61 2det Møde 1901, afholdt i København den 14de Februar. Mødet, hvortil der var udgaaet Indbydelse ogsaa til Dansk Ingeniørforening, Akademisk Arkitektforening, Handels- og Kontoristforeningen, Klejnsmedemester- og Mekanikerforeningen samt Repræsentanter for forskellige af de herværende Banker, lededes i Formandens, Generalmajor Wagners Forfald af Næstformanden, Havnebyg mester ff. C. W. Møller, der efter en kort Indledning paa Engelsk gav Ordet til Foredragsholderen, Mr. Harry W. Chubb, Assoe. Mem. Inst. C. E., som holdt et Foredrag om Laase og Nøgler, der nedenfor gengives i for kortet Form. Foredraget sluttede sig helt igennem til talrige ophængte Tegninger og Fotografier samt til Frem visningen af en Række fortrinlige Lysbilleder og af Laase og Nøgler in natura, idet foruden Foredragsholderen en Dansk, Ingeniør Jünger, havde udstillet en Samling af Laase og Nøgler af historisk Interesse. Laase og Nøgler. Efter et Foredrag af Mr. Harry W. Chubb. Mr. Chubb begyndte med en Undskyldning, fordi han ikke kunde tale Dansk, men maatte holde sit Foredrag paa Engelsk, hvorefter han om sit Emne ud talte sig omtrent saaledes: Min Opgave i Aften skal være i Korthed at skildre de Midler, som fra tidligste Tider indtil Nu tiden have været anvendte for at sikre Opbevaringen af Værdigenstande af forskellig Art. I Løbet af Fore draget vil man bemærke, at i nogle Tidsaldre ud mærkede Laasene og de tilhørende Nøgler sig mere ved deres kunstneriske Udsmykning end ved den Sindrighed, der var udvist for at skaffe Sikkerhed. Vi ville se, at i Middelalderen og i Renæsancetiden var Laases og Nøglers Udsmykning fuldstændig i Overens stemmelse med de herskende Arkitektur-Stilarter, og da Tegningen her efterhaanden bliver svag og næsten udvisket, kommer dette Forfald til ogsaa at omfatte de Genstande, vi her tale om. I Nutiden har Kun sten at fabrikere Laase udviklet sig i højeste Grad, hvad Sikkerheden angaar; særlige Hensyn til kunstne risk Skønhed og Udsmykning tages derimod aldeles ikke nutildags. Efterhaanden som vore Forfædres Rigdomme fra at bestaa i store Kvæghjorder og Mængder af Sæd koncentreredes ved Anvendelsen af Værditegn, tjente ofte en Lerpotte, nedgravet i Jorden paa et eller andet hemmeligt Sted, som Bank en Skik, der endnu hyppig bruges i Orienten. Segl spillede den Gang som nu en meget betydelig Rolle som Advarsel til Folk om at lade Ting, som ikke tilhørte dem, være i Fred; disse og andre lignende Midler til Beskyttelse af Ejendom vedrøre dog ikke vort Emne i egentlig Forstand. Man kan sikkert antage, at naar sin Tids Hule beboer ønskede at barrikadere sig og sit imod Fjen der, satte han paa tværs af sin Dør en Bom eller Slaa, hvis Ender gik ind i Klippevæggen. Hans Dør vides at have været forsynet med Hængsler, og man kan da slutte, at Slaaen indvendig fra let har kunnet skydes gennem et Par Kramper paa Døren. Naar dette var gjort, vilde den letteste Maade at faa Slaaen til at sidde fast paa være at sætte en Split lodret ned gennem en af Kramperne. De t i d l ig s t e N ø g le r , som man kender, er der for saadanne Redskaber, som kunde egne sig til der med saavel at trække denne Split ud som at skyde Slaaen tilbage. Et saadant Redskab var den segl formede Nøgle (Fig. 1), hvoraf mange er fundne, bl. a. ogsaa for skellige Steder i England. Den gammel ægyptiske Laas havde tre lodrette, faldende Splitter, som gik gennem den tykke Krampe ind i den løbende Slaa. For at faa Slaaen løs, var det da nødvendigt at Fig. 2. Gammelægyptisk Nøgle. anvende en Nøgle (Fig. 2), der havde et lignende Antal Tapper. Man skød Splitterne op med Nøglen, og ved derefter at trække Nøglen til bage trak man ligeledes Slaaen tilbage. Laase og Nøgler af denne Slags findes afbildede paa Væg malerierne i Karnak og Abydos, og ligesom saa mange andre af Oldtidens Redskaber endnu bruges i Orienten, saaledes er ogsaa Laase og Nøgler fra Faraonernes Dage endnu i Brug i disse Egne. En Trælaas af et noget lignende Princip, hvor dog Nøglen indføres i et særligt Nøglehul oven over Slaaen, saa at den fra oven løfter Splitterne til Vejrs, DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT, Foreningens Bestyrelse. I 90 I I 902. Redaktør Caml. polyt., Direktor Alb. Andresen. København. W ilhelm P rio rs Hofboghandel. Det Hoifensbergske Etabi 1902. INDHOLD. Medlemsliste d. 1ste April 1901........................... Generalforsamling d. 30te Maj 1 9 0 1 .................. Side i Plan 41 Møder i 1901: 17 1ste Møde, afholdt i København d. 28de Januar. Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. Af Havne2 17 ingeniør Side Køreregier for Automobiler i Frankrig. Af H. 0 ........................................................ Den IX. internationale Skibsfartskongres i Düsseldorf.................................................. Jordens Hestebestand. Af F. W. . . . . Simplon Tunnelen. Af W. S. B................. Sv F ortegnelse over M e d le m m e rn e i den te k n is k e F o re n in g den Iste April 1901. (Hvor intet Opholdssted er angivet, er dette København). Abrahamson, M. A., Ingeniør. Agerskov, J. C. M., Cand. polyt., Ingeniør. Albrechtsen, S. F. K., Ingeniør. Allerup, Gr., Ingeniør, Odense. Ambt, G. C 2 Medlemsfortegnelse. Dreyer, C. T., Blikkenslagermester. Grøn, L. J., Grosserer, Fabrikejer. j Grønbech, O. V., Grosserer. Dreyer, H. C., Maskinfabrikant. Duus, F. L., Direktør. Hackhe, J. F. v. Osten, Cand. polyt., Amtsvejinspektør, Sorø. Eickhoff, G., Maskinfabrikant. Elben, H. A. R., Oberstløj Medlemsfortegnelse. Juul, Y. A., Cand. polyt., Kontor chef ved Statsbanedriften. Jørgensen, Alfred, Forvalter. Jørgensen, Aug., Ingeniør. Jørgensen, Chr., Konstruktør, Hobro. Jørgensen, William, Arkitekt. Jørgensen, S., Fabrikejer. Jørgensen, Vilh., Cand. polyt., Fabrik ejer. Kabell, F. C., Cand. po 4 Otterstrøm, C., Cand. polyt., Vandbygningsdirektør. Otzon, P. C., Mekanikus og Optikus. Øwesen, C. Y. J., Overbanemester. Pade, Oberstløjtnant. Paulli, H., Cand. polyt., Ingeniør. Pedersen, Jac. O., Cand. polyt., In geniør. Pedersen, P. O., Cand. polyt., In geniør. Petersen, Allan, Direktør. Peter 5 Medlemsfortegnelse. Wissing, K., Cand. polyt., Ingeniør. Wolfhagen, L., Cand. polyt., Bane ingeniør, Aalborg. Young, N., Direktør. Zahrtmann, C. H. D., Cand. polyt., Fabriksingeniør. Zahrtmann, H., Havneingeniør. Zeltner, 0 ., Arkitekt. Zeltner, V., Murmester. Øllgaai-d, C. K., Cand. polyt., Et 6 Parises underjordiske elektriske Baner. sig en Majoritet i Kamret, men saa væltede, som saa ofte før i Frankrig, en Bagatel Ministeriet, og Sagen faldt atter. Dog, den offentlige Mening hvilede nok, men den sov ikke. For 3 4 Aar siden, da man for Alvor tog fat paa Udstillingen til Aar 1900, dukk Parises tinderjordiske elektriske Baner. 7 Centimeter eller ca. lO1/ Øre. Til 2den Klasse gives uagtet der efter de foretagne Beregninger vilde medReturbilletter til en Pris af 20 Centimeter = ca- 15 gaa ca. 75 Aar, inden Byggeselskabet, der har tilveje Øre. Tunnelerne ved denne Bane ikke ved den 8 Selvantændelse af imprægnerede Remme. A f m. Til et herværende La boratorium blev der i An ledning af en Ildebrand, der fandt Sted i en Fabrik, rettet Forespørgsel, om denne Ilde brand kunde tænkes at være opstaaet ved Selvantændelse af en med Fernis imprægneret Rem, der hang sammenrullet i et F 9 Selvantændelse af imprægnerede Remme. En trehalset Flaske paa 500 em.3 fyldtes med Bomuldstraade af den tilsendte Prøve (122.6 gr.) og derpaa fordeltes -159.2 gr. Fernis. Gennem den ene Hals førtes et Glasrør ned til Bunden af Flasken, gennem den anden anbragtes et Termometer, og gen nem den tred 10 Præmie-Konkurrence. vilde kunne bringes i Anvendelse af det indskrænkede Mandskab paa Handelsskibe. Som Følge heraf ude lukkes fra Konkurrence: 1. Apparater, som have til Formaal at redde Personer enkeltvis (Belter, Yeste, Bøjer o. s. v.) 2. Apparater, som ved at optage for megen Plads paa Skib En Indsigelse. dragne Udtalelse paa et Citat fra Mødet i kemisk For ening, svigter formentlig hans Hukommelse ham. I det vittige og saare beskedne Foredrag, hoormed Kjeldahl forelagde sin Metode for kemisk Forenings Med lemmer, fortalte han ganske vist meget morsomt om den Forbavselse en af hans yng 12 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Marts Maaned 1901. Bro- og T u n n elb ygn in g, M inedrift. Tekn. Tidskrft. (Kemi ooh Bergsv): Om anrikning af blod stensmalm ved Næverhaugen i Norge, Pig. S. 39. Om den magnetiska anrikningen ved Pitkäranta i Fin land, Fig. S. 53. Amer. Soc. of C. E. ( Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Marts Maaned 1901. (amer.), Fig. S. 34. Die Mount Royal Pumpstation (amer.), Fig. S. 34. Die Montage der Hochdruchkolbenpumpe (tysk), Fig. 8. 35. Ztschrft. des Ver. d. Ing.: Elektrisch betriebene Hebezeuge (belg), Fig. S. 289 og 434. Dampfmaschinen (Par. Ud 14 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Marts Maaned 1901. (russ.), 8. 7. Schleif- oder Abnützungsproben, Fig. S. 10. Prüfung von Linoleum (Prof. Hannover, Kopenh.), Fig. S 12. Prüfungsapparat für Cement, Fig. S. 18. Studie über die chemische Konstitution hydraulischer Bindemittel, S. 19. Udfærdigede Patenter 1901. 3801 9/3 Johnston Foreign Patents Company, London, Ord ning til Fæstelse af Stemplet og Regulering af dets Berøring med Sværteordningen i Presser til Stempling eller Trykning. 3802 Woerner, Leipzig, adskillelig Trækasse. 3803 / Isitt, Leichhardt, Ny Syd Wales, Glødenet t 16 Den tekniske Forenings Læsestue. Rettelser til 24de Aargang. Den tekniske Forenings Læsestue. V estre B oulevard 18. Foreningens Bogsamling er blevet forøget med ! 306. O. C h em in : De Paris aux mines dor de lAu følgende, som G aver modtagne Værker: stralie occidentale. Paris 1900. Gauthier 17 Iste Møde 1900, afholdt i København den 28de Januar. Mødet lededes af Formanden, Generalmajor Wagner, der gav Ordet til Havneingeniør H. Zahrtmann, som holdt nedenstaaende Foredrag om Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en hol 18 Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. A f saadanne bredere Tangdele er der 2 ved Syd siden af Fjorden, nemlig Haurvig Grund Nord for det nuværende Udløb (se Kortet), samt Tipperne Nord for Fahlen Dyb og Gødelen, som rimeligvis er den forrige Tangeperiodes Udløb fra Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. naar Naturens Kræfter raade sig selv. Menneskelig Kraft og Snille kan dog gøre store Ændringer heri; ved en Afdæmning kan f. Eks. Forbindelsen mellem Stadel og Ringkøbing Fjord afbrydes, saa at Ødelæg gelsen af Stadel Fjords Tange i 20 Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. skæring, saa at der naas et Sted, hvor Fremvæksten [ gennem Tarmsøerne til Sydsiden af Skernaadalen, føl ger langs denne til Fjorden og videre langs dennes standser, men det tager rimeligvis mange Aar, inden Sydside, over Værns Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. Yderhavnen, men det er ikke sandsynligt at det saaledes opnaaede Gode vil være den betydelige Merbekostning værd, som denne Ændring i Anlæget medfører. Efter Foredraget udtalte: Ingeniør H. Ohrt: Det kunde interessere mig at høre d 22 Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. for Afspærringen øjeblikkelig stige saa højt, at den naar op over Barren, og der dannes en Strøm, som skærer Barren bort. Ethvert Tilløb til Lukning af Udløbet vil følgelig blive kvalt i Fødselen. I Betragtning af Egnens store Ringkøbing Fjords Tange og Anlæg af en holdbar Fiskerihavn ved den. 23 aflejre sig i Havet uden for denne, hvor Strømmen lige Den udadgaaende Strøm gennem Havneudløbet ledes svækkes ved at sprede sig, og derved bidrage til bliver i Almindelighed ikke saa stærk, at den væsentlig Dannelsen af Havbar 24 Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. Af Inspektør ved Holmegaards Glasværk, Cand. polyt. E. P. Pontoppidau. der ved at ligge i Jorden eré bl evne stærkt angrebne Med Rejsestipendium fra det Reiersenske Fond fik jeg sidste Sommer Lejlighed til at gøre mig bekendt paa Overfladen. Berliner Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. i mange smukke Mønstre, særlig verre diamanté ; de bruges f. Eks. til Drivhuse for at sprede Lysstraalerne, og der var paa Udstillingen opført flere saadanne koI opadvendt Stilling. lossale Glashuse i Havebrugsafdelingen. Disse støbte Ruder ere ikke stort 26 Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. Det almindelige Rudeglas bliver nu som tidligere begynder, er Stemplet trukket ned i sin nederste Stil ling, saa at kun Spidsen rager op i Formen; der hel blæst i store Cylindre, der lukkes op og udfoldes i des nu et passende Kvantum Glas i, og Stemp 27 Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. ved komprimeret Luft, som faar Adgang G gennem Pladens Hulhed og de fine Gennemboringer, blæses op j enten i det fri eller i en nedenunder anbragt Form. For at Glasmassen skal blive ensartet fordelt, hindres Glasblæren i for hurtig Opblæsning ved en Jæ 28 Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. ninger, Gulv og Trappebelægninger paa Stationerne umaadelig stærke, som Prøver udførte paa Laboratorierne ligeledes af dette Materiale. udvise. Pladerne ere ru paa Bagsiden og lade sig der Fremgangsmaaden er at opvarme al Slags Glas for let anbringe m Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. det vertikale Blæserør. I den første Form I (se Fig. 7), som vender Bunden opefter, fyldes Glasset fra Ovnen; det Parti F, som danner Hovedet paa Flasken er beSet fra oven. vægeligt og drejer rundt, for at Hovedet kan blive glat; en Tap G trykkes op genne 30 Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. Blæsning med komprimeret Luft bruges i det hele taget mere og mere, ogsaa i Forbindelse med Glas magernes sædvanlige Blæserer (Piben), idet Glasmas sen paa almindelig Vis tages ud af Diglerne med Pibeenden og tildannes foreløbig, hvorefter den med Mun Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. brændingen ledes gennem Regeneratoren C ad verti kale Kanaler til Fuchsene og forener sig her med Gassen. Luftregeneratorerne ere ved tynde Skille vægge delte i 10 smalle Afdelinger, hvoraf de 5 altsaa forvarme den opstigende Luft, medens de hermed alterne 32 Om de nyere Fremskridt i Glasfabrikationen. meovne med særdeles godt økonomisk Resultat. Efter mange uheldige Forsøg er det ogsaa i det sidste De cennium lykkedes at fremstille godt Vinduesglas paa denne Maade, og alle større Værker bruge nu ude lukkende Kummeovne. særlig af Gobbes Konstruktion Mindre Meddelelser. et Par Kilometer længere ned for der at anlægge en Station med en meget stor Kraft. Han skaffede derpaa Deltagerne i Ekskursionen Adgang til et Træ sliberi og en Papirfabrik i Nærheden og var dernæst Fører til forskellige af de smukkeste Udsigtspunkter. Næste Morgen sejledes fra 34 Mindre Meddelelser. forsynede med denne Bremse, hvad det jo ikke gør i den angivne tabellariske Oversigt. Grunden til Uoverensstemmelsen synes at ligge deri, at naar en med Westingliouses ældre Bremsekonstruktion forsynet Vogn har faaet ny Konstruktion, saa er Vognen talt med, men derimod Brems Mindre Meddelelser. Boganmeldelser. Nikkelstaal med 35.7 pCt. Nikkel kun være 0.0877 mm., altsaa kun 1/12 af Staalets eller Ys Iridiumets, livis Udvidelse hidtil gjaldt for den mindste. Nikkelstaalelts Udvidelsesevne stiger imidlertid igen, naar Tilsætningen overstiger 35.7 pCt. Den ringe Udvidelse 36 Boganmeldelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for April Maaned 1901. hvorom der findes nogle Antydninger i Bogens første Af er omtrent den samme, enten de gaa hurtigt eller langsomt, deling. og Vinden flover af, saa vil det firvingede Vindfang snart Foruden den hidtidige Anvendelse til T Artikler i udenlandske Tidsskrifter for April Maaned 1901. Nouv. Ann. de la Constr.: Jardin colonial à Nogent-surMarne, Pig. S. 54. Ateliers de tissage de lusine Boileau à Beauvais, Pig. S. 57. Schweiz. Bauztg. : Villa in Wädensweil, Fig. S. 170. Evangl.-reform. Kirche in Bern, Pig. S. 182. Gesund 38 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for April Maaned 1901. Amer. Soc. of C. E.: The construktion of gravity sandfilters at Nyach, N. Y. Disc., S. 156. Filtration of water for public use. Disc., S. 164. The Engn. and Min. Journ.: Some applications of the Wetherill process of magnetic separation 39 Bogfortegnelse. Matematik. Orelli, J. Lehrbuch der Algebra für Industrie- und Gewerbschulen, sowie zum Selbstunterricht. Zürich, Schmidt Kr. 9.00 Zacharias, J. Die Akkumulatoren zur Aufspeicherung des elehtrischen Stroms, deren Anfertigung, Verwendung und Betrieb. 5 Lfg. Jena, Costenoble . . à 40 Udfærdigede Patenter 1901. Fortsættelse. 3854 V Paul) Kristiania, Fremgangsmaade til Forarbejdelse af Hvalspæk til Tran og Lim. 3855 Huber, Berlin, Fremgangsmaade til Fremstilling af Kalomel. 3856 */ Staffelstein & Brocker, Markranstådt, Tyskland, Ordning ved Maskiner til Fremstilling af Ce me 41 Generalforsamling, afholdt i København den 30te Maj 1901. Professor C. Borch valgtes efter Formandens For slag til Dirigent og meddelte, at Generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og at Dagsordenen for samme var: 1) Aflæggelse af B e r e t n i n g for det forløbne Aar. 2) Fremlæggelse af R Den tekniske Forenings Regnskab for 190001. A. Medlemmer: Kr. I n d t æ g t . Kr. 285. 4700. Restkontingent for 1899 1900 Kontingent for 190001 B. Øre 4935 Trykte Skrifter: I. II. Tidsskriftet. 1. Aargangen 190001 2. Ældre Aargange Kr. 457. 54. 50 Kr. 511. 50 25. 70 Andre Skrifter 5 Den tekniske Forenings Regnskab for 190001. A. Meder: 1. 2. B. Udgift. !Wre Lokale, Bud m. ru............................................................. ............................................. Kr. Foredragshonorarer, Tegninger, Referater m. m............................................. Den tekniske Forenings Budget for 190102. A. B. Medlemmer: Ind tæ gt. Restkontingent for 1900 01 ............................................................................................KrKontingent for 190102 ..................................................................................... 45 Generalforsamling. Oprettelsen af et f y s i s k P r ø v e k a m m e r . Bestyrel sen havde overladt Besvarelsens Affattelse til et Ud valg, bestaaende af Professorerne Borch og Steenberg samt Instrumentmager Cornelius Knudsen og kst. Justermester K. Monrad. Dette Udvalg kavde sam arbejdet med e 46 Mindre Meddelelser. Den polytekniske Læreanstalts Eksaminer. Med Tegninger paa Plan 3 og 4. Til Adgangseksamen i JuniJuli 1900 havde der indstillet sig 88, hvoraf 60 bestode Prøven; 74 Studenter af matematisk-naturvidenskabelig Retning have ladet sig indskrive som polytekniske Eksami nander (i 47 Mindre Meddelelser. Mat emati k IV. (4 Timer). I et retvinklet Ko ordinatsystem har man givet en Parabel y2 4 ax. Gennem Brændpunktet drages en Korde, hvis Skæringspunkter med Parablen kaldes A og B. Over denne Korde som Diameter tegnes en Cirkel, som kaldes C. 1. Find Ligningen for Cirklen C, 48 Mindre Meddelelser. 2. En tung, homogen, ret, cirkulær Cylinder med hvoraf hver enkelt rører de 3 andre; 3 af Kuglerne Masse M og Radius a kan uden Modstand svinge om j hvile paa XF-Planen, og de 2 bageste af disse 3 en fast, vandret Akse, som er Sidelinie i Cylinderen. røre denne Plan i de giv 49 Mindre Meddelelser. Inertimomenter med Hensyn til deres Omdrejnings akser. Lægges disse Akser i hinandens Forlængelse, og forbindes Pendulerne fast med hinanden, medens de ere i deres Ligevægtsstillinger, danne de eet Pen dul; hvilken Svingningstid faar dette Pendul? F y s i k II (4 Timer). 1. H Mindre Meddelelser. 50 Den afsluttende 2den Del af de polytekniske Eksaminer i December 1900 og Januar 1901 holdtes for 4de Gang efter den ny Ordning (Keglement af 1894). Hertil indstillede sig, med Ministeriets Til ladelse af 27. Februar 1900, desuden 5 Eksaminander, der havde bestaaet 1ste Del a Mindre Meddelelser. 13. Kvælstofbestemmelse efter Kjeldahl. Der afleveres omtrent 1/2 Liter l/ 2 normal Svovlsyre og omtrent 1/ 2 Liter af en tilsvarende Natronopløsning. 14. Bestemmelse af Kobber som Rhodanure i urent Siliciumkobber. F y s i s k e A r b e j d e r (8 Timer). 1. Med Benyttelse af et Mindre Meddelelser. 62 Meter, er belastet med p2 kg. pr. løb. Meter. Bjæl kens Inertimomenter i de to Fag ere henholdsvis Jx Jc lx og J2 = k. l2, hvor lc er en Konstant. Bjæl ken er ikke underkastet Temperaturvariationer og regnes vægtløs. Man skal bestemme: 1. de tre Beaktioner A, B og C, udtryk Mindre Meddelelser. Marts, ligger 0.28 m, den laveste Stand, som i Reglen indtræder i September Oktober, ligger 0.6 m. under daglig Vande i Østersøen. Den absolut højeste Vand stand i Tiaaret 1883 93 har været daglig Vande, den absolut laveste Vandstand i samme Tidsrum 0.72 m. under daglig Vande. Bu 54 Mindre Meddelelser. Eksaminandei Fag Censorer i Kommitteret Ernst { Ingeniør Fr. V. Meyer Broprojekt B. Elektroteknik M. Fysiske Arbejder F. Prof. Prytz ( Direktør Adam Paulsen Professor Christiansen Husbygning B. Docent Gnudtzmann 1 Professor, Stadsbygmester Bønecke Arkitekt Han Mindre Meddelelser. Boganmeldelser. T e k n i s k Me kan ik og g r a f i s k S t a t i k (4 T.). En lige, vandret Bjælke af Længde AB = l og med konstant Tværsnit er indspændt ved A, simpelt under støttet ved B. Idet der kun tænkes paa Belastning med lodrette Kræfter, ønskes angivet: 1. Ligningen f 56 Boganmeldelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Maj Maaned 1901. I det hele taget er denne Bog en meget værdifuld For [ Brug for sproglige Elever i de lærde Skolers øverste Klasser, og den vil der udfylde et virkeligt Savn. Imidlertid vil den øgelse af den teknisk-naturvidenskabelige L 57 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Maj Maaned 1901. Deutsche Bauztg.: Elektrische Schnellbahnen zur Verb, grosser Städte, S. 263. Vandbygning. Min. of Proc. Inst, of O. E.: Notes on the height of waves at Peterhead, Fig. S. 210. The drainage of the val ley of Mexico, Fig. S. 286. Amer. Soc 58 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Maj Maaned 1901. Bogfortegnelse. Journ. of the Franklin Inst.: Electrochemical action, Fig. S. 369. The Electr. Rev. : Kalgoorlie power plant, Fig. 8. 757. Electrical locomotives, Fig. 8. 758. Driving by elec tricity, 8. 776. Notes on meter testing, 8 59 Bogfortegnelse. Fysik. Advanced exercises in practi cal physics. Cambridge University press. (London, Clay & Sons)....................................................... Kr. 8.80 Schuster, A. and L. H, Lees. Kemi. Handbuch der organischen Chemie. Hamburg, Voss. pr. Lfg....................... 60 3906 3907 3908 3909 3910 3911 3912 3913 3914 3915 3916 3917 3918 3919 3920 3921 3922 3923 3924 3925 3926 3927 3928 3929 3930 3931 Udfærdigede Patenter 1901. berg, hydraulisk Drivmekanisme til Salgsauto mater. 2/5 Fleischer, Kristiania, Underlagsplader til Jærnbaneskinner. Fog, København, Ordni 61 2det Møde 1901, afholdt i København den 14de Februar. Mødet, hvortil der var udgaaet Indbydelse ogsaa til Dansk Ingeniørforening, Akademisk Arkitektforening, Handels- og Kontoristforeningen, Klejnsmedemester- og Mekanikerforeningen samt Repræsentanter for forskellige af de herværende Banker, led 62 Laase og Nøgler. Laase og Nøgler. 63 Bryllup, fik hun, naar hun traadte over Tærskelen til anvendes i vore Dage hyppig i Bjærglandene, i sit ny Hjem, alle Husets Nøgler overrakte paa Svejts og Norge, paa Hebriderne og Færøerne. een Undtagelse nær, Nøglen til Vinkælderen. Da Rin I R o m e r tid e n ville vi finde, 64 Laase og Nøgler. finde, at de antage store Dimensioner og navnlig bag til breder sig ud til bægge Sider som en kløftet Fiskehale eller lignende. Det er dog ikke altid af Dekora tionshensyn alene, at dette er gjort; der anvendtes i Laasenes Mekanisme altid en Mængde Fjedre, og for at Laasen skul 65 Laase og Nøgler. stærke, jærnbeslagne Kasser, anbragte i Bankens Stenhvælvninger. Kassernes Jærnplader maatte den Gang sammensvejses af et stort Antal mindre Plader; Laaget var forsynet med adskillige Fjederlaase foruden med Hængelaas. Nutildags ere disse Skabes og stærke Værelsers Vægge og Døre 66 Prisopgave.. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juni Maaned 1901. Fremstillingen maa saa vidt muligt søge at re Tømrermester Mertins, Havnebygmester Møller og Pro sultere i let anvendelige Regler for valsede Jærnprofessor Ostenfeld. Foreningen er berettiget til at lade filers Anvendelse i Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juni Maaned 1901. Ztschrft. des. Ver. d. Ing. : Die richtige Knickformel, Fig. S.898. Amer. Soc. of C. E.: Experiments at Detroit, Mich., on the effect of curvature upon the flow of water in pipes, Fig. S. 814. The antécédents of the septic tank, Fig. S. 506. 68 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Maj Maaned 1901. Bogfortegnelse. On Mr. Edisons new accumulator, 8. 1047. Notes on meter testing, 8. 1047. An improved method of applying the insulation overlap test, Fig. S. 1048. The Kensington and the Notting Hill joint electricity works, Fig. S. 1 69 3dje Møde 1901, afholdt i København den 14de Marts. Mødet lededes af Formanden, Generalmajor Wagner, der gav Ordet til Konservator C. C. Andersen, som holdt nedenstaaende Foredrag om det gamle Københavns Slot. D et gamle Københavns Sl ot. A f Konservator C. C. Andersen. Det gamle Københav 70 Det gamle Københavns Slot. tre øverste af Bindingsværk, det hele er dækket af et ejendommeligt kølbuet Kobbertag. Heri findes den egentlige Kongebolig. Derefter følger Kirken eller Slotskapellet, der strækker sig gennem to Etager. Den følgende Af deling optages af Stegerset eller Køkkenet. I Ga 71 Det gamle Københavns Slot. staa saa længe og holde den. Der var slet ingen Barmhjertighed hos den gamle, ellers havde han vel givet mig de Lys, som var bestemte for mig af Hs. kgl. Majestæt. Bag ved Sperlings Fængsel laa Troldhullet noget dybere, her var fuldstændigt mørkt, og det er sikkert det Det gamle Københavns Slot. 72 Kirken eller Slotskapellet (Fig. 3) er et stort hvælvet Bum, der strækker sig gennem to Etager, er udstyret med flere Pulpiturer samt den kongelige Stol midt for Alteret, alt i Renæssancestil, rigt udsmykket mod Guld og Farver. Prædikestolen er anbragt midt paa den sy 73 Det gamle Københavns Slot. Østersøen oc udi Wæstensøe hen oc ud igjen. Det næste Værelse er Kongens inderste Gemak. Fra hægge disse Værelser føre Døre ind til Dronningens Gemak, der vender ind til Gaarden, hvor de kongelige Her skaber. spiste til daglig. Derefter følger Dronningens Sove- og Smyk 74 Foderstof af Slagteaffald og Melasse (Roesirup). Spørgsmaal allerede for flere Aar siden maa siges i Hovedsagen at være løst. Samtidig har det dog stadig været tilstræbt, at finde en endnu fordelagtigere Ud nyttelse af Slagteaffaldet, og da navnlig til Foderbrug, idet man ganske naturligt gaar 75 Foderstof af Slagteaffald og Melasse (Roesirup). M e l as s e s m e l t e r F e d t e t i Kød og B e n s t u m perne, b y t t e r P l a d s med de i d i s s e i n d e h o l d t e V æ d s k e r og i m p r æ g n e r e r dem f u ld s t æ n d i g t . E f t e r at den o v e r s k y d e n d e M e l a 76 Foderstof af Slagteaffald og Melasse (Roesirup). B e n m e l a s s e f o d e r , er, hvilken af de nævnte Frerngangsmaader man end har valgt, et alsidigt og hold bart Foderstof, indeholdende baade K u l h y d r a t e r , Fedt, Æ g g e h v i d e og nogle Salte, samt som karak teristisk Bestandd Poderstoi af Slagteaffald og Melasse (Roesirup). lyse), og selv om man som Tilslag benytter lidet næringsholdige Stoffer, vil man af samme Grund faa et Produkt, som staar paa Højde dermed. Sammen sætningen kan jo varieres i det uendelige. Metoden synes at egne sig bedst for Fabrikation i det store m 78 Mindre Meddelelser. Uheldet netop indtraf paa den Tid, at mange Menne sker bleve ramte af og paa en fortvivlet Maade ind viklede i Traadene. Enhver mulig Hjælp blev ydet disse ulykkelige, hvorved nogle heldigt benyttede Tove til at udfri de fangne af Snarene. Politiet søgte ivrigt at hjælpe, og Mindre Meddelelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juli Maaned 1901. større Afstand end 70 km., at i Efteraaret 1899 havde Marconi forsynet nogle engelske Krigsskibe med sine Apparater, og at disse Skibe, som gik med 20 Knob i Timen, havde Forbindelse med hinanden Dag og Nat indtil paa en 80 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juli Maaned 1901. S. 118. Luftkompressor mit vier Cylindern (engl.), Fig. S. 120. Ermittluug der Kühlfläche bei Wasser röhrenkühlern, S. 121. Die Prasil-Turbine (svejtsisk), Fig. S. 121. Supplmt. : Maschinen-Centrale der Hafenanlagen in Bremerhaven, F Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juli Maaned 1901. (amer.), Fig. S. 873. Essais de roues de vélocipèdes (tysk), Fig. S. 876. Baumaterialienkunde : Ueber den Einfluss von Zeit und Temperatur auf die mechanischen Eigenschaften der Metalle und auf die Materialprüfung (fransk), Fig. S. 157, 177, 82 Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1901. Wilda, H. Der Schiffsmaschinenbau. Grundlagen der The orie, Berechnung und Construction. Hannover, Jänecke Gebd. Kr. 23.40 kommenden statischen Berechnungen, Formeln und Tabellen für die Praxis. Dresden, Gilbers. Gebd. Kr. 5.00 Bygningskunst. Forsk Udfærdigede Paténter 1901. 4005 18/6 Perkins, Omaha, Amerika, Antifriktionsleje, særligt for Skibsskrueaksler. 4006 19/e Nyström, Karlsstad i Sverige, Ordninger ved Slibemaskiner, særlig beregnede til Træ arbejder. 4007 Rom, Gaarden Hauketo ved Lian i Østre Aker, Norge, Skinnerenser. 4008 Stenhous 84 Udfærdigede Patenter 1901. 4070 9/; Schlichting, Dickhusen ved Marne, Tyskland, og Sühl, Marne, et Karlukke med saavel ind vendige som udvendige Skruegænger. 4071 12/, Gulden, Leipzig, Fremgangsmaade ved Fremstilling af Ekstrakter af porøre Legemer. 4072 Sinding-Larsen, Frederiksværn, Norge, F 85 4de Møde 1901, afholdt i København den 18de April. Mødet lededea af Formanden, Generalmajor Wagner, der gav Ordet til Ingeniør H. Ohrt, som holdt nedenstaaende af Lysbilleder ledsagede Foredrag om Hængebaner. Om H æ n g e b a n e r . Af Ingeniør H. Ohrt. Med Tegninger paa Pl. 5 og 6. Det er n 86 Om Hængebaner. fast Traad, saa kunde Træktovet undværes, og saa kunde Banerne gives Buer, ved hvilke ingen Betjening var fornøden. Et saadant System er for nylig sat i Gang af The C o n s o l i d a t e d T e l p h e r a g e Co. i New York. Dettes Yogntruk er forsynet med en Motor, der lige som 87 Om Hængebaner. Han naaede dog ikke at se Elberfeld Banen fær dig, thi den 2den Oktober 1895 døde han, atter som Mangemillionær, af et Forgiftningstilfælde i Kiel. Byerne Barmen og Elberfeld ere udprægede Fabriksbyer med tilsammen ca. 300 000 Indvaanere. I)e ligge i en meget smal Dal, der paa en 88 Om Hængebaner. Krumningsradierne. Minimumsradierne i fri Bane ere 90 m. Kun et Sted i Nærheden af Stat Loher Brücke er der anvendt en Radius paa 85 m., paa to Steder, umiddelbart ind til Stationen, er der benyttet Radier paa 75 m. og i Ankomstsporet ind til Vohwinkel Station endog en 30 m. Radi Om Hængebaner. terne A og C til E, men ved nærmere Overvejelse vil man se, at dette er ufornødent, DEF er nemlig en horisontalt liggende Gitterdrager, der ved Skraabaand eller rettere ved de skraa Dragere S er gjort over ordentlig stiv, og som med bægge Ender er fastgjort til Støtterne. ABC er en al 90 Om Hængebaner. til dens Spids. For at gøre denne Længde saa kort som muligt, er den ved Anvendelsen af 8 m. Rad. re duceret til 3.6 m. Selve Tungen er naturligvis dannet af en meget stærk Jærnbjælke. Efter at have forladt den 8 m. Rad. kommer der et kort ret Stykke, der gaar over i en Kurve med Om Hængebaner. 91 D ø p p e r s b e r g Station har af arkitektoniske Sløjfer m. m. var overdraget til M a s c h i n e n b a u g e Grunde hvælvet Tag. Alle de andre Stationer have plane, s e l l s c h a f t Nü rn berg, medens de 3 Selskaber G u t e skraa Tage. Alle Tagene ere af Bølgeblik. Stati 92 Om Hængebaner. eller ønskeligt, og indskrænkes Tidsintervallerne til to Minutter, saa bliver Banens Kapacitet 6000 Pas. i hver Retning i Timen. For at kunne gøre Togene fire Vogne lange, maa dog Perronerne forlænges. Vognene ere oplyste med elektriske Glødelamper. Bremsningen kan udført s paa Om Hængebaner. Signaltjenesten. Ved Togenes hyppige Rækkefølge blev det nød vendigt at antage et Bloksignalsystem, der var auto matisk og altsaa ikke betjentes af Driftspersonalet. Der blev benyttet et af Elektricitets-Aktieselkabet det forhenværende S c h lic k e r t & Co. i Nürnberg foreslaaet Om Hængebaner. 94 Tages der nu i Betragtning, at Jordarbejde næsten er overflødigt, Smaabroer ligesaa, at Hegn let kan om forlanges anbringes paa Stiverne, at disse uden videre kunne anvendes til Anbringelsen af elektriske Ledninger, at Stigninger paa 1:6 let overvindes, og at hele Anlæget i en Om Hængebaner. Landet bekendte Ingeniør G lesm fra Hamborg, der dér har en Klinik for syge Banegaarde. De bleve fremsatte efter et af Baumeister B. Ohrt i Hamborgs Ingeniørforening holdt Foredrag om Hængebaner. Hr. G leim , Elbbroens Bygmester, indvendte, at Udvidelser og Reparationer af en Bane som 96 Om Fremstilling af farvede Fotografier. klare Hinder var vanskeligt at fremskaffe det nød vendige Halvlys, Mellemtonerne. Man ventede sær lig at kunne overvinde denne Vanskelighed ved at kopiere paa Kromgelatine, men det lykkedes først at faa Mellemtonerne rigtig frem, efter at Brødrene L u m i 97 Boganmeldelse. Læreanstalt for Elektroteknik. Program 1901. At der her hjemme var Plads for en Fagskole for praktiske Elek troteknikere, og at en saadan Institution, naar den ellers blev forstandig ledet, kunde gøre Regning paa en stigende Tilgang af Elever, følger allerede af den stærke Udbrede Bogfortegnelse. 98 Jettmar, J. Handbuch der Chromgerbung einschlieslich der übrigen Mineralgerbungen mit besonderer Berücksich tigung der Kombinations-Gewerbeverfahren. Leipzig, Shulze & Co. Geb........................................... Kr. 18.00 Lambert, T. Bone products and manures. Recent impr 99 Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1901. Behse, W. H. Der Zimmermann. Eine umfassende Dar stellung der Zimmermannskunst. Leipzig, B. F. Voigt, Gebd. Kr. 14.40 Bielstein, W. Die Installation der Warmwasseranlagen. Theoretisch-praktische Darstellung aller Systeme zur Erzeugung von Warmwasser fü 100 Udfærdigede Patenter 1901. Den tekniske Forenings Læsestue 4150 22/8 Brinck & Comp., Milspe, Tyskland, Maskine til Skæring af Trægevind. Tillæg til Nr. 3064. 4151 Fischer, Heidelberg, Tyskland, transportabelt Maltvendeapparat med Udluftnings- og Fugteindretning. 4152 28/8 Krupp, Essen, Tyskl 101 Mindre Meddelelser. Af Statsprøveanstaltens Beretning for 1900 fremgaar det, at Anstaltens Virksomhed har udvidet sig betydeligt. Der er i Aarets Løb afsluttet 155 C e m en t u n d e r s ø g e ls e r mod 118 i 1899, 173 i 1898 og 259 i 1897. Blandt de indsendte Cementprøver vare mindst 13 ikke 102 Mindre Meddelelser. Viskositeten af Tjæresorterne bestemtes ved Tem peraturer mellem 25 og 55. Resultaterne udvise, at medens Forskellen ved de lavere Temperaturer er be tydelig, idet den finske har den største Viskositet, have de to Tjæresorter ved ca. 55 omtrent samme Viskositet. Derfor egne Mindre Meddelelser. Boganmeldelse. kresen mellem et Tørelement og Elektromagneten i en sædvanlig Telefonmodtager. Kohæreren har to Cylindre af Buelampekul af 4 mm. Gennemsnit med et Mellemrum af 1 mm., fyldt med 0.20.3 mm. tykke Kulkorn for den elektriske Ledning mellem Kulstængerne. Kulstykkerne m 104 Bogfortegnelse. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for August Maaned 1901. 1876 , var indrettet i en frit liggende Bygning i Bryggeriets indre Gaard; det havde to særskilte Afdelinger, en kemisk og en fysiologisk, med hver sin Forstander. Det nye Laboratorium, der indviedes paa Bryggeriet GI Artikler i udenlandske Tidsskrifter for August Maaned 1901. T eo retisk e U n d ersø g else r, Tekn. M ekanik og grafisk Statik. Min. of Proc., Inst, of C. E. Vol 144: The counter-balancing of locomotives, Fig. S. 227. The efficient working of gas plants for engines, S. 269. Journ. of the Franklin 106 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for August Maaned 1901. Bogfortegnelse. novel and unique type of volt and amperemeter), Fig. 8. 288. The electric lighting af Luton, Fig. S. 295. Highfield-Cater system of underground mains, Fig. S. 297. Some alternating and polyphase circuit devices, Fig 107 Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1901. Elektroteknik. La télégraphie sans fil et les Nancy, Berger-Lavrault et Co. Kr. 2.25 Leblond, H. Cours élémentaire délectricité pratique. Nancy, Berger-Levrault et Co....................................... Kr. 6.40 Roessler, G. Elektromotoren für Weh 108 Udfærdigede Patenter 1901. 4199 14/9 Brøohner-Larsen og Krogh, København, Ordning til automatisk Omstilling af Sporskifter, Ind stilling af Stopsignaler og lignende. 4200 Ilonoré, Frederiksberg, Ordning ved Dørgreb. 4201 Jensen, Frederiksberg, Fremgangsmaade med til hørende Apparat til Udbed 109 Om periodiske Forandringer i Ligestrømsbuelampens Lysbue. Yed Cand. polyt. Gregersen. En komparativ Betragtning af de to almindelig anvendte Former for elektrisk Belysning vil, hvad Lysets Bestandighed angaar, i næsten alle Tilfælde falde ud væsentlig til Gunst for Glødelampen. Dens rødlige Ly 110 Om periodiske Forandringer i Ligestrømsbuelampens Lysbue. sidste Aargange), har godtgjort dette ved Eksperimen ter. Hans Fremgangsmaade ses i omstaaende Figur (Fig. 2), til hvis Forstaaelse alene bemærkes, at V er en Yekselstrømmaskine, F en Kondensator, D et Energimeter, A et Amperemeter, L e Om periodiske Forandringer i Ligestrømsbuelampens Lysbue. for L y s b u e n s R o t a t i o n og S p æ n d i n g e n s og S t r ø m m e n s V a r i a t i o n e r s t e m m e o v e r e n s med Lydens Svingningstal. Det vil af det alt sagte fremgaa, hvor fintmær kende Buelampen vil være for enhver For 112 Om periodiske Forandringer i Ligestrømsbuelampens Lysbue. ter, naar der tales ind i M, og inducerer elektromo toriske Kræfter i B, hvilket bringer Strømmen gen nem Lysbuen til at veksle saaledes, at den tydelig reproducerer Lyde, ja endogsaa Tale. Den Variation af Strømmen - gennem Lysbuen, de Om periodiske Forandringer i Ligestrømsbuelampens Lysbue. krofon i Fig. 6 med en Høretelefon, kunde a l l e de Lyde, der f r e m b r a g t e s i Nær h ed en af L ys bu en , h øres i M od t a g e r a p p a r a t e t. I dette Tilfælde som i det forrige har det vist sig bedre at modificere hans Metode 114 Om periodiske Forandringer i Ligestrømsbuelampens Lysbue. selv, der v i r k e r s om T r a n s f o r m a t o r og o m d a n ner en D e l af den l i g e S t r ø m t i l en V e k s e l strøm, h v i s P e r i o d e t a l kan v a r i e r e s i n d e n for m e g e t vi de Grænser ved at forandre 115 Præmie-Opgave. Forskellige gensidige, indenlandske Brandforsik ringsselskaber udlove herved Belønninger for Lamper til Anbringelse i Lygter eller lignende, som, uden at medføre uforholdsmæssig Bekostning ved Anskaffelsen eller Brugen, kunne afgive den for Stalde og Lader bedst mulige Belysning, Mindre Meddelelser. 116 Den anvendte Studietid har været: Aar: Middel studietid Planmæssig Studietid S1/* 57, 472 5.65 5.79 Fabrikingeniører................................... Maskiningeniører................................. Bygningsingeniører............................. 6.06 I alt... 37, M indre M eddelelser. 117 Mi d d e l s t u d i e t i d (Aar): 1897 1898 1899 1900 Planmæssig Studietid 3.11 2.55 8.40 3.08 3.27 3.14 2.77 3.14 317 2.84 Adgangseksamen . 0 G 2-3 182975 1876 77 78 79 1880 81 82 83 84 Trpt. G O G co 2 v 'G -Q r ' -1-3 GO -1-3 C g fl 1 1128 43 36 Mindre Meddelelser. 118 Den stærke Stigning af Kandidatantallet fremgaar af nedenstaaende Tabel: Aar Antal Kandidater Middelantal pr. Aar 5. 1832-58 185976 1877-93 189497 1898-1901 I 70 Aar i alt. . . 107 144 307 135 111 908 4 8 18 33 54 13 6. Ifølge det ovenstaaende er der nu i alt udgaa Mindre Meddelelser. lig Forberedelseseksamen (6.53) 1894, Tillægs prøve i Fransk og Adgangseksamen 1895, 1ste Del af Eksamen 1898. 2. Maskiningeniører. 14. B r i n ch , A l e x i s (5.756.05 5.94), født den 7. December 1874 i Nykøbing paa Falster, Søn af Postmester J. Brinch og Hustru J. 0. E. f. 120 Mindre Meddelelser. 31. Hauch, A d a m (6.56-5.57 5.97), født den 20. Marts 1876 i København, Søn af afd. Direktør i det gensidige Livsforsikringsselskab Danmark A. F. Hauch og Hustru E. R. C. S. V. f. Skeel. IY. Klasses Hovedeksamen (5.52) 1894, Ad gangseksamen 1895, 1ste Del af Eksamen 1898. Mindre Meddelelser. 50. N y e g a a r d , S v e n d O l a v (5.00 4.57 4.74), født den 14. Juni 1876 i Lorup, Ryeslinge Sogn, Pyn, Søn af Sognepræst L. L. G. Nyegaard og Hustru A. E. f. Hansen. Matematisk-naturvidenskabelig Student (6.79) og indskreven Eksaminand 1895, filosofisk Prøve (7.00) og 1st 122 Boganmeldelser. P. Lobben: Elektricitet og Magnetisme. K ø b e n h a v n , H. H a g e n ip , 1901, 1. H æ fte, 50 Øre. I S u b sk rip tio n sin d b y d e lse n e r a n fø rt, a t F o rfa tte re n fø rst og fre m m e st h a r h a ft fo r Ø je a t sk riv e en B og for den p ra k tisk e M and, s Boganmeldelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for September Maaned 1901. uden Traad som en forbedret Signaltjeneste, der er uaf hængig af Vejret, Dagstiden, Taage, Regn og Sne er fuldt ud anerkendt, men at det maa betragtes som en Illusion, naar nogen haaber, at den skal kunne fortrænge den s 124 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for September Maaned 1901. Nouv. Ann. de la Constr. : Étude théorique sur la rési stance des voûtes, Fig. S 139. Bull. Soc. dEncour.: Étude critique sur la théorie générale des mécanismes (Acad, des sciences), S. 298. Baumaterialienkunde: Metallographie et m Artikler i udenlandske Tidsskrifter for September Maaned 1901. Bogfortegnelse. S. B96. A new form of oil break fuse, Fig. S. 408. Electrical power mains regulations, S. 409. Elec tric equipment of cranes, Fig. S. 411 og 499. A graphic proof of the Betts test, Fig. S. 420. Electric traction bat Bogfortegnelse. 126 von Kreisbogen mit und ohne Uebergangskurven für Eisenbahnen, Strassen und Kanäle. Berlin, Springer. Gebd. Kr. 2.70 Fysik. Addyman, F. P. Practical X-Ray work. London, Scott & Greenwood..........................................................Kr. 10-50 Marchand, J. Physique in Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1901. Jettmar, J. Praxis und Theorie der Leder-Erzeugung. Ein Leitfaden für Lohe-Weiss-Sämisch- und Glace-Gerber. Berlin, Springer. Gebd.....................................Kr. 9.00 127 Schamberger, J. W. Die keramische Praxis. Populäre An leitung zur Erzeugun 128 Udfærdigede Patenter 1901. 4298 l6/10 Huhn, Berlin, Pakningsring til Stoppebøsninger, fremstillet af en Metallegering. 4299 Hansen-Ellehammer, København, Ordning ved Apparater til Fyldning af Cigarethylstre. 4800 Immer, Miilhausen, Tyskland, Ordning ved Væve til automatisk Skiftning af Skytt 129 5te Møde 1901, afholdt i København den I 7de Oktober. Mødet lededes af Formanden, Generalmajor Wagner, der gav Ordet til Havnebygmester H. C. V. Møller, som holdt nedenstaaende til Fremvisning af Tegninger og Planer støttede Foredrag om de nye Arbejder i Københavns Havn. De nye Arbejder i Købe 130 De nye Arbejder i Københavns Havn. nærmest Trekroner, er som en jordfyldt Stendæmning (nærmest som Bølgebryderne mellem Lynetten og Tre kroner; jfr. Afhandlingen om Frihavnsanlæget i Tek nisk Forenings Tidsskrifts 18de Aargang, 189495, Pag. 97), medens man paa den nordlige Halvdel af den østli De nye Arbejder i Københavns Havn. 131 leres, idet den afkortes baade ved den vestlige og østlige Ende, dels for at udvide Bredden af Kristiansgade til ca. 50 Fod og dels for at mulig gøre Anlæget af en ca. 60 Fod bred Gade langs det omregulerede Bolværk ud mod Havnen paa Slotholms Siden, saaledes 132 De nye Arbejder i Københavns Havn. jekteret, uden at støde paa særlige Vanskeligheder, saaledes navnlig med Hensyn til Svingpillen og de to Anslagspiller, hvor man stod over for hidtil ret ukendte Metoder. Medens de store Betonarbejder, særlig ved Svingpillen og A nslagspillerne, ere udførte De nye Arbejder i Københavns Havn. og Uddybningsarbejder vare passede ind. For ikke i denne Del af Havnen nogen Sinde at faa saa snævre og indknebne Forhold, som man paa flere Steder lider under i den gamle Havn, fastsættes Minimumsbredden til 600 Fod; denne mindste Afstand mellem de even tuelle fre De nye Arbejder i Københavns Havn. 134 spærringen) kan forøges med den aabent staaende Skibs fartssluses Areal, ca. 430 Kvadiatfod, er man gaaet ud fra den Fordring, at Strømhastigheder paa 1 Knob og derunder ved Knippelsbro under nuværende For hold ikke maa forringes med mere end 20 % efter Afspæ De nye Arbejder i Københavns Havn. Det er jo de faa Maksima af Strøm, der genere i Havnen, disse Maksima fremkomme ved, at de to omtalte Momenter til Strømdannelse samarbejde, saaledes vil forholdsvis høj Vandstand i Køge Bugt sam men med sydvestlig Storm over Kalveboderne give Maksimum af sønden Va 136 Det moderne Fodfolksgeværs Konstruktion. Forskellen mellem det. man har. og det, man kan faa, efterhaanden er bleven saa betydelig, at Udgiften er vel motiveret. Naar derfor en Model paa Grund af ny Opfindel ser i nogen Tid har været forældet, gør en eller anden Stat Begyndelsen med at indføre 137 Det moderne Fodfolksgeværs Konstruktion. Metalrør, O v er rør, der er fastgjort til Piben eller til Laasestolen bagtil, men i øvrigt kun støtter til Piben ved en Indsnævring fortil. Derved opnaas, foruden at hindre en direkte Berøring af Piben, at denne, naar den ophedes ved Skydningen, frit ka 138 Det moderne Fodfolksgeværs Konstruktion. Hensigten med nærværende Afhandling er ogsaa kun at belyse de almindelige Principper. Som Eksempel paa en moderne Laas skal an føres Laasen paa det d a n s k e Gevær 18 89. Den bestaar i Hovedsagen a f: et Bundstykke med Haandtag (Fig. III), en Slagbolt 189 Det moderne Fodfolksgeværs Konstruktion. foldelse. Endelig skal bemærkes, at ved Spænding ved Aabningen virker Slagfjederen som en Slags Slaa, der forhindrer en tilfældig Oplukning (Drejning) af Bundstykket, og Betydningen heraf er saa stor, at man, hvor Spændingen i Hovedsagen sker ved Luk nin 140 Det moderne Fodfolksgeværs Konstruktion. senest indførte Modeller tyde paa, at Anskuelserne for Tiden fornemmeligst gaa i den først nævnte Ketning. Dog skal bemærkes, at den modsatte Anskuelse i den nyeste Tid kommer frem ved det nordamerikanske Gevær Model 1893 og det norske Gevær Model 1894. Det moderne Fodfolksgeværs Konstruktion. 141 for ved S k y d n i n g paa k o r t e r e A f s t a n d e er det synes i flere Henseender at angribe Løbet mere, saa tunge overlegent. Endvidere skal anføres, at vi her at Rustdannelse er vanskeligere at undgaa end tidligere. i Landet har en Pistol, ve 142 Det moderne Fodfolksgeværs Konstruktion. tyk Væg af fugtigt Ler. Paa kort Hold affyres ! humane d. v. s. for ikke at have tilstrækkelig Virk ning mod det menneskelige Legeme. et moderne Gevær mod Leret: Det lille Pro Englænderne have længe vidst dette, og da de jektil danner en Skudkanal af ca 143 Ehrhardts Presseproces og de Ehrhardtske Fabrikanlæg i Tyskland. Af F. W. I Begyndelsen af 1901 vakte det megen Opsigt, endog ud over Europas Grænser, og gjordes til Gen stand for Interpellationer i det engelske Parlament, at der var indkøbt 18 Batterier Feltartilleri made in Germany. Opmærkso 144 Ehrhardts Presseproces og de Ehrhardtske Fabrikanlæg i Tyskland. opnaas en fordelagtig Udnyttelse af Emnets Staalmængde. Naar R er Matricens Kadie, da bestemmes Dornens Radius r af Ligningen: :rr2 = JiR2 2R 2, hvoraf: r = 0.603 R. Da Metallet kan vige ud til Siden, trænger Dornen med Lethed i 145 Ehrhardts Presseprooes og de Ehrhardtske Fabrikanlæg i Tyskland. Grad Presseprocessens udmærkede Fordele. Disse Flasker, som leveres i alle Størrelser, blive før den officielle Modtagelse kontrollerede ved en Trykprøve, der udføres saaledes: Beholderen fyldes med Vand, vejes omhyggeligt, underk 146 Ehihardts Presseproces og de Ehrhardtske Fabrikanlæg i Tyskland. 2. P r e s s - und W a l z w e r k - A k t i e n g e s e l l s c h a f t , Düsseldorf-R eisholz, 3. F a h r z e n g f a b r i k , E i s e n a c h , 4. Mu n it i on s- und W a f f e n f a b r i k e n S ö mme rd a A.-G. vorm, von D Ehrhardts Presseprooes og de Ehrhardtske Fabrikanlæg i Tyskland. Rør prøves med et Tryk af indtil 45 Atm., de egne sig paa Grund af deres store Længde og Lethed for trinligt til Ledninger af Damp, Luft, Gas, Vand, Tjære, Petroleum o. 1. over eller under Jordoverfladen. Et Façonstaalstoberi er under 148 Ehrhardts Presseproces og de Ehrhardtske Fabrikanlæg i Tyskland. elektriske Kraftafgivelse til de forskellige Værksteder. fra dem til 87 mm. Mitrailleuser lige op til de sværeste En Vandkraft paa 80 HK. anvendes som Kraftkilde Kyst- og Skibsaffutager. Ved en Række vigtige Pafor hele Fabrikken. 149 Ehrhardts Presseprooes og de Ehrhardtske Fabrikanlæg i Tyskland. Fabrikkens Arbejdsrum overdække ca. 5000m 2, Drivkraften afgives af flere Turbiner med tilsammen 100 HK. og 4 Dampmaskiner af nyeste Konstruktion med tilsammen 300 HK., der er altsaa 400 HK. disponible. Værkstederne ere udelukkend 150 Nikkelsiaal. søgélser og Forsøg med den nye Staalsort, Forsøg, som alle Steder gave overraskende Resultater og fuldt ud bekræftede, hvad Riley havde udtalt. Han havde begyndt Prøverne i 1888 med Smedestykker med 5 % Nikkel, gik saa senere op til 25 % Nikkel i Plader til Skibe og Dampkedler. I Nikkelstaal. som paa Stykkernes Overflade angrebes ved Rust dannelsen, men at Nikkelet ikke angrebes. I ' den seneste Tid har der været foretaget talrige Forsøg og afholdt mange Drøftelser om Nikkelstaalets Holdbar hed i kemisk Henseende, som det vilde føre for langt at komme ind paa her, det skal k 152 Lokomotivers Forsyning med Vand under Farten. Af Ingeniør H. Ohrt. for en meget anerkendt og udbredt Sikkerhedsventil Publikums Fordringer over for Jærnbanerne stige til Dampkedler, særlig til Lokomotivkedler, foreslog stadigt, og blandt disse dog mest Fordringerne til da, efter det heldige Re 153 Lokomotivers Forsyning med Vand under Farten. 1/2 km., er altsaa 4 a 42 Tons. Men da dette er j mindre, end hvad en almindelig Vandcisterne kan yde, saa maa der haves flere af de første end af de sidste. Da Trugene endvidere fordre horisontal helst ogsaa ret Bane paa V2 km.s Længde, og da der 154 Lokomotivers Forsyning med Vand under Farten. Foruden foran omtalte Tidsbesparelse i Køretiden medføre Vandtrugene endnu en væsentlig Fordel, som skal omtales her, forinden jeg gaar over til at omtale Ulemperne. Man opnaar ved dem at kunne nøjes med meget mindre Tendere. Disse ere i Tidens Løb 155 Lokomotivers Forsyning med Vand under Farten. vinde. Tidligere var det i Amerika forbudt Gods togene at tage Vand af Trugene. Men nu, da ogsaa Godstogenes Fart er sat betydeligt op, ogsaa for at Banerne ikke skulle være for stærkt blokerede af dem til Skade eller Gene for Persontogene, er det 156 Mindre Meddelelser. varierede mellem 25 og 4000 kg. Bunden af Gruben hævede sig under Cementindpresningen indtil 30 cm. Den dannede Betonmasse viste sig at være fuldkom men fast. For nøjere at undersøge dens Beskaffenhed blev den 2.5 3.3 m. svære Betonklods gennemboret paa 10 Steder med Faldbo Mindre Meddelelser. bejdsdag 8123 t . ; paa de øvrige Værker 655 125 t., i alt saaledes 1 592 297 eller rundt 5307 t. om Dagen. Af ildfaste S te n og D ig le r produceres og for bruges daglig henholdsvis ca. 115 000 kg. og 20002500 Stykker. V a n d fo r b r u g e t i 1900 var paa Etablissementet i E 158 Mindre Meddelelser. Diameter og 30 m. høje, 1 Cowper Skorsten 75 m. høj, 10 Dampkedler, hver med 90 m2 Ildpaavirkningsflade, 1 Blæsemaskine paa 1500 HK., 1 Dampmaskine paa 250 Hk. til Driften af Dynamoer, 1 Pumpemaskine til 12 m8 i Minuttet, 1 Udladningsapparat. F. W. Moseindustri-Foreningen. Mindre Meddelelser. fint malede. Opvarmes Blandingen til en vis Tempe ratur, vil Ilten, som er et af de Grundstoffer, hvoraf Salpeteret bestaar, gaa i Forbindelse med Kullet og ogsaa med Svovlet, de af Svovlet udviklede Gasarter ville omvendt forbinde sig med Salpeterets faste Grundstof Kalium. Forv 160 Mindre Meddelelser. bundne, bragte i Vædskeform og blandede og derpaa tørrede, kunde det blive umuligt for en molekulær Bølge at gennemtrænge dem bægge. For Eksempel, hvis vi ville tage et Isstykke, 2 in. tykt, og stikke det i en Glasbeholder paa 4 in., saa vil Lyset gaa gennem baade Isen og d 161 Mindre Meddelelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Oktober Maaned 1901. sidste Begivenheder i Kina og fabrikeret i Arsenalet i Schanghai, og at det er en nøjagtig Kopi af det tyske Mauselgevær fra 1888, men rigtig nok i betyde lig større Maalestok. Kaliberet er 15 mm. det vil erindre 162 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Oktober Maaned 1901. Bull. Soc. dEncour. : La machinerie marine pendant ces dix dernières années (engl.), Fig. S. 390. Les ma chines à vapeur surchauffée (engl.), S. 411. Schweiz. Bauztg.: Nahtlos gewalzte Kesselschüsse, S. 181. Der prakt. Masch. Konstr Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Oktober Maaned 1901. Udfærdigede Patenter 1901. Ztschrft. des Ver. d. Ing.: Elektrische Solenoid-Stossbohrer für hartes Gestein, Fig. S. 1492 og 1526. Sollen Dynamos als Schwungräder dienen? S. 1581. Journ. für Gasb. u. Wasservers.: Elektrische Messungen an 164 Udfærdigede Patenter 1901. 4383 u/u Lauridsen, København, elektrisk Vækkeordning. 4384 Jørgensen, Kbhvn., automatisk Cellelader til Ak kumulatorbatterier. 4385 A. C. Larsen, H. W. J. G. Larsen og L. F. Lar sen, alle af København, Ordning ved Termoregulatorer til Vædsker. 4386 Rühme, Horsens 165 Lidt om T ø r v e i n d u s t r i . Af Cand. polyt. J. J. Tylvad. Angaaende Kulforbruget kan anføres: Forbruget af Brændsel er i de sidste 50 Aar for mange Landes Vedkommende steget til flere Gange I England oparbejdedes 1894 191 Mili. Tons Kul det dobbelte, og Forbruget er som Følge af Indu 166 Lidt om Tørveindustri. Produktion er nu til Dags ca. 100 000 Tons Tørv; d. v. s. der opskæres aarlig ca. 45 Tdr. Ld. af vore Tørvemoser til Brændselsbrug, eller lidt mere end V3000 af hele vort Moseareal, naar den gennemsnitlige Dybde regnes til 2 m. Denne er dog vist noget mere. Desuden gaar Lidt om Tørveindustri. lavere Arbejdsløn, mange store Byer og et mere heldigt Klima. Vort Lands ustadige Vejrlig kan ofte volde Vanskeligheder ved Tørvearbejdet; Tørven maa her først stables og derefter skrues, førend den kan blive stakket. I Tyskland kan man i Reglen stakke Tørvene kort efter, at d 168 Lidt om Tørveindustri. transportable Værker, det er mindre Tørvemaskiner med et tilhørende Lokomobil eller Motor. Værkerne opstilles paa forskellige Steder omkring i Mosen og flyttes, efterhaanden som Tørvejorden bortgraves. Ved saadanne smaa Værker undgaar man en længere Trans port af Tørvejo 169 Lidi om Tørveindustri. rekte fra Gruben til Knuse- og Tørreapparaterne, medens Tørvejorden først maa underkastes en Tørring, saaledes at Vandindholdet kan bringes ned til ca. 40 %, først saa kan Massen behandles i Fabrikken; men der er ogsaa større Vanskeligheder ved at pulverisere Tørven og tø 170 Lidt om Tørveindustri. tailler; her skal kun omtales Hovedpunkterne ved Brændsel. 8) Betingelserne for Anlæg af en TørveFremgangsmaaden. Tørvene forkulles i lodrette Re kulfabrik er fremfor alt fri Raadighed over et ud tortskakter af ildfast Ler, som for oven ere forsynede strakt Tørvelager og Lidt om Tørveindustri. i 71 den synke ned. Overskuddet af Gas føres bort gen læget er for kostbart eller derfra, at Behandlingen af nem en Sideledning til Dampkedlen. Gassen brændes Tjæren og Tjærevandet giver Underskud. Gassens Udnyt i urenset Tilstand; af Urenheder indeholder den næsten 1 telse 172 Lidt om Tørveindustri. sagen vedkommende anstillet kostbare Forsøg af Konsul Holm i Aalborg, der er blandt de faa Mænd, som hidindtil have ydet den danske Tørveindustri aktiv Støtte. Betingelsen for, at Tørvekul kunne indføres som Brændsel, er, at man kan anvende saa billig en For kulningsmeto 173 Mindre Meddelelser. Paalægning af Bandageringe paa Jærnbanelijul. (System Honigsvald). Paa det det privilegerede østerrigsk - ungarske Statsjærnbaneselskab tilhørende store Jærn- og Staalværk i Resicza (Ungarn) anvendes følgende Fremgangsmaade ved Staalbandagernes Anbringelse paa Hjulskiverne. 174 Mindre Meddelelser. kan nyttes til at undersøge Belysningsgraden paa et Bord eller en Væg, naar man vil sammenligne den med et andet Værelses. Apparatet udsættes kun for Lyset i en bestemt Tid, som dog maa være ens for alle Forsøgene. Herfor er det selvfølgelig nødvendigt, at man i hvert Tilfæ Mindre Meddelelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for November Maaned 1901. Prosten steg indtil 1 0 K.; den væsentligste Ulempe, at Murerne ikke kunde holde ud at tage paa de kolde Mursten, kom man over ved at give dem tykke Van ter paa. F. W. Køreregier for Automobiler i Frankrig. Den stør 176 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for November Maaned 1901. Bull. Soc. dEncour. : Etudes thermométriques, Fig. S. 425. Les systemes binaires et les couples déléments cinématiques, S. 544. Schweiz. Bauztg. : Betoneisenkonstruktionen, Fig. S. 198. Gesundh.-Ing. : Trocknen mit direktem Feuer, Artikler i udenlandske Tidsskrifter for November Maaned 1901 Gaszuflussregler, Pig. S. 803. Die Wasserversorgung einiger Nordseebäder, Fig. S. 815 og 842. Zur Theorie des Gasglühlichtes, S. 819. Ueber Acetylen glühlicht und Karburierung des Acetylens, S. 824 og 847. Ueber explosive Gasgemenge, F 178 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for November Maaned 1901 Bogfortegnelse. Amer. Soc. of C. E (Proc.): Note on the consolidation of mortar, S. 941. The Engng. and Min. Journ.: Some thoughts on iron and steel making, S. 529 og 570. Geographic and geolo gic features of Mexico (their relation Bogfortegnelse. Marcher, Th. Geleislose elektrische Bahn mit Oberleitung Ein neuer Industriezweig. Halle, Lehmann. Kr. 1.65 Martin, Henry. Production et distribution de l'énergie pour la traction électrique. Paris, Béranger. Kelié. Kr. 21.25 Mittelmann, L. Elektrische Licht- und Kraftanlagen im Ansc 180 Udfærdigede Patenter 1901. Fortsættelse. 4431 2/)2 Andersson, Stockholm, et elektrisk Ur med Slag værk. 4432 Hilberg, Berlin, Beholder til Sterilisering, Trans port og Udskænkning af Mælk. 4433 Huhn, Berlin, Flangepakning, bestaaende af en hul Metalring. 4434 */ Lustig, Kattowitz, Tyskland, 181 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Af Maskiningeniør Aage Hiittemeier. Prisbelønnet Besvarelse af den tekniske Forenings Prisopgave 1899. Med Tegninger paa Pl. 8 og 9. Gennem Bearbejdelse af den tekniske Literatur og om muligt gennem personlige Erfaringer at give en Fremstilling af de f 182 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Kæmpeskridt, stod i nøje Overensstemmelse med den Udvikling, som Motor og Vogn, hver for sig, imens havde undergaaet. Materialet var forberedt, saaledes at man kun behøvede at sætte det sammen for at danne et nyt Hele. De Fordringer, der stilledes til Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. antallet paa selve Motoren har nødvendiggjort Anven delsen af Mellemled, ved hvis Ind- og Udskydelse Om sætningen forandres. Herved vil man være bundet til enkelte forudbestemte Hastigheder og er altsaa ude lukket fra at søge den, der i Øjeblikket vilde pass 184 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Idet der henvises til den skematiske Fremstilling paa Fig. 4, skal her gives en nærmere Beskrivelse af Systemet og Maaden, hvorpaa det virker, og denne Be skrivelse vil ogsaa kunne gælde for de fleste af de senere omtalte Motortyper, hvoraf der er frem Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. ventilens Bevægelse er anbragt. Kamhjulet har et Ind snit, hvori Kontaktbryderen falder for hver anden Omdrejning af Motoren og derved slutter Strømmen og tænder Gnisten i Forbrændingskammeret. Hele Kontakt bryderen kan drejes om Kamhjulet ved Haandtaget l, 186 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. beholdt den lette Slaalrørskonstruktion af Stellet og Luftgummihjulene med de forniklede Staaleger. De fremtræde hovedsagelig som Luksusvogne, uden noget særligt Vognstyrersæde, i Reglen ingen Baglængsgang, og Vægten variende fra 200 300 kg. Pig. 8 er Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. 187 Som Følge heraf maa Konstruktionen af Motor I stadige Forbedringer har Fabrikken naaet en smuk Type, der udmærker sig ved sin Simpelhed i Anlæget, sin vognens Forhjulsaksel betydeligt afvige fra den alminde lette Konstruktion og sit tiltalende Ydre. Mo 188 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. maa frakoble Motoren og derefter sætte den ønskede Indgribning ind. Dette Arrangement findes som Regel kun ved større Vogne. Til Trods for, at en Vægtstang herved er sparet, er en af Ulemperne ved denne Vogn, at der er alt for mange Manøvreredskaber. D Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Medens Motoren ved de hidtil omtalte lette Vogn typer som Regel er anbragt under den bageste Del af Vognen, hvorfra den ved en Udveksling overfører sine Omdrejninger til Baghjulsakslen, følges ved de svæ re V o g n e i Hovedtrækkene de sidst omtalte Arrangem 190 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Benzindampene fra en lille Beholder, hvor Tilgangen bliver reguleret ved en Svømmer, samtidig indsuges den for Blandingen nødvendige Luft, og den eksploderbare Sammensætning træder ind i den øverste Del af Cylindren. Stemplet gaar nu tilbage, sammentry Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. af Fremad- og Baglængskørsel, een til Forandring af Hastigheden og een til Bremsning, endvidere to P e daler, den ene til at udløse Motoren ved Friktions koblingen, den anden til Bremsning, samt et Træk til en Pal, der stemmes mod Jorden, naar Vognen holder 192 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. B til de smaa Tandhjul og herfra til de store, der elektriske Motorvogns videre Udvikling i Fremtiden. Og heldigvis. ere fæstede paa Yognhjulene. Thi den elektriske Motor repræsenterer det ro Det vil let ses, at ved en Drejning af disse i terende Syst Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. 193 antallet. Herved undgaas de mange Mellemled med ningen ved at kunne benytte den sædvanlige Spæn følgende Krafttab, ligesom det er en økonomisk For ding i en elektrisk Strøm 110 Volt, del for at kunne del i Bygningen. Variationen af Hastigheden gennem d 194 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Alligevel synes denne Type henvist til Kørsel i Byerne, hvor den i Forbindelse mod Paahængsvogn, altsaa ved den lette Varetransport, maaske med For del kan benyttes. Strækningen, den kan tilbagelægge, er ca. 60 km. Cyklens Vægt er 180 kg. altsaa omtre Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Styret, Fordelingsapparatet med tre Haandtag til Strømkombinationerne, en Fodbremse og en Vægt stangsbremse. Sædet er smalt, kun beregnet til Vogn styreren, saaledes at han uforstyrret kan koncentrere hele sin Opmærksomhed paa Kørselen. Vognen drives af to M ide Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Aksel Bevægelsen meddeles videre til Forhjulene ved Trækstangen. Den største Vinkel, Styrehjulene kunne indtage i Forhold til Vognens Længdeakse, er 38. Vognrammen er fortil forbundet med Akslen gennem to tværgaaende Fjedre, en paa hver Side af Akslen, Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. til Smøring. For at Kørselen over et ujævnt Terrain ikke skal mærkes saa meget paa selve Vognen og for ikke at anstrenge Fjedrene mere end højst nødvendigt kan Forhjulsakslen dreje sig om en Tap, hvis Leje ligger i Vognens Længderetning (som ved enkelte Køre 198 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Motoren, en Postel-Vinay Type, udvikler 3 kilo-watt og er som de fleste Vognmotorer omgivet af et Støbejærnshylster, der tillige indeslutter den første Udveksling, Motorens lille Tandhjul i Indgribning med et større paa Forlagsakslen. Da der kun finde Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. de elektriske Sporvogne, hvor Ledningsnættet overalt følger Skinnevejens Krumninger, og hvor Forbindelses stangen ved stadig at trækkes hen ad Traaden sikrer Strømtilførslen. At gøre Forbindelsen bøjelig ved i Stedet for Stang at sætte Kabel, laa nær og blev Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. 200 saa stor, at Benzinmotoren ikke formaar at overvinde den, vil dennes Hastighed og dermed Dynamoens af tage, Spændingen formindskes, og naar den er sunken under Batteriernes, ville disse aflade sig i Dynamoen, der altsaa nu fungerer som Motor. Den Kraft 201 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. til Luftafkøling med tynde, paastøbte Ribber og, hvor det er muligt, anbragt paa Vognens Tag. Por at kunne faa Betydning ved Siden af de andre Drivkræfter for Motorvogne gjaldt det ved Konstruk tionen af Dampkedlen om *) at fremstille en Kedeltype, hvi 202 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Reservoirer, et til Petroleum, der kan rumme 25 Liter, gennem de runde Rør B, der danne det øverste Parti til og et til Vand paa 35 Liter. Den almindelige Hastig Maskinen. Den Rolle, de tre Rørelementer spille, kan hed er 20 30 km. i Timen, der kan sæt Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. 203 M, som danner Oplag for Brændselet, for det meste forreste Del, ud for Vognstyreren. Kedlen dannes af Kokes, der tilføres gennem Aabningen P, som kan I en Cylinder, der omslutter Ildstedet og Skorstenen, og dækkes af et Laag. Man behøver saaledes kun m 204 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse de paastøbte tynde Ribber. Denne Art Kondensator, drejningerne ved et Par Tandhjul til en Forlagsaksel der har faaet en temmelig stor Anvendelse ved Motor med Differentialudveksling, som paa Enderne bærer vogne drevne ved Damp, kan naturligvis ikke kond Motorvogne Og deres praktiske Anvendelse. ved Befaring af Biveje maa nedsættes til 3 Mil. Vognen manøvreres med stor Lethed og Sikkerhed, og Styringen vil kunne indøves i meget kort Tid. Den frembringer kun ringe Larm under Kørslen, idet dog Kørsel op ad Bakke, der kræver større Dampforbrug, frembri 206 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. dog, at den formindsker den Kraft, der er nødvendig for at drive Vognen frem. Ved Motorvognen er Gummibeklædningen, under den ene eller anden Form, uundværlig. Ikke alene fordi den optager for en Del de Rystelser, som Motorens mange Omdrejninger be vir Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. HK. Men Hestens Maksimumskraft, der kan stige til ca. 13 mask. HK., skal Motoren ogsaa kunne udvikle, selv om det kun er i nogle Øjeblikke, og deraf følger det relativt store Antal HK., den maa konstrueres til. I ovenstaaende Beregning er ikke medtaget Luft 208 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Nordengland færdes hestetrukne Lastvogne, hvis Vægt overskrider den ovenfor omtalte, og med Last gaar op til 10 12 Tons, forstaar man ikke Forbudet i den Form, det er fremsat. At skaane Vejene og Broerne mod Overlast ved altfor svære Byrders Transport Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. saa den elektriske Motor vogn, livor Tilledningen af Elektricitetsstrømmen kan varieres, saaledes at Motoren kun udvikler det Arbejde, der i Øjeblikket er nødven digt, og Dampmotorvognen der ved de flesle Konstruk tioner ligeledes har en elastisk Ydeevne, hv 210 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. veje til Transport af de svære Byrder, som ingen af udbredt, som man burde vente ifølge hele dens til de andre Drivkræfter kan overkomme i denne For talende Skikkelse. En af Grundene er rimeligvis den bindelse kan nævnes det tidligere omtalte Train Sc Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Et utvivlsomt rigtigt Skridt vilde være at flytte Vognstyreren, og hans naturlige Plads bliver da bag Vognen. Tilstrækkelig højt oppe bar han i Virkelig heden her et lige saa godt Overblik som foran, og han spærrer ikke Udsigten for Passagererne, der nu have 212 Meddelelser. mit naaet en Længde af 9172 Meter, og Paralleltun nelen er udsprængt i en Længde af 9058 Meter. Denne Sidetunnel har et mindre Gennemsnit end Hovedtun nelen og skal tjene til Luftens Fornyelse, samt til Afledning af Vand. Bægge Tunneler ere forenede ved Tværgange, 200 Meter fra hv Mindre Meddelelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for December Maaned 1901. Den daglige Præstering af Arbejde var i Gennem snit 296 Kbm. Bortføring og 91 Kbm. Murværk paa Nordsiden og tilsvarende 223 og 52 Kbm. paa Sydsiden. Daglig brugtes 804 Kg. Dynamit. Paa Nordsiden er i Kvartalet 67 Arbe 214 A rtik le r i u d e n la n d sk e T id ssk rifte r for D ecem b er M aaned 1901. M askinbygning. Norden: Fjäderhammaren Simplex, Fig. S 678. Engineering: Machine tools at the Stanley Show, Fig. S. 731. Large railway wagons, Fig. S. 740. Machine tools at the National Show, Fig. S. 770. Compo Artikler i udenlandske Tidsskrifter for December Maaned 1901 Udfærdigede Patenter 19011902. T he e le c tric ity w o rk s of th e S alfo rd co rp o ratio n , Fig. S. 803 og 864. T h e p re ssu re of lu m in o u s ray s, S. 874. The Etectr. Rev.: The Cramford-Voelker incandescent elec tric lamp, 216 Udfærdigede Patenter 19011902. 4485 31/i2 Hili, Wilkinsburg i Alleghany county, Pennsylyanien, U. 8. A., Ordning ved elektropneumatiske Reguleringssystemer til elektriske Jærnbaner. 4486 Samme, Regulator til elektriske Jærnbaner. 4187 Mortensen & Galster, Nørre Sundby, Ordning ved Retortovne 217 7de Møde 1901, afholdt i København den 12te December. Mødet lededes af Formanden, Generalmajor F. Wagner, der gav Ordet til Ingeniør N, Chr. Schouboe, som holdt nedenstaaende Foredrag om Strækmetal. Foredragsholderen fremviste under Foredraget talrige Prøver af Strækmetal og illustrerede i øvr Om Strækmetal. 218 ILDFASTE LOFTSKONSTRUKTIONER MED BEKLÆDNING AF PUDS PAÀ FORSK AI.LINGSSTIiÆKMETAL. SF BÆRENDE J KONSTRUKTIONER Af. Forskallingsstrækmetal. N. Staal-Kramper og -Klammer til Befæstelse a f Forskallingsmetal. P. Forskallingsmetal som Dragerbeklædning. Q. Færdigt Pudsloft. A. St Om Strækmetal. Fig. 6. 219 Om Strækmetal. 220 fjernes, hvorefter den anden Side udkastes. Hele Fremstillingsmaaden er saa simpel som vel muligt, og man faar en Væg, der er overordentlig stærk og dog kun vejer ca. 40 Pd. pr. Kvadratalen. interessant Forsøg, som tydeligt klarlægger armeret Betons Forhold over for bøjende Kræ 221 Om Strækmetal. flade, Jærnindlæget har, og jo bedre det fordeles over Tværsnittet. I disse Henseender frembyder Stræk metal store Fordele for det almindelige Net af Rundjærnsstænger, og en Mængde Forsøg have da ogsaa godtgjort, at man med Strækmetal opnaar samme Styrke med kun den halve Jærnvæg Om Strækmetal. 222 Jeg skal derefter gaa over til at beskrive nogle Anvendelser af Beton, armeret med Strækmetal, og begynde med en Konstruktion, som med Fordel an vendes til Overdækning af store Eum, naar man vil indskrænke Anvendelsen af Søjler. Loftet bæres, som Tegningen (Fig. 7 og 8) viser af 223 Nybygninger i Københavns Frihavn. P ak h u s A. Af ingeniør C. A g e r s k o v . Med Tegninger paa Plan 10. Blandt de Nybygninger, som dels ere fuldendte, dels ere under Opførelse i Frihavnen, kan Pakhus A, som i Sommer er taget i Brug, og som i mangt og meget adskiller sig fra Frihavnens ældr 224 Nybygninger i Københavns Frihavn. en taarnlignende Opbygning paa Østsiden. Elevatoren er af Hensyn til Brandfare bygget helt af Jærn. I Taarnet er en Dobbeltvægt, hvor 25 Tdr. vejes ad Gangen, opstillet, og fra denne føres det vejede Korn atter paa et Transportbaand, der løber igennem hele Byg Nybygninger i Københavns Frihavn. kvemt Pakhus, hvor Varernes Behandling og Oplæg ning ikke hindres af de til Bygningens Sikkerhed trufne Foranstaltninger, ikke tabes af Syne. Ved Projekteringen af Pakhus A var det natur ligt, at lade de to Skillemure imellem Midterpartiet og Sidefløjene opføre som 226 Nybygninger i Københavns Frihavli. betydelig og ofte har medført kostbare og omfattende Efterarbejder. De saa meget anvendte Egetræspuder oven paa Stolpeenderne under Dragerne afhjælpe ikke Ondet. Dragerne ere dobbelte; de ere dels kæmmede ind paa Siderne af Stolperne, dels hvile de paa solide Nybygninger i Københavns Frihavn. nering, og den Fordel, der kunde paavises ved at give saa mange Penge ud, synes ingen eller forsvindende. Man havde paatænkt at anvende Asbestfarve, om end Nytten derved er noget tvivlsom, det vilde have kostet ca. 6000 Kr. at faa alt Træværket imprægneret her med, Mindre Meddelelser. 228 Den private M alm ø L i ni h am n B an e, der kun er 5 km. lang og kun har 4de Klasses Personvogne, møder med den forholdsvis største Driftsudgift, nemlig med 18 136 Kr. pr. Banekilometer. Men den er sam tidig den Bane, der af alle Sverrigs Jærnbaner møder med den største D Mindre Meddelelser. Overført . . . 2767 km. S m a lsp o r e d e P r iv a tb a n e r (5 Stkr.) . . 175 I alt . . . 2942 km. Medregnes Sundstederne m e d ........................ 72.7 Slipshavn og Halskov Banerne med . . . . 9.8 og Korsør Kiel m e d ......................................135.5 faas 230 Mindre Meddelelser. Godstrafikken har givet en Indtægt af 12.13 Miil. Kr. eller pr. Banekilometer 6750 Kroner Forskellige Indtægter............................... l 3/4 Miil. Kr. Indtægt i alt 27.12 Miil. Kr. eller pr. Banekilometer 15 090 Kroner medens Udgiften pr. Banekil. andrager 14 910 Kr Mindre Meddelelse!*. udførte af Patenthaveren, Firmaet M a r ten stein & J o ssea u x og have holdt sig godt. Svarene gaa i Almindelighed ud paa, at Systemet har vist sig godt, saafremt Beregningerne have været rigtige og Materialierne upaaklagelige. Dermed synes dog Sagen ikke at være klar til ende 232 Mindre Meddelelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Januar 1902. Egenskaber, og dersom de heldige Forsøg, som under 23. Juni meddeles af Dr. A. V. Minine i Yrateh, stadfæstes ved fortsatte Undersøgelser, saa er der gjort et stort Fremskridt i Helbredelseskunsten. Dr. Minine har paavis Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Januar Maaned 1902. M askinbygning. Tekn. Ugebi. Aarg. 20: Vore krigsskibe og deres maskiner, S. 33 og 42. Tekn. Tidskrft. (Mek. och Elektrt), 1902: Iagttagelser rörande ångsmaskinerna å Pariserutstäliningen år 1900, Pig. S. 1. Snöckhjul med hög verkningsgrad 234 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Januar Maaned 1902. ships, S. 30. Twin-screw fire-float for Durban Har bour, Fig. S. 48. Ztschrft. d. Yer. d. Ing. Bd. 46: Zwei grosse Schnelldamp fer La Lorraine und La Savoie, Fig. S. 33. Geschwindigkeit von schnellaufenden Krieg- und Han delschiffen 235 Udfærdigede Patenter 1902. Fortsættelse. 4549 28/j Wechsler, Wien, Farver til Sten- og Metaltryk. 4550 */2 Beitzel, København, Spændeordning til Undergarnet paa Symaskiner. 4551 J. Hansen, København, kombineret Dørlaas og Kontaktindretning. 4552 Husson, København, Karbidtilførselsrør med Be 23G Udfærdigede Patenter 1902. 4606 l7/j Koeh, Bremen, Brandalarmeringsapparat. 4607 Yacuum Brake Company, London, General Reprä sentanz in Wien, Hurtigbremsnings Ventil til Vakuumbremser. 4608 Langgaard, Liverpool, Ordning ved elastiske Hjul ringe. 4609 Müller og Rossbach, bægge af Schwandorf, Indholdsfortegnelse til Aargangene X X IXXV af Den tekniske Forenings Tidsskrift. Oversigt over den i Indholdsfortegnelsen benyttede Faginddeling. Side. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. Fortegnelse over Medlemmer......................................................................................................... Foreningsmøder...... 3 Aargang og Side. Aargang og Side. 1. Fortegnelse over Medlemmer d . 1 . April 1897 .................................. do. do. do. do. do. do. do. do. oii do. do. do. do. do. do. do. do. XXI, 1898 XXII, 1899 XXIII, 1900 XXIV, 1901 XXV, 1 1 1 1 XXI, 6 25 57 77 97 1 Foreningsmøder. Iste i Aargang og Side. Plan. Aargang og Side. Mindre Meddelelser. En ny automatisk Vandudlader. Ved H. H....................................................... En ny automatisk Vandudlader. Af R. Berléme N i x ................................ Byggegrundes Modstandsevne. Ved C. S. Hennebik-Systemet. 5 Aargang og Side. Plan. Om Sammensvejsning af Skinnestød. Ved H. O............................................... XXIV, 74 Fare ved haarde Staalskinner. Ved W. S. B . ........................................ . 75 En Skinnetrolje af Aluminium. Ved W. S. B.......................................... 6 Nybygninger i Københavns Frihavn. Pakhus A. Af Ingeniør C. Agerskov Aargang og Side. Plan. XXV, 223 10 Mindre Meddelelser. Brownes Petroleumsovne. Vod C. 8. . XXI, 51 Sukker som Middel mod Kedelsten. Ved W. S. B......................................... , 76 En ny automatisk Yandudlader. Yed 7 Aargang og Side. Plan. Bethlehem works i Nordamerika. Yed F. W...................................................... XXII, 102 Armerede Jærnrør. Yed O. S. . . . , 103 En ny Fremgangsmaade ved Støbning af Staal. Ved W. S. B...................... , 169 , 169 Urtepotter. Ved C. S................ 8 Aargang og Side. Fiskeri ved elektrisk Lys. Ved W. S. B. Elektriske Jærnbaneri Europa. Ved C. S. Høje Temperaturers Indvirkning paa Metalilter. Ved E. E.......................... Et Ekstensometer. Ved W. S. B. . . Diamond Jubilee. Ved W. S. B. . . Amplifonen. Ved W. S. B................... Overfø 9 Aargang og Side. Plan. Tropenas Staal. Ved C. S..................... XXI, 195 Asbest til industrielt Brug. Ved W. 8. B. , 199 Legering af Aluminium og Zink. Ved W. S. B................................................. n y 199 Jærnfilt. Ved C. 8.................................. XXII, 19 En sibe 10 Aarpang og Side. Koronium. Ved W. 8. B....................... Maling ved Lufttryk. Yed C. S. . . . Lette ~ Stoffers Evne til Indtrængning. Ved W. S. B......................................... Røgens Tæthed. Ved W. S. B. . . . De sorte Vægtavler for Skoler. Ved W. S. B............................ 11 j Aargang og Side. A. Riedler: Das deutsche Patentgesetz und die wissenschaftliche Hülfsmittel des Ingenieurs. Berlin 1898. VedV. B. XXIII, 210 Transport- und Lagerungs-Einrichtungen für Getreide und Kohle. M. Buhle, Berlin 1899. Ved G. G............................... . , 217 Lærebog i Elektro 12 I Artikler i udenlandske Tidsskrifter Maj 1901 do. Juni do. Juli do. August do. September do. Oktober ,, do. November do. December do. Januar 1902 18. Eneretsbevillinjger 1897 . . . do. . . . 19. Udfærdigede Patenter 1897 . do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. d Pl. 1 )en. tek nisk e F o re n in g s T idsskrift 25 A a rg . 19.01- 1902. PARISES UNDERJORDISKE ELEKTRISKE BANER. D e n tek nisk e F o re n in g s Tidsskrift25 A a rg . 1901 - 1902. Pl. 2 D en, tek nisk e F o re n in g s T idsskrift 2 5 A a r g . 1 9 0 1 - 1902. P l 3. D e n tek nisk e F o r e n in g s T idssk rift 2 5 A a r g . 1 9 0 1 - 1 9 0 2 . Pl 4. k e r , tek nisk e F o r e n in g s T idssk rift 2 5 A a r g . 1 9 0 1 - 1902. HÆNGEBANER. Pl 5. D en , tek nisk e F o r e n in g s T idssk rift 254-e A a rg . 1901- 1902 HÆNGEBANER. Pl 6. D e n iekn iske F o re n in g s T idsskrift 2 5 Aa r g. 1901- 1902. PL 7 D en , tek nisk e F o r e n in g s T idssk rift 25 -e A arg . 1901- 1902. MOTORVOGNE OG DERES PRAKTISKE ANVENDELSE. Pl 8 D en . tek nisk e F o r e n in g s T idssk rift 25 A arg . 1901- 1902. MOTORVOGNE OG DERES PRAKTISKE ANVENDELSE. P l 9. D en . tek nisk e F o r e n in g s T idssk rift 2 5 -e A a rg . 1901- 1902. KØBENHAVNS FRIHAVN. PAKHUS A. P l 10.