKA skal investere i, så det gør en positiv forskel GRUNDUDDANNELSEN Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Arkivfoto: Niels Stoktoft Overgaard Næsten alle direkte i job efter eksamen Lægesekretær er en af de uddannelser i Danmark, hvor allerflest hurtigt finder et arbejde. Alligevel falder antallet af elever men måske ændrer det sig LÆGEPRAKSIS Der findes ikke besværlige patienter, men der findes patienter, som har det svært Nogle ansatte er gode til at snakke, men det kan også læres, og man skal hele tiden træne og øve, mener praktiserende læge, der instruerer i gode patientsamtaler Ingen mennesker står op om morge nen og bes Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Foto: Niels Stoktoft Overgaard & Ritzau/Scanpix Sådan skaber du relation til en patient Tydeliggør, at du genkender patienten i telefonen. Brug patientens navn, når hun eller han ankommer hvis ikke hele venteværelset lytter med. Anerkend patiente LÆGEPRAKSIS Visitation er krævende Praksissekretærer bruger en del af arbejdsdagen på at visitere. Når en patient henvender sig, skal de vurdere, om det haster eller kan vente til om måske en uge. - Det er faktisk en stor og væsentlig opgave. Den kræver, at sekretærerne er skarpe, siger Juliane Din SPROGET Dansk Sprognævn giver inspiration til en sproglig udfordring. Du kan stille spørgsmål ved at skrive til brevkasse@dl-magasinet.dk. Skal du bruge svaret her og nu så ring til Dansk Sprognævns spørgetelefon 33 74 74 74 (mandagtorsdag 1012 og 1315). Ny guide til præcist sprog Danmarks Radio v ARBEJDSPLADSEN Opfindsomme arbejdsgange understøtter udfordret hospital Udenlandske læger, nye læger og andre ansatte får masser af hjælp fra entusiastiske lægesekretærer, der oplever sygehuset som livsvigtig for deres egn. Mange ruster sig med sundhedskommunom 12 DL magasinet 04 05. september 2 Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Foto: Jens Bach Hanne Kærgaard har været en af læge Witold Gloksins livliner i Thisted. DL magasinet 04 05. september 2018 13 ARBEJDSPLADSEN Sekretærerne på medicinsk afdeling skriver ideer til forbedringer på en tavle i stedet for at forstyrre hinanden, og så samles de for at diskutere forslagene. Det er blevet trendy at bo i Thy. Surfere top per bølgerne i Klitmøller. Naturen blomstrer i nationalparken. Økologiske køe Unge læger har fundet ud af, at Thisted er et godt lærested Gitte Teglskov Sygehuset i Thisted har kun omkring 500 ansatte. Alle kender næsten alle, og det giver en tæt kultur, siger Gitte Teglskov. Colleen Vestergaard lod sig friste af et job i Thisted. Læs mere om hendes specielle opgaver i næ ARBEJDSPLADSEN hedskommunom. Hun kører ligesom andre til undervisning i Aalborg. Hvis der skulle oprettes hold i Thisted, kræver det 12 del tagere. - Så mange kolleger kan vi ikke undvære på én gang, siger Hanne Kærgaard Elevvejleder Mie Sunesen på medicinsk afdeling er lige blevet helt færdig med Hanne Mehl Lassen er fuldt medlem af tværfagligt team. Det er blandt andet mediernes skyld. De giver jævnligt indtryk af, at vores fag ud dør. For få aner, hvad vi reelt bestiller, siger Mie Sunesen. - Vi kan pludselig få brug for mange ny ansatte. 10 % af lægesekretærerne er i den alder, hvor de k FREMSKRIDT I FORSKNINGEN Nyheder fra den sundhedsfaglige verden sådan kan sundhed og behandling forbedres. Udsatte kvinder screenes sjældnere Bypass-teknikken redder mange i den første tid, men efter ti år svinder effekten. Bypass-operation holder ti år Mange får gode år efter indgrebet, men så Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Foto: Colourbox Musik styrker hjernen Mænd spiser mere fastfood Musikeres og tosprogedes hjerner har lettere ved at udføre kognitive opgaver end andres, når det gæl der opgaver for den krævende arbejdshukommelse. En canadisk forskningsrapport do GRUNDUDDANNELSE Afstanden til Rigshospitalet er 45 minutter i luften. Christine Viborg Hampe og Camilla Hjorth Hansen tjekker alle dele af sygehuset, også helikopterlandingspladsen. 20 DL magasinet 04 05. september 2018 Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Foto: Laust Jordal Fedt at lære om kroppen og sygdomme To elever i Rønne vil gerne have endnu mere sundhedslære. De frygter, ny it kan gøre faget mindre attraktivt Det giver mere arbejdsglæde at beskæftige sig med patienter end med kontanthjælpsm GRUNDUDDANNELSE Christine Viborg Hampe og Camilla Hjorth Hansen er allerede begyndt at tænke lidt over, hvad der skal ske efter uddannelsen. - Det er fint at komme til hovedstaden i nogle dage ad gangen. Men skolehjemmets værelser minder for meget om fængselscel ler, synes de. Lægepraksis Camilla Paramediciner Susanne Grubbe fortæller Camilla Hjorth Hansen om sit arbejde. Aldrig mere væk fra Bornholm! Lægesekretærelev har afprøvet og forkastet storbylivet i København og har nu købt villa til 1,1 million i Rønnes dyre kvarter En lægesekretærs løn rækker ikke længere til at købe en almin deli GRUNDUDDANNELSE Den ene uddanner sig på Bornholm, den anden i København. Camilla Hjorth Hansen og hendes søster holder også kontakt via tatoveringer. Tatoveringerne hjælper Christine Viborg Hampe til at huske alle de gode ting i livet. Tatovering letter livet og holder kontakten Barndommens glæde MENINGEN Hvor skal sundhedsvæsenet og lægesekretærerne hen? DL Magasinet giver hver gang plads til en fremtrædende person inden for sundhedssektoren. Denne gang læge og direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen. Væk med brændemærker: funktionelle lidelser er reel sygdom Søren Brostrøm: Ansatte CHEFEN MENER DL Magasinet tager hver gang fat på et dilemma eller en udfordring på arbejdspladsen. En leder fortæller om løsninger. Denne gang Jette Vollbrecht Amdi fra Region Midtjylland. Fortalt til Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk Sådan forberedes medarbejdere til en flytning Jette Vo LEDELSE Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Foto: Jens Bach Thy tænker anderledes om ledelse Chef assisteres af to koordinerende sekretærer, der sideløbende deltager i det daglige arbejde Lægesekretærerne har rigtig mange opgaver. Jeg er imponeret over deres høje faglige niveau L P E R S O N D ATA Engang var det overskueligt, hvad edb-maskinerne rummede, nu er det nærmest altomfattende og dermed med større risiko. Overset paragraf giver lov til at hente patientoplysninger Hvis ledelsen vil udnytte lægesekretærers resurser, så behøver sundhedsloven ikke være begrænsende, m Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Foto: Heidi Lundsgaard, arkivfoto: Ritzau/Scanpix Lægesekretærens primære rolle i dag Lægesekretærer kan yde teknisk bistand til en sundhedsperson, der er berettiget til at foretage opslag i elektroniske systemer. Den tekniske bistand kan omfatte: P E R S O N D ATA Her må sekretærer også hente data Mange gange kræver indhentning af data, at det bruges til behandling. Men i fire særtilfælde må der også hentes data til andre formål. Det må gøres af sundhedspersoner. Men det må også gøre af sekretærer under sundhedspersonens ansvar. Indhentning Regler beskytter også ansatte Dilemmaerne i dagligdagen Det handler ikke kun om patienter. Databeskyttelsesregler gælder for alle, siger Birgitte Kofod Olsen. Også for lægesekretærer. De og andre ansatte skal for eksem pel have besked om, hvordan arbejdsgi veren logger deres opslag i systemerne. D K A M PA G N E Tekst: Niels Stoktoft Overgaard De holder fast i korthuset Uden mig vælter Korth uset Lasse Ross Tillidsrepræsentanter i Aalborg benytter Facebook til at sprede viden om, hvad lægesekretærer bestiller Lasse Ross er lægesekretær på Øjen afdelingen på Aalborg Universitetsho spital S U N D H E D S P L AT F O R M E N Tekst: Niels Stoktoft Overgaard Borgerforslag om fælles journal Lægesekretær med til at gå til Folketinget P PERSONALIS Ny arbejdsmiljø repræsentant Birgit Nielsen, Amager-Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk Ambulatorium Nye tillidsrepræsentanter Danmark skal ? SPØRG DL Er du i tvivl om noget i forhold til dine løn- og arbejdsforhold? Få uforpligtende svar her i DL Magasinet. Dit navn bliver ikke nævnt. HK-afdelingerne får mange spørgsmål om løn- og arbejdsforhold. Nogle af dem danner baggrund for besvarelser her i bladet. Skriv til brevkasse@dl-magasi Søg penge igen Lægesekretærer og andre HKere i regionerne kan nu igen søge penge fra Kompetencefonden. Den var løbet tør, men er efter overenskomstforhandlingerne igen fyldt op. Det er muligt at få et årligt tilskud på op til 25.000 kr. til uddannelse. bit.ly/kompetence-2018 Ny fond støtter uddann NYE BØGER / KONKURRENCE Tekst: Niels Stoktoft Overgaard niels@stoktoft.dk / Foto: Niels Stoktoft Overgaard Sådan taler du med patienter og pårørende Læs og vind: Praktiserende læge med til at skrive en af de første bøger på dansk om kommunikation i sundhedsvæsenet Har du nogen siden været i tvivl