Fordi lyd netop ikke er en disciplin i sig selv, men en opmærksomhed, der glider ind i rigtig mange andre discipliner, er det i denne sammenhæng værd at overveje, hvordan vi egentlig kan forstå lydens rolle i byen. Er byen altid støjende i modsætning til landlivets stille idyl? Er lyd en form for uønsket restprodukt fra den transport og den industri, som er så væsentlig for byens liv? Og er designet lyd en kunstig parfumering af autentiske lydmiljøer? LYD ER BEVÆGELSE Det vanskelige ved at tale om lyd er, at vi har at gøre med noget dynamisk. Mens bygninger, vejbelægninger, stole og bænke opleves som stabile enheder, der kan beskrives og genopleves, er lyd, lidt ligesom duft, foranderlig. Lyd er en begivenhed. Byens lyd kan måske sammenlignes med floden, der nok ser ens ud hver gang, men hvor det hvert øjeblik er noget nyt vand, der passerer, og hvor løbet gradvist forandres i en noget uforudsigelig proces. Byens lyd er skabt af en lang række lidt tilfældige hændelser i trafikken, på fortovet og på pladserne. Set i et overordnet perspektiv er der en form for stabilitet i indtrykkene: byens lyd er udtryk for det flow, der finder sted i byen. Og det flow kan, særligt på trafikkens område måles og kortlægges, som det sker i støjkortlægninger. Men bevæger vi os ned på fodgængerniveau opleves lyden ikke som noget stabilt, men mere som udtryk for at noget sker. Nogen gasser op i en bil, og nogen hører musik eller taler sammen. I det perspektiv er lyden noget, der finder sted lige nu. Man kan skelne mellem lyd som signal og lyd som grundtone, hvor signalet er noget, der opleves i forgrunden, mens grundtonen er noget, der lægger sig i baggrunden som en form for lydtæppe. Når vi lægger mærke til at bilen gasser op, er den et signal måske om fare, måske om utålmodighed, men når vi hører bilen som en del af et trafiktæppe, indgår den i byens grundtone. 81 SE LYSET, HØR LYDEN UDFOLD BYENS MULIGHEDER URBAN LAB SE LYSET, HØR LYDEN UDFOLD BYENS MULIGHEDER Udgivet af Urban Lab en del af Kulturregion Østjysk Vækstbånd Randers Kommune Laksetorvet, 8900 Randers Tlf. 8915 1439 Udgivet November 2016 Rettighederne til denne publikation tilhører Kulturregion Østjysk Vækstbånd Publikationen må frit gengives med be SE LYSET, HØR LYDEN UDFOLD BYENS MULIGHEDER INDHOLD 7 Indledning 9 Velkommen til Randers Mogens Nyholm 12 Lys Jens Kvorning 22 LED i København Kommunes gadebelysning Katja Bülow 33 Belysningen fra elektricitet til elektronik Flemming Madsen 42 Amsterdam Light Festival Felix Guttmann 47 Byernes lysende fremtid Thomas Fabian og Rune Nielsen 56 INDLEDNING Som borgere tage vi ofte byens lys og lyde for givet. Vi nyder de stemnings- skabende lys i den mørke tid og lyden af byens liv. Men hvis gaderne bliver for dunkle og byens lyde for høje, for hårde eller for lave, fornemmer vi hvordan vores sanser kommer i spil vi bliver utrygge. Byens r Watermusic 2016, lys- og lydprojekt på Randers Havn. Foto: Søren Pagter VELKOMMEN TIL RANDERS Mogens Nyholm, kulturudvalgsformand i Randers Kommune Der er noget særligt ved lyden af by. Det er lyden af mange menneskers virke- lyst på ganske lidt plads. For nogle er den utiltalende, men for flere og flere er lyden af by noget vi føler os hjemme i. Det er lyden af mennesk 10 En ting er dog kulturprojekters midlertidige indgreb i byen. Ved den mere permanente indretning af byen er både lyssætning og lydkvaliteter elementer, som kan tilføre noget væsentligt nyt i oplevelsen af byen. Urban Lab konferen- cen Se Lyset, hør lyden udfold byens muligheder var derfor et forf 11 LYS Jens Kvorning, professor, arkitekt, centerleder, Center for byplanlægning ved Kunstakademiets Skole for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) 12 Dagligsproget rummer mange vendinger, som fortæller om lysets betydning i vores hverdag og i vores kultur. Vi taler om at kaste lys over noget. At Foto: Jens Kvorning 14 her i skoven i helt konkret betydning kastet lys på noget. Og vi får øje på noget, som vi ellers ikke ville have noteret. Det vi ser på får en særlig betydning og karakter - i kraft af lyset - men også fordi vores opmærksomhed i særlig grad bliver rettet mod det i kraft af lyset. Hvis vi udvider Det føjer nogle yderligere dimensioner og dilemmaer til arbejdet med lyset. Lyset handler om orientering og sikkerhed, og det peger på meget og ten- dentielt lige meget lys overalt. Men lys handler også om, at fremhæve og forklare og skabe overraskelsen og det uventede og det peger på forskelle o Foto: Jens Kvorning Lysreklamen som noget den enkelte virksomhed monterede på sin egen byg- ning, eller på et særligt synligt hjørne, er blevet overhalet af kæmpemæssige skærme med så kraftig lysstyrke, at de også kan ses i dagslys. De kan program- meres på mange måder og flytter fjernsynsreklamen ud i byrummet og blan Foto: Jens Kvorning oplevelse af byen. Vi har ganske vist de sidste 100 år talt meget om lysafstande, men det har primært været som en måde at sikre gode lysforhold i boligerne og på de nære friarealer. Vi har sjældent i planlægningssammenhæng talt om kvaliteten af dagslyset i byen, og hvordan man kan påvirke det, og a 20 Bygningernes materialer og farver og gadebelægningen betyder meget for ly- set og dets karakter. Vi kender alle den helt lyse belægning, som næsten blæn- der os om sommeren, men som netop derfor også reflekterer en masse lys. Vi kender det mørke pakhus med asfalt helt op til husmuren, som har en Foto: Jens Kvorning LED I KØBENHAVN KOMMUNES GADEBELYSNING Katja Bülow, arkitekt, lektor, Arkitektonisk Belysning, Kunstakademiets Skole for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) 22 Der er ikke så meget pjat, når det kommer til gadebelysning; den skal funge- re, skabe sikkerhed og være rentabel. Effektivisering af Amager Boulevard belyses af den klassiske Københavnerlampe med indsat LED-board (step 1) Foto: Claus Asp Kort over København Kommunes lyskildemønster 2014 (step 1) Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune og KADK 24 Med inspiration i James Corners kreativt skabende tilgang til mapping, blev belysningsanlæggets visuelle kvaliteter undersøgt gennem tre arbejder, der supplerer hinanden informationsmæssigt; 1) et digitalt kort over kommunens samlede lyskildemønster, 2) videofilmede ruter på tværs af kommunens bydel Kort over København Kommunes lyskildemønster 2016 (step 2) Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune og KADK 26 vil belyse en stor mængde gader i brokvarterene og i indre by. Den varme høj- tryksnatrium forsvinder altså fuldstændig i 2016, hvilket prompte blev bemær- ket af Politikens arkitekturskribent Karsten R. S. Ifversen efter udskiftningen i artiklen Den københavnske nat er ikke længere gul (22. januar Gadebelysningen opleves forskelligt alt efter om man er i bil, på cykel og på gåben. Klip fra de videofilmede ruter. 28 kendetegner et større område indenfor kommunens gadenet, mens gadens øv- rige lyselementer kendetegner selve gaden. DEN FOTOGRAFEREDE RUTE OG DEN VISUELLE BALANCE I GADEMOTIVET Den ge lyskildetyper, metalhalogen og LED som havde samme farvetemperatur i 2014 (3000 K). Befandt man sig i en højtryksnatrium belyst gade (2000 K) ved siden af en LED- eller metalhalogenbelyst gade (3000 K), oplevede man tydeligt farveforskellen. Fotografierne viste også hvor blødt belysningen fra Kø Gadearmaturernes gamle reflektorteknik og optikken i de nye LED-armaturer belyser gaden forskelligt 30 I Thor armaturet sidder et LED-board, der sender lyset ret langt og kraftigt ud til siderne, så den måde lyset spredes i gaden forandres. Lampehuset er delvist i plast, så det lysende LED-board opt Et væsentligt æstetisk og kvalitativt parameter for LED i gadebelysning er der- for bevidst visuel balancering. Hvor den visuelle balance mellem gadebelysning og omgivelser tidligere skete tilfældigt må den med den adresserbare LED til- vælges. Visuel balancering mellem gadebelysning og omgivelser u Foto: DOLL BELYSNINGEN FRA ELEKTRICITET TIL ELEKTRONIK Flemming Madsen, chefudvikler i GATE21 og medstifter af DOLL Green Lab for Intelligent Belysning og Smart City Belysningsområdet er midt i et globalt teknologiskift, hvor politisk regulering og lovgivning af miljømæssige årsager udfaser kendte lyskilder so 34 Et tredje anvendelsesområde, som udvikles i disse år er Lys og Sundhed. Lys eller fravær af lys har indflydelse på fysiske tilstande, på produktion af vigtige hormoner og vitaminer, på hud og vævstilstand, bakteriologiske lidelser og immunforsvar. Lyset styrer vor døgnrytme og nattesøvn, påvirker at skabe synligt lys var ca. 3 - resten blev til infrarød elektromagnetisk ener- gi, som vi mærker som varme. Det var langt fra nogen god businesscase, men alligevel overlevede teknologi- en i mere end 120 år. Måske fordi belysningen var drivkraft i at få vedtaget og finansieret den kabellægning, s 36 mange at udvikle byerne hen imod Smart City, som blandt andet er kende- tegnet ved en viden- og databaseret styring af byens ressourcer og forbrug. I den forbindelse er lygtepælen og lampemasten en central infrastruktur, som er fordelt i hele byrummet, har elektricitet og kan danne udgangspunkt f Foto: DOLL 38 Gadebelysningen er en infrastruktur, som med ét er kommet i fokus, da denne muliggør etablering af en Smart City platform, der kan tjene andet end blot optimering af belysningen. Mulighederne er - næsten - uendelig mange. DEN SMARTE BY HELHED FREMFOR ENKELTDELE Det er en dårlig ide at udvide klo v irksomheder og ansatte mindsket spildtid, mindre omkostninger, øget effektivitet. borgere mindsket spild og ventetid, øget livskvalitet, transparente beslut- ningsprocesser og øgede muligheder for deltagelse og indflydelse (medfører også øget ansvar for eget liv og velbefindende). Essensen 40 I DOLL demonstreres 480 nye løsninger fordelt på ca. 60 unikke LED arma- turer. Der er et visitorcenter med faciliteter til uddannelse, workshops, studier og fremvisning, som benyttes flittigt af de 40 virksomheder, som har valgt at blive betalende partnere. Universiteterne kommer på besøg og kan GATE21 er en forening af efterhånden 40 kommuner på Sjælland og i Regi- on Hovedstaden, som sammen med Albertslund Kommune og DTU Fotonik, står bag DOLL. Målet er at understøtte Grøn Omstilling og Grøn Vækst og der etableres projekter med energieffektivisering og planlægning, byggeri og byudvikling AMSTERDAM LIGHT FESTIVAL Felix Guttmann, initiativtager for formand for Amsterdam Light Festival 42 Kunst gør det offentlige rum til et bedre sted at være... Amsterdam Light Festival er en lyskunstfestival, der afholdes hvert år i Am- sterdam i løbet af vinteren. Formålet er tredelt: ved at berige d Kunstværket Run beyond udført af lyskunstneren Angelo Bonello Foto: Amsterdam Light Festival 44 Som en kontrast til museet betragter moderne lyskunstnere byen som deres primære territorium. Stedet, hvor reklamer, trafiklys og flimrende neonrør rå- ber på opmærksomhed, ser disse kunstnere som en inspiration og udfordring i forhold til deres eget arbejde. Alle disse talenter har teknologiens festivalens tekniske team kunstnerne i udviklingen og implementeringen af deres koncepter. SAMARBEJDE Amsterdam Light Festival er et privat initiativ, som nyder fuld støtte fra byrå- det. Det har mange samarbejdspartnere blandt kulturorganisationer, vidensin- stitutter, virksomheder, fonde og byen A Kolding tændes lyset foran brugeren og slukker bagved. Det skaber både tryggere byrum og sparer på energien. Foto: Kollision BYERNES LYSENDE FREMTID Rune Nielsen, Arkitekt MAA, Ph.D. Partner i Kollision og Thomas Fabian Delman, Cand. mag., Ph.D. Partner i Kollision Interaktive muligheder i vores byrum er sædvanligvis ikke noget, der trækker overskrifter i aviserne og endnu er det primært et område, der interesserer akadem 48 ning breder sig i takt med de digitale mediers disruption af en lang række andre af områder, vi har taget for givet i årtier - eller for arkitekturens vedkom- mende måske snarere i årtusinder. FREMTIDEN NÆRMER SIG Traditionelt har vi brugt belysning til at fremhæve arkitekturen som sådan, f.eks. HVAD ER MEDIEARKITEKTUR? Mediearkitektur er kendetegnet ved at integrere f.eks. lys, lyd, skærme og kine- tiske installationer direkte i arkitekturen, der kommunikerer med, reagerer på, eller interagerer med brugere og borgere vha. forskellige sensortyper f.eks. be- vægelsessensorer, akustiske senso 50 for at kommunikere med forbipasserende og deltage aktivt i byens liv på helt nye måder. Samtidig giver den os mulighed for at skabe trygge byrum gennem en mere oplevelsesorienteret infrastruktur, der fremmer sociale relationer mellem bor- gerne. En undersøgelse fra England viser f.eks., at opleve Industriens Hus på Rådhuspladsen i København indhyllet i et lysende regn- bueflag i forbindelse med Copenhagen Pride. Foto: Kollision 51 52 CASE: ET ANSIGT UDADTIL - DIA LIGHTS Kommerciel mediearkitektur kan bruges til at fremme et brand på en subtil måde. Vi kalder det enhanced brand ambience, dvs. den måde en kommer- ciel aktør opfattes på af omgivelserne, borgerne og de forbipasserende uden at de egentlig tænker over, at de påvirk Light Spots placeret på en central plads i Aarhus, hvor børn og voksne finder nye måder at bruge dem på. Foto: Kollision 53 54 FLERE LYSENDE BÆNKE, TAK! Som eksemplerne antyder, har vi altså ikke brug for færre lysende bænke i vo- res byrum, tværtimod. Dynamisk, interaktiv mediearkitektur peger i retning af byrum og bygninger, der spiller en anderledes aktiv rolle i vores daglige, urbane liv - og er med til at gøre vores 55 LYS & LYD SOM ÆSTETISKE VIRKEMIDLER I BYRUMMET Jesper Hardinger, partner i YOKE 56 I YOKE skaber vi interaktive oplevelser, udstillingsdesigns og softwareløsnin- ger. For os er lys og lyd vigtige æstetiske virkemidler, der går hånd i hånd med de øvrige teknologiske muligheder i den samlede værktøjsk Audio design, Gourmet Soundscape Foto: YOKE 58 LYD I BYRUMMET På Ragnarock - Museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde har YOKE skabt en række auditive udstillingselementer til udendørsområdet Den Røde Løber. Med området udvides det museale rum, idet Den Røde Løber fungerer som indgangsportal til museet med det formål at slå en stemnin Den røde løber udsnit af udendørs udstillingsellementer ved Ragnarock Museet for pop, rock og ungdomskul- tur, som åbnede i Roskilde i april 2016 Foto: YOKE 59 FORTÆLLING MED LYS OG LYD I KONGENS SKOV Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum ligger i Hørsholm og skaber udstillinger, som formidler jagtens og skovbrugets betydning for mennesker og natur op gennem danmarkshistorien. I efteråret 2015 åbnede udstillingen Kongens skov verdens arv, der satte fokus på den TEKNOLOGI ER IKKE ALT Udstillingerne på Den Røde Løber på Ragnarock og på Dansk Jagt- og Skov- brugsmuseum sætter fokus på, hvordan et stærkt lys-, lyd- og udstillingsdesign kan fremhæve centrale narrative elementer i en fortælling. Begge eksempler viser, hvordan forskellige teknologier kan understø DESIGN AF DYNAMISKE ATMOSFÆRER MED LYD Marie Koldkjær Højlund, lydkunstner og ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet / Morten Riis, lydkunstner og post doc., PIT ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet / Morten Breinbjerg, lektor ved In Ekkomaten er skabt af Morten Brein- bjerg, Jonas Fritsch og Ditte Basballe, der alle er forskere på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. 64 man via design-fiktioner kan arbejde med kulturarvsformidling på nye måder. Ved at interagere med Ekkomaten og panorere maskinen rundt kunne byens borgere under festivalen indfange ekkoer fra 1700-tallet, der som små præ- producerede og historisk inspirerede hørespil var indlejret i maskinen og k Kidkit er skabt af Marie Højlund og arkitekt ph.D. Sofie Kinch i samar- bejde med Alexandra Instituttet og Neurointensivt Afsnit NIA ved Aarhus Universitetshospital. 66 er dog tit skeptiske i forhold til at tage børn med på besøg, bl.a. pga. det alar- merende lydmiljø der præger sengestuen. Sengestuernes lydmiljø er præget af en kakofoni af alarmer og andre fremmede lyde fra de tre senge der er på en stue. For at forberede børnene på dette voldsomme miljø har sy tionelt lyddesign tilgang ville måske have fokuseret på at tilføre beroligende musik i venteværelset, men fra vores udgangspunkt ville dette greb formentlig ramme ved siden af i mange tilfælde, da barnets alarmerende kropslige tilstand ikke ville kunne fanges af langsom, beroligende musik. Ligeledes Historiebænken er skabt til projektet Kulturtarv af Kulturring Østjylland, Marie Højlund, lyddesigner og tekni- ker Søren Lyngsø Knudsen, arkitekt Stephan Gustin, forfatter Merete Pryds Helle m.fl. teknik anerkender og tydeliggør vores evne til at fokusere vores lytning på ek- sempelvis én stemme i en kakofoni af andre lyde og baggrundsstøj. Dette gør det muligt for lytteren stadig at være en del af omgivelserne, stadig at kunne kommunikere med andre der også bruger bænken, eller at fokusere p 70 1. OverHEARD OUTDOOR SOUNDTRACK: Seks offentligt tilgængelige lydskulpturer der placeres rundt i Region Midt. 2. OverHEARD ONLINE SOUNDTRACK: Hjemmeside der live transmitte- rer lyd fra de ovenstående lydskulpturer døgnet rundt i hele 2017. 3. OverHEARD CONCERT SOUNDTRACK: Koncerter med nationale The Overheard er skabt af Marie Højlund & Morten Riis i samarbejde med Aarhus Universitet og Fonden 2017, samt en række lokale samar- bejdspartnere i Region Midt. 72 i dag bruger lyd og musik til at akkompagnere deres daglige gøren og laden, og til aktivt at udfylde en funktion som f.eks. at dække andre lyde på storrum- skontoret eller falde til ro om aftenen. Det er et konkret mål for projektet, at udvide den traditionelle målgruppe for kunst- og kulturproje fra overskrifterne og de deraf følgende debatter i medierne er problemet med støj simpelt og ligetil: Støj er dødsensfarligt. For over 40 år siden i 1974 skrev den amerikanske lydkunstner Max Neuhaus følgende i New York Times, som reaktion på den ensidige debat om støjens farlige egenskaber. En deba 74 Det Max Neuhaus støj-begreb antyder er følgende problemstillinger der er meget relevant at overveje i dag, når vi diskuterer støj og lydmiljøer: - Hvad og hvem definerer støj? - Er vi allesammen enige om, hvad støj er? - Er alle lige sensitive over for støj? - Gør det en forskel hvilken mening også interesserer sig for lyd i et quality of life-perspektiv. Hvis man kom- binerer den regulative tilgang med et fokus på livskvalitet, som en sammen- smeltning af mange forskellige faktorer og sanser, vil der tegne sig et helt andet billede af ovenstående støjproblematik. Det er nemlig ikke givet 76 byer over de senere år. F.eks. står der i Londons støj-strategi Sounder City fra 2004 at Byerne har brug for, ikke bare mere effektiv støjkontrol, men mere lyd-bevidst design og ledelse. Soundscape-kvalitet og mangfoldighed skal forbedres, så folk har større chance for at nyde, snarere end at for 77 Tagterrassen på Kyoto station, hvor små højttalere i bedene afspiller lyden af fuglefløjt. Foto: Jacob Kreutzfeldt BYLYD OG BYLIV Jacob Kreutzfeldt, Ph.d., forsker og konsulent med fokus på lydlig kultur Mågerne cirkulerer ind over byen deres hæse skrig minder om at vandet er tæt på. Ellers er her roligt. Bilernes motorstøj er dæmpet, billisterne kører be- sindigt om byens hjørner. Af og til bliver der gasset op 80 i stigende grad var kendetegnet at motorlarm og lavfrekvent elektrisk summen. Schafers pointe var, at den eneste måde, man igen kunne sætte mennesket i centrum, var ved at designe soundscapes, sådan som vi ønskede dem. I stedet for bare at bekæmpe uønsket støj skulle man søge at designe soundscap Fordi lyd netop ikke er en disciplin i sig selv, men en opmærksomhed, der glider ind i rigtig mange andre discipliner, er det i denne sammenhæng værd at overveje, hvordan vi egentlig kan forstå lydens rolle i byen. Er byen altid støjende i modsætning til landlivets stille idyl? Er lyd en form for u 82 Det er lydens dynamiske og omskiftelige karakter, der gennem tiden har gjort den svær at operere med for arkitekter: Vi ved at arkitektur har en akustik. Men selv om man gennem tiden er blevet bedre til at forudsige og beregne et rums akustik, er der først for alvor, når en bygning står færdig, o Ishibashi, et lille indkøbsområde i det nordlige Osaka. Højttaleren oppe i venstre hjørne er en af mange, der spiller blød og behagelig musik i helle passagen. Foto: Jacob Kreutzfeldt 84 Jean Francois Augoyard og Henry Torgue, to franske forskere, der har beskæf- tiget sig med lyd i byen, har foreslået at vi kan forstå byens lyd som et red- skab til at skabe specielle effekter. Vi kan godt ved festlige lejligheder skabe kompositoriske lydlandskaber, men egentlig er lyden en mulig lys i højere grad som ressourcer, vi kan benytte til at forme oplevelser med. Det gælder ikke bare i gennemførte oplevelsesdesigns som i Geocenter Møns Klint, hvor bevægelsen ned i bygningen og ned gennem de geologiske lag til dengang klinten var under vand suppleres af undervandslyd, eller på Moes- TANKER OM BELYSNING, OPLYSNING OG AT LYTTE EFTER Carsten Friberg, freelance researcher 86 Vi kender billedet af den moderne borger, som går gennem byen med blikket rettet mod skærmen på en smartphone og et par hovedtelefoner i ørene. Bille- det er så almindeligt, at de fleste af os næppe vier det no Gadeudsnit fra København som viser facadernes skiftende karakterer. Foto: Carsten Friberg, 88 Noget af svaret kan ligge gemt i titlen på seminaret, nemlig at se lyset og høre lyden. Når vi bruger udtrykkene at se efter og lytte eller høre efter, er det selvføl- gelig ikke så bogstaveligt ment, at vi skal åbne øjnene eller tage hænderne væk fra ørene; det handler om opmærksomhed og forståe slå knuder i sindet på den, der udsættes for det. Rette, rene linjer derimod skulle give rette og rene tanker! Moderne æstetik skulle give moderne mennesker! En vanskelighed er den, at godt ment ikke altid også er godt nok. Nogle af slag- ordene og manifesterne gik for hurtigt, og det samme sker for Spillet mellem lys og skygge i et murforbandt af teglsten. Foto: Carsten Friberg, af elektrisk lys i bestræbelse på at jage skygger bort. For ham træder noget ud af skyggen, men ikke for at fortrænge dem. Vi forbinder jo også det dæmpede lys og skyggerne omkring os med noget intimt og hyggeligt. Efter at være badet i lys på det offentlige sted skal vi slappe af i det dæmpede. Sch 92 Hvor Tanizaki kan have ret i, at vi har skruet op for lyset, så har vi måske samti- dig skuret ned for de andre sanser og altså også lyden. Om styrken er blevet en anden bliver nok mest gætteri, men forestiller man sig den gamle by med lyde af hove og hjul mod sten, snakken og råben fra handlende REFERENCER: Schafer, R. Murray. The Soundscape. The Tuning of the World. Rochester, Vermont: Destiny Books 1977, 1994. Tanizaki, Junichirō. In Praise of Shadows. (1933). Trs. T.J. Harper/ E.G. Seidensticker. Sedgwick: Leets Island Books 1997. Zumthor, Peter. Atmosphären. Architektonische Umgebungen OM URBAN LAB 94 Hvordan løser vi udfordringerne med byudviklingen i fremtidens planlægning, og hvordan lærer vi af hinandens fejl? Det er noget af det, som det tværkommunale og tværfaglige projekt Urban Lab fokuserer på i de kommende år. Urban Lab er et eksperimentarium, som udvikler sig i regi af K