UDEBLIVELSER TEKST FOTO MOGENS JEPSEN FOTO AGATA LENCZEWSKA-MADSEN Kan man forudsige udeblivelser? Hvorfor udebliver patienter fra deres aftaler? Kan AI bruges til at forhindre det? Det undersøger Charlotte Nørholm. R med til at understøtte den udvikling. I skal se sundhedsvæsenet som en helhed og også have fokus på patienten uden for hospitalet. Eksempler på temaboder Brug af RPA i akutmod tagelsen Veldrevet klinik. Et nyt koncept, der rulles ud til alle afdelinger på AUH Databutikken: Sådan træk ker du egne tal og BIrapporter Hvad laver vi i psykiatrien? Rekvirer en RPA-løsning fra det store varelager på AUH Sådan bruger du talegenkendelse Efter- og videreuddannelse til sundhedsadministrative på diplom-niveau Gamle fotos og historie fra sundhedsadministrationens næsten 100 år. Sundhedsadministrationens Dag var arrangeret af tre sundhedsadministrative ledere: Lone Nielsen, Pia Klitgaard og Tinna Lauritsen. egion Midtjyllands hospitaler har årligt 2,5 millioner ambulante aftaler med patienter. Af dem udebliver cirka 70.000 hvert år. I procent er det måske ikke alarmerende. Men det er ikke pointen. Hvis man ser på de absolutte tal, er det et kæmpe spild af resurser og er med til at gøre ventetider længere for os alle, siger Charlotte Nørholm. Hun er uddannet i medicinsk antropologi sådan en, der studerer borgeres og patienters adfærd. Netop nu er hun i spidsen for et forskningsprojekt under Region Midtjylland, der undersøger udeblivelser. Studiet består af to dele. Dels trækkes sundhedsdata på udeblivelser ud fra en lang liste af faktorer som alder, køn, diagnose, sundhedsperson, type af aftale, ugedag, tid på dagen, tid på året/ferie osv. Dels interviewes patienterne for at høre præcis, hvorfor de ikke kom til en konkret aftale. Der er mange gisninger om, hvorfor patienter udebliver, men hvis vi vil gøre noget ved problemet, så skal vi spørge patienterne om de konkrete udfordringer. Ellers risikerer vi at bruge tid og ressourcer på at udvikle løsninger, der alligevel ikke gør en forskel. Konkrete udfordringer Hendes pointe er, at det ikke er nok bare at sende flere smser. Hvis problemet er, at vedkommende er utryg ved folk i kitler eller er bange for offentlig transport, så nytter påmindelser intet. Det står klart for Charlotte Nørholm, at årsagerne både kan være banale og meget komplekse, hvilket understreger hendes pointe. Hvis årsagen er simpel og akut, fx at personen ventede på et aflyst tog eller pludselig blev syg, så er det begrænset, hvad systemet kan gøre. Men hvis det handler om mere komplekse problemstillinger, fx at personen har det svært med digital post, ikke kan finde ud af flextrafik, frygter prøvesvar eller har angst for at komme på et hospital, så er der behov for helt andre indsatser. Det helt store håb er, at man i projektet kan bygge en datadrevet model, der kan forudsige, om en given patient har stor sandsynlighed for at misse en aftale. Charlotte Nørholm tøver med at kalde den en kunstig intelligens, men det er tæt på. Næste skridt er at bygge en model, der på baggrund af patientprofiler kan beregne sandsynligheden for en udeblivelse. Drømmen er, at modellen også kan komme med konkrete forslag til en indsats fra fx lægesekretæren eller sygeplejersken om, hvad man skal være opmærksom på ift. at hjælpe den konkrete patient med at møde op. Charlotte Nørholm. HK BLAD ET SU N D HED SAD MI N I ST RAT I O N #2 1 9. JUNI 20 26 13 #02 19. JUNI 2026 Tal-ninja med speciale i registrering Hvis man kombinerer en kæmpe interesse for tal med et falkeøje for fejl og en ærekærhed i, at tingene skal stemme, så har man indbegrebet af en registreringskonsulent. Sådan en er Therese Quist. / Læs side 24 Fleksibilitet fik vendt bøtten i INDHOLD HK BLADET SUNDHEDSADMINISTRATION NR. 2, 19.06.2026 3 Leder: Vi skal kunne være hele mennesker på arbejde 4 Fleksibilitet fik vendt bøtten 7 Noter 8 Flere opgaver flytter ind i almen praksis 10 Noter 12 Fuldt hus til Sundheds administrationens dag i Skejby 13 Kan man forudsige udebliv LEDER Vi skal kunne være hele mennesker på arbejde M ange oplever, at der i løbet af et arbejdsliv opstår perioder, hvor hverdagen bliver mere krævende. Det kan være på grund af helbred, familieansvar, livskriser eller naturlige forandringer i kroppen. Og ofte sker det samtidig med, at man passer ARBEJDSMILJØ TEKST LOUISE THYE MUNKSGAARD FOTO LARS PRYDS, TOM INGVARDSEN (ARKIV) Fleksibilitet fik vendt bøtten En sekretærgruppe gik fra travlhed, pres og utryghed til trivsel, stærkt fællesskab og høj faglighed. Fleksibilitet, hjemmearbejde og selvtilrettelæggelse blev nøglen for sekretærerne p Lægesekretær og TR Vivian Stamm Byg, chefsygeplejerske Tine Krog, lægesekretær Marianne Dalmar, Sygehus Sønderjyl land. kan give ansvaret så langt ud, som det overhovedet kan bære. Vi valgte fleksibilitet og tydelighed, men jeg må da indrømme, at vi var meget i tvivl, fortæller hun. Heldigvis kom r kologisk tryghed, og det gør os stærkere som team, fortæller Vivian Stamm Byg. Faglig ro og bedre patientforløb Fleksibiliteten har ikke kun betydning for trivsel, men også for kvaliteten i opgaveløsningen. - Vi arbejder kontinuerligt med at overholde ventetiderne. Når vi kan arbejde i ro, kan vi f NOTER TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD TEGNING LARS C. ANDERSEN ILL. NOUN PROJECT VÆRKTØJ Fem råd til at spise din hjerne i topform Kan læsning bedre trivsel? 1. Grønne bladgrøntsager som forskellige kål, spinat, broccoli og andre reducerer aldersbetinget hjernesvigt (forkalkning). Det giver også ALMEN PRAKSIS TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD ARKIVFOTO TOM INGVARDSEN; AI/CHATGPT Flere opgaver flytter ind i almen praksis Ny national plan lægger flere funktioner hos egen læge og gør sundhedsadministrative medarbejdere til nøglepersoner i koordinering, booking og patientforløb. F lere patien på kvalitet og kapacitet. Det kan føre til øget fokus på målinger, registrering og styring. For sundhedsadministrative er konklusionen klar: Rollen bliver endnu vigtigere. Det er i høj grad dem, der får hverdagen til at fungere. De skal være med til at sikre, at de mange nye opgaver ikke falder mel NOTER TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD FOTO COLOURBOX, ARKIV, NOUN PROJECT Pas på med methotrexat I marts 2025 blev der mulighed for at købe methotrexattabletter med firedobbelt styrke, 10 mg. De har hidtil været på 2,5 mg. Methotrexat er uanset styrke et potent risikosituationslægemiddel. Tabletter Få rabat på dine sommeroplevelser med PlusKort 10-15 % 5-10 % Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk 10 % 20 % 20 % 20 % 5% Særpris 20 % 20 % 13 % 10-15 % 12-18 % 13-22 % 10 % Særpris 15 % Hent PlusKort ap KONFERENCE TEKST OG FOTO MOGENS JEPSEN Fuldt hus til første Sundhedsadmini strationens Dag Der var helt udsolgt, og alle pladser blev revet væk, da AUH Skejby for første gang indbød til Sundhedsadministrationens Dag. D er var fint besøg, da den første udgave af Sundhedsadministrationens Dag løb a UDEBLIVELSER TEKST FOTO MOGENS JEPSEN FOTO AGATA LENCZEWSKA-MADSEN Kan man forudsige udeblivelser? Hvorfor udebliver patienter fra deres aftaler? Kan AI bruges til at forhindre det? Det undersøger Charlotte Nørholm. R med til at understøtte den udvikling. I skal se sundhedsvæsenet som en helhed o SPROGTIPS TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD FOTO COLOURBOX To slags faktorer Årets ord rundt i verden Mange steder på nettet skal vi nu godkende med to faktorer. Det staves tofaktor, når det står alene, og når tallet skrives med bogstaver ligesom for eksempel tokrone og enkeltfaktor. I sammensætn FAGFAGLIGT TEKST MOGENS JEPSEN FOTO PRIVAT Kampen om den faglige identitet Jeanette Bergmansen har skrevet masterafhandling om den nye SAK-uddannelse og de konflikter, den har medført ude på arbejdspladserne, særligt om fag, kompetencer og faglig identitet. Hun har råd både til SAKere, lægesekretæ TEMA: OVERGANGSALDER TEKST MOGENS JEPSEN OG PETER SØNDERGAARD RASMUSSEN FOTO LARS PRYDS, MARTIN SYLVEST, PRIVAT Overgangsalder tog Lonnis overskud på jobbet små greb gav det tilbage Overgangsalderen ramte med hovedpine, søvnmangel og udmattelse. Først da hun tog snakken med sin leder, fandt Lonni HK BLAD ET SU N D HED SAD MI N I ST RAT I O N #2 1 9. JUNI 20 26 17 TEMA: OVERGANGSALDER Jeg hader at lave fejl. Jeg hader ikke at have styr på det. Samtidig opstod en anden tvivl. For Lonni Normann Davidsen havde tidligere haft stress, og nogle af symptomerne lignede dem, hun kendte derfra. Det er jo også det, man nogle gange kan tage fejl af i starten og tro, d Jeg føler mig faktisk privilegeret over at kunne blive grebet i det her, fordi jeg ikke kan gøre mere selv. Lonni Normann Davidsen Lonni Normann Davidsen vil gerne fortælle andre kvinder, at overgangsalder kan være andet og mere end en hedetur i ny og næ. Hvis man kommer og siger: Jeg har sovet r TEMA: OVERGANGSALDER Symptomerne tager med på arbejde Overgangsalder er ikke kun et privat anliggende. Symptomerne forsvinder ikke, når arbejdsdagen begynder, og kan derfor også få betydning for arbejdslivet. D e fleste kvinder vil opleve symptomer på overgangsalder, når de når en vis alder. For Det skal ikke være op til den enkel te alene at starte samtalen om over gangsalderens gener, mener Dorte Mosbæk. Det kan jo også være noget så simpelt som, at man aftaler, at det er fint at tage en pause i løbet af dagen, hvor man lige går en tur rundt om bygningen eller får noget luft, siger Dort TEMA: OVERGANGSALDER OK26: Snak med din leder om livsfaser Den nye overenskomst indfrier et stort ønske fra mange medlemmer om, at der åbnes op for en dialog mellem medarbejder og arbejdsgiver om problematikker, der knytter sig til særlige livsfaser, fx overgangsalder. I kke at livet er én lang NOTER AF NIELS STOKTOFT OVERGAARD FOTO PR, PRIVAT DANSKE HOSPITALER befinder sig i top-250 blandt verdens bedste hospitaler. Rigshospitalet indtager en 15. plads, Aarhus Universitetshospital ligger nummer 25, og Odense Universitetshospital er placeret som nummer 88. Det fremgår af listen Worlds Be DATAREGISTRERING TEKST OG FOTO MOGENS JEPSEN Mit øje fanger den mindste fejl Therese Quist lægger ikke skjul på, at det med tal bare interesserer hende rigtig, rigtig meget. Og når man kombinerer det med et falkeøje for fejl og en ærekærhed i, at tingene skal stemme, så har man indbegrebet af en re Altså, jeg kan blive ramt noget så grusomt på min registrerings ære, hvis tingene ikke er rigtige. Therese Quist HK BLAD ET SU N D HED SAD MI N I ST RAT I O N #2 1 9. JUNI 20 26 25 Mit arbejde er lidt som at være en revisor, der også skal sikre, at hvert bilag hænger sammen med udgiften, siger Therese Quist. den grundlæggende kodning og registrering er korrekt, og at sekretæren sætter de rigtige markører. Det kræver oplæring og viden. Det er her, hvor Therese Quists tekst fra SPØRG TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD ILLUSTRATION COLOURBOX Kritik for skjulte optagelser Kan man risikere, at arbejdsgiveren optager samtaler med ansatte uden at fortælle det? Det vil i hvert fald være ulovligt. Datatilsynet har i aktuel sag rettet alvorlig kritik mod en tandlægeklinik, som ubere STUDIELIV TEKST LOUISE THYE MUNKSGAARD FOTO LARS PRYDS Studietur fældede en myte hos SAK-studerende Fem SAK-studerende rejste til Sverige for at lære om en anden sundheds administrativ uddannelse og vendte hjem med større faglig stolthed, nye perspektiver og et stærkere fællesskab. F em SAK-stu Vi har lært, at konflikt ikke er farlig. Den kan være udviklende. Man skal turde træde i karakter også over for ledere, siger Kristina Sørensen. Mødet med de svenske studerende og undervisere gav samtidig et nyt blik på den danske tilgang. Under besøget talte de blandt andet med en norsk studerende VIDENSKABEN TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD FOTO COLOURBOX Bekymringer ved vaccine kan give symptomer Covid-19-vacciner er for langt de fleste mennesker ikke forbundet med langvarige symptomer, viser et nyt dansk forskningsprojekt. Det er ganske ualmindeligt, hvis der efter vaccinen kommer langstra Strålebehandling efter dig nosticering af brystkræft øger ikke kun overlevelses chancerne der er også andre fordele. Kort om brystkræft Brystkræft er den Stråler mod brystkræft giver flere gevinster Behandling gør ikke bare, at flere kvinder overlever, men giver dem også langsigtede økonomiske f SUPERVISORSEKRETÆRFUNKTION TEKST OG FOTO MOGENS JEPSEN Who are you gonna call? Supervisor Sekretærerne! Siden 2025 har Akutafdelingen på Bispebjerg Hospital haft et korps af lægesekretærer, der kan tilkaldes, hvis kolleger, herunder både administrative og sundhedsfaglige, bøvler med Sundhedsplatfor sekretærkolleger, fortæller Camilla Andersen. Som ny vil man ikke forstyrre for meget Det var Jane Rathje, der som ledende lægesekretær fik sat det hele i gang. Regionen havde afsat penge til et partsprojekt, og det kunne hun se muligheder i. Afsættet var nok en oplevelse af, at vores nye SAKere m SET UDEFRA TEKST CHRISTOFFER BUSTER REINHARDT, NY FORMAND FOR DANSKE REGIONERS SUNDHEDSUDVALG FOTO DANSKE REGIONER Dét står I for: Saglighed, sammenhæng og smidighed Ny formand hos regionerne fortæller, at der er sat flere penge af til efter- og videreuddannelse af sundhedsadministrative også i A NOTER OG PERSONALIS HK BLADET TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Sundhedsadministration 20262 Derfor får kvinder lavere løn Udgiver Danske Sundhedsadministratorers Landsforening, HK Kommunal og HK Privat Weidekampsgade 8 2300 København S Telefon: 70 11 45 45 sundhedsadministration@hk.dk www.hk.dk/sa LÆS OG VIND TEKST NIELS STOKTOFT OVERGAARD FOTO KAREN CHRISTENSEN Sådan får du mere i løn Kvinder skal forhandle på en anden måde end mænd ny bog giver opskriften. 12,9 procent. Så meget mindre tjente kvinderne i gennemsnit sidste år sammenlignet med mænd ifølge Danmarks Statistik. Mange kvinde