BYLIV UDEN MENNESKER OM SANSNING AF BYENS RUM URBAN LAB BYLIV UDEN MENNESKER OM SANSNING AF BYENS RUM URBAN LAB BYLIV UDEN MENNESKER OM SANSNING AF BYENS RUM Udgivet af Urban Lab en del af Kulturregion Østjysk Vækstbånd Randers Kommune Laksetorvet, 8900 Randers Tlf. 8915 1439 Udgivet September 2017 Rettighederne til denne publikation tilhører Kulturregion Østjysk Vækstbånd Publikationen må frit gengives me BYLIV UDEN MENNESKER OM SANSNING AF BYENS RUM INDHOLD 7 11 Indledning Velkommen til Viborg Torsten Nielsen 15 Sansningen af byen / den sanselige by Jens kvorning 24 Hvad er et bymenneske? Carsten Thau 36 Med sanserne i fokus byplanlægning i øjenhøjde Louise Vogel Kielgast 43 Steder der kan mærkes Marie Stender 50 Om Urban Lab INDLEDNING Vi er meget optagede af byliv. Når nye byområder skal planlægges vrimler arkitekttegningerne med glade mennesker, unge står på rulleskøjter, der er kvindelige løbere og ældre, der går en tur. Kommunerne bruger i disse år megen tid på at planlægge events i det offentlige rum. Men der kan Foto: Carte Blanche Byrum kunstnerisk iscenesat Hvordan vi skaber byrum i en skala, der opfylder og understøtter vores mangfoldige bylivsbehov? Hvordan vi skaber byrum, der føles levende og behagelige, selv når der ikke er liv? Hvordan vi skaber mere aktivitet og meningsfyldt indhold i hverdagens byliv? Hvordan vi sanser byens rum? Urban Lab At lytte til byen. Foto: Carte Blanche VELKOMMEN TIL VIBORG Torsten Nielsen, borgmester, Viborg Kommune Det er dejligt at se, at så mange er samlet i dag om den fælles interesse for at udvikle levende byrum. Jeg glæder mig over, at Viborg er værtsby, nu hvor regionen er en del af Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Det er et flot pr 12 Fra at være et afsides sted i byen, blev Stænderpladsen med ganske få greb forvandlet til et nyt mødested med stemning og atmosfære. Det har vores borgere og gæster i den grad taget til sig. I dag skal vi høre spændende oplægsholdere sætte ord på sansernes betydning for udviklingen af vores byer 13 Pap og plastik i forskellige farver, teksturer og former. Her er det et signal om manglende oprydning efter en markedsdag. Men de samme materialer, farver og former kunne indgå i en kunstinstallation og blive tolket på en helt anden måde. Foto Jens Kvorning SANSNINGEN AF BYEN / DEN SANSELIGE BY Jens Kvorning, professor, arkitekt, centerleder, Center for byplanlægning ved Kunstakademiets Skole for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) I fysiologien handler sansningen om forskellige typer af påvirkninger lyd, lys, duft osv., som vi er i stand til a 16 bejde om morgenen, hvor man et bestemt sted passerer forbi bageren, og både før man kommer til bageriet og et godt stykke efter at man har passeret nyder duften af friskbagt brød hvis det da ellers er en ordentlig bager! Og vi noterer tilsvarende et bestemt sted på ruten, at slagteren eller vik totaloplevelse, som vi søger efter. Selvom der er forskelle i vores sansning, så er der også normalt store sammenfald i vurderingen af, om et sted er venligt og imødekommende eller det er fjendtligt og utrygt. Vores sanser registrerer forskellige ting, alt efter hvordan vi bevæger os gennem byen og Et torv i en forstad til Milano, tegnet af Dominique Perrault. En venlig plads med mange blomster og mange steder hvor man kan sidde. De lokale har indtaget pladsen og vi tolker den umiddelbart som imødekommende og inviterende. Men i baggrunden er der en ceremoni i gang, hvor gangstertyper hylder en tære rum og rumlige relationer i byen, som kan fastholdes gennem et sæt af begreber, og at disse rumlige relationer har en form for almengyldighed, som gør at de dækker mange individuelle sansninger. Cullen introducerer begreber, som han opfatter som almene for sansningen af byen. Eksempelvis here a 20 Sansningen af byen sker altså i to hastigheder, men når det gælder den langsomme bevægelse og fodgængerens sansning af byen, så deler den sig også i to: Sansningen af hele gadens rum og atmosfære og sansningen af de objekter og dele man er lige ud for; døren, butiksvinduet, skiltet, og de taktil Variation i materialer, teksturer og farver fanger lyset på forskellige måder og skaber orientering, målepunkter og rytme for vores sansning på vej gennem byen. Kun hvis vi husker og mestrer det kropsnære og den lille skala, kan vi skabe den sanselige by. Foto Jens Kvorning 22 Rådhuspladsen i København var i en periode samlingssted for mange østeuropæiske flaskesamlere. Sidst på dagen kunne de nogle gange være både mange, berusede og meget støjende og så var der ikke andre, der tog ophold på pladsen, og de, der passerede pladsen, tog nye ruter for ikke at komme for t kan være lejligheden i stuetagen, som forsøger at forsvare sig mod indsigt med blændede ruder, eller udearealet til den samme lejlighed, hvor beboeren har følt sig tvunget til at beskytte sig med det billigste flethegn fra Silvan i en gade, som burde være karakteriseret af nogle andre materialer og HVAD ER ET BYMENNESKE? Carsten Thau, professor, Institut for Bygningskunst og Kultur ved Kunstakademiets Skole for Arkitektur, Design og Konservering 24 Hvad forstår man ved urbanitet? Hvordan fremelsker byen bestemte adfærdsformer? Ser man på gamle fotos og filmoptagelser fra Fredericia, Randers, Foto: Colourbox 26 Jeg vil her på den korte plads forsøge, ved hjælp af bysociologer som Hans Paul Bahrdt (Die moderne Grosstadt), forsøge at udpege et antal stadigt gældende kendetegn på livet i byen. I udgangspunktet kan vi antage, at vi alle og gennem flere generationer i hovedsagen har levet og lever i en tåge ung studerende at blive spurgt af en mand ude fra Mørke ved Aarhus, hvordan man kommer til Marienlund med bussen fra Banegårdspladsen. Jeg forklarede at jeg skulle samme vej, og at det her fra Banegårdspladsen var bus nr. 1. Men det var ikke nok for ham. Han mente, jeg måtte kende det unge menneske Foto: Colourbox om drukkenskab, udkørthed etc. Man lader respektfuldt den anden i fred indtil han støtter sig op mod en mur eller falder om. Da griber passanten til gengæld ind ud fra sin pligt som ansvarsfuld medborger. Det er ikke øvrigheden, der griber ind, men en anden borger som repræsentant for det civile sam 30 COOL OG GLAT Man gør sin urbane adfærd synlig. Adfærden på byens strøg er ikke blot noget der forløber. Idet en herre eksempelvis lader en kvinde gå først ind i indkøbscentret og åbner døren for hende, siger den klassiske bybo udtrykkeligt; De først frue!, eller byboen rejser sig op for en gangb GRUPPE VERSUS SERIE Et håndboldhold udgør en gruppe med et stærkt sammenhold. De, der sidder i en bybus på et givet tidspunkt derimod, en løst sammensat serie, tilsvarende dem, der står og venter efter at have trukket et nummer på apoteket. Serier snarere end stærke gruppedannelser kendetegner det d 32 stadige opfordringer til alle om at synge med. Buschaufføren, der muligvis har kedet sig på jobbet, slår pludselig mikrofonen til og synger med, hvorefter flere passagerer begynder at bidrage til den sig udviklende fællessang. I hovedsagen er sådanne omslag fra serie til gruppe yderst sjældne el Foto: Colourbox 34 ved hånden, lader barnet være vidne til at denne forholder sig imødekommende, også over for den ganske ubekendte trediemand. I påkommende tilfælde hilser han velvilligt og viser for så vidt en venlig åbenhed på et abstrakt plan, der undertiden kan tænkes at være båret af direkte positive følelse For at byen som arkitektonisk og byplanmæssig anstrengelse kan virke som katalysator for de positive effekter af den løse integration, må byens arkitektur transcendere det blot økonomiske og funktionelle maskineri, dvs. ren nyttetænkning. Bymennesket opfatter civil stolthed som et fælles anliggende, MED SANSERNE I FOKUS BYPLANLÆGNING I ØJENHØJDE Louise Vogel Kielgast, antropolog, associate, Gehl 36 Hvad betyder det at tage udgangspunkt i sanserne? Og hvorfor er det vigtigt? At planlægge med sanserne i fokus er en måde at bringe begrebet livskvalitet ned til et meget konkret og menneskeligt n Living Innovation Zone (NIZ), San Francisco. Lydeksperiment der inviterer til interaktion mellem mennesker i byrummet. Foto: Gehl Architects 38 med fordel tilpasses menneskets statur og generelle synsfelt. Derved gøres plads til den detaljerigdom og variation, som kan gå tabt, når der planlægges med biler i fokus. Typisk ser mennesker horisontalt fremad, og det er derfor kun en begrænset del af byrummet, som vi får øje på. Detaljer og v med til at give nogle positive oplevelser? F.eks. gademusik eller noget, der integreres helt naturligt i byrummet som f.eks. springvand eller blades blafren på Maria Torg i Stockholm, hvor de naturlige lyde forstærkes. Dette kan også være med til at mindske det opfattede ubehag ved trafikstøj eller 40 kulturelle grupper ved at man er fælles om at dyrke jorden og bruge afgrøderne til madlavning. LUGTESANSEN Lugtesansen er ofte lidt overset. Et interessant aspekt ved lugtesansen er, at man ikke kan slå den til og fra som man kan med f.eks. synet, hvor man kan kigge væk eller lukke øjnene. Det klassiske legeredskaber. På den måde får alle borgere lige muligheder for at udvikle deres kropsfornemmelse og balanceevne. Bylivsundersøgelser i København viser, at voksne i stigende grad bruger legepladser. En levende by er mange ting. Det handler f.eks. både om antallet af mennesker og den tid, d I Irmabyen kan alt spises. Foto: Marie Stender STEDER DER KAN MÆRKES Marie Stender, antropolog, forsker, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Vi planlægger ofte med et gennemsnitligt middelklasse-menneske for øje, men hvordan et byrum opleves, afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Og ikke bare øjnene, for selvom synet tit får forrang, sanser 44 narrativer, vi overtager fra medier, film, bøger, internet og så videre. Når vi københavnere har læst om udkants-Danmark i avisen, ser vi også udkants-Danmark i til salg-skiltene langs vejen og de misligholdte huse, i hvert fald hvis vi ikke husker at stå ud af bilen og dufte til landskabet og t og de mange nye velgennemdesignede og livligt befolkede byrum ikke bydelen tryggere eller mere liveable, tværtom måtte han i stigende grad søge tilflugt til kødbyens bagsider og smøger eller karrernes opgange for at finde steder, hvor han kunne være i fred. Pointen er ikke nødvendigvis, at vi skal s 46 de steder og byrum, hvor de færdes. Hvis vi vil skabe steder, som lever også selvom de ikke er fyldt med mennesker hele tiden er vi simpelthen nødt til at interessere os for de lokale fortællinger og oplevelser af stedet; for hvordan forskellige grupper sanser og bruger det, og hvordan de lev Palle alene i AutoCad. Foto: Marie Stender 48 lyder, lugter, mærkes og smager, for som digteren Inger Christensen formulerede det at modvirke Et samfund så stenet, at alt er en eneste blok og i stedet begynde at bygge en by, der er blød som en krop. Steders lyde og lugte betyder ofte langt mere for vores oplevelse end vi aner, og der er i nomiske hensyn desværre kan udmønte sig i nogle lidt for velafrettede byrum. I mange nyomdannede byområder kan man derfor komme til at føle sig lidt som Palle alene i AutoCAD. Ikke bare fordi der mangler mennesker, men fordi man hverken kan se spor af, at de har været der, eller tegn på, at de er ve OM URBAN LAB 50 Hvordan løser vi udfordringerne med byudviklingen i fremtidens planlægning, og hvordan lærer vi af hinandens fejl? Det er noget af det, som det tværkommunale og tværfaglige projekt Urban Lab fokuserer på i de kommende år. Urban Lab er et eksperimentarium, som udvikler sig i regi af