Ingeniørbøger - 01.01.1883

EN O V E R S IG T Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens, Industriens og Handelens Omraader fra tidligste Tid til vore Dage. Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd, re d ig eret af GEORGE LUTKEN. O t t e n d e Bind. Med 527 større og mindre i T

INDHOLD. S id e Indledning................................................. 1. Indledende Bem æ rkninger............ 101, Kommunikationerne i store Byer. . . 102. Jernbaner og Jernbanebygning . . . . 109. K analanlæg........................................ 123, Nutidens B r o e r ................

S id e Overførelser a f K r a f t .......................... 228. Maskiner til Indvinding a f Metaller etc........................................................... 288. Slutningsbemærkninger....................... 241. Luftskibsfart ............................................ 244. Apparater t

S id e Side Kunstindustriens Udvikling i Nutiden. Skydevåben, Ilxplosir- og Tændstoffer, fyrtøjer. Skydevaaben............................................ E xplosiv- og Tæ n dstoffer.................. F y r t ø je r ................................................... 546. 564. 569. Belysning, O

D e forskjellige Stadier i Fremstillingen af Farvetryk.

Udenfor Vagten . Efter V. Rosenstands Maleri.

In d le d n in g . V o r Tid gaar frem med Kæmpeskridt, navnlig hvad Opfindelser i praktisk Retning angaar. Ideer, der i Dag endnu ligge i Svøbet, ere udvoxne i Morgen og kunne allerede den næste Dag i Form af nye Opfindelser, nye Forbedringer indtage deres Plads mellem alle de mange Resultater af

2 INDLEDNING. at udvide sin Afsætning for ikke at tabe i Indtægter. Staterne have forøget deres Udgifter ved en Mængde hensigtsmæssige Indretninger (V eje, Jernbaner, Telegrafer o. s. v .), og have derfor ogsaa maattet skabe nye Indtægter, hvad der, saaledes f. Ex. ved Toldafgifter, nok kan være f

3 INDLEDNING. andre Lande til Efterligning; Kunsten træder derfor nu overalt hjælpende og støttende til, saa at vi have en sand k u n s t i n d u s t r i e l B e v æ g e l s e i Nu tiden, der i den Grad har beriget, forandret og omformet alle Haandværksog Industrigrene, at det vel er værdt at kast

Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar. Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier. Facadernes Udsmyk ning paa Nutidens Bygninger. Bygningsvæsenets Teknik. Anlæg og Udvidelse af Byer, Gader og Pladse. Slutningsbemærkninger. D e n nyere Tid følte sig trykket i de snæv

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 5 der føltes paa alle Omraader. Den Slaphed og Lunkenhed, der er Op hidselsens uundgaaelige Følge, og som ogsaa denne Gang indfandt sig, dæmpede Lysten til større Foretagender, der er en nødvendig Betingelse for arkitektonisk Produktion, og Hal

6 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR , Flugt blev stækket, for hvilken det er en Grundbetingelse, at der overlades Kunstnerne en saa vidt muligt ubunden Frihed til at disponere over de for Haanden værende Midler. Rokoko Stilen, der var Resultatet af en Higen efter overlæssede Former

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . Skole, som mente, at en Tilbagevenden til de romantiske Former, navnlig den gotiske Stil, der betragtedes som specifik tysk, vilde bedst tjene den fremtidige Udvikling af en national Kunst. Førere for denne Retning var navnlig H e i d e l o f f

8 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A AR , Ingen Tidsalder har nogensinde fordret en saadan Sum af Viden hos Arkitekten som den nærværende. Men denne Viden har forst og fremmest d e t G ode, at de respektive Tilhængere af Grækertiden, Middelalderen og Renaissancen ikke længere staa saa

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 9 ikke egnede sig for de moderne Opgaver og de kristelige Kirkebyg ninger. Hans Forsøg paa at faa Gotiken bragt ind under Reglerne for Delenes indbyrdes klassiske Forhold maa trods det betydelige Talent, han anvendte derpaa, betragtes som forfe

10 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . salene erindrer om d e t n ye Mus ae um, der var udkastet af St i i l e r men blev fuldført af Straek. Denne Mester beviste derimod sit Talents særlige Dygtighed ved forskjellige sirligt gjennemførte og i deres Prunkløshed til talende Villa

P arla m en tsb yg n in gen . Fig 7. Paradepladsen i Wien. R a a d h n set. U n iversitetet. D et ny H ofbu rgth ea ter.

12 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR . d. 1877), der ligesom Gropius havde stor Fortjeneste som Lærer; i sin Plan til det storartede S t a d t t h e a t e r i F r a n k f u r t (fuldtendt 1880) saa vel som i sit Udkast til P o l y t e c h n i k u m i B e r l i n har han vist, at h

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A B . 13 En interessant Anvendelse af middelalderlige Stilarter og Bygning af raa Teglsten lindes paa de store berlinske Banegaarde. En af vor Tids mest betydelige, kunstneriske Fænomener er den dansk fødte Arkitekt T h e o p h i l u s H a n s e n (f

14 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AA R . En af de mest aandfulde Løsninger af den moderne Arkitekturs Opgaver er Gruppen af de Bygninger i W ien, der kaldes H e i n r i c h s h o f opført 1861 63; her er ikke blot en behændig og ren Benyttelse af Materialet Ornamenterne bestaa

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 15 Hansens Skole, for saa vidt der overhovedet kan vare Tale om en saadan, har lige saa lidt formaaet at modstaa Renaissancens Paavirkning som de antike Bestræbelser i W ien, der endte med Klenze, og i Berlin. De ere overalt bievne sejrrigt sla

16 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . samt en Modenhed og Fordomsfrihed, der udtalte sig ikke blot i hans talrige, indflydelsesrige Skrifter, men ogsaa i hans Bygninger; herved kom han til at hæve sig over Stilfanatikernes Partilidenskab og naaede til en fri Erkjendelse og fulds

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR 17 ikke vegen tilbage for at betone den skarpt i Runmiet til Dekorationer, der rager højt op over Bygningerne, i de talrige lave Stokværk omkring selve Scenen o. s. v., og han har saaledes formaaet at skabe et Værk, som vidner om den højeste kunst

18 b y g n in g s k u n s t e n og dens u d v ik l in g i de senere aar , Saa vel i Stuttgart som i Frankfurt a. M. har i de senere Aar en kj endelig Paa virkning af moderne fransk Renaissance gjort sig gældende. Kong Maximilian af Bayerns originale, men desværre temmelig resultat løse For

19 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING 1 DE SENERE AAR, Privatbygningerne i Munchen lide under Tvangen af at skulle nøjes med et slet Materiale. Det falder kun sjældent i Arkitekternes Lod her at opføre deres Værker i et bedre Stof end Mursten og Puds. Paa Grund af den stærke Byggevirksomhed i W i e

20 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . Niill og Siccardsburg sejrede i Konkurrencen om Opførelsen af O p e r a t h e a t r e t i Wien (1861 1868), en Bygning, som trods de mange Angreb dog hører til de betydeligste i Nutiden. (Fig. 9.) Den mest betydelige Elev af de to Mestere,

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERB A A R . 21 Den specifik wienske Kunstretning staar midt imellem de to Hoved repræsentanter for de der værende Renaissancearkitekter, imellem Hansen og Ferstel; hos den første laaner den den imponerende Beherskelse af Masserne, hos den sidste Inklinerin

22 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . I P r a g virker J o s e p h Z i t e k (f. 1 832), som byggede det i 1881 nedbrændte imponerende N a t i o n a l t h e a t e r og R u d o l f i n u m ; begge ere Værker i kraftig Højrenaissance. Til sidst og under alvorlig Kamp med Antiken

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 23 plastisk Dekoration, gaa til Grænserne af det kunstnerisk tilladte; Iremdeles v o n d er H u d e og H e n n i k e , der vare niere maadeholdende; et Værk af disse Kunstnere er K u n s t h a l l e n i Hamburg (Fig 12). Den korte Oversigt over

24 b y g n in g s k u n s t e n og dens u d v ik l in g i de senere aar foretrak at forlade de romantiske Stilretninger og at træde over til Italiens Kunst. Vi saa gjentagne Gange, hvorledes denne allerede blev yderligere modificeret ved, at de mindre kraftfulde, lettere og sirligere Motive

BYGNINGSKUNSTEN O G DENS UDVIKLING I DC SENERE A A R . 25 ningerne fra Middelalderen og Renaissancetiden i hine Egne. Under Restaurationsarbejderne af G i i r z e n i c h i Køln viser han sig endnu til Dels i Hellenismens Baand, men allerede ved Restaurationen af det prægtige R a a d h u s i Køln

26 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR . paa den Opfattelse af den ny Stilart, som gjorde sig gældende i Miinchen. Mindre heldige faldt Bestræbelserne ud paa at anvende den tyske Renaissance paa store offentlige Bygningsværker, idet den egentlig næsten ganske savner selvstændige monu

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 27 mest fuldendte Bygninger af denne Art og nærmer sig de gamle Kirkebygninger, ved en høj Forstaaelse af det karakteristiske i Detaillerne. Større Vanske ligheder frembød sig ved at overføre de gotiske Former paa Vaaningshuse. Lysten til at by

28 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . dennes Opbygning; i Modsætning til den af Hase dyrkede tidlige Gotik til egnede han sig denne Stil paa Højden af dens Udvikling og forstod ogsaa at anvende den med Fantasi i sine Bygninger. Denne Kunstretning skylder for en ikke ringe Del h

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 29 paavirkede F r i e d e r i c h S c h m i d t (f. 1825), ligesom denne sidste i sine Bygninger gaaet tilbage til den tidlige Gotik, som udviklede sig af den romanske Stil, A f Schmidts Elever skal her kun nævnes den højt begavede G e o r g H

30 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . som viser Vejen, idet det gaar et Skridt forud. V i byggede endnu i den græske Stil, medens Maleriet allerede havde forladt den klassiske og vendt sig til hin naive Kunst, som herskede i Italien før Rafael og i Tyskland paa Durers Tid. Med S

b y g n in g s k u n s t e n og dens u d v ik l in g i de sen ere a a r . 31 V i have lært at lægge Hovedvægten paa Værkets kunstneriske Indhold og haabe bestemt, at denne Betonen af det aandige lige over for det for melle i Bygningen en Gang i Tiden vil lade os finde de tilsvarende kunstn

32 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . gjorde sin Dygtighed ved Anlæget af P l a c e de la C o n c o r d e og P l a c e de l É t o i l e , ved C i r q u e N a p o l e o n og ved Cirkus ved Boulevard des filles de Calvaire, samt endelig ved N o r d b a n e g a a r d e n (1861 1 8

33 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . Jernsøjler, afgav han et Vidnesbyrd om sit sjældne, formfrembringende Talent. En beslægtet Udførelse ses i N a t i o n a l b i b l i o t h e k e t s Sal. Ved Restaurationsarbejder bleve de franske Kunstnere tidligt henviste baade til den ita

34 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R læsselse. I lignende Baner bevæger D a v i o u d (f. 1823) sig; hans T h e å t r e C h a t e l e t , T h e å t r e L y r i q u e (begge 1860 1862) og O r p h é o n m u n i c i p a l bære Vidnesbyrd om betydelig kunstnerisk Kraft og fin Opfatte

35 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . I Kirkebyggeriet anvendtes ogsaa i Frankrig med Forkjærlighed de middelalderlige Stilarter. Dog have flere søgt at gjenoptage Renaissanceformer, saaledes B a l l u (f. 1817) i Kirken St. Trinité (1861 1867), endskjøndt kun i meget ringe Grad

36 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . sammen med E. M. B a r r y (f. 1830) besørgede han de dekorative Udbyg ninger paa Parlamentshuset; han byggede ogsaa flere Kirker, saaledes Kathedralen i St. Georges Fields. Hans Søn E. W . P u g i n (f. 1834) arbejdede i samme Retning som

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 37 derfor været uden Indflydelse paa andre europæiske Landes Kunst. Derimod har den havt en stor Betydning for Amerika, hvor den tyske Kunst imidlertid ogsaa har vundet Indgang, navnlig ved S c h w a r z m a n n s Verdensudstillings palads og t

38 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AA.R, Det 16de Aarhundredes italienske Motiver ere paa den skjønneste Maade benyttede i G u i s e p p e M o n g o n i s (f. 1827, d. 1877) aandfulde A r bejder; han beviste sin Styrke i det monumentale og sin overordentlige Sikkerhed i Udformningen

39 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . Medens enkelte a f U dlandets Arkitekturstrøm ninger ere gaaede os tem m elig sporløst forbi, har en enkelt væ ret a f saam eget desto større B etydning, Sandsen for og M iddelalderen. Stu diet D ette men ogsaa gjennem have disse St

40 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . flydelse paa flere af vore yngre dygtige Arkitekter med Hensyn til Udvikling i ren moderne Retning (Dahlerup o. fl.). A f Bindesbølls Elever har J o h a n D a n i e l H e r h o l d t (f. 1818) sin største Fortjeneste i den udmærkede Dygtigh

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 41 formaaet at overføre flere af Udlandets moderne Meer paa vore Forhold. Saaledes skyldes Planen til Kjøbenhavns udvidede Bebyggelse i de sidste 20 Aar fortrinsvis ham, og flere af de seneste betydeligste Bygningsarbejder som det kjøbenhavnske

42 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . F e r d i n a n d J e n s e n (f. 1837) for det kjøbenhavnske Byggeselskab har ud ført det store Komplex af Privatbygninger ved Søtorvet. A f Vilh. Petersens andre Arbejder kan nævnes Søkortarkivet i italiensk Renaissancestil, Tingog Arresth

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . Odense (dygtige Murstensbygninger) og H o l s ø e 43 (enj Mængde Jernbanesta tioner Landet rundt). Norge var ved Adskillelsen fra Danmark for fattigt, og Interesserne for meget optagne i andre Retninger, til at Bygningskunsten nogenlunde blo

44 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AA R , nævnes: Universitetsbygningerne, Basaren ved vor Frelsers Kirke og Brand vagtsbygningen i Kristiania samt endel Kirker, blandt andre den smukke Kirke i Tønsberg. Blandt de mange fremmede unge Arkitekter, der i Anledning af Slottets Opførelse

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR . 45 Arsenalet paa Akerhus samt en Række Privatbygninger, Raadlmse og Fængsels bygninger over hele Landet. Efter Firmaets Opløsning har von Hanno særlig gjort sig bekjendt gjennem Opførelsen af Grønlands Kirke i Rundbuestil, det militære Samfunds B

46 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR, Den begavede og smagfulde Arkitekt T h r a p - M e y e r (f. 1833) har udført adskillige Kirker f. Ex. i Lillehammer, Kristianssund og Kristianssand, og endel Jernbanebygninger, Almueskolebygninger o. s. fr. Hans gotiske Træ bygninger have gjor

BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE A A R . 47 hallen i Bergen. Han er ved flere af disse Arbejder blevet understøttet af Arkitekt Bl i x . Domkirken i Stavanger er med stor Dygtighed restaureret af F r. v. d. L i p p e . Af nyere mere fremtrædende Kirker kan endnu hævnes: Homar Kirke a

48 FACADERNES UDSMYKNING P A A NUTIDENS BYGNINGER. G l a s u r e n a f M u r s t e n e n , saaledes som man brugte den i Middelalderen. Forsøgene herpaa ere navnlig hyppige i de B yer, hvor den moderne Skole har faaet Over'haand; man træffer dem forholdsvis sjældnere i store Byer, som Berlin; i W

49 FACAD ER N ES UDSMYKNING P A A NUTIDENS BYGNINGER. almindelig Indgang. Anvendelsen af de gamles Polykromi synes heller ikke raadelig af klimatiske Aarsager. Derimod har en sydlandsk Teknik, der for øvrigt allerede anvendtes i nordlige Egne i det 16de og 17de Aarhundrede (saaledes i P rag), i

50 FACADERNES UDSMYKNING P A A NUTIDENS BYGNINGER. vaadt eller tørt. Derpaa følger den t r e d i e o g s i d s t e O p t r æ k n i n g ; denne skel* i det væsenligste med Kalkmælk, som man blander med den Farve, der skal udgjøre Grundtonen i Ornamentet. Med denne Blanding bliver Vægfladen belagt

BYGNINGSKUNSTENS NYERE 51 TEK N IK . Opgave at gjøre Tjeneste et halvt eller et helt A ar, glimrende Fester krævede Bygninger, som skulde skaffes hurtigt og billigt til Veje og ofte kun skulde gjøre nogle faa Dages Tjeneste; herved udvikledes Draperikunsten i arkitek tonisk Henseende meget betyde

52 BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEK N IK . store Træmasser frembyde det bedste Stof for Udbrudet og Vedligeholdelsen af en Ild, ligesom de fleste Ildebrande i Virkeligheden opstaa i Tagrummene; men Tage af Jern yde derimod en meget ringe Beskyttelse imod Vejrligets Indflydelser. Da Jernet er en fortræff

BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEKNIK. 53 P u l t - eller, som de ogsaa kaldes, P e r r o n t a g e blive konstruerede saaledes, at de med den ene Side ligge op mod en Mur og med den anden Side hvile paa Søjler, eller de rage frit frem og blive ankrede ind i Murværket (se Fig. 45). Et meget hyppigt benytt

54 BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEK NIK . Tilfælde. Denne Konstruktion af et Saddeltag, ved hvilken hver Taghalvdel dannes for sig, er en Modsætning til det saa kaldte engelske Tag (se Fig. 48), hvor begge Halvdele ere konstruerede i Sammenhæng. Et saadant Tagværk findes paa det storartede Valseværk i C

Fig. 49. Vogiihalle i Berliner-Anthalter Banegaarden i Berlin.

56 BYGNINGSKUNSTENS NYERE T EK N IK . anvendt til Tækning af Haller, Skure og lignende Bygninger; det bliver dog ogsaa benyttet i Vaaningshuse til Tækning af saadanne Lokaler, hvor Træet i Tagværket vilde lide meget ved Vanddampe, som f. Ex. over store Kokkener; fremdeles til Tækning af Stalde, hv

Fig. 50. Vinterhave i Centralhotellet i Berlin

58 BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEK N IK . enten bestaa i ejendommelige Konstruktioner eller gaa ud paa at til Veje bringe en sikker Forbindelse af de enkelte Stilladsdele. Da Stilladsstolper, som skulle naa op til Bygningens Hovedgesims, og de Bomme som løbe horisontalt mod Stilladsstolperne i de fors

BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEK NIK . 59 Frattini. Hele Stilladset hviler paa en A rt Vogn (se Fig. 5 4 ), der er for synet med Hjul, saa at det med Lethed kan kjøres til og fra det Sted, hvor det benyttes. Det bestaar af syv Afdelinger, der ere forskydelige ind i hver andre; den yderste af disse er be

60 BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEK NIK . Ved Bygning af Fabrikskorstene og ved Reparationer af samme kræves naturligvis Stilladser af betydelig H øjde; de ere midlertid baade kostbare og ere vanskelige og tidsspildende at opføre. Man benytter derfor hyppigt nogle ejendommelige Glidestilladser, der kunn

ANLÆG AF S T Æ D E R , GADER ETC. 61 fordi der saaledes altid vil være nogen Skygge, ligesom Vinden vil blive brudt og Forsvaret mod Fjenden vil blive lettet. Endskjøndt der i Italien allerede i Renaissanceperioden blev anlagt store Pragtgader og Pladser, fik dog Byernes Anlæg først en kunstneris

Place de la concorde i Paris

ANLÆG A F STÆ D E R, GADER ETC. 63 i Øjepunktet, Overvægten af de horisontale Linier frem for de vertikale gjør, at Bygningerne kun tage sig ud som Vejvisere til Gadens Ende, som ikke kan ses. Øjet vil altsaa blive temmelig utilfredsstillet, med mindre der indenfor Synsvidden findes et afslutten

64 ANLÆG AF STÆ D E R, GADER ETC. anlæg. Blandt de Arbejder, der indkom til en Præmiekonkurrence i denne Anledning, blev der ved den endelige Iværksættelse af Planen taget særligt Hensyn til L u d w i g F ö r s t e r s . Desværre blev v a n d e r Ni i l l s og S i c c a r d s b u r g s aandrigt g

ANLÆG AF 65 STÆ DER, GADER ET C . med Spree-Kanalen, meget smukke. Et Anlæg efter en god Plan, men som endnu ikke er færdigt, er Belle-Alliance Pladsen, der er rigt smykket med Statuer o. lign. I virkeligt vinklede Del end de fleste store Byer have Udvidelserne sjældent hævet sig til noget kunst

66 AN LÆ G AF STÆ D E R, GADER E T C . har dette Selskab, under Tiden med ikke ringe Ofre, faaet reguleret et Parti af Byen, der henlaa uforstyrret i al sin Smuds og Usundhed fra gammel Tid; for Omdannelsen af Peder Madsens Gang til Ny Østergade, Hovedvagtsgade o. s. v, maa man være dette Selskab

67 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. Slutningsbeinærkiimgei*. Vi skulle her berøre disse ejendommelige Arrangementer, som for største Delen hidrøre fra engelske Forhold, og som ogsaa allerede for længst ere bievne indførte i Nordamerikas folkerige Byer. Lige som man hos os lejer Boliger, som indtage enten en

68 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER, tilstrækkelig Lys og sund Luft; Udenomslokalerne ere adskilte fra Daglig værelserne, disse igjen fra Selskabslokalerne og Tyendeværelserne, og de alle ere igjen forbundne ved Hustelegrafer, Telefonledninger og andre Indretninger, der forøge Bekvemmeligheden; selve Huset e

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 69 Almindelighed kjender Arkitekten eller det Aktieselskab, som vil omdanne et Terræn til en Gade med Beboelseslejligheder, de Fornødenheder, der kræves. Der bliver bygget for at bringe Liv i Handelen med Bygninger, for at anbringe Penge, for at skaffe Arbejdere Beskæftigels

70 SLUTNINGSBEMÆRKNINGEH. Lejetiden er forløben, har ydet sin Tjeneste og muligvis falder sammen af sig selv. Hvis det skulde holde længere, vilde der naturligvis tabes Penge derved. Arkitektens Fortjeneste paa den Slags Huse er i Almindelighed ussel; kun naar han en Gang er bleven bekjendt og har

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 71 har man haft Lejlighed til at se og beundre disse ofte sirlige og lette norske Træbygninger, der ogsaa have vundet Bifald i flere europæiske Lande og skaftet norske Bygningsarbejdere et Marked der. Endogsaa over Atlanterhavet have saadanne, i Norge byggede Træhuse fundet

De mangfoldiggjørende Kunster. Indledende Bemærkninger. P a p ir fa b r ik a t io n e n . Træmasse og Cellulose. Skrive kunst og Skrift. Rundskrift. - Penne med Beholdere Skrivemaskiner. Sholes Skrivemaskine. De n y e s t e O p f i n d e l s e r i B o g t r y k k e r k u n s t e n og paa d e r

DE MANGFOLDIGGJ ØRENDE KUNSTER. P A P IR FA B R IK A TIO N E N . 73 nogen Anelse. Man har indført et stort Antal ny opfundne Fremgangsmaader, men ogsaa selve Anvendelsen af Fotogratien er bleven saa mangesidig, at man næppe kan angive Grænser for den. Fotolitografien var lige bleven opfunden for

74 P A P IR F A B R IK A T IO N E N . hele hans Apparat var saa primitivt, at Produktet blev højst mangelfuldt. Først da han traadte i Forbindelse med ( He i n r i c h V o l t e r i Aaret 1846, blev hans Methode saaledes forbedret, at Opfindelsen blev levedygtig og fik den Indflydelse paa Papirfab

P A P IR FA B R IK A TIO N E N , 75 fibrene parallelt med Slibestenens Axe; naar Kasserne ere pakkede fulde, anbringes over dem en Plade, der passer nøje til Kassens Aabning, saa at Pladen kan sænkes ned i Kassen. Denne Plade bærer foroven en Tandstang, og i denne gribe Tandhjul ind, paa hvis Axer

76 P A P IR F A B R IK A T IO N E N . ringen ikke spændte og anstrængte Papir, er saa sejgt, at man endog har kunnet fremstille tyndt Papir i Ruller for Rotationspresserne (Victoriapresser) udelukkende af ren, slebet Træmasse. Hvor stor en Rolle Træmassen spiller i Papirfabrikationen, kan ses dera

SKRIVEKUNST OG S K R IF T . 77 under 4Va Atmosfærers Damptryk. En Del af Træets inkrusterede Dele lade sig opløse paa denne Maade, og de kogte Træstykker faa en brun Farve og et trævlet Udseende. De kogte Træstykker lægges da i et almindeligt Völtersk Slibeapparat, som det ovenfor er beskrevet, og

78 SK RIVEK U N ST OG S K R IF T . saaledes skrives i et Træk, og alle Stregerne i samme skrives uden Anven delse af Tryk med en og samme Pen, hvis Retning aldrig forandres under Skrivningen, hvad enten der skal dannes en lige eller en kredsformet Streg. Nær i Slægt med Rundskriften er den saa ka

SKRIVEKUN ST OG SK R IF T . 79 rum, f. Ex. mellem de enkelte Ord, kan en saadan Forskydning ske ogsaa uafhængigt af Tryk paa Typerne. Naar Linien er ude, maa Papiret trækkes tilbage i hele Liniens Længde, hvilken indenfor visse Grænser kan gjøres efter Behag; samtidigt faar Papiret en tilsvarende

3 0 DE NYESTE o p f in d e l s e r i bogtrykkerkunsten og paa dermed beslæ gtede om raader . Folk med Skrivekrampe, ja endog blinde, kunne give deres Tanker skriftligt Udtryk; for disse sidste maa blot Skrifttegnene paa Tasterne være ophøjede. Man har ogsaa Skrivemaskiner, der arbejde eft

Fig. 63. Rotationspresse til Illustrationstryk.

82 DE n y e s t e o p f in d e l s e r i bogtrykkerkunsten og paa dermed beslæ g tede om raader . korrekt saadanne galvanoplastiske Plader, som kræves til fine Illustrationstryk. Dette sker ved, at man ved Hjælp af en bøjelig Skinne spænder Clichéen paa en tilsvarende krummet Støbejernspl

DE NYESTE O PFINDELSER I BOGTRYKKERKUNSTEN OG P A A DERMED BESLÆGTEDE O M RA AD ER. 8 3 L y s t r y k , ogsaa kaldet Albertotypi, Colotypi, Gelatintryk, Glastryk, Heliotypi, Fototypi, Fotoverrotypi, fotografisk Pressetryk eller fotografisk Pladetryk, er den fotomekaniske Fremgangsmaade, hvorve

84 DE n y e s t e o p f in d e l s e r i bogtrykkerkunsten og paa dermed beslæ g tede om raader . Gelatinlaget vedbliver saaledes, selv efter en længere Udvaskning, at holde sig tørt eller kun meget lidet gjennemblødt paa de Steder, som ere bievne trufne af Lyset, og som svare til de mørke

DE NYESTE OPFIND ELSER I BO G TRYKKERKUNSTEN OG P A A DERMED BESLÆGTEDE O M RA AD ER. 8 5 op, tager Pladen ud og belyser den endnu en Gang i spredt Lys IV 2 3 Minuter, idet man, ligesom ved Belysningen af Grundingslaget lægger den med den præparerede Side paa et sort Klæde. Endeligt bliver Plad

8 0 DE NYESTE O PFINDELSER I BOGTRYK K ERK UN STEN OG P A A DERMED BESLÆGTEDB O M RA AD ER. Det levende Ønske om og Bestræbelserne for at finde paa et mindre skrøbeligt og billigere Materiale som Bærer for Trykkelaget i Stedet for det dyre og skrøbelige Spejlglas have foranlediget en Mængde Fo

DE NYESTE O PFIND ELSER I BOGTRYKKERKUNSTEN OG P A A DERMED BESLÆGTEDE OM RA AD ER. 87 for at Laget kan blive stivt, førend det faar Tid til at kunne flyde ned i de ujævne, noget fordybede Steder. Derpaa bliver det i horisontal Stilling i Tørreovnen ved 50 55. Expositionen bliver navnlig lettet d

8 8 DE nyeste o p f in d e l s e r i bogtrykkerkunsten og paa dermed beslæ gtede om raader Fremgangsraaaden ved Relieftryk er bleven modificeret paa en ejen dommelig Maade af R o u s s e l o n . I Gelatinlaget, hvorpaa Billedet kopieres, blander han fint Sand, som mekanisk holdes fast, na

F O T O G RAF IEN . 89 til et Negativ. Hvorledes end Negativet er fremstillet, bliver Originalens Karakter bevaret i Lystrykket, og Xylografen fritages for ethvert Ansvar. De grafiske Kunster have herved erhvervet sig en ny Fremgangsmaade, som giver Haab om , at mange Kunstnere, som hidtil have ho

90 FOT O G R A F IE N . have et stort Antal saadanne Plader, som strax kunde anbringes i Cameraet, hvilke endvidere efter Expositionen ikke behøvede strax at fremkaldes, hvor imod denne Operation kunde opsættes til belejligere Tid, endog i flere Maaneder. Hertil kommer endnu, at man udfandt Method

FO T O G RAF IEN . 91 ikke at give et forvirret og udvisket Billede; ikke alene Bølgernes Bevægelse, men ogsaa de badendes og svømmendes Bevægelse i et enkelt Øjeblik er skarpt gjengivet. Her i Landet liar N. F i s c h e r konstrueret en meget sindrig Lukker, som kan indstilles til at arbejde med

92 FOTO G RAFIEN . har man benyttet Kalklyset og Svovlkulstoflyset til Fotografering. Endvidere den saakaldte Mouléske Lanterne, i hvilken der afbrændtes en Blanding af 42 Dele Svovl, 12 Dele Svovlantimon og 112 Dele Salpeter; herved udvikles et stærkt hvidt L ys, som er tilstrækkeligt til at foto

F O T O G RAF IEN . 93 det giver ikke alene stærke Slaglys og Slagskygger, men foraarsager ogsaa hæslige Kontraktioner af Ansigtsmusklerne. Først ved at anvende et mere dæmpet og spredt elektrisk Lys lykkedes det at gjøre denne Lyskilde mere anvendelig i Portræt-Fotografien. Elektriske Belysnings

94 F O T O G RAF IEN . færdigt, maa det i Reglen undergaa en yderligere Behandling, retoucheres etc., og man kan kun faa et ringe Antal Aftryk om Dagen. Det, som Bestræbelserne derfor nu gaa ud paa, er at forandre det fotografiske Negativ til en Trykplade, hvormed der i en Presse i kort Tid kan ta

SLUTN1NGSBEMÆRKNINGER 95 desuden en Mængde Opfindelser og Forsøg, som dels begynde at faa Fodfæste i det praktiske Liv, dels allerede have vundet Borgerret. Men der er ogsaa tekniske Fremgangsmaader ved mangfoldiggjørende Kunst, der skrive sig fra tidligere Tid og atter ere komne i Brug, og som no

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER 96 til det italienske Sprog, hvor det hørte strax viser sig i almindelige læselige trykte Bogstaver. Hver Tast af et lille Klaviatur paa to Oktaver betegner et Bogstav. Naar man trykker paa flere Taster paa samme Tid, kan man med et Tryk fremstille hele Stavelser. I forskjell

97 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. Sten og hver enkelt Stens forskjellige Farvning. Dette Tryk anvendes f. Ex. til Fremstilling af farvede Bogtitler, til Farveillustrationer i Blade o. s. v. Forsøgene paa at finde et billigere og mere overkommeligt Erstatnings middel for det kostbare Buxbom have ikke ført

93 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. og kastes gjennem Lindsen hen paa Lærredet. Naar man lader Lyset virke i nogle Minuter, bliver Billedet, som strax kun viser sig svagt og utydeligt paa Lærredet, fremkaldt ved, at man lægger Lærredet i et Bad af meget fortyndet Pyrogallus- og Citronsyre. Efter Fremkaldels

Yerdenstrafiken og Samfærdselsmidlerne. V e r d e n s t r a f i k e n er et Ord, der aabner en vid Horisont for den, der nærmere vil agte paa dets Betydning. Særligt i denne Verdensudstillingernes Tidsalder har Verdenstrafiken faaet Betydning; paa fredeligV is give Folkesla gene fra alle Verdens De

1O0 INDLEDNING. D a m p s k i b s f a r t e n s Udvikling har været ganske overordentlig, og dette hurtige Færdselsmiddel har overalt lettet Handelen i en Tidsalder, hvor Kap løbet med Varer ofte sikrer den, der kommer først, en betydelig Gevinst. Jernbaner og Dampskibe i Forbindelse med T e l e f

Samfærdselsmidlerne. I n d l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r . K o m m u n i k a t i o n e r n e i s t o r e Byer. Sporveje. Elektriske Baner. Luftjernbaner Byjernbaner. Velocipeder. Rørpost. Telefon væsen. J e r n b a n e r og J e r n b a n e b y g ni n g . Statistik. St. Gotthardsba

102 KOMMUNIKATIONERNE I ST O R E BYER. forbavses man over den rastløse Virksomhed samtidigt med, at man beundrer den Ro og Sikkerhed, hvormed der arbejdes, uden at den ene gaar i Vejen for den anden. Expreskompagnier overtage hurtigt Expeditionen af de rejsendes Bagage til de af dem anviste Stede

KOMMUNIKATIONERNE I STO R E BYER. 103 Ubehageligheder. For at de ikke skulle genere de passerende, blive alle Haandkj øretøj er, Skubkarrer, selv Børnevogne viste ud paa Kjørebanen. Byens store Udstrækning har medført en Reform af D r o s k e r n e , der ere bievne inddelte i Klasser efter deres G

104 KOMMUNIKATIONERNE I ST O R E BYER. Maade og med mange Forhindringer. Nogle Forsøg herpaa, der blev gjorte i Wien, endte m ed, at man opgav denne Plan. Derimod har man siden 1876 forsøgt paa at anvende Dampkraft i Stedet for Heste; men i Berlin, hvor Brugen af Damp er tilladt paa flere Linier,

KOMMUNIKATIONERNE I STOR E BYER. 105 skal befares med V ogn e, der blive trukne af et Lokomotiv, men samtidigt udtaltes der, at man ligeledes haabede at kunne benytte Dampkraft paa Strækningen fra Tivoli til Frederiksberg. Det var altsaa kun gjennem selve den egentlige B y, at Heste skulde benytt

106 KOMMUNIKATIONERNE I ST O R E B Y ER. Hvor der er store Niveauforskjelle i en By, eller hvor der i Nærheden tindes Højder, som ere stærkt besøgte, har man fundet paa at anlægge J e r n traadsbaner. Det ældste af disse Anlæg er i Budapest, og har været til væsentlig Lettelse for Færdselen. Den S

KOMMUNIKATIONERNE I STOR E BYER. 107 om , at dette Befordringsmiddel ogsaa nok vil finde sig en smuk Plads i det praktiske Liv. Hvor der er jævne og gode Gader og Veje, vil den kunne yde god Tjeneste for Bude, Landpostbude o. s. v. Flere Steder i Udlandet, saaledes f. Ex. i Dresden benytte Arbejd

108 KOMMUNIKATIONERNE I ST O R E BYER. gjennem Rørene. I Fig. 71 give vi en Afbildning af en sandan Rørpost-Sta tion i Berlin og henvise i øvrigt til det nævnte Sted i Opfindelsernes Bog. Medens hidtil alle Meddelelser, der skulde gaa gjennem Telegrafen eller Rørposten, maatte bringes til disse el

KOMMUNIKATIONERNE I ST O R E B Y E R . 109 I Berlin har man paa et meget befærdet Sted, hvor Leipziger- og Charlottenstrasse krydse hinanden, forsøgt et nyt Brolægningsmateriale, der er lagt imellem og paa Siderne af Sporvejslinierne, og som efter de hidtil indhøstede Erfaringer synes at besidde s

110 E u rop a....................................... Am erika..................................... Asien.......................... ............ Australien................................... A frik a......................................... JERNBANER OG JERNBANEBYGNING. 1881 1880 1875 1870 18

JERNBANER 111 OG JERNBANEBYGNING. har man i den sidste Tid anlagt henved 600 Mil i Gjennemsnit om Aaret, og i Afrika har den franske Regjering projekteret forskjellige Anlæg i Algier og Tunis, medens der i det sydlige er flere saadanne Foretagender i Gang. Det er saaledes højst sandsynligt, at Ud

112 JERNBANER OG JERNBANEBYGNING, 1881 1880 1875 eng. Mil 9936 139 318 284 99 eng. M il 9205 138 283 246 76 en g . Mil Britisk Indien......................................... C eylon ..................................................... Ja va ...............................................

JERNBANER 0 6 113 JERNBANEBYGNING. Den mest interessante af disse Bjergbaner er vist nok St. Gotthardsbanen, hvis Paabegyndelse er omtalt i Opf. B. II, 107 og IV , 23. Den gaar i en Længde af ialt noget over 13 Mil fra Fluelen, der ligger omtrent 1400 Fod over Havet, næsten i hel sydlig Retning,

114 JERNBANER OG JERNBANEBTGNING. ventes, at Luften vil holde sig sund, og paa den næsten 2 Mil lange Hoved tunnel er der i dette Øjemed anbragt særlige Foranstaltninger til Ventilation. Det var imidlertid ikke nok at faa Jernbanerne førte over Bjergene; man maatte ogsaa o v e r F l o d e r n e ,

115 JERNBANER OG JERNBANEBYGNING. Længdesveller. Vandet er imidlertid for saa vidt skadeligt for Sporet, som det begunstiger de enkelte Gruskorns indbyrdes Forskydning, særlig naar et Tog passerer, hvorved der fremkommer Uregelmæssigheder i Sporet; fremdeles kan det tilbage holdte V an d, baade na

116 JERN BANER OG JERNBANEBYGNING. Konstruktioner for at finde den bedste og nemmeste Maade dels til at holde dem sikkert fast, dels til at kunne bevirke den fornødne Udvidning af Sporet, hvor der findes Kurver. Vi have her, ligesom i det følgende, udeladt de Systemer, som ikke have vundet alminde

117 JERNBANER OG JERNBANEBYGNING. at fremstille Jernbaneskinner til Gader af to ensdannede Svelleskinner, som blive forbundne med hinanden ved Støbejerns Mellemstykker (Fig. 91). Nutidens L o k o m o t i v e r have for den overfladiske Betragtning ikke undergaaet store Forandringer, men ved en nær

118- JERN BANER OG JERNBANEBYGNING. T en b r i n k brudte i Stedet for Chamotteskærme et Vandkammer af Kobber, som var forbundet med Kjedelrummet; herved bliver en Del af Straalevarmen fra Ildstedet benyttet til at fremkalde Damp, men da de med hinanden forbundne Dele let blive utætte, have de for

JERNBANER OG JERNBANEBYGNING. 119 bedrede. Det blev saa meget mere nødvendigt at tage Hensyn til stærke Kurver, som det paa de Bjergbaner, der ere byggede i den nyere Tid, stedse blev vanskeligere at undgaa saadanne, og Bevægelighed af Axerne er netop ved Lokomotiver med flere sammenkoblede Drivax

120 JERNBANER OG JERNBANEBYGNING. Disse Maskiners særlige Fortrin bestaar deri, at man, naar man vil have en større Kraftvirkning, kan faa Dampen ledet saaledes, at begge Cylindre ar bejde med frisk Damp. Disse Compoundlokomotiver kunne altsaa, hvor det gælder om at overvinde Stigninger eller at

JERNBANER OG JERNBANEBYGNING. 121 der udvikler sig af stærkt ophedet Vand, M e k a r s k i s , der bruger kompri meret Luft. Komprimeret Luft bliver hyppigt benyttet til Maskinarbejde under Bygningen af Tunneler, hvor det er mere vigtigt at undgaa Røg og andre Forbrændingsprodukter end at spare pa

122 JERNBANER OG JERNBANEBYGNINO. alt for megen Tid, inden Bremserne virke, og man anvender derfor de selv virkende og kontinuerlige Bremser. De selvvirkende Bremser ere konstruerede paa den Maade, at de træde i Funktion, saasnart Lokomotivet ophører at trække, eller ogsaa, saasnart en Standsning

KANAL ANLÆG. 123 mæssigt, benytter man Vogne med dobbelte Vægge, malede med lyse Farver, i F o ibindelse med Isbeholdere for at holde dem kølige og beskytte dem mod at blive for dærvede. Paa Jernbanerne i de Forenede Stater, hvor det, navnlig paa Pacificbanen, ikke er noget usædvanligt at rejse ua

124 KANALANLÆG, af 1882 har paabegyndt Værket med flere Tusinde Arbejdere. Ved Valget netop af denne Linie var Verdenstrafikens Fordringer de bestemmende; der krævedes en uindskrænket og uhindret Passage i den kortest mulige Tid (der er anslaaet sex Timer hertil), altsaa navnlig Undgaaen af Tunnel

KANAL ANLÆG. 125 Længde, men rimeligvis vil man dog trods det større Arbejde loietrække en helt aaben Gjennemskæring. Kanalen skal ved begge Ender have en Brede af 300 Fod men iøvrigt kun være 60 70 Fod bred; endvidere skal der om trent for hver Mil være Afvigepladser for Skibe, der mødes. Dybden

126 NUTIDENS B R O E R . fjærnes. Fremdeles skælner man mellem de forskjellige Arter Broer med Hensyn til det Øjemed, hvortil de skulle tjene, og man gjør derfor Forskjel paa B roer, efter som de ligge i Forløbet af Landeveje, Jernbaner, Vandledninger eller Kanaler. Man kalder dog de Broer, der fø

NUTIDENS BR O E R . 127 Brobanen bæres ved Hjælp af Stænger, der gaa fra den frit hængende, slappe Kjæde. Kjædebroerne fandt derefter snart megen Indgang i den gamle Verden og vakte berettiget Forbavselse paa Grund af deres ualmindelig store Spændvidde. I Amerika og Frankrig benyttes Jerntraadstov

128 NUTIDENS B R O E R . høje og sikre Dæmninger vilde medføre, har gjort, at der i Miles Længde er konstrueret saadanne Viadukter, af hvilke den mest bekjendte blev bygget af S e y m o u r paa Buffalo- og N ew-York-City-Banen. S t e n b r o e r have en overordentlig Varighed. Nutidens Bestræbelse

129 NUTIDENS B R O E R . 170 1873 af L oh se. I Opf. Bog. II, 96 findes en Afbildning af denne Bro, hvis Hovedproportioner ville ses af Fig. 99 og 100. Kjørebanen er her ophængt under begge Buerne. B u e b r o e r n e have naaet en betydelig Udvikling, siden de først kom frem i Halvtredserne. Dere

r Fig. 101 Buebro over Douro ved Oporto.

131 NUTIDENS BRO ER . vendigt at afstive disse Broer, deres Kjæder eller Jerntraadstove; en saadan Afstivning sker enten ved Hjælp af afstivende Kjæder eller Jerntraadstove, der gaa vifteformigt ud fra Pillehovederne (Piionerne). Den dristigste og mest storartede af den Slags Kjædebroer er endnu i

132 NUTIDENS B R O E R . A f b e v æ g e l i g e B r o e r gives mange Slags. Vi nævne navnlig de paa Rhinen meget brugte S v i n g f æ r g e r , der bestaa af et Fartøj, som bliver forankret ved et langt Ankertov i Midten af Floden, og som , med en passende Skraastilling imod Strømmen, af denne s

S K IB S F A R T OG SK IB SBYG G ERI. 133 Steder; derimod maa man til Broerne regne de bekjendte S k i b s - eller P o n t o n b r o e r samt K l a p - og S v i n g b r o e r ; disse sidste anvendes i Almindelighed, hvor Broen lægges saa lavt over Vandspejlet, at Skibe ikke kunne passere under den

134 S K IB SFA R T OG SKIBSBYGGKRI. Englands Søhandel alene med Nordamerika forøget omtrent med 84 Procent, medens alle de øvrige Staters Udklareringer have holdt sig uforandrede. I Aaret 1875 klarerede England alene i Dampskibe 1,445,000 og i 1879: 2,448,000 Tons. A f disse korte Bemærkninger vil

SK IB SKA RT OG SKIBSBYG G ERI. 135 tredie Kahyt; fremdeles 3000 Tdr. Ladning og 3200 Tdr. Kul til Brug for Kjedlerne til Skibets fire Kompoundmaskiner med i alt 22800 Hestes Kraft. Fra Henry Murrays & Co.s Værft i Dumbarton er for nyligt sat en Damper, kaldet Richmond H iil, i Vandet. Den er bygg

136 SK IB SF A R T OG SK IB SBYG G ERI. alene men er ogsaa nødt til at skaffe sig kraftige Offensiv-Skibe. Andre Stater, som f. Ex. Tyskland, der ikke har Kolonier maa særligt lægge Vægt paa at skaffe sig en Panserflaade til Kystforsvar; Danmark, hvis Flaade nu er overfløjet af Tysklands, maa ogs

TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. 137 større Last end et Jernskib (Fig. 105). Fremfor alt har et Staalskib en større Fasthed, og Faren ved Strandinger og Sammenstød bliver derfor be tydeligt formindsket; man har Exempler paa, at Staalskibe ere løbne paa Klipper uden at lide større Skade, end at Klædning

138 TELEFONVÆSENETS UDVIKLING. et stort Antal af dem, navnlig de, som tjene til Meddelelse af Tale, ikke kunne gjore ganske svage Lyde hørlige. Den simpleste Form af Mikrofonen er angivet af Professor Hughes, som er bekjendt for Opfindelsen af Typetryktelegrafen (Opf. B. III, 4 3 6 ), der er meget

TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. 139 disse fremkalder tilsvarende Induktionsstromme i Induktionsapparatets sekundære Rulle, som blive sluttede gjennem Ledningen og Jorden, og der opstaar saaledes ogsaa i den anden Strømkreds undulatoriske Strømme, som kunne ledes gjennem Ledninger med en hvilken som he

140 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. I det lier kort beskrevne Apparat er der, ligesom i en stor Mængde andre Mikrofonsystemer, kun en Kulkontakt. Nogle Konstruktører have for øget Kontaktpunkterne for derved at opnaa større Forandringer i Strømstyrken og derefter en større Lydvirkning. En saadan Mikro

TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. 141 A d e r har ligeledes konstrueret en saa kaldet Fanfare, det vil sige et Modtageapparat bestaaende af fire Resonanskasser med Trompeter; disse Kasser, hvis indre Udstyring endnu ikke er kjendt, ere forbundne med Mikrofonen. Ved nu at fløjte en Melodi i Mikrofonen gj

142 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. Paa Grund af den store Opsigt, som Belis Opfindelse overalt har fremkaldt, kan man ikke undre sig over, at der er fremkommet saa mange andre Former at Telefoner. Endskjøndt der blandt disse findes mange ret gode og til de fleste Anvendelser fuldkommen tilstrækkelige

TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. 143 i den anbragt et lille stilket Metallegeme saaledes,' at det bliver kastet i Vejret af den svingende Membran og ved atter at falde ned forøger dennes Svingninger. E d i s o n har i Aaret 1872 gjort den Iagttagelse, at Friktionen mellem en med en Platinspids forsynet

144 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. Forbindelse i store Byer derved, at den tillader langt fra hinanden fjærnede Personer til enhver Tid at træde i umiddelbar mundtlig Forbindelse med hinanden. Som et Exempel paa, hvorledes mindre Pladser kunne forbindes med en større Plads ved Telefonledninger, skal

145 TELEFONVÆSENETS UDVIKLING. Snors Vedkommende sættes ind i det nederste Hul paa Figuren, medens den lange Snors Tap sættes ind i det Hul, der er umiddelbart under Numeret paa den kaldende Station. Han drejer en Omgang paa Induktorsvinget for at avertere om, at han nu er færdig til at modtage De

146 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. Signalpladen S ikke er dækket af den lige neden for den viste Plade, er det Tegn paa, at Stationen er bleven anraabt. Det er ved disse Apparater i høj Grad nødvendigt at erindre at hænge Telefonerne paa Plads efter endt Brug, thi dels vil man, ved at forsømme dette,

147 TELEFON VÆ SEN ETS UDVIKLING. D a n m a r k har 703 Abonnenter i Kjøbenhavn (260000 Indb.). Kjøben havns Telefonselskab har Koncession. Abonnementsprisen er 150 ä 200 Kroner. F r a n k r i g har et Société générale des Téléphones, som tæller 4155 A b. i 9 Byer med 4 Mili. Indb. (Paris 2667 Ab.

148 TELEFON VÆ SEN ETS UDVIKLING. erholdt Koncession i Wien og Triest for 10 A a r, i Pesth for 20. Abonne mentsprisen andrager henholdsvis 160, 180 og 90 Fl. Koncession er endvidere givet for Graz , Lembergs, Krakaus, Brunns og Temesvars Vedkommende, men Sagen er endnu ikke i Gang der. I Asien: I

TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. 149 Hoteller og Restaurationer, i Apotheker og Konditorier, ja selv i Lægers og Sagføreres Kontorer. V el kan man endnu ikke for de europæiske Byers V ed kommende give en saa pudsig Beretning om Telefonens Udbredelse, som W eber har leveret om de amerikanske Byer, i Fø

150 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. navnlig naar Præsten f. Ex. drejer sig saa meget til Siden, at Mikrofonen ikke bliver tilstrækkeligt paavirket. Vi ville nu gaa over til at beskrive et m o d e r n e T e l e f o n a n l æ g i en stor By og ville dertil vælge Kjøbenhavn, der, foruden at frembyde hjem

TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. 151 her at paapege, hvilken betydelig Interesse det vil have for Forretningsmænd paa begge Sider af Sundet at kunne samtale saa hurtigt og direkte med hverandre. Med Telefonens næsten eventyrlig hurtige Udvikling for Øje tor man maaske, uden at være sangvinsk, i en ikke

152 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. samme Vej som vor, idet de i større og større Antal ere befæstede ved Porcellæns Isolatorer paa fælles Stativer, og vi nærme os nu et af de to store Brændpunkter i Telefonnættet, de to Centralstationer, f. Ex. den i Vimmelskaftet Nr. 47. Ankomne hertil se vi, hvorle

TELEFONVÆSENETS UDVIKLING. 153 Ledningstraadene, fordele sin Kraft paa flere af disse og felge dem lige til Lynaflederne, hvor Elektriciteten uden at frembringe nogen ydre Virkning vil gaa ned i Jorden efter at have gjennembrudt det yderst tynde Luftlag mellem Metalpladerne. Fra Lynaflederne føres

154 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. kalde paa Centralstationen, drejer han Haandtaget paa sit Ringeapparat rundt, en Række Induktionsstrømme vil da gjennemløbe Ledning ], Elektro magneten e , og fra Skinnen h gaa over til j og derfra til Jord. Magnetens Anker vil da afvexlende tiltrækkes og slippes af

TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING; 155 Nordsiden af Knippelsbro saaledes, at Ankrene holde det ved Sønden Strøm, medens det stoppes af Bropillerne ved Sønden Strøm; det har nu ligget i to Aar og har stadigt gjort god Tjeneste. De tynde Telefontraade (Staaltraade), der danne Luftledningerne, have vist sig

156 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLING. Abonnenterne i Forbindelse med hinanden. Ledningerne ere forsynede med Lynafledere, men i Tordenvejr kan Telefonen dog ikke benyttes. Hver Morgen Kl. 9 ringes samtlige Medlemmer eller Abonnenter op, for at man kan under søge, om Ledningerne ere i Orden. De benyttede

157 TELEFONVÆSENETS UDVIKLING. Lydbølgerne svarende Maade, anbringer Bell i en Kasse to uigjennemsigtige Plader, der ere forsynede med en smal Spalte. Den ene er fast staaende, den anden hænger i den Membran, der skal sættes i Svingninger. I Hviletil standen tillade Spalterne de Straaler, der komm

158 TELEFONVÆ SENETS UDVIKLIN G. Opfinderen angives forskjelligt i de forskjellige Lande, der strides om Æren af at være Opfinderens Fædreland: 1854. B u r s e u l : Første Ide til at forplante Ordet ved Hjælp af Elektricitet. 1857. L é o n S c 'o t t : Angivelse af de Vibrationer, der frembringes

Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne. S ig n a lv æ se n . Pneumatisk Ringeværk. Sikkerhedsforanstaltninger mod Indbrud. Kontrolapparat til Dampkjedler. Taagehorn. Signalbøjer. Fyrtaarn R e d n in g s v æ sen . Apparater til skibbrudnes Redning. Redning ved Rrandfare. Røgapparater. Bra

160 SIGNALVÆSEN. Flag, Klokkernes Ringen, naar Jernbanetogene nærme sig, ligesom vi kjende Vogternes Horn og Udhængningen af de broget farvede Lygter paa de smaa Signalhuse. Alle disse simple Signalapparater, hvad enten de nu ere akustiske eller optiske, ere utallige og have for en stor Del ikke t

SIGNALVÆ SEN. Naar Stiften er kommen i Bevægelse, kan den overflødige komprimerede Luft finde en Udvej gjennem Kanalen /. Naar vi komme ind i Forværelset bemærke vi et lille Jernskab, der staar i Hjørnet. Inde i dette er anbragt et Skyde- og Ringeapparat (Fig. 118), som om Natten træder i en Vægter

162 SIGNALVÆ SEN. anden metalliske V æ g, hvor han da med sit Boreredskab frembringer Kon takten imellem de to Metalvægge, der hver ved Hjælp af Traadledninger staa i Forbindelse med de elektriske Batterier, og sætter et Ringeværk i Virksomhed. Noget modificeret gjenfinde vi den samme Indretning p

163 SIGNALVÆSEN. Grund af dette Apparat, som han styrer med Foden, bliver ham muligt baade ved Dag og Nat paa en Maade at korrespondere ined Kuskene paa Kjøretøjerne, baade de mødende og dem, som ville kjøre uden om ham. Naar vi ere komne ind i Fabrikbygningen, føres vi først til Dampkjedelrummet,

164 SIGNALVÆSEN. Der findes saaledes et Apparat, der bestaar af en Cylinder, hvori et lufttæt Stempel bevæger sig og driver Luften ind gjennem et Horn, der er forsynet med en Pibe; herved fremkommer en stærk Tone. Denne Cylinder har en egen Mekanisme, hvorved Stemplet afvexlende løftes i Vejret og

SIGNALVÆ SEN. 165 i Gang, som frembringer den elektriske Strøm, hvorved et elektrisk Lys fremkaldes. Yi have imidlertid paa vor Rejse naaet Fyrtaarnet, og Mørket er faldet paa, saa vi ret imponeres ved det stærke Skin fra Taarnet. Opsynsmanden fortæller os først, at hans Fyr har et dobbelt Formaal

166 REDNINGSVÆSEN. Redningsvæsen. Indeværende Afsnit skal i Korthed omfatte de nyere Op findelser, der tilsigte at afvende de Farer, som true Mennesket fra Vandets, Ildens og giftige Luftarters Side, dog kun, for saa vidt de have staaet Prøve. A p p a r a t e r ti l s k i b b r u d n e s R e d n i

REDNINGSVÆSEN. 167 ningsapparater. Alle disse ere for saa vidt ens konstruerede, som de bestaa af en frit nedhængende Line, der er gjort fast ved den øverste Ende, men med den anden er slynget flere Gange om et passende dannet Metalstykke. Paa denne saa kaldte Bremseknude er der fastgjort en Sidde

168 r e d n in g s v æ s e n . der er sammensat af et Lag Bomuld, fugtet med Glycerin, derpaa et Lag smaa Stykker Trækul og endelig udad til et Lag smaa Stykker ulæsket Kalk. En Sammenligning mellem disse tre Grupper, som vi have oplyst ved Exempler, vil være af almindelig Interesse. Medens den la

REDNINGSVÆSEN. 169 sker ved et Par simple Haandgreb. Et Par Minuter efter Signaliseringen er Mandskabet allerede i fuld Fart paa Vejen til Brandstedet. I alle større Byer haves nu ogsaa foruden de faste Brandstationer, hvor Dag og Nat Mandskabet er rede og Sprøjterne staa færdige til Udryk ning, a

170 REDNINGSVÆSEN. mindre brugelige Projekter, der som oftest gaa ud paa Forebyggelsen af Ildebrand og for saa vidt egentlig ikke høre hjemme paa dette Sted; men vi kunne dog ikke undlade med et Par Ord at omtale et saadant Apparat, der har til Formaal med korte Mellemrum at kunne kontrollere de P

HYGIEJNE. 171 vi en Afbildning af et saadant Sprøjteskib. ' Naar man erindrer, at de store Handelshuses Lagere og Pakrum, der ofte ere fyldte med brændbare Stoffer, i Reglen ligge ved Vandet, vil man let kunne indse, at et saadant Skibs Virksomhed kan have stor Betydning. For paa den hurtigste Maa

172 HYGIEJNE. haves saaledes Selskabet for Sundhedsplejen i Danmark, hvis Formaal er at bidrage til Løsningen af saadanne, Sundhedsplejen vedrørende Spørgsmaal, som især have Betydning for Danmark, at udbrede Oplysning om Sundheds plejen og dens Betydning for Folket og den enkelte, samt at fremme

HYGIEJNE. 173 dem fastere til sig. Det store Firma K r u p p i Essen har saaledes i Nær heden af Fabriken en Arbejderkoloni med 212 tre Etages Huse, der ere for synede med gode Vandledninger, Gasbelysning o. s. v. I Kolonien er dannet et Torv og oprettet en Folkeskole, hvori 1000 Børn undervises.

174 HTG1EJNE. For Sygehuses Vedkommende har man opgivet den Kasernestil, man forhen benyttede, og bygger nu Pavilloner, som kunne bestryges af Luften fra alle Sider, eller Barakker med kun en Sygestue. Den nye kongelige Klinik i Berlin afgiver et smukt Exempel paa et saadant moderne Hospital. Hos

HYGIEJNE. 175 d. v. s. filtrere den; han har selv konstrueret en Respirator, der gjør det muligt at holde længe ud i stærk Støv og R øg; til Filter benytter han Vat, fugtet med lidt Glycerin. Til Beskyttelse for Filearbejdere, for Glaspustere, Fyrbødere og i det hele taget for saadanne Personer, d

176 HYGIEJNE. En Hovedopgave for de Autoriteter, der have med Sundhedsplejen at gjøre, er at sørge for at forsyne Byerne med godt Drikkevand, hvad der ofte frembyder store Vanskeligheder. De gamle romerske Vandledninger ere vel bekjendte, og hvor Forholdene tillade det, har man, hvor der ikke var

177 HYGIEJNE. Beskæftigelse medfører. Medens alt for kolde Bade drive Blodet til de indre Organer, hvorved der kan opstaa forskjellige sygelige Tilstande, er et Bad af Blodets Varmegrad (37 C.) det mest passende til at rense Huden. Legemets Varmegrad, Aandedrættet og Pulsslaget lide ikke nogen Fo

178 HYGIEJNE, selve Organerne, idet de afgive deres Æ ggehvide, og Legemet svinder hen. Med en Legemsvægt af 150 Pund er en daglig Næring, der indeholder 3 Kvint Kvælstof og 46 Kvint Kulstof tilstrækkelig. Soldaten i Felten behøver 29 Kvint Æ ggehvide, 22 Kvint Fedt og 89 Kvint Kulhydrater, hvilke

179 HYGIEJNE. som Nydelsesmidler og indvirke paa Nervesystemet. En hensigtsmæssig Er næring kan i Længden ikke effektueres' uden Kjød. Det største Forbrug af Kjød er i England (5 4 Pund aarligt for hver Person) og i Nordamerika; den engelske Nation er ogsaa anerkjendt for at være den mest handlekr

180 HYGIEJNE. 10 Alen dyb og 8 V 2 Alen høj. Lyset tilføres Cellerne gjennera større V in duer, anbragte højt oppe i Murene baade mod Nord og Syd. Alle Cellerne ere overlivælvede mellem Jernbjælker; Væggene blive i tre Alens Højde glittede i Cement, Resten bliver skuret og hvidtet. I Cellernes Gul

HYGIEJNE. 181 jo er et Hovednæringsmiddel for Børn; man har flere forskjellige Methoder til at konstatere Mælkens gode Beskaffenhed. Enten bestemmer man blot dens specifike Vægt ved Hjælp af en Flydevægt, f. Ex. Q u e v e n n e s Lactodensimeter (Fig. 1 27 ), eller man bestemmer dens Fedtindhold,

182 HYGIEJNE. Æ g høre til de vigtigste Fødemidler; de have en høj Næringsværdi og besidde det store Fortrin, at de ikke kunne forfalskes. Man fortærer Æggene af alle Slags Hønsefugle, endvidere G aase-, Å n de- og Fiskeæg. Hønseægs Godhed kan prøves ved at lægge dem i en 5 10 Procents Kogsaltopl

HYGIEJNE. 183 der er meget udbredt i England, beror paa Anvendelsen af H o r s f o r d s Bage pulver. Dette bestaar dels af en Blanding af tvekulsurt Natron og Klorkalcium og dels af surt Kalciumfosfat og surt Magnesiafosfat. Under Æltningen dannes af disse Salte Kogsalt, fosforsur Kalk og Kulsyre

184 HYGIEJNE. Druesukker til Vinen for at forøge dens Indhold af Alkohol, eller ogsaa ligefrem A lkohol; for at forbedre Vinens Farve tilsættes Kampeschetræ, B laabærsaft, Fuksin o. s. v. For at opdage dette sidste kan man benytte følgende Fremgangsmaade: man dypper noget Skydebomuld i vedkommende

HYGIEJNE. 185 af de Sygdomme, der ere Drikkesygens Ledsagere eller maaske ende sine Dage paa et Sindssygehospital. I Forbindelse hermed kunne vi ogsaa nævne den ulykkelige Misbrug af Opium, som i de sidste Aar har taget saa forfærdelig Overhaand og bredt sig over hele den civiliserede Verden. Ogsa

186 HYGIEJNE. Regeneratoren H opvarmet til næsten Hvidglødhede, i hvilken Tilstand den kommer til det udtørrede Legeme og hurtigt fortærer dettes forbrændelige Dele. Der udvikles Kulsyre, Brint og Kvælstof; Knoglernes Kalk bliver til bage som et Pulver, der falder ned i Rummet , tages ud gjennem

Om de Midler, ved hvilke Yerdenstraflken støttes og kontrolleres. Averteringsvæsenet. Prøvelagere. Handelsmusaeer. Maritime Expeditioner. Konsu later. Handelsexportforeninger. Verdenspostforeningen. Handelsstatistik. Næsten farligere end Trang paa Grund af Mangel er Trang, foranlediget ved O

188 OM DE MIDLER, VED H V IL K E VERDENSTRAFIKEN ST Ø T T E S OG K O NTRO LLERES. for Postvæsenets Kasse. Ganske vist have Udstillingerne først og fremmest fremkaldt saadanne prunkende illustrerede Prisfortegnelser, men ogsaa uden disse komme de nu hyppigt frem og afgive et ofte virksomt Middel t

OM DE M IDLER, VED H V IL K E VERDENSTRAFIKEN STØ TTES OG K O N T RO LL ER ES. 189 Udstillinger omfatte snart et enkelt Omraade f. Ex. Landbrugsredskaber, snart en bestemt Kunstretning, snart endeligt et specielt Land f. Ex. et Lager af tyrkiske Varer o. s., v. Et andet Middel, som i den nyeste T

190 OM DE M IDLER, VED H V IL K E VER D E N STRAFIK E N STØTTES OO K O NTRO LLERES. R a p p o rts des associations com m erciales et in d u strielles d u roya u m e nedlagt mange Bemærkninger om den hjemlige Industri, dens Udstrækning, dens Evne til at tage Konkurrence op o. lign. Endskjøndt I

OM DE M IDLER, VED H V ILK E VERDENSTRAFIKEN ST Ø T T ES OG K O N TRO LLER ES. 191 Forretningerne blive saa mange og saa omfangsrige, at de lægge Beslag paa en Mands hele Kraft. De i flere Lande oprettede H a n d e l s e x p o r t f o r e n i n g e r virke gavnligt i mange Retninger. De tilsigte

192 OM DE MIDLER, VED H V IL K E VERDENSTRAFIKEN ST Ø T T E S OG K O N TRO LLER ES, Transitomkostninger, maa ikke fra Postvæsenets Side belægges med yderligere Gebyrer for Indpakning eller lignende. For Overførelsen af Blade fra et Sted til et andet indenfor det samme Land erlægges den for dette

Naturkræfterne og deres Benyttelse. Videnskaben har lært os, at Naturkræfterne ikke blot for vor Klodes men ogsaa for hele Yerdensaltets Vedkommende altid have øvet deres V irk ninger efter evigt gyldige Love. Ganske vist forløb der Aartusinder, inden Menneskeslægtens Kultur og Aandsudvikling var k

194 NATU RK RÆ FTERN E OG DERES BEN YTTELSE. paa tusinde Hestes Kraft ogsaa smaa Motorer til mekanisk at drive en Kaffemølle, og det menneskelige Legemes Tyngde bliver Motor for en Sy maskine. Hvor meget ogsaa Brusen af de store Dampmaskiner, Gasmaskinerne, Petroleumsmaskinerne o. s. v. tiltager,

Fysiske og optiske Instrumenter. Væ gte. Reiserts automatiske Bismervægt. Stuckraths Guldvægt. Sammes Vakuumvægt. M a n om eter, B a ro m e te r og T h e rm o m e te r . Sprungs Vægtbarograf. Goldschmidts Aneroidbarometer. Pyrometre. Schäffers og Budenbergs Thalpotasimeter. Steinles og Hart

196 VÆ G TE. i Løbet af en Time, medens man paa den anden Side ved Hjælp af en lille fin Vægt kan afveje Størrelser af indtil 5/ioooooo Gram nøjagtigt. Vi give nu nogle faa Esempler paa særdeles fortrinlige Vejeapparater, som tillige skulle tjene til at illustrere det lier sagte. R e i s e r t s

VÆ GTE. 197 toarmet Vægtstang tæt under Kassens Laag med Skaalen til Lodderne til højre; af disse maa der findes lige saa mange, som der er forskjellige Guld mønter at prøve; til venstre findes Skaalen til Mønterne og den Mekanisme, ved hvilken Guldstykkerne skydes hen paa Møntskaalen fra Tilløbsr

198 MANOMETER, B AR O M ETER OG TH E R M O M E T E R , med særlige Mekanismer til grafisk at gjengive Bevægelsen ved Forandringer i Temperaturen eller Luftens T ryk; endogsaa Elektriciteten ej sat i For bindelse med slige Instrumenter; vi have allerede tidligere (Side 163) givet et Exempel paa et

M ANO M ETER, B AR O M ETER OG THERM O M ETER. 199 over Hovedet at overføre de Bevægelser, som fremkaldes ved Luftens forskjellige Tryk paa Væggene af en omtrent lufttom Metaldaase, paa en Viser er blevet udviklet af Goldschmidt. Den lukkede, fjedrende Metal daase a virker ved Hjælp af den paa s

200 MANOMETER, B AR O M ETER OG TH E R M O M E T E R . Instrumenter, at deres Paalidelighed til Dels svækkes ved vedholdende Brug, idet nemlig Atomerne i de opvarmede Metaller forskydes og ikke efter A f kølingen gjenindtage deres tidligere Stilling. Denne Omstændighed har givet Anledning til Opfi

DE O PTISK E INSTRUMENTER. 201 kun udvides forsvindende lidt i høje Varmegrader, hvad der skal give dette Instrument store Fordele frem for de øvrige. Skjøndt det ved Forsøg i den allerseneste Tid har vist sig, at der dog klæber samme Ulæmper ved dette Instrument som ved Pyrometre af ældre Konstru

202 DE OPTISKE INSTRU M EN TER. horisontalt i enhver Azimuth og Kikkertens Rotationsaxe bringes i en ufor anderlig Stilling til Jordens. Dette Instrument har en brudt Kikkert i Stedet for en lige, idet kun den Del af samme, der indeholder Objektivet, gaar ud fra den store Kubus, medens Okularindre

DE O PTISK E INSTRUM ENTER. 203 Forfalskninger af Næringsmidler, som ere saa uhyggeligt almindelige i vore Dage, opdages ofte ved Hjælp af Spektroskopet, der med forbavsende Sikkerhed drager saadanne Tilsætninger og deres Karakter frem for Dagens Lys. Et godt Instrument til disse og lignende Unde

204 SPEJLE. De nye tekniske Forbedringer ere fuldstændigt i Overensstemmelse med Tidens almindelige Stræben. Nu, da man søger at fremstille alt i det store, maa man naturligvis ogsaa have kæmpestore Spejlglastavler; Fabrikerne have da ogsaa udviklet sig paa en saadan Maade, at fejlfri Kæmpeplader

Musikalske Instrumenter. Pianoforter. Opbygning af Træ og Jern. Hornung

206 MUSIKALSKE INSTRUMENTER. afhængig, altsaa Strængene og Resonansbunden; og endelig har man særligt Opmærksomheden henvendt paa Mekaniken, denne Sammensætning af mange kunstrige og sirlige Smaadele, som i Forbindelse med Klaviaturet skal over føre Bevægelsen fra den spillendes Fingre til Hamrene

MUSIKALSKE INSTRUM ENTER. 207 R e s o n a n s b u n d e n , denne den vigtigste Del af Pianofortet, hvoraf Tonens Skjønhed og Styrke navnlig.er afhængig, har selvfølgelig i den nyere Tid ogsaa været Gjenstand for mange Forsøg paa yderligere Forbedringer. Fig. 141. Det indre af et Koncertflygel.

208 MUSIKALSKE INSTRU M EN TER. selve Resonansbundens Tykkelse og Befæstelse, paa Ribbernes Styrke og Be liggenhed o. s. v ., og alt dette gjør, at en Prøvelse af denne eller hin For bedring eller ny Opfindelse er overordentlig vanskelig saa meget mere, som ogsaa Bestrængningen, Hamrene og endelig

MUSIKALSKE INSTRUM ENTER. 209 K a p s i Dresden og Z a c h a r i ä i Stuttgart have forsøgt at forstærke Tonen ved at faa Luftsøjler, der findes i lukkede Celler eller Kanaler, til at tone med. Z a c h a r i ä anbringer saadanne Celleværker over og under Strængene; de enkelte Celler ere afstemte.

210 M USIKALSKE INSTRU M EN TER. den Form, hvori S t e i n w a y har udført den. Herved er navnlig at bemærke, at Stellet, som bærer de enkelte bevægelige Smaadele, er fremstillet af Metal ror, der ere udfyldte med Træ, og at hele Mekaniken bekvemt kan løftes op fra Klaviaturet. De Mekaniker, der

211 MUSIKALSKE INSTRUMENTER. Pianofortet er for øvrigt konstrueret ligesom sædvanligt, og det beror paa Spilleren, om han tillige vil benytte denne Indretning eller ikke. Benyttes den, bliver, naar en Tangent anslaas, den dertil hørende Hammer udløst, og ved Siden af den sædvanlige korte Klang fre

212 MUSIKALSKE INSTRUMENTER. S p r e n g e r i Stuttgart liar, for at kunne spænde Sangbunden mere eller mindre og derved rette paa en mangelfuld Konstruktion, ikke som sædvanligt klemt Violinens Stemmestok ind mellem de to Bunde, men derimod anbragt den paa en Stav, der gaar midt gjennem Violinen

MUSIKALSKE INSTRUM ENTER. 213 muligt ved mekaniske Indretninger, men disse Forsøg maa dog nærmest be tragtes som forfejlede. Blandt Nyheder paa B l æ s e i n s t r u m e n t e r n e s Omraade skal blot nævnes en Kontrafagot af S t r i t t e r . Den er i Stedet for af to lange sammensat af tre kort

214 MUSIKALSKE INSTRU M EN TER. iværksat en Forbindelse af elektriske og pneumatiske Frakturer paa følgende Maade. Man lader Magneten virke paa en lille Ventil, der lader Vinden slippe ind i en lille bælglignende Taske; den ene Væg af denne oppustede Taske staar nu enten direkte i Forbindelse med

M U SIKINSTRUMENTERS KUNSTNERISKE UD STYRELSE. 215 Hvad Pianofortet angaar, ligger det i Sagens Natur, at Pianinoet eller det opretstaaende Pianoforte lettest kan udstyres paa en kunstnerisk Maade, og vi finde derfor ogsaa ofte gjennembrudt A rbejde, forskjellige Træsorter, forskjéllig Politur, De

Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid. Indledende Bemærkninger. M a g n e t o -e le k tr is k e M askin er. Siemens Cylinderinduktor. Wildes Maskine. Magneto-elektrisk Maskine med konstant Strøm. Grammes Magnet maskine. Hefner-Altenecks Maskine. D y n a m o -e le k t r is k e M askin

AN VENDELSER AF ELEK TRICITETEN I DEN NYERE T ID . 217 Siemens udvikler dernæst, hvorledes denne Kraft kunde udbyttes, og hvorledes man ved Elektricitetens Hjælp kunde overføre den i store Afstande, hvor den da atter vilde kunne benyttes til at drive dynamo-elektriske Ma skiner. Det var en storsl

218 ANVENDELSER A F ELEK TRICITETEN I DEN NYERE T ID , efter den anden for sine Fødder, kan selv Fantasiens dristigste Flugt faa et positivt Værd. Elektrikerne ville maaske snart følge Hvalfangerne op til Polaregnene for at samle Elektricitet i Nordlysets Straaler, og snart vil man maaske kunne k

M A G N ETO -ELEK TR ISK E M A SKIN ER. 219 stærkede Magnet fremkalder atter en stærkere Strøm i Induktorspiralen, hvorved atter Magnetismen forstærkes og ved denne Vexelvirkning fremkaldes til sidst en Strøm, der er langt stærkere end den, der kan fremkaldes ved en Staalmagnet i en Maskine af sam

220 M AG N ETO -ELEK TR ISK E M ASKIN ER. Værfter og ved store Byggeforetagender. Imidlertid viste der sig mangfoldige Ulæmper ved de store magneto-elektriske Maskiner, der forhindrede en al mindelig Anvendelse i den store Industri. Den værste Ulæmpe bestaar deri, at Staalmagneterne ikke antage e

M A G N ET O -EL EK TR ISK E MASKINER. 221 Ankeret bevæger sig med saa lille Spillerum som muligt. Ankeret (Figg. 147 og 148) bestaar af et Jern E , som i Tværsnit har Form af et dobbelt T , og som efter Længden er omviklet med en isoleret Kobbertraad a b (Fig. 148) paa den Maade, at Jernet tillig

222 M A G N ET O -EL EK TR ISK E M A SK IN ER. Maskine i en Retning, der var modsat den, i hvilken den blev bevæget ved den i samme indledede Strøm, for at forstærke Hovedstrømmen ved Mod strømmen, der saaledes kom til at gaa i samme Retning som hin; Mod strømmens Retning er nemlig uafhængig af d

M A G N ETO -ELEK TR ISK E MASKINER. 223 Ringens Halvdele, som paa en egen Maade blev forenede til en konstant Strøm, der blev bragt ind i den ydre Ledning. Denne Maskine er imidlertid ikke bleven udført videre, og Pacinottis Opfindelse blev først paaagtet, da G r a m m e i Paris i Aaret 1871 opfa

224 M AG N ETO -ELEK TR ISK E MASKIN ER. ere isolerede baade indbyrdes og fra Axen men forbundne med Traadomvindingerne. Paa disse Kobberstrimler glider der fjedrende Børster, dannede af sammenloddede tynde Kobbertraade, og disse Børsters Stilling er en saadan, at de altid glide hen over de Kobber

225 M A G N ET O -EL EK TR ISK E MASKINER. Paa Grund af Ringens hurtige Omdrejning (80 0 1000 i Minutet) træder hver enkelt Traadomvinding strax ind i den foran gaaendes Plads, og der fremkaldes derved en aldeles konstant Strøm i Traadvindingerne og i den ydre Ledning. En Maskine, der er baseret

226 D YN AM O -E LE K TRISK E M ASKIN ER. Gramme denne Maskine, idet han kun anvendte to Elektromagneter og en Ring. Herved sparedes der betydeligt paa Materialet, og Apparatets Vægt og Pris blev mindre. Denne Maskine, som man har vedblevet at benytte indtil nu, vises i Fig. 154. I de Maskiner, so

227 D YN AM O -E LE K TRISK E M ASKINER. ningstraad til Klemmen til venstre; herfra gaar Strømmen gjennem de nedre og øvre Vindinger paa Elektromagneten til venstre og endelig, gjennem Børsterne her, tilbage til Ankeret. Denne Maskine blev udført i forskjellige Størrelser og anvendt saa vel til el

228 D YN AM O -E LE KTRISK E MASKINER. i den om Ankerets Stamme værende Traad. Denne Strom gaar fra Traaden igjennem Lamellen i (eller j efter den Stilling, som den indtager i Øjeblikket), Fjedren h, Stykket k, n, Induktionsrullen o, l , m , Stykket q , Kobberfjederen r, Staalfjederen 1t , den pla

O VE R F Ø R E L SE R A F K R A F T . 229 Kraftoverførelser, og Elektriciteten vil paa dette Oraraade hyppigt optræde som Dampens sejrrige Konkurrent. Til Overførelse af Kraft behøves dtr foruden den Kraft ydende Motor (Turbine, Dampmaskine, Gaskraftmaskine o. s. v.) to elektriske Maskiner, hvoraf

230 O VERF Ø REL SER A F KRAFT. Efter Opgivende af Dr. Kittier var Strømstyrken i Glaspaladset = 0,5 Am pere, Spændingen 850 Volts. Da Maskinens Modstand var 470 Ohm, blev altsaa Spændingstabet i Maskinens Indre == 0,5 X 470 235 Volts, saaledes at der altsaa blev 615 Volts tilbage som elektromot

O V E R F Ø R E L SE R AF K R A F T . 231 stadigt skal forsynes med Elektricitet, men til Gjengæld kun vejer lidt, vilde der til at bevæge, en Vogn fremad paa en længere Strækning kræves et ikke ringe Antal Akkumulatorer, der vilde være meget vægtige, og det er derfor næppe rimeligt, at disse vil

232 O V E R F Ø R E L SE R A F KRAFT. sker ved Hjælp af Svovl og tilvejebringes i 16 Timer, medens Planté benytter 2 4 48 Timer for at tilberede sine Plader i Salpetersyre. Batteriet betjente en Lysekrone med 6 Glødelamper. Pladerne vare 71/* X 3/* Tommer store og omtrent Vs Linie tykke, de ulige

O VERF Ø REL SER AF K R A F T . 233 skinnerne, som paa den ene Side stod i ledende Forbindelse med Lokomotivets (den sekundære) Maskine gjennem Hjulene, paa den anden med den tast staaende (primære) ved Ledetraade. Overførelsen at den sekundære Maskines Bevægelse til Lokomotivets Hjul skete ved Ta

234 O VERF Ø REL SER AF K R A F T . men i meget varm Tilstand udstødes gjennem Skorstenen. Det er fremdeles en bekjendt Sag, at en stor Dampmaskine paa 100 Hestes Kraft arbejder mere økonomisk og præsterer forholdsvis mere Arbejde end ti Maskiner hver paa 10 Hestes Kraft. Jernbanedrift med Elektri

O V E R F Ø R E L SE R AF KRAFT. 235 derfor fortrinligt for den lokale Trafik, og det er nok muligt, at den vil be virke en fuldstændig Omvæltning i Persontrafiken i de store Byer. Helt anderledes stiller Sagen sig, hvor der er en Mulighed tor at drage sig en billig Kraft til Nytte til Fremkaldel

236 O V ERF Ø REL SER A F K R A F T . øre I ostforbindelserne langt fra saa hyppige, at de blot tilnærmelsesvis kunnemaale sig med Telegraferne og Rørposten. Denne utilstrækkelige Postforbindelse bragte Siemens til at tænke paa at etablere en e l e k t r i s k Post, hvilken Tanke han vil virkelig

O V E R F Ø R E L SE R AF K R A F T . 237 kunne finde god Anvendelse, idet den for Haanden værende Dampmaskine i den Tid, den ellers hviler, kunde benyttes til Behandling af Jorden; dette er saaledes Tilfældet i den af Félix & Chrétien drevne Sukkerfabrik i Sermaize, hvor den elektriske Kraft for

238 M ASKIN ER TIL INDVINDING AF M E TALLER ETC. strækkelig og billig Vandkraft, saaledes som denne ofte vil kunne haves ved Bjergbaner, Tunneler o. s. v. Som bekjendt gjorde J a k o b i allerede i Aaret 1840 Forsøg paa at drive en Baad ved Hjælp af Elektricitet, og han har fundet Efterlignere, d

M ASKIN ER TIL INDVINDING A F M ETALLER ETC. 239 efter Opfindelsen af gode elektriske Maskiner, er: S m e l t n i n g e n a f t u n g s m e l t e l i g e M e t a l l e r ved H j æ l p af E l e k t r i c i t e t . Den overordentlig høje Temperatur, der fordres til Smeltningen af Platin og Iridiu

240 MASKINER T IL INDVINDING AF M E TA LLER ET C . lyder, saa snart Temperaturen i et Rum overstiger en vis Grænse, hvorved Husets Beboere gjøres opmærksomme paa Faren. I J e r n b a n e d r i f t e n er den elektriske Overførelse af Kraft i den sidste Tid i Frankrig bleven benyttet til at b r e

241 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. elektriske Udstilling udgivne Samling af alle de Patenter, der angaa Elektri citet, tæller ikke mindre end 17000 Numre. Ikke med Urette kan man kalde vor Tid E l e k t r i c i t e t e n s T i d s a l d e r . Sliitiiingsbemærkninger. A t den vilde Naturkraft saaledes eft

242 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. over Niagara Vandfaldets uhyre Kraft og paavist, hvilken Betydning det vilde have, hvis denne Kraft blev overført til forskjellig Anvendelse ved Hjælp af Elektricitet. Ligesom Broderen i Berlin saaledes gaar Siemens i London i Spidsen for den elektriske Propaganda. Ameri

243 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. nærmeste Politistation saaledes, at et forsøgt Indbrud angives af sig selv. V i vide, hvor vigtig Telegrafen er for en Hær i Felten, hvilken Rolle Elektrici teten spiller i Signal væsenet, i Lægekunsten, Kemien, Fysiken o. s. v. Vi ville kort sagt linde, at Elektricitete

L u ftsk ib s fa r t. Dupuy de Lomes Luftskib, som kan styres. Mariotts Luftskib. Andrews Luftballon. Jarolimeks Luftskib. Bemærkninger om Flyvemaskiner. M ed en s Luftballonerne allerede i en længere Aarrække have bevist deres Brugbarhed i videnskabelige og militære Øjemed, er man trods alle d

L U F T SK IB SF A R T . 245 var tilraadeligt at bruge, vilde den dog have en for stor Vægt. Hertil kommer endvidere Vægten af Materialet til Dampens Frembringelse, Vand og Kul, som, naar Maskinen skal arbejde i længere Tid, ofte vil veje lige saa meget som denne; og selv om man nu fik konstrueret

246 LU F T SK IB SF A R T . Skrue. Ved et Forsøg paa at bevæge sig op imod Vinden og overhovedet i blæsende Vejr gjorde Apparatet fuldstændig Fiasko. I Overværelse af mange af Aktionærerne i det af Mariott stiftede Dampluftskibsfarts Selskab bestod derimod Apparatet en Morgenstund i fuldstændigt V

L U F T SK IB SF A R T . 247 Fabrikdirektør J a r o l i m e k i Hainburg angiver en ny Vej til Løsning af Luftsej ladsproblemet, som i det væsentlige beror paa Anvendelsen af fladt hvælvede Skærme og af en ejendommelig Dampreaktionspropeller. Opfinderen knytter store Forhaabninger til Luftskibe, b

Apparater til Fremdrivning af Skibe. Skibe s F r e m d r iv n in g . Skovlhjuldampere. Hækhjuldampere. Skruedampere. Grlfflths og Hirschs Skrue. Dobbeltskruer af Mangin, Cuizinier og de Bay. Tvillingskruer. S t y r i n g af S k r u e s k i b e . Styreskrue. Balanceror. Styreapparater. Skr

SKIBES FREM DBIVNING. 249 omtrent dobbelt saa tungt som et lige saa stort Hjul med faste Skovle, og Mekanismen er meget kompliceret, kommer let i Uorden og kræver hyppige Reparationer. Saadanne bevægelige Skovle benyttes imidlertid meget til Dampere, der skulle gaa paa roligt og fladt V and; i den

250 SKIBES FREM BRIVNIN G. A f disse og flere andre Grunde er man i Almindelighed kommen bort fra at anvende Skovlhjulet paa det egentlige Hav og har bestemt sig for Skruen, endskjøndt man langt fra kan opnaa den Hurtighed med denne som med en godt bygget Hjuldamper. S k r u e d a m p e r e . Skru

251 SKIBES FREM DRIVNING. virkelig firvinget Skrue; under Ophejsningen kunne derimod begge Skruer klappes sammen. Man har stadigt med stor Flid og Iver bestræbt sig tor at forøge Virkningen af Skruerne, og der er allerede anvendt alle mulige Former og Modifikationer, uden at de dog have opfyld

252 SKIBES FREM DRIVNING. Takkelage dog ikke blive helt hjælpeløse, hvis den ente Skrue beskadiges. Ganske vist havde Stevens allerede i Aaret 1805 bygget en Damper med Dobbeltskrue, men hans Konstruktion var i den Grad gaaet i Glemme, at man i Almindelighed betragter Gjenindførelsen af Tvillingsk

STYRING A F 253 SKRUESKIBE. Som R or, hvorved et saadant altsaa blev overflødigt. Den første virkelig praktiske Styreskrue, der altsaa samtidigt gjorde Tjeneste som Propeller og som R o r, blev konstrueret i 1862 af Englænderen C u r t i s . Han lod den lange Skrueaxe ende tæt bag ved Agterstævne

254 STYRING AF SKRUESKIBE. Konstruktionen den ønskelige Fasthed o g Sikkerhed og forøger Uensartetheden i Bevægelsens Overførelse fra Maskinen gjennem Axen til Skruen, og denne Omstændighed er Grunden til, at disse Styreskruer ikke have vundet al mindelig Indgang særligt paa lange og tunge Skibe.

STYRING AF SKRUESKIBE. til Rorets Drejning fra Skruens Hovedaxe, 255 og i saa Fald findes altsaa ikke nogen særlig Dampmaskine. De mange Ulykker, der ere hændte ved Misforstaaelse af Rorkommandoen, have nu fremkaldt Konstruktionen af Apparater, ved Hjælp af hvilke den vagthavende Officer paa Kom

256 R E A K TIO N SD AM PER E. R e a k t i o n s d a m p e r e , hvorved förstaas Dampskibe, som drives frem ved Udslyngning af en Vandstraale bagud, ere igjen begyndte at dukke frem i den nyeste Tid, men disse Propellere ville dog formodentlig ligesom tidligere snart igjen forsvinde. I Opf. B. II

K JÆ D E - OG TO V D A M P E R E . 257 Land viklede sig op om en Tromle, hvorved Skibet blev trukket frem, eller man opstillede paa Skibet en Maskine, som satte Valser i Bevægelse, om hvilke der flere Gange var viklet en Kjæde eller et Tov uden Ende; Kjæden eller Tovet laa da paa Bunden af Floden

258 K JÆ D E - 0 0 TOVDAM PERE. gaar igjennem denne R ende, blive Klapperne nedad til trængte fra hinanden, hvorimod deres Overdele rykke sammen, udøve et Tryk paa Tovet og for en Tid klemme dette inde. Naar man anbringer denne Tridse paa Skibet, lægger Tovet over den og lader Maskinen dreje den,

Kraftmaskiner. Indledende Bemærkninger. D a m p k je d le r . Cylinderkjedler. Ildkanalkjedler. Rørkjedler. Fields og Galloways Kjedler. Vandkanalkjedler. Skibskjcdler. F y rin g u n d er D am p kjedler. Trapperist. Rysterist. A rm a tu r paa D am pkj c d le r . Giffards Injektor. Kørting

260 DAMPKJEDLER. K jøbet; hvor ofte kan man ikke læse om, hvorledes d e t fordum blev kaldet Energi og Mod, som nu til Dags er blevet en tvingende Nødvendighed. Medens det blev regnet vore Forfædre til Fortjeneste, naar de gik over fra Haandarbejde til Maskindrift, er det nu kun en simpel Pligt, e

DAMPKJEDLER, 261 Anbringelsen af de nødvendige Reservekjedeler, men ogsaa kræver den mest sammentrængte Ordning af hele Anlæget. Disse Indskrænkninger fordyre paa den ene Side Driften, idet der kun kan benyttes det mest fortrinlige Brændsels materiale, og paa den anden Side forvolde de, at Kjedele

262 DAMPKJEDLER. en temmelig nødvendig Betingelse at have godt Fødevand, da Hørene ere vanskelige at rense. I Almindelighed benyttes disse Rørkjedeler kun til bevægelige Maskiner, saasom Lokomotiver, Lokomobiler og Skibsmaskiner, men undtagelsesvis bruger man dem dog ogsaa til faste Maskiner, naar

263 DAMPKJEDLER. Bestræbelserne ved nye Kjedelkonstruktioner ud paa at forstørre denne Varm eflade, men det vil altid medføre en væsentlig Fordyrelse. For at faa en billig Kjedel uden at fortrænge de gamle simple Former, anvendte G a l l o w a y i Manchester forholdsvis smaa koniske R ør, som blev

264 DAMPKJEDLEK, kun afsættes Kjedelsten i ringe Mængde, idet Vandet cirkulerer saa hurtigt; de fleste Urenheder, der findes i Vandet, skylles derimod bort og samle sig i et særligt Rum, hvorfra de let kunne bortskaffes. Der er ogsaa en god Dampudvikling i disse K jedler, men deres Hovedfejl er, a

SK1BSKJEDLER. 265 betinget dels af den ringe Plads, der haves til Raadighed, og dels af de Fordringer, som man stiller til en Skibskjedel. Man giver saaledes disse Kjedler, for at Vægten skal være saa ringe som muligt, kun et lille Vand kvantum og anvender som oftest Rørkjedler, fordi man ønsker e

266 . FYRING UNDER D AM PKJEDLER. Konstruktion bliver saaledes meget anbefalet. Varmefladen (Fig. 185) bestaar kun af R ør, som ere forbundne med hverandre ved ejendommeligt for mede Hætter. Fyring under Dampkj edler. Ikke mindre vigtig end Kjedlens Form er ogsaa den Maade, hvorpaa der fyres un

FYRIN G 267 UNDER DAMPKJEDLER. ned; ved denne Manipulation bevæges nemlig, som let vil ses af Figuren, Vinkelvægtstangen k i i og dermed Forlængelsen g paa Riststangen. Den tegnede Rist hører til en 4 Hestes Dampmaskine, og hver Time forbruges paa den 36 40 Pund Stenkul. For at kunne benytte Støv

268 FYRING UNDER DAM PKJEDLER. Ved enhver Fyringsindretning er I l d b r o e n af Vigtighed; det er en af ildfaste Sten opmuret V æ g, der ligger mellem Forbrændingsrummet og Varmekanalerne, og som skal forhindre Kullene i at falde ind i Kanalerne, ligesom den skal lede den til Forbrændingen nødve

FYRING UNDER DAMPKJEDLER. 269 Askesække, hvori den af den opvarmede Luft medførte Aske kan lejre sig. Murværket selv maa være solidt udført og forsynet med Isolerlag, det vil sige, man lader der være et Mellemrum mellem Murene, hvori er Luft, som forhindrer Varmeudstraalingen. Til Fjærnelse af de

270 ARM ATUR P A A DAM PKJEDLER. Rørledningen, men derimod sørge for, at Dampen kommer saa tør som muligt ind i Dampcylindrene. Til Erstatning for det i Kjedlen fordampede Vand indbringes der nyt Vand i denne fra det saa kaldte F ø d e a p p a r a t eller F ø d e r e n . I Kjedler, hvor den udvik

ARM ATUR P A A DAMPKJEDLER. 271 Fødevandsbeholderen og er forsynet med et kegleformet Endestykke E, gjennem hvilket ikke alene det Vand, der er opsuget ved Hjælp af Dampstraalen, der kommer ud ved C , strømmer ud, men ogsaa det, der dannes ved Fortætning af Dampen. Det opad rettede koniske Endesty

272 A RM ATU R P A A DAMPKJEDLER. fælles Beholder. Tragtstykket F i den ene Injektor forbindes ved Kanalerne N N med Fortætningsrummet i den anden F 4. Mundstykkerne D og D ere derhos afpassede saaledes, at den til D svarende Injektor kan suge; derved fyldes Rummet M og Kanalerne N N. Naar dette

A R M A T U R AF 273 DAMPKJEDLER. til A , den øverste Beholder, saaledes at der nu af sig selv suges friskt Vand til fra Vandreservoiret, indtil begge Beholdere og alle Rørforbindelserne i Apparatet igjen ere bievne fyldte med Vand. Apparatet forbliver nu i denne Tilstand, indtil den synkende Van

274 D AM PM ASKIN ER. der ikke var underkastede Eftersyn, kom en Explosion, faldt der kun en paa hver lOOOO Kjedler, som blev eftersete ved saadanne Foreninger. I England sker altsaa saadant Eftersyn kun ved private Selskaber, men i mange andre Lande har Staten taget det i sin Haand. I Danmark ske

275 DAMPMASKINER svarende Dampudgangshane bliver under hele Stemplets Gang fremad staaende aaben, for at der ikke skal øves noget Modtryk imod dette, og bliver først lukket, naar den ovenfor liggende Indgangshane bliver aabnet. Styreskiven E faar, saaledes som det ses af Fig. 197 sin Bevægelse fra

276 DAM PM ASKIN ER. plicerede Præcisionsstyringer, og Grunden til, at man i den i Færd med at forlade dette Princip for et andet. allernyeste Tid er Ogsaa med Hensyn til Maskinens Leje fremkaldte Corliss en betydelig Omvæltning. Før hans Tid iværksattes Forbindelsen mellem Dampcylinderen og

DAMPMASKINER. 277 varig end den gamle; Maskinen faar herved ogsaa et elegantere og mere til talende Udseende. Denne Anbringelse af Maskinen, der ogsaa kaldes B a j o n e t l e j e har hurtigt vundet Indgang ved alle mulige Slags Maskiner. A f de mangfoldige Variationer af Corliss-Styringen skulle

278 DAM PM ASKINER. og lukkes fra Svinghjulsaxen ved en stiv Forbindelse, og hvor Regulatoren i det passende Øjeblik ved en eller anden Indretning kan indvirke paa den omtalte Forbindelse og derved bevirke, at Adgangskanalen lukkes. Man har saa meget mere bestræbt sig for at udfinde gode Præcision

DAMPMASKINER. 279 n større Anvendelse tilkommer navnlig Brødrene Sulzer i Winterthur. Fig. 202 viser S u l z e r - S t y r i n g e n i sin nyeste Skikkelse saaledes, som den var anbragt paa en Maskine, der var udstillet i Paris i 1878. Dampindgangs ventilerne ere anbragte paa den øverste Del af Cy

280 DAM PM ASKINER. De ældre Præcisionsstyringer kunde kun benyttes ved mindre Omdrej ningshastigheder, og det er først i den nyeste Tid lykkedes at omarbejde dem og gjøre dem anvendelige ogsaa ved en større Hastighed. Den, der først konstruerede en Præcisionsstyring til Brug under disse Forhold,

DAMPMASKINER. 281 nye Konstruktioner, Det er en aldeles overvældende Masse Patenter, som i de sidste to, tre Aar ere bievne udtagne paa saadanne Styringer baade i Europa og i Amerika. Denne Overflod er imidlertid et Tegn paa, at de oprindelige Konstruktioner ikke have været fuldkommen tilfredsstil

282 DAMPMASKINER. Stemplets Vandring i den lille Cylinder bliver den Damp, der endnu findes foran Stemplet, ligeledes til Dels trykket ind i Mellemkammeret, indtil Over gangen i den anden Halvdel af Vandringen hvor Stemplet i den store Cylinder har naaet sin Endestilling kan finde Sted fra den l

DAM PM ASKINER. 283 Naar Dampen er benyttet i den store Cylinder, gaar den til Kondensatoren*) for endnu her ved at frembringe et Vakuum at overføre Arbejde paa den store Cylinders Stempel. Dampen bliver her benyttet i en Udstrækning, som grænser til det vidunderlige. Ved Siden af Maskinen ses paa

284 DAMPMASKINER. til Kondensatoren Q . Dampen virker paa lignende Maade paa den anden Side af Cylinderen. De fire Rum, som dannes mellem Cylinderens Endeplader og Stemplerne A og C samt mellem Stemplerne indbyrdes, svare til de fire Rum paa en W oolfsk Maskine med to Cylindre, nemlig de to første

DAM PM ASKINER. 285 Virkning, en stor Hurtighed i Stempelbevægelsen og den ubetydelige O p mærksomhed, som kræves til at passe dem. I Fig. 207 give vi en Afbildning af den nyeste Form af Brotherhoods Maskine (Paris). De bevægelige Dele udgjøre her kun en yderst ringe Del af Maskinens samlede Vægt,

286 DAM PM ASKINER. Cylinder, gaar den bort gjennem Roret, som Pilen antyder, medens ny Damp træder ind gjennem H. Hvis man i Stedet for Damp lader Vand under Tryk træde ind paa den beskrevne Maade, virker Maskinen som Vandmotor. Skal Maskinert derimod benyttes som Pumpe, lader man Svingets Omdrej

DAMPMASKINER. 287 Sving paa Hovedaxen ved N * ) . Til Stempelstængerne T og S overføres B e vægelsen ved Krydshovederne F, til hvilke Stængerne W og X ere befæstede, som virke paa Krumtappene M og L . Disse Krumtappe ere for det meste anbragte i en ret Vinkel til hin anden, men paa nogle Maskiner

288 DAMPMASKINER. med den tilhørende Kjedel paa en saarlan Maade, at de kunne bevæges frem uden stort Besvær og opstilles og sættes i Virksomhed uden noget særligt Fundament. Man har saaledes h a l v l o k o m o b i l e M a s k i n e r , som have en Fundamentplade fælles med deres Kjedel eller paa

289 LOK O M O BILER. L o k o m o b i l e r kalder man alle de Maskiner, som ere særligt indrettede til bekvemt at kunne flyttes fra et Sted til et andet, og som i det Øjemed ere anbragte paa Hjul. De bevæges frem enten ved Heste eller ved egen Hjælp (Landevejslokomotiver). Landhusholdningens Begjæ

290 L O K O M O BIL ER. til Tærskning, bliver Halmen, der kommer ud af Maskinen i sammentrykket Tilstand og i afskaarne Stykker, og som ellers ikke kan benyttes i andre Øjemed i Landhusholdningen, anvendt paa den mest værdifulde Maade til Ophedning af Kjedlen. I Fig. 213 give vi en Tegning af et L

291 LOK O M O BILER. Disse Maskiner have gjennemsnitligt en Styrke at 25 Hestes Kratt og et Damptryk paa 10 Atmosfærer. De ejendommelige Smedejerns Drivhjul ere 4 l /a Fod i Diameter, og Hjulringens Brede er fra 8 12 Tommer. Hjul ringene ere riflede paa tværs, for at Friktionen kan blive større.

292 LOK O M O BILER. Blandt de mange Projekter, der ere fremkomme, skulle vi her nøjes med at omtale en Konstruktion, som for nyligt vakte en Del Opsigt, nemlig en Dampdroske a f B o l l é e i Le Mans. Denne Maskine er allerede med nogle faa Ord omtalt Side 106, og vi give her en Tegning (Fig. 214

293 D A M P SP R Ø JT E R . en Højde af 140 F o d , hvad der er omtrent det tredobbelte af, hvad en almindelig Sprøjte kan præstere. I Figg. 215 og 216 findes Afbildninger af en mønsterværdig Konstruktion af en Brandsprøjte. Den er bygget af L a t t a i Cincinnati, og der er her benyttet Maski

294 D AM PSPRØ JTER . SMAA M O T O R E R . Fig. 217 viser en saadan roterende Maskine, som under Omdrejningen hver Gang danner en roterende Pumpe. Om to Tappe rotere i et deretter formet Hylster to uregelmæssigt formede Stempler eller Skiver C og D , der ere forsynede med fremspringende Ribber og

SMAA M O TO RER. 295 Først i den nyere Tid har man fremhævet Anvendelsen af smaa Motorer lige overfor Principet om U d l e j n i n g a f K r a f t til de forskjellige Dele af en By fra et Centralpunkt, endskjøndt dette sidste frembyder mange Fordele navnlig i Retning af Bekvemmelighed. Kraftudlejn

296 SMAA M O T O R E R . til Grund for den Lehmannske Konstruktion, har haft mange Efterlignere, og der er fremkommet adskillige lignende Maskiner, hvoraf den bedste er den S t e n b e r g s k e Calorisca. I Virkemaade ligner den meget Lehmanns, men dens Bevægemekanisme ere mere simpel, og den arb

SMAA M O T O R E R . 297 ophobede Varme og bliver fremdeles opvarmet i a ved Heden fra Ildstedet; der sker altsaa Expansion og Afgivelse af Arbejde til Svinghjulet. Efter atter en Fjerdedels Omdrejning staar d i højeste, c i midterste Stilling, og en Del af Luften er traadt ud under c. Der sker en

298 SMAA M O T O R E R . en Fyldingstragt b , hvori Coaks eller Kul rystes ud; dens Hals kan lukkes med en Ventil c ved Hjælp af en Skrue. Udenfra kan Tragten lukkes hermetisk med en Klap cl, saa at den Mængde Coaks, der er bragt ind, medens Ventilen c var lukket, efter Klappens Lukning kan komme

SM AA M O T O R E R . 299 Gasmaskinerne kunne deles i saadanne, i hvilken Gassen virker ved en pludselig Explosion, og i saadanne, hvor den forbrænder mer eller mindre langsomt. Maskinerne af den første A rt, Explosionsmaskinerne, deles igjen i direkte og indirekte virkende. Til de direkte virken

300 SMAA M O T O R E R . Naar Stemplet gaar op, vil der først blive indsuget Gas fra k og Luft fra l, og Blandingen træder gjennem m ind i Cylinderen. Saa snart Stemplet har passeret den lille Klap n, der aabner sig indad, aabnes denne paa Grund af det ydre Lufttryk og tillader en lille Flamme, de

SMAA M O T O RER. 301 Gassers Varme benyttes til at producere Vanddamp, som træder ind i Arbejdecylinderen omtrent samtidigt med den explosive Blanding af Luft og G as, hvad der i en ikke uvæsenlig Grad skal forøge Maskinens Nyttevirkning. Maskinen har to Cylindere, som ere anbragte paa et fælles

302 SMAA M OTORER. D el, inden det kommer ind i Dampkammeret oven over Cylinderen, hvor det forvandles til Damp. Det vilde imidlertid føre os alt for vidt, hvis vi vilde gaa nærmere ind paa de utallige nye Forbedringer ved Gasmaskinerne, som ere komne frem, især da Grundprinciperne for alle disse

SMAA M O T O R E R . 303 i Rummet a , naar den en Gang for alle er bleven antændt gjennem Aabningen d . Flammen forhindres i at slaa tilbage ind i Rummet k paa en lignende Maade som ved Davys Sikkerhedslampe af det omtalte Metaltraadnæt n. Medens nu Stempelet i Cylinderen A bevæger sig fremad i Pi

304 SMAA M O T O R E R . De mest udbredte Vandmotorer efter Vandsøjlemaskinernes Princip ere konstruerede af S c h m i d i Zurich, i hvilken By endog Brændehuggerne be nyttede sig af dem paa Gaden til at drive deres Brændeskæremaskiner. De ere fortrinligt egnede til at drage den største og bedste

305 SMAA M O T O R E R , bygges af K i e f f e r & E n g e l m a n n liave derimod to Cylindere (Fig. 229), der virke paa den med Krumtapbugter forsynede Svinghjulsaxe, og Vandet faar Adgang til dem gjennem Tilledningsrøret, der ses fortil paa Figuren, den mellem begge Cylindrene anbragte Kasse og

306 SMAA M O T O R E R . et Sving, En Fjeder kan imidlertid blot opbevare en vis og tilmed kun ringe Mængde Kraft. E l e k t r i s k e M o t o r e r ere allerede behandlede mere udførligt i A f snittet om Anvendelser af Elektriciteten i den nyesteTid, Side 216. Her skal kun endnu bemærkes, at diss

307 SMAA M O T O R E R . maskinerne har set, at Motorer meget godt kunne taale Explosioner, har man for kort Tid siden faaet den Ide at benytte Krudt, Dynamit, Nitrogly cerin og lignende Sprængstoffer, som fortrinligt fyldestgjøre den ovennævnte Fordring, til at drive Maskiner. I dette Øjemed maa

308 SLUTNINGSBEMÆRKNINGEB. megen Sygelighed, og som desuagtet er en nødvendig Betingelse for Tusinder og atter Tusinders Existens. Apparatet kan rigtig nok ikke helt undvære Syerskens Medvirkning, men det er et langt ringere og med langt mindre fysisk Anstrengelse forbundet A rbejde, der behøves;

Indvinding af Raastofferne. I nd ledning. D e uhyre Omvæltninger i Handelen, som i de sidste Aartier ere bievne fremkaldte ved Udviklingen af Jernbanenættene og ved Forbedringer og For øgelser af alle andre Samfærdselsmidler, have tydeligt nok ogsaa ytret deres Indflydelse paa Indvindingen af Raa

310 INDVINDING A F R A A STO F F E R N E . INDLEDNING. Jordens Skod, er nu ved Anvendelsen af Dynamit, ved den hyppige Benyttelse af Boremaskiner og Slæmning Indvindingen af Raaprodukterne i Jordens Indre bleven betydeligt forøget. Mangfoldige Sikringsmidler mod den explosive Grubeluft ere bievne

Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen. Boremaskiner. Skramskæring. Fordring. Sikkerhedslamper og Wetterindikatorer. Ventilation i Bjergværker. Maskiner til Oppumpning af Grubevand. Carrs Desintegrator. Udskilning og Vaskning af Malmene. Regeneratorer. Puddelovne. Bessemerpro cessen. Sme

312 GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H Y TT E V Æ SE N . mod Stenen, fik nu den Opgave enten at hente Resultatet af Boringen, de knuste eller løsrevne Stendele, op af de dybeste Borehuller eller selv at virke med til at pulverisere Mineraliet eller endelig at tjene som Drivkraft for den egentlige Bor

GRUBEBYGNING, OPBEREDNING 313 OG HYTTEV Æ SEN . Turbine, hvortil Boret saa befæstes. Naar Vandet løber igjennem Stangen, bliver Turbinen og Boret sat i hurtig omdrejende Bevægelse, hvorimod det benyttede Vand stiger opad og fører de udborede Stoffer med sig. Den saa kaldte B o r i n g me d V a n

314 GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H Y TTEV Æ SEN . Metriken af et paa Stellet anbragt lille konisk Tandhjul E, som staar i For bindelse med et andet, hvis Nav ved Hjælp af Trykkeskruen B kan trykkes mere eller mindre fast imod sit Leje og endvidere bærer et Haandhjul med et Sving A. Paa Svinghjuls

GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H Y TTEV Æ SEN . 315 Stempelet b er hult og har paa sin øvre Ende en Møtrik l, der svarer til Kærnen, og hvori denne glider. Naar Stempelet nu stødes nedad, tilsteder Spærhagen en uhindret Drejning af Spærhjulet, hvorfor Stempelet og Boret uden Axedrejning bevæge sig

316 GRUBEBYGNING, 0PBEREDN1NG OG H Y TTEV Æ SEN . Borehuller, kan man sprænge hele Blokken over Skramsnittet bort i store Stykker, hvad der er af stor Vigtighed ved Stenkulsbrydning, hvor det kommer an paa at faa saa lidt Smaakul og Affald som muligt. Dette Skramarbejde, hvis Besværlighed kun den

GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H YTTEV Æ SEN . en Del Mejsler, som under Drejningen tage Kullet ud og frembringe 317 en Skram i Laget. For at faa Saven til at rykke frem, efter Haanden som Kullet tages bort, findes der paa Apparatet følgende Mekanisme: Paa Svinghjulet ere Stifter befæstede, som

318 GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H Y TT E V Æ SE N . store Triumfer, idet den har løst Opgaver, som man endnu for en Snes Aar siden ikke vovede at røre ved. Den allerede tidligere omtalte Ingeniør K i n d , var den første, som iværksatte Uddybning af Schakter ved Hjælp af B or; ligesom han ogsaa

GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H YTTEVÆ SEN. 319 Brydningen skrider videre, men som dog ogsaa pludseligt kunne liøre op, naar Laget er opbrugt. Man benytter Skinner med et lille Profil, de saa kaldte Grubeskinner, som nemt og hurtigt kunne forbindes med lette Sveller af Smedejern og ligeledes let k

320 GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H Y TT EV Æ SEN . over samme suges den opad, idet naturligvis det herved bevirkede stærkere Lufttryk fra neden hjælper med til Bevægelsen. Schakten, der er cirkelformig i Gjennemsnittet har en Smedejerns Ud foring, der bestaar af et Rør af 1870 Fods Længde og 44/s

GRUBEBYGNING, OPBEREDNING 321 OG H Y TT EV Æ SEN . hælder man Kviksølv saa længe, indtil det indtager en bestemt Stand i Glas* røret. Paa Tragtens Rand er der fastkittet et Laag af brændt L er, der tjener som Mellemlag. Batteriets anden Poltraad sættes i Forbindelse med Tragten, medens den første

GRUBEBYGNING, 322 OPBEREDNING OG H Y TT E V Æ SE N . Belgien er der en saadan uhyre Pumpemaskine efter Cornwalls Princip i Virk somhed. Den har 700 Hestes Kraft og kan med hvert Stempelslag pumpe 112 Kubikfod Vand op eller i hvert Minut 770 Kubikfod. I Bjergværksdriften er det nu et Princip at s

GRUBEBYGNING. OPBERED M NG 323 OG H Y TT E V Æ SE N . Med Hensyn til Ventilerne maa det bemærkes, at det faste Ventil legemes Tværsnit, der skulde svare til det stærke Tryk, for hvilket Ventilerne udsættes ved f. Ex. Bjergværkspumper, snart blev saa stort, at det i en temmelig betydelig Grad for

324 GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG H Y TT E VÆSEN. Dybde og trykkes op til en mindre Højde. Det er C e n t r i f u g a l - og K a p s e l p u m p e r n e , hvis Princip vi allerede have lært at kjende, da vi talte om Ventilation af Gruber. En simpel Konstruktion af den første Art vises i Fig. 242 og

OPBEREDNING. 325 nu i Korthed have berørt de vigtigste Nyheder paa Vandløftningens Omraade, vende vi os til Opberedningen. Opberedning. Kun sjældent blive nu til Dags de fra Bjergværkerne indvundne Malme og Stenkul simpelt hen forarbejdede videre i de metallurgiske Apparater; som oftest underkast

326 OPBEREDNING. knuses. Naar dette er sket, falde Stykkerne ned gjennem Spalten, der kan indstilles i forskjellig Brede. En Maskine, der beror paa et andet Princip er C a r r s D e s i n t e g r a t o r (Fig. 246) eller Slængemølle. Den anvendes til yderligere Formindskelse af Stykkerne efter Ste

OPBEREDNING. 327 Yed den pneumatiske Opberedning benytter man for saa vidt Legemernes specifike Vægt, soin man lader dem falde frit ned og retter en Vindstrøm lodret paa dem under Faldet. De letteste Dele tages med af Vinden og føres ind i Maskinens Støvkammer, medens de tungere ved forskjellige I

328 .OPBEREDNING. at kun Ertsstumper af en aldeles bestemt Størrelse kunne gaa igjennem Hullerne, medens de sværere blive væltede langs ad Cylinderen hen imod Ud gangen. I Tegningen har J de største Huller J ' de mindre. Man faar derefter altsaa Korn af tre Størrelser. De største ere de Ertsstykke

OPBEREDNING. 329 stryge igjennem dem. For at opnaa dette ad mekanisk Vej har man kon strueret Ovnen med et Apparat til at vende Malmene. I Fig. 248 ses skitseret i Gjennemsnit en Dobbeltovn, der benyttes til Kobberindvinding, a er den nedre, b den øvre Herd, hvori Malmet, der skal rostes, væltes o

330 H YTTEVÆ SEN. Vi ville først beskæftige os med Koaks, dets Natur og Fremstilling. Som bekjendt forøges et Brændselsmateriales Brændselsværdi med For øgelsen af Kulstoffet. Træ har derfor i saa Henseende ikke saa stor Værdi som Brunkul, dette overgaas af Stenkul, der atter overtræffes af Anthra

331 HY TTEV Æ SEN . for en stor Del ere brændbare, leder dem lien under de Dampkjedler, som benyttes i Hyttedriften, eller til de Luftophedningsapparater, vi senere skulle omtale. Naar Kullene ere bievne til Koaks, d. v. s., naar alle de flygtige Produkter ere uddrevne, blive de ved en egen Indret

332 H YTTEVÆ SEN. A f lignende Grund fremkom P o w e l l s Ovn (Fig. 252). Her blive Smaakullene fra oven fyldte i Ovnen b og antændte af de ophedede Ovnvægge; naar Ovnen endnu er kold, fyrer man paa Ildstedet d . De udviklede Gas arter blive ledede hen under Ovnens Bund, forbrændte her og endelig

H YTTEVÆ SEN. 333 Vi skulle paa dette Sted ogsaa berøre et andet Brændselsmateriale, der anvendes til Hytteprocesserne, nemlig Petroleum, der i sit Hjemland, Amerika, allerede benyttes meget, efter at det først er forvandlet til Gas. Det er imidlertid ikke nok at have Malm og Brændselsmateriale; f

334 HY TTEV Æ SEN . Kanaler a. Apparaterne ere omgivne med en Beklædning af Jernblik og ud murede med ildfaste Sten. Giktgasserne træde ved b ind i det videste Kammer og forbrænde her under Tilgang af Luft for gjennem Kanalen c at naa ud i Skorstenen. Efter en Omstilling af Ventilerne, der sker, s

H YTTEVÆ SEN. 335 ydre Skikkelse og hele Konstruktion angaar. Medens tidligere Jerndistrikterne kjendtes paa de store, firkantede Murkolosser, hvoraf der foroven slog kvælende Flammer frem, se vi nu i deres Sted slanke Søjlebygninger, som ikke i deres Ydre lade ane, hvilken enorm Hede der hersker

336 H Y TT EV Æ SEN . sænkes Tragten E F , hvorved Malmene styrtes ned i Ovnen. Som det vil indses, kan der ikke ske noget Tab af Gas ved den hele Operation. Alt som Højovnen tiltog i Højde under Tiden indtil 75 Fod blev Transporten af Malme og Brændselsmateriale stadigt vanskeligere med de hidt

337 H YTTEVÆ SEN. Endnu har man intet Materiale, der overgaar Staalet i Fasthed, og vi have den nyere Tid at takke for, at vi uden videre Forarbejdning kunne benytte Staal til Støbning i Stedet for Jern. I Opf. B. V er der givet baade Smedejern og Staal en indgaaende Omtale. Her skulle vi altsaa k

338 H Y TT EV Æ SEN . bliver Silicium og til Dels Kulstoffet borttaget fra Jernmassen ved Luftens Ilt, Produktet er Staal eller Smedejern. Cylinderens A xe ligger horisontalt, og man lader Flammen slaa igjennem enten fra den ene Ende til den anden (Danks Ovn) eller gaa tilbage til samme Ende, hvor

HYTTE VÆSEN. 339 men at dets Temperatur blev end yderligere forhøjet. Den saaledes dannede Kiselsyre forbandt sig strax efter sin Dannelse med de tilstedeværende Baser, Jernets og Manganets Metalilter, og dannede en Slagge. Basernes Mængde var imidlertid som oftest større, og Følgen deraf var, at

340 HY TTEV Æ SEN , d. v. s., naar Staalet er tilstrækkeligt frigjort for Kulstof, trækker inan Slaggen af, idet man vipper Konvertoren, for at hindre det i den opløste Fosfor fra igjen at gaa tilbage til Metalbadet. Denne Slutningsslagge er meget rig paa Fosforsyre; Analyserne vise fra 9 ,c til 1

H Y TTEV Æ SEN . 341 den basiske Methode, har ikke den samme Opfordring til at forlade den gamle Fremgangsmaade. Produktet efter Bessemerprocessen er Staal- eller Smedejern alt efter, hvor længe Blæsningen varer. Det haardeste Staal har l /o indtil under 0,5/o Kulstof; det anvendes til Forfærdigel

342 H YTTEVÆ SEN. Damphammer, og det hele anbringes derpaa mellem et Par smaa, frit staaende Valser, der udvalse det i rødglødende Tilstand. De Jern- og Staalskinner, som benyttes til Jernbaneoverbygning, have Profiler, der ere meget vanskelige at udvalse. En af de mest komplicerede Former ses i F

H YTTEV Æ SEN . 343 Naar vi se tilbage paa Slutningsprodukterne af de hidtil beskrevne Processer, finde vi, at man af Jernmalmene blæser Rujern og af dette fremstiller Smedejern og Staal. Men hvis vi følge Raajernet og Processens Gang i Højovnen, se vi, at der i denne først danner sig Smede jern ,

344 H Y TTEV Æ SEN . Udfældning af Sølv og Kobber af deres Opløsninger i det store ved Hjælp af den elektriske Strøm. Ved Siden af Metallerne, B ly, Kobber, Sølv, Tin, Zink o. s. v. har der med Bessemerprocessen udviklet sig en Fremstilling af nogle Metallege ringer, som benyttes ved denne. Det er

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER, 345 Under disse Rubriker kunne alle de kjendte Sorter Jern og Staal ind ordnes, og det var meget at ønske, om dette Skema blev almindeligt adopteret. Slutnmgsbemærkiiiiiger. Foruden de overordentlige Fremskridt i Ind vindingen og Forarbejdelsen af Jernet falder ogsaa i vor

Benyttelsen af Raastofferne paa Jordens Overflade. Indledende Bemærkninger. Landbrugsmaskiner. Dampkultivatorer. Mejemaskiner med Negbindingsapparater. Skumning af Mælk ved Centrifugalkraft. Slutningsbemærkninger. ludledende Bemærkninger. Videnskab og Praxis, Opfindsomhed og Udvikling af Maski

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 347 Landmændene begynde nu mere og mere at anstille omhyggelige Under søgelser af Jordbundens geologiske Ejendommeligheder og dens Indflydelse paa Kulturplanterne; de anlægge sig Samlinger af deres forskjellige Slags Jord og anstille Prøver paa deres Udbytte; de experiraen

348 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER, Hvor store end de Fordele ere, som Udviklingen og Udbredelsen af Landbrugsmaskinerne have bragt Ungarn og Europas andre østlige Kornlande, ere de dog forsvindende lige overfor deres Betydning for Amerikas vidt strakte Marker. I de Forenede Stater staar Landbrugsmaskinv

349 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. Ogsaa Kvægavlen er i stadig Tiltagen i de Forenede Stater saa vel som den derved betingede Indflydelse paa Europas Udbytte af denne Gren af Landbruget; thi der bliver nu aarligt fra Amerika udført for benved 300 Mili. Kroner levende Kvæg, ikke at tale om de Masser kons

350 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER vis Brøkdel af Bruttoproduktionen navnlig i Sydstaterne. til Ejeren. Dette Andelssystem findes Som Følge af den ivrige Stræben efter at faa det mest mulige ud af Jorden vandre Avlsprodukterne ogsaa stadigt Nord paa og blive akklimatise rede saa vidt gjørligt. Fra Jap

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 351 de spire og voxe under mere gunstige klimatiske Betingelser; af den kort stænglede bliver der nu en vel voxen Plante; medens der oppe paa Højderne kun udviklede sig en Stamme og faa Blomster, bliver Planten i Dalen stærkt forgrenet, bærer et rigt Blomsterflor og bevare

352 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER, saaledes Lande, hvor der findes de prægtigste Skove med ypperligt Bygnings tommer, men hvor man mangler Kommunikationer og Transportmidler og der for ikke har noget Udbytte af Skovene. Fig. 263. Hestestald i moderne Stil. I gamle Dage, naar Nybyggeren i Amerika hurt

LANDBRUGSMASKINER. 353 D AM P K U L T IV A T O R E R . Der er saaledes overalt sket mange Forbedringer i Landbruget, men der er endnu langt tilbage. Navnlig burde Landbrugsmaskinerne, der i saa høj Grad lette Bedriften, finde en langt større Udbredelse. Landbrugsmaskiner. Landbrugs -Maskinvæsene

354 D AM PK U LTIV ATOR ER, Periferisystemet, som navnlig er udviklet af Howard, frembyder den Fordel, at der kun behøves en Dampmotor til Driften, ligesom det, da Ma skinen forbliver stationær under hele Arbejdet, tillader Pløjning af meget let Jord eller temmelig bakket Terræn, som ikke kunde pa

355 D AM P K U L T IV A T O R E R . Ankervognen bliver altid ved de nyere Dampplove indrettet saaledes, at den, naar Ploven er gaaet Marken en Gang over, automatisk nærmer sig Lokomotivet. S a v a g e s automatiske Ankervogn er i dette Øjemed forsynet med bevæge lige Ankere, der ses til venstre pa

356 D AM PK U LTIV ATO R ER. piøjes flere Furer. Apparatet er afbalanceret saaledes, at den Del af det, hvorpaa Arbejderen tager Plads, strax sænker sig, medens den anden holdes i en svævende Stilling uden at berøre Jorden. I Opf. B. IV, 310 findes en Afbildning af Fowlers Balanceplov i Virksomhed

MEJEMASKINER MED N E G BIN D IN G SAPPARATER. 357 søges deri, at Negbindings-Operationen er meget kompliceret, og at der be høves en lang Række Forsøg til at give disse Apparater den praktiske Brug barhed, som krævedes til Driften. Indtil for kort Tid siden søgte man ad flere Veje at løse Probleme

358 MEJEMASKINER MED NEGBIN DIN GSAPPARATER. transporterer Kornet fra venstre til højre (Fig. 269) op om Forhøjningen over Hjulet til den skraat liggende Platte A paa Bindeapparatet (Fig. 268), hvor det bliver samlet af to halvmaaneformigt krummede Fjedre B . Bindeapparatet bestaar af to Trykarme

MEJEMASKINER MED N E GBIN D IN G SAPPARATER. 359 ned fra Platformen af Bindearmen. Samtlige Operationer følge saa præcist og hurtigt efter hinanden, at man ikke er i Stand til at følge dem under Ma skinens Gang. Ved en egen Mekanisme, hvorved Bindeapparatet kan rykkes ud og ind, har man det gansk

360 SKUMNING A F MÆLK VED C EN T RIFU G ALK RA FT . maskinen kommer op paa Bindeapparatets Platform, der ses til venstre, bliver grebet af Samlehjul og trængt fremad imod Bindesnoren, der er spændt ud paa tværs. Snoren giver efter saalænge, indtil Kornbundtet har naaet en saadan Størrelse, at det

SKUMNING A F MÆLK VED CEN TRIFU G ALK RA FT. 361 Del Skillevægge i Radieform, som have det Formaal at tvinge Mælken i Tromlen til at deltage i Rotationen. Som Følge af Tromlens hurtige Omdrej ning antager Mælken Ringform, og dens Partikler vise under Centrifugal kraftens Indflydelse Tilbøjelighed

362 SKUMNING AF MÆLK VED CEN TRIFU G ALK RA FT. saaledes at Maskinen kan gaa i timevis uden at standse, medens den uafbrudt leverer afskummet Mælk og Fløde skilte fra hinanden. Maskiner af den her beskrevne Konstruktion kunne skumme omtrent 1400 Potter i Timen; de ere navnlig bestemte for store Me

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 363 T id, uden at man behøver at frygte for, at den skal blive sur. Saa vel Fløden som den skummede Mælk have en større Næringsværdi end de Pro dukter, der faas ved den sædvanlige Fremgangsmaade, da der under Skum ningsprocessen ikke kan fremkomme nogen væsentlig Stofforandr

364 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. ud paa at skaffe nye Varieteter, der naturligvis dog ikke frembyde væsentlige Forskjelligheder indbyrdes. Frugttræavlen viser for Tiden navnlig Tilbøjelighed til Opelskning af finere Sorter, og hertil har man fundet en fortrinlig Hjælp i den moderne Beskæring af Frugttræ

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 365 Steder, hvorfra den stadigt igjen pumpes op over Møddingen; ja man lægger endogsaa Tag over Møddingerne for at forhindre en Udvaskning ved Regnen. Blandt de forskjellige kunstige Gødninger faar Kaligødningen stadigt en større Betydning. Den benyttes blandt andet nu ogsaa

Tandet og dets Skatte. Indledning. Indvinding af Havsalt. Høst af Tang. Kunstig Fiskeavl. Kunstig Østersavl. Fiskefangst. Nordiske Fiskerier. Indvinding af Is 6g Apparater dertil. Slutningsbemærkninger. V andet er det mest indflydelsesrige Element, det, som Mennesket mindst er Herre over, m

VANDET OG DETS SK A T TE . 367 Benyttelsen af Vandet er mangfoldig; den er i den nyeste Tid bleven forøget og vil i den nærmeste Fremtid blive yderligere udvidet ved to stor artede Anvendelser. Egentlig talt kan man slet ikke tænke sig alle vore vigtigste Samfærdselsmidler, de velsignelsesrige Da

368 KUNSTIG F ISK E A V L . Fangstmaader; Udstillingerne ledede baade til, at der oprettedes Fiskerifor eninger, som ogsaa til, at der blev givet fornuftige Love angaaende Skaansel af Fiskene og de tilladte og forbudne Fangstmaader. Meget vigtigt er det at skalfe sig Æ g af sjældne og vel smagende

369 KUNSTIG FISK EA VL. er aaben for oven, forsynet med Huller paa Siderne og udklædt indvendigt med Kviste; heri sættes nogle Par legende Karper. Naar disse paa ganske naturlig Maade have anbragt deres Æ g paa Riskvistene, blive de igjen tagne op og Æggene overladte Naturen til Udrugning, d. v. s

370 KUNSTIG F ISK E A V L . Kommode med sex Skaffer, hvoraf den øverste er Isbeholder, de fire mellemste indeholde Æggene, og den nederste optager Smeltevandet. K u n s t i g Ø s t e r s a v l . Angaaende den kunstige Østersavl, som udgik fra Frankrig, men som nu i større eller mindre Maalestok er

FISKEFANGSTEN. 37 Øje for denne Kalamitet og søgt at afhjælpe den ved at opstille en egen Slags Ruser, hvori Fiskene fanges, paa de Steder, som de fortrinsvis vælge til Legepladser. Indgangen til disse Ruser bestaar af et af Kviste flættet Gatfrde, paa hvilket Fiskene gjerne afsætte deres Æ g. Den

372 FISKEFANGSTEN. Fig. 279 viser. Hele Operationen maa ikke tage mere end tyve Minuter, naar man vil gjøre sig Haab om et taaleligt Bytte. Dette Næt er ogsaa kommet i Brug i Norge i de sidste Aar til Seje- og Sildefiskeri. Meget vanskelig er ogsaa Vintersildefangsten i det hvide Hav (Fig. 280). N

FISKEFANGSTEN. stryges et Redskab, 373 der ser ud som en Haverive uden Tænder, igjennem Tangen hen imod Fælden, hvorved Aalene jages derind. Ulæmperne ved Brugen af naturlig Madding have ført til Benyttelsen af kunstige, som enten ved i Øjne faldende, blændende Farver eller ved Dele, der bevæges

374 FISKEFANGSTEN. V som ved Golfstrømmens velgjørende Indflydelse holdes frie for Is, have en overordentlig Rigdom paa Fisk. Nordmændene, der maaske ere Verdens bedste Sømænd, bygge fortrinlige Baade, hvormed de drive Fiskeriet. Særlig bekjendt for sin ypperlige Konstruktion og Sejledygtighed er

FISKEFANGSTEN. 375 Man maa imidlertid ikke tro, at det norske Fiskeri udelukkende drives med saadanne eller lignende Baade som de ovenfor beskrevne. Der udrustes saaledes aarlig til Fangst af Sælhunde 20 a 25 Dampskibe og en Del Sejl skibe paa 250 til 4 0 0 -Tons Drægtighed. Besætningen paa hvert

376 INDVINDING AF IS OG A P P A R A T E R DERTIL Smør og andre Spise- og Drikkevarer; den benyttes i det store i Bryggerierne til Afkøling af Urten, i Konditorierne til Fremstilling af spiselig Is, i Læge kunsten ved Behandlingen af baade indvortes og udvortes Sygdomme o. s. v. Fig. 286. Redska

INDVINDING A F IS OG A P P A R A T E R D E R T IL. 377 Indvindingen sker ved, at man med Save af 6 9 Fods Længde, der paa den ene Ende ere forsynede med Haandtag, gjennemskærer Islaget paa Damme eller Søer i lange Stykker; disse deles igjen paa tværs og transporteres i Land. I Amerika fandt man

378 INDVINDING AF IS OG A P P A R A T E R D E R T IL. lidt der en ses Plads, og hvis Indretning fremgaar af Figg. 287 og 288. Store Magasiner, have Dampmaskine anvende fordelagtigst en Skraaplan, der er dannet af Dug uden Ende, hvorpaa er anbragt Lægter paa tværs; paa Fig. 289 tre saadanne i Vi

INDVINDING A F IS OG A P P A R A T E R D E R T IL . 379 Bedre endnu ere dog Stenhuse, hvis Vægge ere dobbelte, saa at der er et Lag Luft imellem dem. Naar saadanne Ishuse skulle fyldes, maa man passe, at de enkelte Istavler stables saa tæt ovenpaa hinanden som muligt og helst saa akkurat, at det ø

380 INDVINDING AF IS OG A P P A R A T E R D E R T IL . Isen, hvorved der dannes lange Flader, der flaades gjennem en lille Kanal under Dosseringen hen til Ishuset, hvor Flagerne da skæres i Ruder. Man har ogsaa Ishuse, inde i hvilke Isen dannes, saaledes at man sparer sig Ulejligheden og Bekostnin

INDVINDING A F IS OG A P P A R A T E R D E R T IL . 381 ledere og lukker alle Aabninger. For at Dørene ikke skulle fryse fast til Isblokken, bestryges de i Forvejen med Fedt og lade sig da let aabne. I disse Ishuse, ligegyldigt af hvilken Konstruktion, anbringer man nu hyppigt Kølerum til Opbevari

382 INDVINDING AF I ? OG A P P A R A T E R D E R T IL . kan tages ud og er bestemt til at optage Spisevarerne; Døren J er Indgangen dertil; fremdeles ses Isrummet l , som fyldes ved at aabne Laaget H. Naar begge Aabninger ere fast tillukkede, er Luften i Kassen i en stadig Cirkula tion, idet den

INDVINDING AF IS OG A P P A R A T E R D E R T IL . 383 Det første Fænomen viser sig ved de saa kaldte Kuldeblandinger; de tvende andre har man benyttet sig af ved Ismaskinerne. Til K u l d e b l a n d i n g e r er i Praxis bleven benyttet en stor Mængde Salte, f. Ex. salpetersur Ammo niak, Klork

384 INDVINDING A F IS OG A P P A R A T E R D ERTIL. nævnte Fluida, der ved deres Fordampning frembringe den Kulde, som fa ar Vandet til at fryse i de i Apparatet indsatte Beholdere. Fig. 295 viser en Ismaskine af K r o p f f & Co. i Nordhausen. Her benyttes ikke Suge- eller Trykpumpe men Vandets

385 INDVINDING AF IS OG A P P A R A T E R D E R T IL. første Kar A . Efter foretagne Undersøgelser kan man under denne Proces regne paa et Tab af 1 Pund Ammoniak paa omtrent 2000 Pund Is. Kropff leverer denne Maskine i fem Størrelser, som kunue producere fra 50 til 1000 Pund Is i Timen med et Kulf

386 INDVINDING A P IS OG A P P A R A T E R D E R T IL . Naar man tager Hensyn til alle Forhold, ogsaa Udgiften til Anlæget, vil Værdien af 200 Pund Is, tilberedt paa Windhausens Maskine, være omtrent 95 Øre; paa en Ammoniakmaskine efter Lindes System omtrent 75 Øre. Hvis man tager Hensyn til den b

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 387 Denne Indvinding af Is i stor Stil sker imidlertid ikke alene for at faa et virksomt Middel til at bevare Fødemidler mod Fordærvelse i den varme Aarstid, men Isen benyttes ogsaa som et direkte Nydelsesmiddel til at afkøle Vand og Vin. I dette Øjemed maa Isen være saa ren

Den mekaniske Bearbejdelse af Eaastofferne. Indledning. D e mange Raastoffer, som Jorden yder Mennesket, kræve først en Forvandling, Omdannelse eller Omarbejdning, der ofte aldeles forandrer deres Udseende, inden de kunne benyttes til at tilfredsstille de mangfoldige For nødenheder, som have udvikl

DEN MEKANISKE BEARBEJDELSE AF R A A ST O F F E R N E . INDLEDNING. 389 Naar vi betragte Stoffernes mekaniske Bearbejdelse nærmere, ville vi ogsaa her finde, at der gives mange Maskiner af samme A rt, som blot med nogen Modifikation kunne gjøre Tjeneste under Behandlingen af forskjellige R aastof

Nærings- og Nydelsesmidler o. s. y., Fedt- og Farvestoffer. Indledning. M ølleri. Høj- og Fladmølleri Centrifugalpaafylder. Ventilation af Kværnen. Valsemøller. Elektrisk Melrenser. Grynpudsemaskiner. Desintegrator. B a geri. Ælte- og Blandemaskiner. Dejgdelingsmaskiner Fabrikmæssigt Bag

M ØLLERI. 391 Mølleri. Med Kulturens Fremskridt forøges ogsaa vore Fornødenheder, baade de aandelige og de materielle; ligesom det dannede Menneske stiller større Fordringer til de aandelige Nydelser, der bydes ham, saaledes forlanger ogsaa den forfinede Smag bedre og mere velsmagende Næringsmidle

392 MØLLERI. først Møllestenene saa langt fra hinanden saa højt y hvoraf Navnet Højmølleri at der kun afgnides en Del af Skallen, og skiller Skalpar tiklerne fra Kornet ved Hjælp af en Sigtecylinder. Det saaledes afskallede Korn bliver ved næste Gjennemgang gjennem de nu noget snævrere indstille

MØLLERI. 393 Førend Kornet kommer til Malning, bliver det, som omtalt, først renset for Avner, Halm, Jord, Støv og andet Frø samt ved Pudsning og Afskalning befriet for vedhængende Rodspirer og lign. Kornets Rensning sker i Sigteværker og under Benyttelse af en Luftstrøm. Til Udskilning af de rund

394 MØLLERI. vist i Fig. 300. Kornet falder igjennem et lodret stillet Rør r , hvis nedre Ende rager ind i Øjet paa Løberen g * ) , ned paa en horisontal Tallerken t, der roterer tillige med Løberen og nøder Kornet til at tage Del i Omdrej ningen ; det slynges derved efter Haanden ud og falder ned

395 M ØLLERI. Materialet til Møllestenene (smign. Opf. B. IV , 47) bestaar som oftest af porøs Sandsten, Basalt eller Ferskvandskvarts. De bedste Stene af sidste Art komme fra La Ferté sous Jouarre i Frankrig; de ere meget haarde samtidigt med, at de besidde den fornødne Porøsitet, og ere for Tide

396 M Ø L L E R I. Møllestenen saaledes, som det ses af Fig. 301. Ved Hjælp af et saadant Apparat kan en Møllesten skærpes i omtrent en Time. Valsemøller. Den mere almindelige Anvendelse af Valserne (se Opf. B ., V I, 32) har fremkaldt en betydelig Forandring i Mølleriet i de sidste Aar, og Valser

M ØLLERI. 397 Anvendelse; i Aaret 1874 fremtraadte han med et helt nyt Valsemateriale, idet han forfærdigede sine Valser af uglaseret Porcellænbiskuit. Det slebne Porcellæn har en fløjlsagtig ru Overflade, som formaar at knuse endog de mindste Meldele. V ed at benytte Porcellænvalser er man i Stan

398 M Ø LLERI. Hovedvalser over hverandre, og Axerne paa den øverste og nederste have paa begge Ender smaa Ruller, hvorom der er lagt smaa Staalringe, der samtidigt løbe over en Spændrulle, der kan stilles. Under Valsernes Omdrejning rotere Ringene og optage en Del af Axernes Tryk, saa at en Del a

MØLLERI. 399 nedre Ende. Disse Maskiner kaldes ogsaa C e n t r i f u g a l s i g t e m a s k i n e r . De virke langt bedre end de ældre Sigtemaskiner med en enkelt roterende Sigtecylinder, men Silkegazens Masker tilstoppes let, hvorfor man som oftest først benytter en Forsigtemaskine, som afsondr

400 t M ØLLERI. sig øverst under Rystningen og tiltrækkes af de elektriske Valser. Skallerne, der hænge ved Valserne, stryges af imod Børsterne eller Gnidetøjet og falde ned i en Rende, der stadigt renses ved en egen Indretning. Dette elektriske Sigteapparat har allerede vundet betydelig Indgang

401 MØLLERI. Grynene komme til den Del af Sigten, som har Huller, der passe til deres Størrelse, falde de igjennem, medens Klidet stadigt holdes svævende og til sidst hopper over Sigtens Rand og føres bort gjennem Renden Y. I den nedre Del er der to symmetriske Afdelinger, der svare til de to Sigt

402 M ØLLERI. viste sig imidlertid, at Formalning ved Desintegratoren ikke kunde betale sig dels, fordi der krævedes en alt for stor Anvendelse af Kraft, og dels, fordi Produktets Kvalitet ikke var god. For ikke længe siden har N a g e l & K ä m p f i Hamburg med Benyttelse af en lignende Maskine

403 MØLLERI. De Materialier, der skulle pulveriseres, bringes permanent ind i Apparatet gjennem en Tragt paa den Kasse, der omslutter Tromlerne. Som Følge af Centrifugalkraften slynges Materialet fra den første (inderste) Tromle stadigt udad og træffer hver Gang en Tromle, der gaar i modsat Retnin

404 B A G E R I. Saaledes viste de kemiske Undersøgelser, at Blandinger af Melsorterne indbyrdes og med de flydende og faste Stolfer i forskjelligt Forhold ogsaa gav forskjellige Sorter Brød; dette medførte, at man ønskede hurtigt og i den ønskede Mængde at kunne fremstille visse Blandinger, som g

SUKKER. 405 Stedet for den tidligere anvendte Fordampning for at kunne tørre og veje Residuet, benytter man her den optiske Prøve med Polarisationsapparatet, og hele Undersøgelsen tager kun en Times Tid. Indretningen hertil (Fig. 316) bestaar i det væsentlige af Extraktionsapparatet A B , som ved

406 SUKKER. anstillede af T o l l e n s have godtgjort, at de Resultater, man opnaar ved denne Methode, ere fuldstændigt tilfredsstillende. Indvinding af Roesaften ved D i f f u s i o n (smign. Opf. B. V I, 61) har A ar for Aar vundet mere Indgang. Diffusionsmethoden bestaar deri, at man, i Stedet

SUKKER. 407 bevæger sig i en ydre Cylinder. Roesnitterne bringes ind i Apparatet ved e og føres ved Hjælp af en Snegl ud ved f . Udludningsvandet strømmer ind ved f og ud ved f . For at det ikke skal løbe direkte igjennem hele Rummets Længde, er der anbragt Skillevægge g. Apparatet kan opvarmes ve

408 SUKKER. Retourdamp ligger der en Varmeslange til den direkte Damp. Denne strømmer ind gjennem et R ør, medens Kondensationsvandet samler sig i en Beholder og fra Tid til anden trykkes ind i Varmekammeret ved at aabne en Hane. Naar der for Øjeblikket ikke haves direkte Damp til Raadighed, benyt

D RIK K E , D ER TILBEREDES VED PAAGYDNING. 409 sukkerdyrkningen bleven meget udbredt, saaledes at der nu omtrent benyttes 5000 Tdr. Land til denne Avl. Efter at den nye Fabrik ved Nakskov har begyndt sin Virksomhed, vil det kunne antages, at der i 1883 vil blive for arbejdet c. l l /a Miil. Centn

410 D RIK KE, DER TILBEREDES VED PAAGYDNING. Stoffer som Grote i sit Surrogat, der bestaar af ristet Rugbrød og Ærter med en Tilsætning af Karamelsukker. Et Kaffesurrogat, der i den nyeste Tid er bragt i Handelen i Tyskland er Berings Kraftkaffe, der bestaar af Frø af den gule Lupin, der ere be f

411 TO B AK . Æ ggehvide, medens Kaffen har det største Cellulose-Indhold og derfor er tungest fordøjelig. The indeholder det største Kvantum Garvesyre, der for saa vidt kan virke skadeligt paa Fordøjelsen, som den forhindrer Æ ggehvide stoffernes Forvandling til Peptoner. Chokoladen maa man derfo

412 TOBAK. man kan ikke tvivle om, at disse, saa vel som Gødningsmidlernes A rt og Mængde, kunne øve en vis Indflydelse jj&a Ejendommeligheden af Tobaksorterne. Saaledes beror f. Ex. den ejendommelige Aroma ved den tyrkiske Røgtobak ikke alene paa Klimaet og Dyrkningsmaaden men navnlig paa den sær

TOBAK . 413 store BundterJ tilskaaret Papir og atter med stor Hurtighed afgive det mod tagne i Form af færdige Cigaretter. Trods de betydelige Fremskridt, Mekaniken har gjort i de senere Aar, er det dog ikke lykkedes at fortrænge Haandarbejdet ved Fabrikationen af Cigarer og sammenklæbede Cigarett

414 V IN . vist sig til Dels at bestaa af Kaal- og Roeblade, der vare gjennemtrukne med Tobaksauce. Vi skulle endnu til Slutning meddele de nyeste statistiske Data angaaende Tobakfabrikationen i forskjellige Lande. Den største Produktion opviser Amerika med omtrent 600 Miil. Pund, hvoraf der alene

415 VIN. P r e s s e , der navnlig bruges i Sydtyskland; den bestaar af en Jernstang med Skruegænger, der er fastgjort lodret i et Trækar og en Mæskekurv, der svarer tii Stangens Styrke. Paa Stangen er anbragt en Møttrik med en stærk Jernarm, hvori Drejestangen kan stikkes ind under Arbejdet. En l

416 VIN. '4 Naar man skal tilberede hvid Vin, lader man Mosten gære rød Vin derimod i aabne eller tildækkede K ar, fordi Bærrenes skulle gære med, idet de indeholde det røde Farvestof og desuden vis Mængde Garvestof. De tildækkede Gærkar have Fortrinet frem aabne, da det ved Anvendelsen af disse

VIN. 417 formede Kar d , der i Randen har flere Indsnit, og man har saaledes en Vandlaas. Kulsyren, der udvikles, undslipper i den Retning, Pilene angive, igjennem Spærrevandet i Tragten, og den Brusen, som fremkaldes ved Luft blærernes Passage gjennem Vandet, tjener som Maalestok for Gæringens me

418 V IN . en stor Del af de Æggehvidestoffer, som indeholdes i Vinen, og som ellers først vilde have udskilt sig efter længere Tids Lagring, og saadanne Vine blive da mindre let syge. Pasteurisering i Flasker kan naturligvis kun an vendes ved V ine, der ere saa vidt modnede, at de ikke mere afsæt

419 VIN. og mere holdbare; der dannes herved i Vinen vinsur Kalk, som fældes ud, og svovlsur K ali, der holder sig opløst. Denne Tilsætning af Gibs maa imidlertid ikke overskride visse Grænser, og der er i Frankrig en Bestemmelse for, at en Liter Vin (omtrent 1 dansk Pot) ikke maa indeholde mere e

420 ØLB RYG G ERIET. Først er der G a l l a n d s p n e u m a t i s k e M a l t g j ø r i n g s m e t h o d e , hvori Principet er med stadigt den samme Fugtigliedsgrad og ens Temperatur at bevirke Spiringen af Byggen under Tilførsel af konstant ren Luft. Galland har i dette Øjemed opfundet flere

Ø LBRYGGERIET. 421 bøjet Rør /f , gjennem hvilket Vand kan tilledes, hvis det skulde være nød vendigt atter at fugte Byggen. Naar Byggen er bragt ind i Cylinderen, sættes denne i omdrejende Bevægelse, og ved at aabne Klapperne P eller P 1 bliver der tilført Byggen resp. frisk og fugtig eller varm

422 Ø LB RYG G ERIET. Naar Byggen har spiret tilstrækkeligt, bliver den bragt paa Køllen til videre Behandling. Førend vi imidlertid følge den derhen, skulle vi først omtale et andet Raamateriale til Ølbrygning, som man længe har stræbt at gjøre anvendeligt til dette Øjemed. Vi mene B e n y t t e

Ö LB RYG G ERIET. 423 maltmæske til 72 C. Igjennem Sigterøret g og Ledningsrøret h blæses der efter ved Hjælp af højt Damptryk Tyndmæsken ud til Bygmalt-Tykmæsken. Det vanskeligere udtrækkelige Mæskebundfald, der er bleven tilbage, behandles derpaa med Vand, der strømmer ind i Kjedelen gjennem Bru

424 Ø LBRYG G ERIET. Malten, der skal renses, kommer ind i Maskinen ved Hjælp af et eget Apparat, der med sine vandret drejende Vinger c altid kun tillader et be stemt afmaalt Kvantum at falde ned i Cylinderen gjennem Renden d . Under Maltens Behandling i Cylinderen skilles Spirer, Skaller og Støv

ØLB RYG G ERIET 425 Maskinen drives ved Hjælp af Remskiven o, hvorfra Bevægelsen over føres paa Ventilatoren ved Remskiverne o 1 og o 2, paa Sneglen e ved Rem skiverne o 3 og o 4 og paa Tilførselsapparatet ved Remskiverne o 5 og o 6. Malten, der paa den beskrevne Maade er gjort færdig, bliver tør

426 Ø LBRYG G ERIET. syrlingdampene træde ind. Under Luftrummet er der anbragt en Tragt til Op samling af det gjennemsivede Vand, der ledes bort igjennem et Rer. Svovldampene blive absorberede i Filtret, og det er kun ren Luft, der gaar ud af Skorstenen. Naar Urten er gjort færdig i Bryggerkjedele

Ø LB RYG G ERIET. 427 Begge disse Systemer ville let kunne förstaas ved Betragtning af Figg. 331 og 332. Den første forestiller et Modstrøms-Svaleapparat, som er opfundet af N e u b e c k e r i Offenbach. Urten bliver ledet ind gjennem et af de snævre R ør, løber igjennem Svaleapparatet og kommer

428 FLASKETILLU K NING ER. siden ere komne i Anvendelse men allerede ere bievne meget udbredte, som træde i Proppenes Sted. og Flasketillukninger. De to Flasketillukninger, der ere viste i Figg. 334 337, ere de, der blive mest anvendte, og af dem er atter F r i t z n e r s (Figg. 334, 335) den a

Ø LTRYKAPPAR ATER. 429 mere renlige, lettere at behandle og frembyde i det hele taget store Fordele baade for Ølhandlerne og Konsumenterne. Øltrykapparater. Til Udskænkning af Øllet i Konditorier, Ølhaller o. s. v. benyttes nu næsten overalt Trykapparater, ved hvilke Øllet trykkes direkte fra Kæl

430 Ø LTRYKAPPARATER. friskt og skummende. Paa disse Iagttagelser er det, findelse beror. (Fig. 339). at Dr. R a y d t s Op Den flydende Kulsyre*) leveres i vedkommende Lokale i Beholdere A , der have en Afspærringsventil a. Ved Hjælp af tilskruede Rør a 1 blive disse Beholdere bragte i Forbinde

BRÆ NDEVINSBRÆ NDERI. 431 For at bevirke en fuldstændig Sønderdeling af Materialet er der i Udløbsaabningen paa Henzes Apparat bleven anbragt forskjellige Indretninger. Fig. 340 viser en saadan, der er opfundet af P a u l & H o f f m a n n i Frank furt. .Efter at Kartoflerne ere bievne behørigt ko

432 BRÆ N D EVINSBRÆ ND ER!. Korn i Mæskekarret. H o l l æ n d e r e n bestaar af en cylindrisk, drejelig Tromle med riflet Overflade og en fast staaende, ligeledes riflet Bundplade af Jern. Tromlens og Bundpladens Rifler ere lagte saaledes, at de have en skraa Stilling til Omdrejningen og krydse

433 BRÆ N DEVINSBRÆ NDERI. fikationskolonnen A er forbunden direkte med de to Cylindre B B ved Rørene a og c. Enhver af disse Cylindre indeholder tre Beholdere e og tre d , hvis Bunde og Laag ere gjennemhullede som en Si, og hvoraf Beholderne d ere fyldte med Klorkalcium, e med Trækul. Mellemrumme

434 BRÆ N D EVINSBRÆ ND ERI. i Berøring med et af følgende Par Metaller: Zink og Kobber, Jern og Kobber, Zink og Bly, Jern og Bly, Zink og Kviksølv. (Disse Metalpar fremstilles ved Udfældning af det ene Metal paa det andet, idet man anbringer det elektropositive Metal i en 10 Procents Opløsning af

435 EDDIKEFABRIKATIONEN. Alkohol og Vand med en ubetydelig Tilsætning af færdig Eddike, der skal overføre Eddikesvampen (Eddikemoderen) til Blandingen. Der gives en stor Mængde Recepter, der angive, hvorledes Eddikematerialet skal fremstilles og i hvilke Blandingsforhold; enhver Fabrikant anser si

436 K RYD D E R IE R . Eddike. Noget oven over Vædskens Overflade er der anbragt Aabninger c til Gjennemgang for Luften. Inden i Karret a findes et andet, Dykkeren e, som er noget smallere og har en gjennemhullet Bund; i dens Laag er der et R ør f til Udgang for Luften. Dykkeren bæres af en Stang

KJØD. 437 skelsubstans, men ogsaa denne i dens naturlige Forbindelse med Fedt, Sener, Brusk og Ben. Kjødets store Værdi som Næringsmiddel er navnlig betinget af Musklernes Rigdom paa æggehvideholdige Stoffer, afTilblandingen af let fordøjeligt Fedt og limgivende Substans og af det betydelige Indho

438 FED TSTO FFERNE. Fedtstofferne ere i de sidste Aartier stadigt bievne fortrængte mere og mere som Belysningsmiddel, idet man nu benytter Kulbrintestofferne, Petro leum, Fotogen, Parafin og G as; men til Gjengæld er Forbruget af dem til Sæbefabrikation, til Maskinsmørelse o. s. v. tiltaget i en

FEDTSTOFFERNE. 439 sig navnlig i Retning af en forøget Produktion og Simplifikation af Arbejdet, ligesom man har lært bedre at anvende de enkelte Produkter. Prisen for den samme Sort Stearinlys er derfor ogsaa gaaet mindst 15 /o ned som en Følge af, at Produktionsomkostningerne ere bievne mindre.

440 FED TSTO FFER N E. F A R V E ST O F F E R OG F A R V E R I, Den yndede G l y c e r i n s æ b e tilberedes ligeledes ad kold V ej. 2 4 Pund Kokosolie smeltes med samme Vægt Tælle; l l l% Pund Ricinusolie og 2 0 Pund Glycerin tilsættes, og Massen opvarmes til 65 R . Derpaa tilsættes 28 Pund Nat

F A R V E ST O F F E R OG F A R V E R I. 441 hinanden; derfor lader man dem strømme ud af Længdespalter i vandrette Rør, saa at de to Vædskeflader mødes. Pattinsons Hvidt er vel ikke fuldt saa hvidt som Blyhvidt, men dækker meget bedre end dette og egner sig der for ypperligt, hvor man, som det j

442 F A R V E S T O F F E R OG F A R V E R I. jord, Natron og Svovl ere uundværlige til Ultramarindannelsen. Foreningen af tyske Ultramarinfabrikanter har forgæves udsat en Pris af 1000 Reichsmark for det bedste Arbejde om Ultramarinets kemiske Konstitution. Fabrikationen drives derfor rent empiri

F A R V E STO F FE R OG F A R V E R I. 443 Temperaturen rigtigt, thi ved for stærk Varme bliver Produktet ikke smukt. Den grønne Masse udkoges med Vand og rives til Pulver med Vand paa Farvemøller, hvorved da faas et prægtigt Smaragdgrønt, der væsentlig bestaar af Kromtveiltehydrat. Sandsynligvis

444 F A R V E S T O F F E R OG F A R V E R I ningsmidler, faas ogsaa blaa Farvestoffer, og ved i Stedet for Difenylaminrødt selv at anvende Difenylamin, hvori en Del af Brinten ene erstattet af Methyl, Æ thyl ell. lign. har man opnaaet udmærket smukke Nuancer. Ogsaa disse Farvestoffer anvendes for

F A R V E ST O F F E R OG F A R V E R I. 445 F l u o r e s c e i n , der opløst i Alkali danner en af de prægtigste fluorescerende Vædsker, man kjender. I gjennemfaldende Lys er denne Opløsning bleg rødgul, men i reflekteret Lys skinner den med den mest intensive gulgrønne Farve. Ved Indvirkning a

446 FARV E STO F FE R OG F A R V E R I. deholder 10 til 3 5/o tørt Farvestof. Man skjelner mellem Alizarin for Violet og R osa, der er næsten rent Alizarin, og Alizarin for Rødt, der indeholder Anthrapurpurin og Flavopurpurin, men intet eller meget lidt Alizarin. Baade Alizarin og Purpurin give n

F A R V E ST O F F E R OG F A R V E R I. 447 holdene, der vilde blive Følgen heraf, vil skønnes af den aarlige Produktion af naturligt Indigo, der kan regnes til: for B e n g a le n ......... 8,000,000 Pund - M a d r a s ............. 2,200,000 - Bombay, Mexiko,J a v a . . . 2,000,000 - Centralam

Forarbejdning af Traadstoffer og Skind. Indledning. S p i n d i n g a f Bomuld, Uld, Hør, Silke og Jute. V æ v n i n g . Mekaniske Væve. A p p r e t e r i n g . P l i s s é m a s k i n e r . B l e g n i n g . F a r v ni n g . B o g b i n d e r i . S y - og B r o d e r e m a s k i n e r , N

SPINDING. 449 BOMULD. Vikkel er fremstillet i Fig. 346. Paa en Tremmedug uden Ende a lægges Bomulden og føres af Ledevalserne b til Slagtromlen c ; denne sidste roterer i en Kasse, der for oven er tildækket og for neden har en Slags Rist d , gjennem hvilken Urenhederne falde ned i Kassen e. Det o

450 SPINDING. BOMULD. Man leder nemlig hvert afBaandene, forinden det kommer til Strækkevalserne, over en Lederulle, der findes paa en bevægelig Vægtstang, som holder Stoppeapparatet fra at virke blot ved det ringe Træk, som Baandet øver paa samme. Det vil let förstaas, at, naar dette Træk som Fø

SPINDING. ULD. 451 gaa nærmere ind paa disse Maskiner, da de allerede ere afbildede og beskrevne i Opf. B. VII, 478, hvortil vi maa henvise vore Læsere. Uld. Forarbejdelsen af F a a r e u l d e n er forskjellig, efter som man vil fremstille Karte- eller Kamgarn. K a r t e g a r n s s p i n d e r

452 SPINDING. ULD. svarende Proces ved Bomulden med de Ændringer, som Materialet selv kræver. Kartningen sker mindst to Gange og paa forskjellige Maskiner. Ulden gaar ud fra Kartemaskinerne enten i Form af tynde, løst sammenhængende Vatter, hvoraf flere saa lægges ovenpaa hverandre, hvorved det h

SPINDING. HØR. 453 Fabrikerne benyttes til Hegling, foretage denne Operation ved Hjælp af Lister, der ere forsynede med Naale eller Tænder, der kæmme Hørtotterne igjennem. De korte Trævler, Blaaret, blive tagne af Heglelisterne og forarbejdede for sig. Naar man vil producere fine Traadsorter, bli

454 SPINDING. SILKE. JUTE. Materialet af Fødevalser føres til Tromlen, som bearbejder Blaaren ved Hjælp af en Del Arbejds- og Vendevalser. Materialet tages af Tromlen af flere Aftage valser og løsnes fra disse af Kamme i Form af Vat. Den øvrige Behandling, Dannelsen af Baand, Strækning og Spindi

SPINDING. JUTE. 455 tran eller mineralsk Olie, saaledes at Trævlernes Forarbejdning sker i en saa fugtig Tilstand som muligt, og for saa vidt Maskinerne tillade dette. De sprøde Jutetrævler blive derefter gjorte smidige paa Knusemaskinen, hvor den attraaede Virkning frembringes ved en Del Par rif

456 3PINDING. JUTE. en saa kaldet Vikkel af en vis Længde; af disse Vikler benyttes to eller tre af en bestemt Vægt til Fedning af Finkarten. Denne Karte virker paa samme Maade som Forkarten, men for at Stoffet kan blive bedre gjennemarbejdet, er der anbragt et større Antal Arbejds- og Vendevalse

VÆVNING 457 V æ v n in g . De Fremskridt, der i de sidste Aar ere gjorte paa dette Omraade, angaa navnlig visse Indretninger ved de mekaniske Væve og tilsigte at fremstille fejlfrit Arbejde samt vævede Gjenstande med komplicerede Mønstre, der ogsaa kunne tilfredsstille Skjønhedssandsen. Denne Tilv

458 VÆVNING. er fyldt med Sletning*), medens den øverste fjærner den overflødige Sletning fra Traadene. Paa deres videre Vej komme de gjennem en Kam, der giver dem den rette indbyrdes Afstand, og passere derefter Børster, der fordele Sletningen ligeligt. Traadene løbe nu over Tørrecylindre og naa

VÆ VNING. AP P R E T E R IN G . 459 kjædebommen maa bremses, for at Kjædetraadene altid kunne være spændte. Man regulerer denne Bremsning saaledes, at Spændingen bliver den samme, endskjøndt Kjædebommens Diameter aftager som Følge af Kjædetraadens Afvikling. Sandbommen drejer sig noget efter hver

460 A PPRETERIK G af Flammer. Ledevalser føre Stoffet hen over Brænderne, i hvilke der bræn des en Blanding af Gas og komprimeret Luft. I Stedet for de mange smaa Spaltebrændere benytter man nu en enkelt Brænder med lang Spalte. Ben komprimerede Luft bliver frembragt ved et Blæseapparat og ført he

APPRETERING 461 af Kartebollerne, som ere forskjellige, hvad Størrelse, Form og Fasthed af deres Tænder angaar. (Smign. det paagældende Afsnit i Opf. B. V II, 528.) For at Stoffet samtidigt kan blive ruet paa begge Sider, maa det nødvendig vis ledes paa en passende Maade til Tambourerne. Hvis Kart

462 A P P R E T E R IN G . P L ISSÉ - (FOLDELÆ GNINGS ) M ASKINER. Til Klædets O v e r s k æ r i n g benyttes Overskæremaskiner; de have en roterende Cylinder, der er forsynet mod skærende Staalblade, der i en stejl Skruegang gaa om samme; de arbejde imod en fast Kontrakniv (Ligger), og Resultat

P L IS S E - (fo ldelæ g n in g s - ) m a s k in e r . 463 derpaa ind mellem Valserne, som nu omdrejes for at udglatte den posede Fold, Kniven har frembragt; Kniven gaar derpaa tilbage uden at berøre Stoffet for ikke atter trække det vor dende Læg ud fra Valserne. Kni ven a , der sidder paa Ax

464 P L IS S É - ( f o l d e l æ g n in g s - ) m a s k in e r . Længde. Stoffet, der skal foldes, kommer imellem de to Knive a n til de glatte Valser b og c. Frembringelsen af de til venstre og højre liggende Fol der sker ved en Drejning paa Knivvalsen d , i hvilken Knivene ere anbragte, men s

465 BLEGNING. kombination til Axerne b og c , som , naar de ere bragte i en svingende B e vægelse, overføre denne paa Knivene, der sidde i Tappe, som drejes om d og e og saaledes faa en frem og tilbage gaaende Bevægelse. Virkningen af Knivene er ganske den samme, som vi have set ved Plissémaskinen

466 BLEGNING. I den nyere Tid er der bleven anbefalet en Blegningsmethode med Svovlsilikat, Svovlvandglas. Produktet, der fremstilles af en tysk Fabri kant, bestaar af en klar, koncentreret Opløsning af kiselsurt og svovlsyrlet Alkali. De vævede Sager, der skulle bleges, henlægges i 24 Timer i en

BLEGNING. ingen ægte, da alkaliske Bade. den hverken kan modstaa 467 Luftens Indvirkning eller de Brintoverilte bliver i den nyere Tid meget benyttet til Blegning af Fjer, Silke og Haar. Blegning af Silke sker ved Hjælp af Svovlsyrling i murede Rum , der ere beklædte med Blyplader. Disse Kamre

468 FARVN IN G . substantive og adjektive Farvestoffer; de sidste kunne ikke direkte forbinde sig med Vævets Fibre, inen der maa forud ske en Behandling med Bejtser. (Se nærmere herom Opf. B. VI, 518 og flg.)- Fibrene i Spindet eller Vævet ere først da ægte farvede, naar det opløste Farvestof har

FARVNING. 469 Til R ø d f a r v n i n g af Uld bruger man det kunstige Alizarin, der frem stilles af Anthracliinon; Skarlagen fremstilles ved Azofarver. G r ø n t faas ved en Kombination af blaat og gult, men der anvendes ogsaa Methylgrønt, Malakitgrønt og Jodgrønt. S o r t f a r v n i n g a f Ul

470 FA R V N IN G . fire Operationer: 1) Bejtsning af Stofferne med Tyrkiskrødt-Olie, 2) Galle ring, som udføres i et Afkog af Galæbler eller Sumak; 3) Alunering, hvorved den gallerede Bomuld imprægneres med en Opløsning af Alun, der er neu traliseret med tvekromsurt Natron; den tørres derefter og

GARVNING. 471 ind i en anden Maskine, som ganske ligner den første; kun indeholder B e holderen i nu en koncentreret Opløsning af tvekromsur Kali, som er gjort sur med Saltsyre. Denne Opløsning strømmer ligeledes ud paa Tøjet gjennem de fine Huller. Efter denne anden Operation ere Kjædetraadene fa

472 BOGBINDERI OG DERMED BESLÆGTEDE H A A N D V Æ R K . Bogbinderi og dermed beslægtede Haandværk. Den mere fakrikraæssige Maade, hvorpaa nu ogsaa Bogbinderiet drives, har naturligvis medført Anvendelser af Maskiner. Vel bliver endnu Arkenes Falsning udelukkende besørget ved Haandarbejde, men til

BOGBINDERI OG DERMED BESLÆGTEDE H A A N D V Æ R K . 473 H alvdel, og Ryggen har da faaet sin Form. Endog Falsen langs Ryggen, der skal optage Bindet, presses paa en egen Maskine. Til Beskæring af selve Bindene haves særegne Beskæremaskiner (se Opf. B. V II, 4 2 6 ); endvidere har man egne Presser,

474 SY- OG BRO D EREM ASKINER. Sy- og Broderemaskiuer. Antallet af de Symaskiner, der produceres, er det bedste Bevis for denne Industris Udvikling. Man kan regne, at der i de forskjellige Lande aarligt fabrikeres omtrent en Million Symaskiner, hvoraf Amerika og Tyskland levere de fleste. Efter a

S Y - OG BRO D EREM ASKINER. 475 Ved Hjælp af egne B r o d e r e a p p a r a t e r , som kunne anbringes paa de fleste Symaskiner, kan man udføre meget smukke Broderier med forskjelligt farvede Traade. Det i Fig. 364 afbildede Apparat arbejder med to bevægelige Traadførere a og b , der ere anbragt

476 SY- OG BRO D EREM ASKINER. ubehagelige Støj og de mangfoldige Reparationsudgifter, som de forvolde. A f større Værd ere saadanne Forbedringer, som lette den syende Person Træd ningen med Fødderne; af disse have vi allerede omtalt Hofmanns Stol til Symaskiner, som er afbildet Side 308. Det lig

SY- OG BRO D EREM ASKINER. 477 igjennem de svære Stoffer; disse Maskiner ere desuden forsynede med en egen Hjulforbindelse, da de arbejde betydeligt langsommere end de andre. En væsentlig afvigende Indretning har den H a n d s k e - S y m a s k i n e , der er vist i Fig. 367, De Dele, der skulle

478 SY- OG BRODEREM ASKINER. Syningen, Forandringer i Syningens Retning foretages ikke som ved Syma skinen ved direkte Forskydning af Stoffet ved Hjælp af Arbejdernes Haand men ved et Sving a , der ligger under Maskinens Bord, og som til samme Tid forandrer Naalens, Stoffremførerens og Traadindlæ

lervarer, Porcellæn og Glas. I n d l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r . L e r v a r e r og P o r c e l l æ n . Fabrikation af kunstige Brosten og Marmorsorter. Fremskridt i Fabrikationen af Stengods og Porcellæn. Glas. Fyring med Gas. Presset Glas. Haardt Glas. Glasvævning. Gravering i G

480 L E R V A R E R OG POR CELLÆ N . Afkøling ere imidlertid paa den anden Side Ulæmper, der i ikke ringe Grad indskrænke Ringovnenes Brugbarhed, og man har derfor, navnlig hvor det gælder om at producere en fin Vare, været nødt til at gaa over til andre Ovnkonstruktioner. Paa Ringovnene gjør man

LERVARER 481 OG PORCELLÆ N. skulle egne sig særdeles godt til Trappetrin, Bordplader og mange andre Gjenstande. M o s a i k e r a f S t e n m a s s e fremstilles nu i adskillige Fabriker; de blive sammenstillede af smaa brændte Tærninger efter bestemte Tegninger i en passende Ramme og derpaa over

482 LERVARER OG POR C E L L Æ N . de ønskede Egenskaber. Det gælder særligt om at fremstille Plader med en aldeles jævn og glat Overflade. A f Firmaet S e i d e l & S o h n i Dresden er der ganske nyligt bragt et nyt Materiale til Bygningsornamenter i Handelen under Navn af Stenterra kottaer. Det

PORCEI.LÆ N . 4 g g bliver kondenseret og saaledes atter maa afgive sin Varme til Bedste for Temperaturforøgelsen inde i Ovnen. Under de ens betydende Navne T e r r a l i t h og S i d e r o l i t h forfærdiges der i det nordlige Bøhmen, særlig af det bekjendte Firma V i 11 e ro y & B o c h , Lerva

484 PORCELLÆ N. Male- og Modellerekunst. En ejendommelig tiltalende Virkning give de sarte Halvtoner, som frembringes ved, at Grundfarven paa enkelte Steder skimtes igjennem det finere Lerlag. Fremstillingen af Figurerne kræver naturligvis en øvet Kunstnerhaand, da den mindste Fejl ubønhørligt vis

PORCELLÆ N. 485 S al vé ta t analyserede i Aaret 1848 to forskjellige Prøver og fandt i den ensfarvede røde Emaille 4 ,60% Kobberilte, i den blaat flammede derimod kun 0,24 % Kobber samt 1,50 /o Koboltilte og 2 % Manganilte. Det er nu lykkedes T h e o d o r D e c k at fremstille denne gamle, be rø

486 PORCELLÆ N. Ligesom Studiet af gamle keraniske Værker maa gaa Haand i Haand med nye Opfindelser for at fremkalde alle de mangfoldige Arbejdsmaader, der ere nødvendige til Fremstillingen af Lervare- og Porcellænindustriens Produkter, saaledes har ogsaa Efterligning af gatnie og Benyttelsen af p

GLAS. 487 Glas. Indførelsen af G a s f y r i n g , hvorved der af Brændselsstoffer af ringere Værdi frembringes en lige saa ren Ild som af Brænde, er det største Fremskridt i Konstruktionen af Glasovne. Den mest fuldkomne af de herhen hørende Konstruktioner, den S i e m e n s k e Regenerativovn, b

488 GLAS. andet Skillerum og er nu i Arbejdsrummet, hvor det ved Hjælp at' Glaspiber tages ud til videre Forarbejdning gjennem de i Murværket anbragte Arbejdshuller. Ved Siden af Arbejdshullerne findes der ogsaa smaa Aabninger til Opvarming af Piberne. Det fremgaar heraf, at der ved disse Trugovne

489 GLAS. specifike Vægt og dermed dets Godhed forøges. Hullerne a i Skillerummet ere anbragte helt nede ved Bunden og tjene altsaa som Gjennemgang for det tungere og raffinerede Glas fra R til A . Naar Glasmageren dypper sin Pibe ind i Afdelingen A , faar han altsaa af bedste Slags Glas. En roter

490 G LAS. I den nyere Tid søger man at raade Bod paa denne Fejl ved at benytte Forme med mere glatte Flader, ligesom man hjælper Overfladen efter ved Slibning og Polering. H æ r d e t eller e l a s t i s k G l a s , der blev opfundet i 1875 af de la B a s t i e , er udførligt omtalt i Opf. B. V ,

Fig. 379. Det indic af en Glashytlc.

492 GLAS. efter lidt opvarmede til 800 1000, holdes 4 6 Timer deri og afkøles derpaa igjen langsomt. Hele Processen varer for tykt Glas 2 4 , for tyndt 16 18 Timer. Glas, der er behandlet paa denne Maade, taaler Temperatur forandringer langt bedre end det sædvanlige. Lampeglas springe ikke, lige

GLAS. 493 i Bevægelse, og Glastraaden vikles op om det. Man kan saaledes i Minutet frembringe 7000 Fod Traad; omdrejes Hjulet hurtigere, faar man et finere Spind. Efter at den opviklede Traad er taget af Hjulet, skæres den i den ønskede Længde og væves paa en V æ v, der ligner den, som benyttes ti

494 GLAS. ogsaa et fortrinligt Surrogat for Glasmalerier. Store Kobberstik fotograferes paa en Flade, der er sammensat af forskjelligt farvede Glasplader; naar der efter de enkelte farvede Plader holdes sammen ved Blyindfatning, fremkommer et Billede, som, set selv paa nært Hold, let kan forvexles

Træets Bearbejdning. I n d l e d e n d e B e mær k n i n g e r . T r æi n d u s t r i e n . Imprægnering og Præparering. Træmasse, kunstigt Træ etc. Træsorters Bejtsning og Farvning. Intarsia. Mosaik Gjennemhullede Stolesæder. Forniklet Træ. Æskefabrikationen. Maski ner til B e a r b e j d

496 TRÆ INDUSTRIEN . afvexlende Temperaturforhold, er Bygningstræ mere udsat herfor end Møbel* træ. Man har forsøgt en Mængde forskjellige Midler for at bevare Træet. Paa Grundlag af en Del Forsøg, der i Aarene 1867 1878 blev anstillede i Kulgruben ved Commentry, har T h é l u godtgjort, at Træsor

TRÆ INDUSTRIEN . 497 forskjellig M aade, navnlig kan der tilsættes Farver for at efterligne visse Træsorter. Saaledes bliver der i Paris under Navn af bois d u rci fremstillet en fortrinlig Vare af fint pulveriserede Spaaner af Jakarandatræ, der fugtes med B lod, fortyndet med V and, hvilken Bland

498 TRÆ INDUSTRIEN . pnnkt med 2,310,700 Kr. og i 1880 led en ubetydelig Nedgang til 2,229,900 Kr. Kun fra 1878 til 1879 se vi en stærkere Stigning. Hvor j æ v n den svenske Træmasseudførsel forøvrigt har været, belyses bedst ved den Kjendsgjerning, at dens samlede Værdi i disse ni Aar har udgjort

499 TRÆ INDUSTRIEN . De var udstillede af A u g u s t i n D e l m a s og var frembragte paa følgende Maade af levende Træer. Om Foraaret, naar Safterne stige op i Træet, bores der i Stammen c. 18 Tommer over Jorden to Huller, et paa hver Side; ved Hjælp af en Slange ledes nu det vedkommende Farvef

500 MASKINER TIL BEARBEJDNING AF T R Æ . hullede paa forskjellig Maade; disse Huller tjene baade til Dekoration og til Ventilation. Allerede i 1868 kom disse Sæder i Handelen fra M a y o i Port land i Amerika men forfærdiges nu i mange, særlig tyske Fabriker. F o r n i k l e t Tr æ blev bekjendt p

MASKINER T IL BEARBEJDNING AF T R Æ . 501 paa selve Stedet strax at kunne skære de fældede Stammer til Brædder og saaledes give Træet en Form, der er bekvem for Transporten. Saadanne flyttelige Savmaskiner drives ved Hjælp af et Lokomobil (se Fig. 264, Side 352). Forunderligt nok have Gittersavene

502 MASKINER TIL BEARBEJDNING AF TRÆ . frembød en lodret Opstilling af disse Save betydelige Vanskeligheder; Konstruk tionen blev meget høj, og den nederste af de Ruller, hvorover Saven løber, maatte ligge under Gulvets Niveau. Disse Ulæmper hidførte Benyttelsen af h o r i s o n tale Baandsave.

M ASKIN ER TIL BEARBEJDNING A F TRÆ . 503 saaledes, at de bekvemt kunne sættes i Virksomhed ved en Mands Kraft og let kunne transporteres. En saadan Konstruktion er vist i Fig. 381. Denne Savmaskine fra G i l e s i Chicago bliver, som Tegningen viser, sat i Virksomhed af en Arbejder, der sidder p

504 MASKINER TIL BEARBEJDNING A F T R Æ . drives ved Remskiven a , der er anbragt ved den nedre Del af Opstanderen; paa Axen af denne Skive er fastgjort det nedre Hjul b til en vertikal Baandsav, hvis øvre Hjul c kan forskydes op og ?ned paa Opstanderen. Styrelsen af Savbladet sker ved Hjælp af e

MASKINER TIL BEARBEJDNING AF T R Æ . 505 Bø dk er ie t, V o g n m a g e r i e t , F a br ik at io ne n af P a rk e tt a vl e r, Sink n i n g s a r b e j d e og K o r k s k æ r e r i . Staverne, som i B ø d k e r i e t benyttes til Forfærdigelsen af Fade og Tønder, faas i Almindelighed ved at spalt

506 MASKINER TIL BEARBEJDNING AF T R Æ . Der er fremkommet en Mængde nye specielle Maskiner til Bødker arbejder. Som et Hovedværktøj, der navnlig benyttes meget i Amerika, skulle vi nævne C y l i n d e r s a v e n e , der i det væsentlige bestaa af en hul Cylinder, hvis ene Rand er forsynet med T

507 MASKINER TIL BEARBEJDNING AF T R Æ . paa en Afrettetnaskine tilskaarne i nøjagtig ens Længde. Paa hver Hjuleg skæres der Tappe, som passe ind i Huller paa Fælgen, der lægges om til sidst. I den nyeste Tid bøjes Fælgen som oftest af et eneste Stykke i nøjagtig Cirkelform men faar sit endelige U

508 M ASKIN ER T IL BEARBEJDNING A F TR£. Fordel at kunne rulle paa en Skinnebane paa enhver som helst Vej. Det er en meget lykkelig Ide, men dens Udførelse i Praxis støder paa store Vanskeligheder. Man har i Almindelighed søgt at udføre den saaledes, at en Skinnebane, der bestaar af flere Dele,

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 509 S ø j l e r , B a l u s t r e o. s. v. Saadanne Gjenstande, der navnlig be nyttes til Rækværk paa Trapper, fremstilles i Almindelighed paa Drejebænken. Til Masseproduktion af mindre rigt ornamenterede Stykker, som skulle have et kantet Profil, er der i den nyere Tid fore

Metallernes Forarbejdning. I n d l e d e n d e B e mæ r k n i n g e r . Kni ve , G a f l e r , V æ r k t ø j o. s. v. Rageknive. Saxe. File. Blikarbejder. Søm. L a a s e s m e d n i n g . G u l d s m e d e k u n s t . Uhrmager i . Loehrs Perpetuale. Elektriske og pneumatiske Uhre m. m. I

K N IVE, G AFLE R, V Æ R K T Ø J. 511 Haandens Hjælp, idet vi da ogsaa faa Lejlighed til at omtale de nye Maader, der haves til Sammensætning og Færdiggjørelse af vedkommende Instrumenter, og som ere af stor Betydning for Knivsmeden, idet Forbruget af skærende Instrumenter tiltager i stor Maalesto

K NIVE, G AFLER, V Æ R K T Ø J. 512 Fremgangsmaader til Udførelsen af dette Arbejde. En saadan er f. Ex. angivet af B r ø d r e n e H e l l e r i Liebwestern. Det er ogsaa her Meningen at undgaa Knivsmedning med Haanden, hvad der tager megen Tid. Ved at benytte forskjellige uddybede Forme under Ha

513 K N IVE, G AFLER V Æ R K T Ø J. Indflydelse paa de Menneskers Lunger, som arbejde i Fabriklokalet. En Ingeniør R o b e r t R ö n t g e n fastslaar som Principer, der bør følges ved saadanne Ventilationsanlæg, følgende: 1) Ventilatoren, der skal frembringe den sugende Virkning, maa have sin Pla

514 KNIVE, G A F L E R , V Æ R K T Ø J. Lighed med Elfenben; den har endvidere den Egenskab, at den ikke løsner sig fra Angelen eller Tappen, naar Kniven kommer i varmt Yand. I omstaaende Afbildninger vil findes nogle Exempler paa ganske gode Maader til Fastgjørelse af Kniv- eller Gaffelskafter. F

K NIVE, G AFLER, V Æ R K T Ø J. 515 er forsynet med en Udskæring; Æggen af Kniven ligger nøje op til denne Kant, og den skal da afrage de Haar, som komme ind i Spalten. Den længere Del af Blikstrimmelen benyttes som Haandtag. Saxe. Fabrikationen af Saxe sker paa samme Maade, aom vi i B e gyndelsen

516 KNIVE, G AF LE R, V Æ R K T Ø J. Paa Saxe, som skulle anbringes i Bestikker, Futteraler og Etuier, tage Øjnene i Almindelighed alt for megen Plads. Man har derfor forfærdiget saadanne Saxe med leddede Haandgreb, som let kunne gives den rette Ringform, naar de skulle bruges. (Figg. 401 og 402).

KNIVE, G AFLE R, V Æ RK T Ø J. 517 vægten ikke kan prelle af mod Fillegemet. Efter hvert Slag sker der ved Hjælp af en egen Mekanisme en Fremadrykning af Slæden og den deri liggende Fil. Der findes ligeledes en Indretning, hvorved denne sidste Bevægelse kan indstilles stor eller lille efter Ønske,

518 K NIVE, G AFLER, V Æ R K T Ø J. skydes en exkaveret Slæde hen derimod; til yderligere Sikkerhed kan der lægges en rund Stok ind i den udhulede Rende i Slæden. Ofte foretager man Bøjning af Blikkanter for at forbinde to Blikdele med hinanden, hvilken Forbindelse kan udføres som enkelt liggende

519 K N IVE, G AF LE R, VÆ RK TØ J. Folden dannes først af en Tang som en Vulst, som derefter af en anden Tang trykkes stærkt sammen. Hver Gang der er dannet en F old , aabnes Tangen, Røret skydes frem i en Længde, der svarer til Afstanden mellem Folderne, Tængerne lukkes igjen, og Processen gjent

520 K NIVE, G AF LE R, V Æ R K T Ø J. Stempelet ligger et Par Klemmekæber, som kunne bevæges op og ned ved Hjælp af en oscillerende Sadel, der lægger sig op mod Undersiden af den nederste Kæbe og løfter denne og dermed tillige den øverste. Imellem disse Kæber bliver nu Traadstykket, der bliver før

I.AASF.SMEDNING 521 den Ulæmpe, at Naglen let brækkede itu under Hovedet paa Grund af det stærke Tryk, for hvilket den havde været udsat. Man undgaar dette ved, at man ikke, saaledes som Fig. 412 viser, danner Hovedet ved at ombøje og sammenlægge Jernet to Gange, men ved en simpel Trykning. Til ko

522 LAASESMEDNING. skælner man mellem Kammen, Skaftet og Haandtaget. Naar Nøglen drejes om , løftes Tilholderen op og sættes ud af Virksomhed, og Riglen skydes til Side, frem eller tilbage. Alt efter som Laasen er konstrueret, gjøres en, to eller flere Omdrejninger af Nøglen, førend Riglen er brag

LAASESMEDNING. 523 skydning af Riglen skal kunne ske blot ved en Omdrejning af Nøglen, for syner man Riglens Underkant med Tænder, hvori et Tandhjul griber ind, som bliver omdrejet af Nøglen (Fig. 414 og 415). Dette Hjul er anbragt mellem to omdrejelige Skiver, og Nøglen vandrer med sin fremstaaen

524 LAASESMEDNING. aabnet. Lukningen bevirkes ved tre over hinanden liggende Rigler, som alle bevæges af Nøglen og kun tillade Laasens Aabning, naar der benyttes en N øgle, som passer aldeles nøjagtigt. Hvis dette ikke er Tilfældet, blive Riglerne enten forskudte uregelmæssigt eller ikke langt nok

LAASESM EDMNG. 525 ret Linie, hvilken Bevægelse frembringes ved Vægtstænger, som have et fælles Omdrejningspunkt. I begge de her nævnte Laase benyttes der Fjedre, der imidlertid let kunne gaa itu; en Sikkerhedslaas, der er opfunden af en Pengeskabsfabrikant A d e i Stuttgart, har derfor vakt en vi

526 LAASESMEDNING. ligesom Hammer og Mejsel under et Indbrudsforsøg ikke virke saa godt paa den tynde og eftergivelige Overflade som paa den faste og massive. Ved en af de mange Industriudstillinger blev der for fire Aar siden gjort Forsøg med et saadant Skab. Det blev først udsat for en stærk Ild

527 LAASESMEDNING. Staalplader frembyde paa Grund af deres Skikkelse intet sikkert Angrebs punkt for et Cirkelbor; de kunne kun gjennembrydes paa Bølgekammene, og Boret støder da paa den haarde Jernplade, der hindrer en videre Fremtrængen, Fig. 423. Sikkerhedsdørtrykker. Fig. 424. Connels Sikk

528 GULDSMEDEKUNST. medens Figg. 425 og 426 viser os den indre Mekanisme med Knevelen til Klokken og selve Trykkeren. Udsmykningerne paa disse og andre moderne Laase og Dørbeslag vise, hvor langt man er kommet bort fra den Tid, da man ligesom skjulte Metallet, og hvor det lille ubetydelige Nøgl

529 GULDSMEDEKUNST. et Apparat, der er vist i Fig. 427, hvor det nederste Hjul er Mønsteret, medens det øverste forsyner det med Farve. N i e l l o a r b e j d e r (Niello er en Komposition af Kobber, Sølv, Bly og Svovl, som bliver indsmeltet i Fordybninger i Sølvplader), der tidligere næsten u

Fig. 428. Exempler paa moderne Smykker med ciseleret Arbejde.

531 GULDSMEDEKUNST. Legeringer, Overtræk o. lign. gjøre det vanskeligt for den uindviede at erkjende Smykkets Metalværdi. Zink og Messing blive til Bronze, og de galvaniske Overtræk yde her samme Nytte som Finering og Bejtsning i Træ industrien. Man forgylder, forsølver, fornikler og forkobbrer Sm

532 GULDSMEDEKUNST. (Fig. 430) af en Bordopsats af Sølv, der blev udført i W ien i Anledning af den østrigske Kejsers Regjeringsjubilæuin, og af en Solvpokal (Fig. 431), der blev udført i Berlin i Anledning af en af de preusiske Prinsers Bryllup. Denne sidste er udført i tysk Renaissance og forsyn

Fig. 431. Rigt udstyret Sølvpokal,

534 UHRMAGERI. forrige Aarhundrede; Napoleon I bar et saadant selvoptrækkende Uhr, der var forfærdiget af B r é q u e t og forsynet med en Platinvægt. Disse Uhre vare imidlertid meget klodsede og tunge at bæ re, ligesom Mekanismen let kom i Uorden, hvorfor de ogsaa var omtrent ubrugelige. Löhrs Pe

535 UHRMAGEfU. Den Opgave, at konstruere Penduluhre, som, foruden at være simpelt byggede, kunne gaa en længere Tid end de sædvanlige Stueuhre og Regula torer, er bleven løst paa en meget sindrig Maade af H a r d e r ved Anvendelse af et roterende Pendul (Fig. 435). Dette Pendul bestaar af en hori

536 U H RM A G E Rl. ved Luftens Modstand. Reguleringen af Pendulets Svingningsvarighed sker paa disse Uhre ved Forskydning af de smaa Skydevægte r og s (Fig. 436) paa en Stang; en Fjærnelse af disse fra Svingningsaxen forstørrer Svingnings momentet, medens omvendt en Nærmelse formindsker det. Til

UHRMAGERI. 537 De første Forsøg paa at benytte Elektriciteten til Meddelelse af Tiden skrive sig fra Aaret 1839 og blev foretagne af S t e i n h e i l og W h e a t s t o n e . Næsten lige saa gammel er Anvendelsen af Elektricitet som bevægende Kraft for et Uhrpendul. B a i n var den første, der fo

538 UHRMAGERI. I dette Øjemed er Pendulstangen omtrent paa Midten ombøjet til en Gaffel; i Pendulstangens Plan og i den omtalte Gaffel er der anbragt en Staalfjeder a c , som er fastgjort i Punktet a og har i den anden Ende Platin* kontakten c i umiddelbar Nærhed af den faste Platinkontakt c I Pu

UH RM AGERI. 539 dette kan til sidst give Anledning til Forstyrrelser. Imidlertid har Opfinderen dog ogsaa vidst at hæve denne Ulæmpe. Naar det gælder om at give Tiden paa lange Afstande med astronomisk Nøjagtighed, maa der endnu træffes andre Anstalter, som dog ere af en mere kompliceret Natur. M

540 UH RM AGERI. megen fortættet Luft strømme ind i dette sidste, som er nødvendig for at frembringe det passende Tryk, der svarer til Rørnættets Størrelse. Denne Regulering af Lufttrykket spiller derfor en vigtig R olle; ethvert overflødigt Tryk repræsenterer jo et Tab af Arbejde, og et for ringe

UHRMAGERI. 541 og efter omtrent 20 Sekunders Forløb atter at hæve denne og paa ny sætte Rørnættet i Forbindelse med Atmosfæren. For yderligere at sikre det hele en regelmæssig Gang, og for at ikke et Uheld ved en af Delene paa Centralstationen skal bringe Forstyrrelse i det hele, findes alle Delen

542 UH RM AGERI. Naar den komprimerede Luft trænger ind i Rørnættet, kommer den ogsaa til Uhrværkets Blæsebælg, som den puster op, hvorved Vægtstangen løftes og bevirker den omtalte Drejning af Spærhjulet tillige med Minutviseren. Naar Trykket aftager i Rørledningen, falder ogsaa Blæsebælgen samme

Fig. 440. Forskjellige Former af Lommeuhre fra de sidste tre Aarhundreder.

544 UH RM AGERI. Løbet af sex Aar. Uhrene skulle ikke sælges men udlejes af Selskabet. Opstillingen, Indlemmelsen i Rørledningen o. s. v. sker mod en aarlig Afgift, der retter sig efter Størrelsen af Uhrskiven, Antallet af de Uhre, en Konsu ment ønsker o. s. v. Kommunalbestyrelsen skal nyde særlig

545 UHRMAGERI. eller en Kapsel (1 8 ) og dekorerer Uhrskiven (2 2 , 24) eller Bagsiden (28, 29, 31) med alle de forskjellige Midler, som Smykkeindustrien besidder. Ogsaa Stand- og Væggeuhre o. s. v. gives en rig Udsmykning. Som Exempel give vi en Afbildning (Fig. 441) af et Standuhr, der er udstyr

Skydevaaben, Explosiv- og Tændstoffer, Fyrtøjer. S k y d e v a a b e n . Cylindro-prismatisk Kilemekanisme til Bagladekanoner. Forbedringer ved Lavetter. Brandrør til Granater Luftkanoner. Bjergkanoner. Krupps Panser kanon. Forsvindingslavetter. Hotehkiss Revolverkanoner. Magasingeværer. L

547 SKYDEVAABEN. overvundet Frankrig, begyndte den tyske Militærstyrelse strax at drage sig de Erfaringer til Nytte, som man havde høstet i Krigen. Følgen heraf var Indførelsen af en ny Feltskyts-Konstruktion i Aaret 1872. Den B aglademekanisme, som indtil da var bleven benyttet i Preussen, og som

54 S SKYDEVAABEN. der simpelt hen vare omstøbte med en Blytrøje, frembød ikke tilstrækkelig Modstand mod en Hastighed af 1500 Fod i Sekundet. Man fastgjorde eller loddede derfor et tyndt Lag af haardt Bly paa det omhyggeligt afdrejede P ro jektil, og dette blev derefter afdrejet med Undtagelse af

SKYDEVAABEN, 549 Hvad endelig B r a n d r ø r e n e angaar, da ere de ikke undergaaede væsenlige Forandringer i Principet; kun gaar Nutidens Bestræbelse ud paa at træffe Foranstaltninger til, at det skudfærdige Projektil kan transporteres uden Fare. (Skudfærdigt kaldes et Projektil, naar det kun e

550 SKYDEVAABEN. lide noget Stød ved Affyringen, er der ingen synderlig Fare for, at de skulde explodere for tidligt. Mere for Kuriositetens Skyld skulle vi her omtale et ejendommeligt Projektil, som under Belejringen af Paris i 1870 gav de tyske Artilleriofficerer noget at tænke paa, og hvormed s

SK YDEVAABEN . 551 kunne benytte Skyts af sværere Kaliber (9 Ctm.) indrettet Løbet til at tages fra hinanden i flere Dele, der saa bæres af forskjellige Lastdyr. Naar vi nu fra Feltartilleriet gaa over til Fæstnings-, Belejrings-, Skibs- og Kystartilleriet, vil der for selve Kanonernes Vedkommende

552 SKYDEVAABEN. stærke Panser a er der inde i Skydeskaaret udarbejdet et Kugleleje, hvori indvendigt fra det kugleformede Hovede ved Kanonmundingen lægges og holdes fast i denne Stilling ved en stor Skruemøttrik b, der omfatter Hovedet. Lavetten d er meget simpel og let; den bestaar af en Vogn, h

SKYDEVAABEN. 553 25 Sekunder for hvert Skud. A t hele Konstruktionen saa vel af Kanonen som af Pansertaarnet har en tilstrækkelig Modstandsevne, vil indses af det Faktum, at der for at prøve denne blev affyret 342 skarpe Skud med Panserkanonen. A f en ganske ejendommelig Konstruktion ere de Affuta

554 SKYDEVAABEN. massive Lavetsider d forbundne med Pivotaxen, og i disse ere Lejerne anbragte, der optage Kanonens Tapper. Halslejet c er ved radielle Dragere afstivet i alle Retninger mod Skibets Vægge, hvorved Stødet fordeles over hele Skroget. Krupp har yderligere forbedret Konstruktionen ved

SKYDEVAABEN. 555 Et Bevis paa, hvor betydelig denne Varmeudvikling er, kan ses af den Om stændighed, at de afbrækkede Granitspidser ved Forsøgene i Meppen, vare fuldstændigt svejtsede sammen med Panseret. Spørgsmaalet om, hvilket Pansermateriale der bedst vil kunne yde Modstand mod saadanne Projek

556 SKYDEVAABEN, om en fælles A xe ligesom Løbene paa en Revolver. Fig. 446 viser Kanonen og nogle Gjennemsnit gjennem Lukke- og Lademekanismen. De fem Løb s ere fast forbundne med den mellem dem anbragte A xe æ , der drejes i to Lejer og rager ind i Lukke- og Ladekassen A , hvor den er forsynet m

SKYDEVAABEN. 557 Hvad Skudhastigheden angaar ved de særlige (ogsaa de i Opf. B. omtalte) Arter Skyts, synes det ældste, Gatlings Revolverkanon, endnu i saa Henseende at indtage den første Plads; den udskyder 1000 Projektiler i Minutet; derefter følger Palmcrantz Kuglesprøjte med 850, Montigny s Ko

558 SKYDEVAABEN. Flade og Skæftet en kasselignende Blok c, som ved Hjælp af Tappen f a er forbunden med Yægtstangen f ; denne sidste er ved et Led g og Boltene v 2 og f 2 forbunden med Lukkeblokken. Naar man nu trykker Vægtstangen f nedad, glider Blokken ligeledes nedad, og Patronlejet i Løbet lig

SKYDE VA ABEN. 559 Dette sidste og deri bestaar det ejendommelige ved Indretningen bliver omfattet af en halvkredsformet Aftrækker, hvis øvre Arm, der som sædvanligt virker som Aftrækkersnabel, gaar igjennem Geværløbet. Magasinet fyldes ved, at man, efter at Lukningen er aabnet, bringer den ene

560 SKYDEVAABEN. haves, skulle vi omtale L o e w e s Magasin, der forsøgsvis er indført ved nogle tyske Hærafdelinger. Som de tre Afbildninger vise, hvoraf Fig. 449 giver et Totalbillede af et Mausergevær forsynet med Patronmagasin, Fig. 450 et Tværsnit og Fig. 451 Magasinet set bagfra, ligger der

561 SKYDEVAABEN. naar Løbene klappes ned, samt Selvspænding, d. v. s., at Hanerne spændes samtidigt med Aabningen. Der er foruden toløbede ogsaa bleven konstrueret treløbede Jagtgeværer (Fig. 4 5 2 ), der under neden de to Løb til Haglskud a a have et tredie b til Kugleskud. For nu desuagtet at ku

562 SKYDEVAABEN. Det Tændnaalsgevær, som kom i Brug i Slutningen af Tredserne, er en Kombination af Lancastergeværet med Tændnaalsindretningen. Da der til dette Gevær benyttedes Papirpatroner, maatte der sørges for en særlig Tæt ning af Løbene imod Bundstykket. I dette Øjemed anbragte man paa Bund

SKYDEVAABEN. 563 Kamre, der bagtil have en Uddrejning til Patronens Krave. Gjennem Midten gaar et Hul til Axen. Bagtil tindes Kamhjulet og udvendigt 6 Indsnit, i hvilke Aftrækkeren griber ind med sin Tand q, naar Hanen spændes. Laasestolen har fortil en Stolpe med Hul til Patronudstøderen, bagtil

564 SKYDEVAABEN. Vægtstangen a og hermed Mellemleddet b og Røret b ' tilbage i den Stilling, der paa Figuren er tegnet med punkterede Linier, indtil e springer ind i et Hak paa Stemplet d. Fjederen w er nu bleven stærkt sammenpresset, og Luftcylinderen A har suget sig fuld med Luft gjennem Løbet x

E X P L O S IV - OG TÆ ND STOFFER. 565 Skydekrudt, der er presset i sexkantede Forme, og som i Længderetningen er gjennemboret af flere, i Regelen syv, Kanaler (Fig. 456). Det prismatiske Krudt har i Regelen en Størrelse af omtrent 1 Tomme i Højden og l 2 /3 Tomme Diameter i Grundfladen. Ved den

566 E X P L O S IV - OG TÆ ND STOFFER. S k y d e b o m u l d . For at faa Skydebomulden i kornet Form lade nogle (Mackie og Faure) den skære itu af hurtigt roterende Knive og derefter passere gjennem Valser. A f den saaledes tilberedte Skydebomuld tilsætter man 67 Dele med 5 Dele Salpeter og 28 D

E X P L O S IV - OG T Æ N D ST O F F ER. 567 7 Fod bag denne var der en anden Række paa 13 Fods Brede og samme Højde. Ved Foden af Frontsiden blev der lagt to Zinkrør, hvoraf hvert var 11 Fod langt og 4 x /2 Tomme i Diameter og ladet med 75 Pund Lithofraktør. Rørene blev ikke samlede i Midten men

568 E X P L O S I V - OG T Æ N D STO FFER. mulige Hastighed men samtidigt saa vidt gjørligt vil skaane Løbet paa det anvendte Skyts, tilsigter Bjergmanden at skaane sit Projektil (Fordæmningen), medens han vil have den udborede Klippe (L øbet) knust saa let og saa meget som muligt; de Fordringer,

F Y R T Ø JE R . 569 de schlesiske Bjergværker. Det beløb sig i Aaret 1867 til 40 Pund, i 1870 til 47700, i 1872 til 145800 Pund og kan nu anslaas til omtrent det tidobbelte. Medens den aarlige Produktion i de 15 Dynamitfabriker, der staa under Nobels Kontrol, i Aaret 1867 ansloges til 22000 Pund,

570 F Y R T Ø JE R . S c h r ö t e r i Sommerfeld kombinerer et galvanisk Element med Brintudviklingsapparatet (Figg. 459 og 460), som er anbragt i en Lerbebolder midt i Karret. Det ydre Kar indeholder en Opløsning af tvekromsur Kali, hvori der er anbragt en Kulstang, medens en amalgameret Zinkstr

F Y R T Ø JE R . 571 Ved R e m u s Fyrtøj (Fig. 461) er den færdige Tændemasse anbragt paa et Baand af Papir, som i sammenrullet Tilstand lægges ned i den nederste Del af Lommefyrtøjet; Baandet føres frem ved Hjælp af et Hjul, og Fængmassen tændes ved Friktionen, der frembringes ved Drejning paa

572 FYRTØJER fabrikeres Masser af Tændstikker af V oxtraad, der ere billige og smukt emballerede. Uden at gaa nærmere ind herpaa ville vi dog ikke slutte dette A f snit uden at minde om de mange forskjellige Æ sker, Etuier, Tændstik holdere o. s. v ., der ere komne frem i de senere A ar, og som nu

Belysning, Opvarming, Ventilation. I n dl e de nde Be mær kni n g e r . Be l y s ni n g ved Lys. Spermacetlys. Kanallys. L a mp e b e l y s n i n g . Petroleumlampen. Kosmosbrænderen. Mitrailleusebrænderen. Hydrostatisk Lampe. Stobwassers Lampe. Kejserlampen. Petroleumkroner. Koge appara

574 BELYSNING VED LYS. lig dets Smeltepunkt, og efter Lysenes Størrelse. De Stearinlys, der for nær værende Tid forekomme i Ilandelen, og hvis Værdi retter sig efter deres Haardhed og Farveløshed, bestaa i det væsentlige af Stearinsyre (og Palmitinsyre), der indvindes ved at forsæbe Fedt med Kalk

LAMPEBELYSNING. 575 peratur og derpaa danne brændbare Gasarter. Hertil høre 1) F e d t s t o f f e r og O l i e r h e n t e d e f r a P l a n t e r i g e t (Roeolie, Bomolie o. s. v.) og 2) F e d e d y r i s k e O l i e r (Tran) samt Spermacet, som vi allerede have omtalt under Lysfabrikationen. B

576 LAMPEBELYSNING. af Belysningsmaterialet, dels skulde visse specielle Arrangementer formindske Brandfarligheden, gjøre Tænding og Slukning næmmere, gjøre forskjellige De tailler undværlige o. s. v. En af de vigtigste Dele paa vor Petroleumlampe er B r æ n d e r e n , da Flammens Dannelse sker i

577 LAMPEBELYSNING. gerne o for oven, dels gjennem den centrale Aabning paa Pladen 5. I S t o b w a s s e r s Rundbrænder bliver Vægen ikke stillet ved Hjælp af Hjul, men ved en Plade med Tænder, der ligger løst om Brænderen. Afvigende fra disse Brændere og mere lignende Mitrailleusebrænderen er d

578 LAMPEBELYSNING. mere eller mindre komplicerede. Der er dog to Lampekonstruktioner, som løse denne Opgave paa en simpel og hensigtsmæssig Maade; disse ere Pro fessor Z ä n g e r l e s hydrostatiske Lampe samt S t o b w a s s e r s Cylinder-Skydelampe med omvendt Beholder, saaledes som vi kjendt

579 LAMPEBELYSNING. Fare. Efter Fyldningen paaskrues Skruen fast, Stangen, der støder imod den, trykkes ned, og Ventilen bliver saaledes aabnet; Petroleumen kan nu uhindret gjennem Afløbsroret flyde ned i Vægebeholderen. For at regulere Tilløbet af Petroleum er der paa Afløbsroret anbragt en lille

580 LAMPEBELYSNING. mod Træk og kun faar den til Forbrændingen nødvendige Luft gjennem de Lufthuller (Lunger), som findes i den nederste Del af Brænderen; Forbræn dingsprodukterne slippe ud gjennem Aabningen for oven i Klokken. Flammen er altsaa i denne Lampe ikke indespærret i nogen Cylinder, men

LAMPEBELYSNING. 581 Plads til Vægen. Brænderne maa naturligvis alle ligge i det samme horisontale Plan; hvis der skal være flere Etager af Flammer, maa der være lige saa mange Oliebeholdere, som der er Etager. Tilløbet reguleres i øvrigt paa en ganske lignende Maade som ved Stobwassers Lampe. Foru

582 LAMPEBELYSNING. i Brænderens Pibe b. Her blander Petroleumdampen sig med Ilten i den Luft, der kommer ind gjennem Hullerne /', gaar ind i Brænderen c og brydes her først imod en Stift d , der er indfalset parallelt med Spalten i Brænderen; herved omdannes Dampstraalen til et Bundt af Straaler,

GASBELYSNING. 583 Lysvirkning og den mest fordelagtige Udnytning af Belysningsmaterialet. Min dre værdifulde og paa Kulstof fattigere Gasser blive satte i Stand til at yde et kraftigere Lys ved Tilblanding med Dampe af flygtige Kulbrinter (Gasolin, Nafta, Petroleumæther o. s. v .); K a r b u r a t

584 GASBELYSNING. mere afsides liggende Bygningskomplexer, Fabriker, Banegaarde o. s. v., som paa Grund af Afstanden fra Gasværker ikke kunne forsyne sig med Gas, an vender man derfor hyppigt denne Luttgasn. De Kulbrinter, som paa Grund at deres store Flygtighed mest hensigtsmæssigt benyttes i det

GASBELYSNING. 585 paa Hylsteret, fordeler sig mellem Rørene og blandes lagvis med Gassen, der strømmer ud af ' de enkelte Rør, idet den stryger igjennem Tænderne paa Kam men n. Berøringsfladen mellem Luft og Gas bliver herved forstørret, der sker en mere intensiv Forbrænding, og Lysstyrken bliver

GASBELYSNING. 586 Man har ligeledes bestræbt sig for at udfinde Forbedringer for selve Brænderne. Fordelagtigst for Gassens Forbrænding er det, at der kun er et ringe Tryk, og at som Følge deraf Gassens Udstrømningshastighed ikke er for stor, samt at Brænderen har en tilstrækkelig stor Aabning. En

GASBELYSNING. 587 varmede Retort B, hvor de blive fuldstændigt forvandlede til Gas. De ud viklede Oliegasser gaa gjennem det fælles Afledningsrør (øverst til højre paa Figuren) til K øle- og Renseapparatet og til Gasbeholderen. De Apparater, der benyttes til Fabrikation af Oliegas ere lidet kompli

588 GASBELYSNING. ELEK TRISK BELYSNING. Fig. 476 viser Lygten, der benyttes til denne Belysning. Gassen træder ud af Regulatoren gjennem Røret g og ind i Brænderrøret d, hvilke to Ror ind byrdes ere forbundne ved Kugleled. Glaskuppelen k, som dækker den nedre Uel af Lygten, hænges ned i det fast

ELEK TRISK BELYSNING. 589 dette vil bedst fremgaa, naar vi gjøre et lille Tilbageblik paa Udviklingen af den offentlige og private Belysning. I den graa Oldtid havde man ikke andre Belysningsmidler end Brænde, tørre Planter eller harpixholdige Grene, af hvilke der dannedes Fakler; senere opdagede

590 ELEK TRISK BELYSNING. førelsen af elektrisk Belysning ville Theaterbrande komme til at høre til Sjæl denhederne, og der vil derved spares en Mængde Menneskeliv for ikke at tale om uhyre Pengesummer. En anden næsten lige saa væsentlig Fordel er den, at det elektriske Lys ikke forurener Luften,

ELEKTRISK BELYSNING. 591 at gløde men give endnu ingen Lysbue; denne viser sig først, saa snart Kul spidserne fjærnes lidt fra hinanden. Lysbuens Intensitet tiltager nu i samme Grad, som Spidserne fjærnes fra hinanden, men dog kun til en vis Grænse; hvis Afstanden forøges yderligere, aftager strax

592 ELEKTRISK BELYSNING. A f lige saa stor Betydning som Lampen er ogsaa den anden Faktor ved Belysningen, nemlig E l e k t r i c i t e t s k i l d e n . Voltasøjlen, som Davy havde brugt, var alt andet end praktisk; den afløstes derfor strax af mere eller mindre konstante Batterier, navnlig da af

ELEK TRISK BELYSNING. 593 strømmaskiner, der havdes fra Compagnie Alliance i Paris og fl. a ., af forskjellige Grunde ikke vare hensigtsmæssige. Dette lykkedes ogsaa baade for Gramme og for Siemens & Halske i Berlin. G r a m m e s Yexelstrømmaskine ses i Fig. 478; den bestaar af to Side vægge af J

594 ELEKTRISK BELYSNING. Klemmerne. Gramme har udført denne Maskine i forskjellige Størrelser; de største forsyne 16 Jablochkoff-Lys, hvert paa 100 Karcelbrændere, og hertil benytter Maskinen omtrent 16 Hestes Kraft. Fig. 480 viser Konstruktionen af S i e m e n s & H a l s k e s Vexelstrømmaskin

595 ELEKTRISK BELYSNING. ningen ere komne til den Stilling, der er vist paa Tegningen, bliver der i den ene Halvdel af dem induceret opstigende, i den anden nedstigende Strømme, som gjensidigt forstærke hinanden. Naar Spolerne nu under deres fortsatte Bevægelse komme til at ligge nøjagtigt lige fo

596 ELEKTRISK BELYSNING . ganske tynde Jernlameller, og Traadvindingerne ere alle viklede i samme Retning om Jernkjærnerne og danne en eneste stor Spiral, hvis Ender ere befæstede til 2 paa Maskinaxen siddende, men saa vel fra denne som fra hinanden indbyrdes isolerede Kobber ringe, paa hvilke der

ELEKTRISK BELYSNING. 597 Maskiner snart udløbne, saa at Tiden ikke er fjærn, da Konkurrencen vil nedsætte Prisen paa dem. B r u s h s Maskine bliver i den nyeste Tid anvendt i stor Maalestok som Lysmaskine i Amerika og ligeledes i England; vi skulle derfor ogsaa betragte den noget nærmere. Maskin

598 ELEKTRISK BELYSNING. Maskinen maa derfor være ringe, og i Stedet for at bevikle Ankeret med Kobbertraad benytter han derfor Kobberstænger med Mellemrum; de forbindes for Enderne med Kobberplader saaledes, at hele Systemet danner en sammen hængende Ledning. To og to af de nævnte Stænger ere for

599 ELEKTRISK BELYSNING. Edisons C -M odel, som ses af Fig. 487; den drivesaf en Dampmaskine paa 150 Hestes Kraft og forsyner 1200 A - eller 2400 B-Larnper med den for nødne Elektricitet. Det bedste Begreb om denne Maskines Størrelse faar man ved at kjende Vægten af de enkelte Dele, der ere: Induk

600 ELEK TRISK BELYSNING. Modstand, saa vel indre som ydre. Den er særlig konstrueret til Opfinderens Belysningssystem, og en Maskine, der drives af en Motor paa 10 Hestes Kraft med en Rotationshastighed af 940 Omdrejninger i Minutet, er i Stand til at drive 6 Giilcherske Lamper hver paa 1300 Norm

ELEKTRISK B E L Y S M S G . 601 væsentlige Detailler. Den bestaar af to faste Elektromagneter (Fig. 488 og 489) en ydre a i a 2 a s og en indre d , i hvis Mellemrum der roterer et cylindrisk Anker b 1 , som er omvundet med Sektioner b 2 af isoleret Traad, hvis Ender ere forbundne med Kobberstrimle

602 ELEK TRISK BELYSNING. Magnetpol. Den indre Elektromagnet holdes paa sin Plads ved Hjælp af Stangen e, som er fastgjort med Skruebolte til et Leje i Opstanderen f . Ankerets Kjærne er et cylindrisk R ør, som bestaar af et vist Antal lige store, tynde Jernringe, der ere indbyrdes isolerede og s

ELEK TRISK BELYSNING. 603 Som det ses af det foregaaende, benyttes flere Arter af Maskiner, og vi ville derfor sammenligne dem for at se, hvilken Art der for Øjeblikket synes at have den største Fremtid for sig. Hvad derimod en Sammenligning mellem de enkelte Maskiner angaar, da vil den næppe i Ø

604 ELEK TRISK BELYSNING. Ved de magneto-elektriske Maskiner derimod har Induktorens Rotations hastighed ingen Indflydelse paa det magnetiske F elt, og selv ved magnetoelektriske Maskiner med Elektromagneter, der faa deres Strøm fra en separat Ma skine, er man dog uafhængig af de Forandringer, der

ELEK TRISK BELYSNING. 605 at en Del af Lyset gik tabt. Til Reguleringen benytter Jaspar en Solenoide*) og ikke som Duboscq en Elektromagnet. Det øverste Kul Fig. 490 staar i Forbindelse med den positive Polklemme og bæres af en Stang A , der er isoleret fra Lampens øvrige Dele og for neden har en

606 ELEKTRISK BELYSNING. Lignende Lamper som Duboscq s blev nu konstruerede i store Masser; de mest bekjendte ere af Se r r i n, S i e m e n s , L o n t i n , Me r s a n n e , Bi i rgi n, G a i f f e , C a r r é , B r u s h , R a p i e f f o. fl. Det vilde føre os for vidt, hvis alle disse Lamper

ELEKTRISK BELYSNING. 607 med en Spærhage, der griber ind i Hjulet e og derved er i Stand til at standse Hjulenes og altsaa den øvre Kulholders Bevægelse. Det vil nu ses, at naar Elektromagneten E svækkes, løftes det oscillerende System i V ejret, Hjulene frigjøres, og den øverste Kulholder synker

608 ELEK TRISK BELYSNING. de øvrige. Som en af de værste Mangler ved det oprindelige System maa nævnes, at den tilfældige Slukning af en enkelt Lampe strax medførte, at alle Lamperne i den samme Ledning gik ud. Det har ligeledes den Mangel, at Lyset stedse er noget farvet paa Grund af Isolationsma

ELEKTRISK BELYSNING. 609 mange Strømme, som der er Forgreninger, og gaar, efter at de atter have forenet sig, videre gjennem S med den samme Styrke, den havde fra B e gyndelsen. Her kommer den Lov i Anvendelse, som er fremgaaet af praktiske Erfaringer, at Strømstyrken i de enkelte Forgreninger for

610 ELEKTRISK BELYSNING. / Polklemskruer. Modstanden i den tynde Traad er saa stor, at der ved normal Afstand mellem Kulstykkerne kun gaar omtrent l/o af Strømmen gjennem denne; det er derfor tydeligt, at den i dette Tilfælde ikke kan indvirke ret meget paa Solenoidens Jernstænger, skjøndt Vindin

611 ELEK TRISK BELYSNING. Alle disse Lampekonstruktioner staa dog tilbage for H e f n e r - A l t e n e c k s D i f f e r e n t i a l l a i n p e , der er opfundet i den nyeste Tid. Ved Hjælp af en DifFerentialvirkning mellem H oved- og Biledningen løser den paa en meget simpel men fuldkommen Maad

612 ELEKTRISK BELYSNING. Vægtstangsarmen c gaar opad og Forbindelsen mellem den og den øvre Kulliolder atter iværksættes. Saaledes falder det øvre Kulstykke med smaa Mellemrum nedad, netop saa meget, som er nødvendigt til, at Kullene for brænde jævnt og ensformigt. Fig. 494 viser i Gjennemsnit en

ELEKTRISK BELY SM N G . 613 de kunne sættes parallelt med hinanden. Et Blik paa vedføjede Skema (Fig. 495) vil tydelig gjøre det her sagte. Hovedfordelen herved er den, at man i den samme Strømkreds kan anbringe Lamper med stærkere og svagere Lys. Der er desuden en meget vigtig Mekanisme paa denne

614 ELEKTRISK BELYSNING. en Tavle med en Del smaa Messingstykker isolerede fra hinanden; af disse staa 7 i Forbindelse hver med sin ved et Numer angivne Lamperækkes Til ledning; et Stykke er forbundet med alle 7 Fraledninger samt med en Yandplade; 3 Messingstykker staa hver i Forbindelse med Tille

ELEK TRISK BELYSNING. 615 passere Opstanderen o , Skruen b , det derimod hvilende fjedrende Stykke a, og Traaden s , hvorefter den gaar gjennem Solenoiden S til -i- P , hvor Strømmen sluttes. Solenoiden 5 vil nu paavirke den øvre Kulholder og trække den ned, hvorved de to Skivers A xe drejes og de

616 ELEKTRISK BELYSNING. Lyscentret bibeholde sin Plads, idet det nedre, halvt saa stærkt som det øvre, positive. negative Kul kun bevæges Naar nu Kullene brænde, forøges efter Haanden Lysbuen, Hoved strømmen svækkes, Solenoiden S 1 tiltager i Styrke, Jernkjærnen trækkes ned i S 1, og Kullene næ

ELEKTRISK BELYSNING. 617 den her det lige kun tager ringe Plads i H øjden; Jernkjærnen med sit Rør bevæger sig paa to Ruller, fordi den ligger horisontalt, men iøvrigt er Arrangementet samme som ved den foran beskrevne Lampe, idet Solenoiderne virke saa godt i vandret som i lodret Stilling. Pils

618 ELEK TRISK BELYSNING. de to R ør, lukkes, naar Stemplet d trækkes ud. Idet Kullene fjærnes fra hinanden, dannes Lysbuen. Saa længe Strømmen har samme Styrke, vil Stemplet d være ud trukket, men saa snart Kullene have brændt i nogen Tid, vil Lysbuen blive saa stor, at Strømmen i en kjendelig Gr

ELEK TRISK BELYSNING 619 den derpaa anbragte Lampe; i Frankrig fra Paris til Dammartin i December 1881; i Rusland paa St. Nicolas Banen i M aj-1882 og endelig ved Udstillingen i Munchen i September 1882. Lampen er indført flere Steder, og overalt er man vel tilfreds med den, da den i høj Grad bidr

620 ELEKTRISK BELYSNING. ligesom han ogsaa havde konstrueret en egen dertil hørende Maskine. Kul holderne ere forenede ved Skiver og Snore, saa at de bevæges samtidigt, og da den øverste er tung, vil den søge at gaa nedad og samtidigt bevæge den anden opad. Den øvre Kulholder, der er af Jern, bevæ

ELEKTRISK BELYSNING. 621 Strømmen, finder man let Tykkelsen af de enkelte Stikledninger, idet man, naar Diametren af Ilovedledningen er D og af Stikledningen d , har Arealet = 4 -L lTA. eller d =. D l / . A _ 4 m altsaa naar m = 6 som paa Fig. 506, faar man dD y 0,4 0 8 , D. Hovedledninger

622 ELEKTRISK BELYSNING. Efter at vi nu have betragtet de forskjellige Regulatorlampers Konstruk tion, skulle vi kortelig omtale Beskaffenheden af de anvendte Kul, da disse naturligvis have den største Betydning for Lysvirkningen. Som omtalt i Begyndelsen af dette Afsnit var Davy den første, der g

ELEKTRISK BELYSNING. 623 Metallers Smeltepunkt ligger under 2000; kun for Platin og Iridium ligger Smeltepunktet højere; Kul har man ikke kunnet bringe til at smelte ved nogen som helst Temperatur, man hidtil har formaaet at frembringe. Til Glødelamper vilde derfor Platin og Kul mest fordelagtigt

624 ELEKTRISK BELYSNING. stand mod hans Lamper og trods den voldsomme Pennefejde, der førtes imod ham, vedblev den erfarne Praktiker roligt at forbedre sit System, indtil han endelig naaede til den Lampe, hvis fuldkomne Lys vi nu se paa Udstillingen. Vanskeligheden ved at vælge et passende Kul ti

625 ELEKTRISK BELYSNING. den itu; Lampen brast med et højt Knald, idet Luften trængte ind og fyldte det tomme Rum, men samtidigt dermed slukkedes Lyset, og det havde ikke en Gang sværtet, end mindre antændt det klare T øj, saa man ser, at selv Knusningen af en Lampe ikke medfører nogen Fare. Ediso

ELEKTRISK BELYSNING. 626 medens Edison og Maxim ere Amerikanere; i øvrigt staar den tilbage for Edisons Lampe og bliver vist efter Haanden fortrængt af denne. I M a x i m s Lampe (Fig. 514) er Kultraaden tykkere og har Form som et M; den er forfærdiget af Bristol papir, der er forkullet og indeslu

627 ELEK TRISK BELYSNING, hvorved han sættes i Stand til at lede den fornødne Elektricitet gjennem Lamperne, selv om en Del af dem slukkes. L a n e F o x s Lampe er af yngre Datum end de tre først nævnte, der konstrueredes omtrent samtidigt. Den har stor Lighed med Edisons Lampe, men Kullet er he

628 ELEKTRISK BELYSNING. ri ng, der nærmest kunne henregnestilsamme Gruppe som Jablochkoffs Lampe, samt G l ø d e l a m p e r me d f u l d s t æ n d i g F o r b r æ n d i n g , der adskille sig fra de tidligere omtalte Glødelamper derved, at de ikke ere lufttæt inde sluttede. Til den først nævnte

ELEKTRISK BELYSNING. 629 Kulstift, der ved sin Vægt hviler mod Kulskiven. Strømmen kommer ind ved en Skrue i Lampefoden, passerer altsaa det øverste Kul, der staar i For bindelse med denne, til den tykke Kulstift og derfra til Kulskiven, hvorfra den atter bortledes gjennem Gaflen og en Ledningstra

630 ELEKTRISK BELYSNING. Lamper tjener en Strømvexler, der hyppigt for Bekvemmeligheds Skyld er anbragt i et helt andet Lokale end det, hvori Lamperne findes. Til Hovedledningen benytter Edison Kobberstænger, hvis Tværsnit er et Cirkelsegment; to saadanne Stænger, vel isolerede fra hinanden og hol

ELEKTRISK BELYSNING. 631 gaar gjennem færre Modstandsruller end [sædvanlig; endvidere findes et Fotometer med en deri brændende Normallampe, livor Opsynsmanden kan se, om Lysstyrken er den rette, idet han ved Hjælp af et Spejlgalvanometer fra Tid til anden aflæser den til Lampen svarende Strømstyr

632 ELEKTRISK BELYSNING, hinanden, hver ved sit Fortov, og derpaa i omtrent 65 Alens Afstand atter to o. s. v. I hver Lygte brændte 3 Glødelamper, saa at der i de 16 Lygter Fig. 517. Parlz Projekt til elektrisk Gadebelysning. i Gaden ialt brændte 48 Glødelamper paa en Strækning af omtrent 500 A

ELEKTRISK BELYSNING. 63a Kandelabre; ved den ovenfor omtalte Belysning af Arcisgaden var Kandela.brene c. 5 V 2 Alen høje, en Højde, der er fuldstændig utilstrækkelig ved et saa stærkt Lys som det, der fremkommer ved Buelamper. Et interessant Forslag til Gadebelysning ved Reflexion blev i 1881 fre

634 ELEKTRISK BELYSNING. med Bestemthed tør udtale sig om Driftsomkostningerne ved de forskjellige Systemer. De her fremsatte Bemærkninger gælde imidlertid kun Belysningen af store B yer; thi det elektriske Lys har allerede fortrængt, og, hvor det endnu ikke er sket, bør det fortrænge alle andre L

635 Toget bestaar af fire Vogne, der danne s paa London-Brighton Banen. Belysningen frembringes af leværel se, Salon, Restaurant og Røgeværelse. p ? A t* ELEKTRISK BELYSNING, Fig. 519. Dykkerarbejde ved elektrisk Lys. ialt 29 Edisons Glødelamper, hver repræsenterende 1 Karcelsblus. 80 Akku m

636 ELEKTRISK BELYSNING. den elektriske Strøm. Den elektriske Belysning af Jernbanevogne staar i mange Retninger langt over en hvilken som helst anden Belysning, navnlig paa saadanne Strækninger, hvor man kjorer gjennem lange Tunneler, thi man kan da ved blot at dreje paa en Hane frembringe L yset

ELEKTRISK BELYSNING. 637 Opfindelsen heraf maa tilskrives D u b o s c q , der har indrettet det elektriske Lysapparat for den franske Opera. I første Akt af Operaen Moses ses Regnbuen, der tidligere blev fremstillet derved, at man klæbede farvede Papirstrimler paa Bagtæppet, som forestillede Himl

638 ELEK TRISK BELYSNING. vendende lodret i V ejret, og de forskjellige Farver vise sig paa Bag tæppet i samme Rækkefølge som i Regnbuen paa Himlen. V ed Hjælp af denne Opfindelse kan Regnbuen vise sig, selv om Scenen er fuldt belyst, og det er dette, der er søgt gjengivet paa vort Billede (Fig.

ELEKTRISK BELYSNING. 639 Den 27de Januar 1880 indsendte Direktøren for det franske Fyrvæsen, A l l a r d , et Forslag til] Ministeriet om at antage det elektriske Lys til alle franske Fyr, idet han støttede sig paa de l7aarige Erfaringer fra Cap de la H éve; Forslaget blev vedtaget den 3die Marts

640 ELEKTRISK BELYSNING. trukken, ligger dels i, at den er mere solid og stabil, og dels i, at den giver vexlende Strømme, hvad der er at foretrække, da det giver et mere regel mæssigt Lys. Ip't Minuter A lliance............................................ I Nr. 1 ........................... Gr

641 ELEK TRISK BELYSNING. vi med et Par Ord omtale den elektriske Belysnings Anvendelse ved Aflæs ning af Brevduedepecher, ved Ballonopstigninger, ved Minespærringer, be vægelige Lysapparater samt endelig til optisk Telegrafering. Som bekjendt benyttede man under Belejringen af Paris Brevduer til

642 e l e k t r is k b e l y s n in g . Dertil fordres en Lam pe, der giver et Lys af omtrent 2500 Karcels Blus samt en derom anbragt Projecteur. En fast staaende elektrisk Lampe med Projecteur er ligeledes nødvendig paa Steder, hvor der er udlagt en Spærring med elektriske Sigteminer. Da det nem

643 ELEK TRISK BELYSNING. betragte de forskjellige Signalapparater; da de imidlertid i Regelen ikke benytte elektrisk L ys, kunne vi ikke her ofre Plads til dem, og vi ville derfor nøjes med at omtale et enkelt Apparat, der er under Forsøg her og, saa vidt vides, for Tiden er temmelig enestaaende

644 ELEK TRISK BELYSNIMG. søge hinanden, holdes Signalaabningen aaben, saa at Lyset stadigt er synligt. Have de fundet hinanden, give de det til Kjende ved visse Signaler, og Korrespondancen kan da begynde. Stativet er af samme Konstruktion som et almindeligt Kikkertstativ; foroven har det en med

ELEK TRISK 645 BELYSNING. tværtimod trives kraftigere og i højere Grad, naar de om Dagen ere udsatte for Sollyset og om Natten for det elektriske Lys. De store Opdagelser, der ere gjorte med Hensyn til det elektriske Lys, liave imidlertid ikke alene Betydning for det praktiske Liv, men det har og

646 ELEK TRISK BELYSNIXG. Regner man nu 1 Reichsmark til 90 Øre, vil Udgiften blive 1989 Kroner eller 27 Øre pr. Time og pr. Lampe. Belysningen med 184 Gasblus, der tidligere blev benyttede, vilde i samme Tidsrum have forvoldt en Udgift af 3815 Reichsmark (c. 3400 Kr.) og dog givet en daarligere B

O PV ARM IN G OG VEN TILATIO N . 647 i Nakskov betjener 2 af Jiirgensens Buelamper, er der de andre Steder be nyttet henholdsvis 25 og 20 Swans Glødelamper. A f Pengeinstituter er der, saa vidt vides, kun anlagt elektrisk Belys ning i en eneste, nemlig i L a n d m a n d s b a n k e n i Kjøbenhavn

648 OPVARM IN G OG VEN TILATION Hospitaler o. s. v. De almindelige Principer for denne Opvarmingsmethode ere omtalte i Opf. B. V I, 356 o. flg,, og vi skulle derfor her kun omtale forskjellige nye Konstruktioner, der ere fremkomne. Figg. 523 og 524 vise saaledes en Dampkjedel til O p v a r m i n g

OPVARM ING 649 OG VEN TILATION . varmeapparater, hvor der ikke benyttes Sikkerhedsventiler, men som dog ikke frembyde nogen Fare, selv om Dampen faar for stærk Spænding. Det er ligeledes af Vigtighed, at Kjedelen i rette Tid forsynes med Fødevand, hvad man heller ikke ganske bør overlade til vedk

650 OPVAKMING OG VEN TILATION . Vand løber ud i Badekarret gjennem b , medens det kolde Vand gjennem Røret b l flyder ind i Ovnen. Badet kan da blive varmt i forholdsvis kort Tid. De nyere Konstruktioner af O v n e til v o r e V æ r e l s e r , der ere ud førte, baade af Jern og af Sten, gaa ud p

O PVARM IN G OG 651 VEN TILATION . renses ved, at der anbringes Piltre, gjennein hvilke den passerer enten, førend den kommer ind i Ovnen, eller ved dens Udstrømning af denne. For at holde paa Varmen i Kakkelovnen har man tidligere benyttet de berygtede Spjæ ld, der have voldet saa mange Ulykkes

652 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. med Vindledningen, for oven er den aflukket fra Luftbeholderen og gjennein Kanalerne f staar den i Forbindelse med Luften i Værelset. Apparatet op stilles i det Rum, hvor Luften skal forfriskes, og sættes i Forbindelse med Vandledningen ved Røret n . Saa snart Vandet nu

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 653 anden bestemt Brugsgjenstand, der formaa nu i en travl Forretningstid mange og storartede Etablissementer næppe at tilfredsstille Begæret. Naar man læser de statistiske Opgjørelser over de forskjellige Gjenstande, der aarligt produceres, kan man ikke begribe, hvorledes d

6545 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. findsomhed ikke fandt nye Markeder. Det er dog ikke blot nye Lande og andre Mennesker, man gaar paa Jagt efter; man søger ogsaa at finde paa nye Anvendelsesmaader. Ogsaa i denne Retning fremkommer en vild Konkurrence, nemlig mellem S t o f f e r n e . Læderpapiret fortr

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 655 arbejdede efter Bestilling og afbrød Produktionen, saa snart der var samlet et jævnt Forraad, saa m a a nu Fabriken, som er indrettet paa en livlig, pulserende Drift, med alle de Mennesker, den beskæftiger, og alle de Maskiner, den har anskaffet, arbejde videre Dag og Na

656 SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. forbydes det at indvandre i de Forenede Stater paa samme T id, som disse tillige med alle andre Stater gjøre sig den største Umage for uden mindste Hensyn at skaffe deres Varer Indpas i det befolkede Kina. Valgsproget er overalt: Ret for mig, ikke for dig! Vi se altsaa,

Kunstindustriens Udvikling i Kutiden. P a a alle Verdensudstillinger har Europas Kunstindustri spillet en glimrende Rolle. Nordamerika, som har Æren af saa mangfoldige Opfindelser og Forbedringer paa Industriens Omraade, har med Rette i denne ene Hen seende følt sig staaende tilbage for den gamle V

658 KUNSTINDUSTRIENS UDVIKLING I NUTIDEN. daarligste Hjørne. 1 Nutiden begynder den at komme til Hæder og Værdighed paany; dens Kakler farves brune eller grønne, gule eller graa, de males og modelleres og fortælle atter i deres Fremstillinger enten om Livet i gamle Dage eller om det bevægede Liv i

H V AD F O R S T A A R MAN VED K UNSTINDUSTRI? 659 Retninger, og nu glimrer det fra alle Verdensudstillingerne, formfuldt og stilfuldt, som Resultat af Kunstindustriens stigende Udvikling, en af den moderne Tids mest karakteristiske Fremtoninger. Hvad forstaar man ved Kunstindustri? Ordet Kunsti

660 HVAD F O R S T A A R MAN VED K U N STIN D U ST R I? Stilretninger. Derfor lider hele denne Periodes Bygninger af en vis Uover ensstemmelse mellem Helhed og Enkeltheder. Saaledes gik Videnskab, Industri og Kunst hver sine egne Veje. Saa kom Verdensudstillingen i London 1851, og de tre Kulturf

661 ST O F F E T . H e r k o m s t , (dens Oprindelse), dens P r i s og dens Ej e r . lidt nærmere ind paa de enkelte Spørgsmnal. Y i skulle nu gaa Stoffet. Der gives neppe noget Raastof, som ikke lader sig anvende til Dannelse eller Udsmykning af en eller anden kunstindustriel Gjenstand. Ligeso

662 STOFFET, Kunsthaandværkeren. Men her træder Teknologien til og giver ham ganske bestemte Oplysninger, saa vel om deres Ejendommeligheder som om Bereg ningen af Konstruktioner o. s. v. Thi indenfor Hovedgrupperne findes mang foldige Underafdelinger, som hver stiller sine bestemte Betingelser fo

FORM EN . 663 fordi der ikke var taget tilstrækkeligt Hensyn til Materialets Evne til at taale Stød eller Slag. Der var mange Spørgsmaal endnu at stille, f. Ex. Forholdet mellem de enkelte Stoffer, naar flere samtidig anvendes til den samme Gjenstand, men vi ville gaa videre, fra Stoffet til Forme

664 UDSMYKNINGEN. bestemt Gjenstand. En Porcellæntallerken er ikke alene mere holdbar end en Fajancetallerken, men den er tillige mere uimodtagelig for Paavirkning af Syrer, for Temperaturforandringer etc. En Præstekjole af Lærred vilde støde manges Følelse, en Silkeklædning være upassende i et Kj

UDSMYKNINGEN. 665 Motivet skal passe saaledes til det givne Rum , at det d a n n e r en Helhed. .Et Mønster, der kan fortsættes i det uendelige uden bestemt B e gyndelse og bestemt Afslutning egner sig f. Ex. ikke til en Fyldning. Fremdeles maa Ornamentet i k k e i s i ne M o t i v e r s t a a i M

666 HVOR VID T ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆ GELSE H ID TIL N A AET ? Metalarbejder, hvor de galvanoplastiske Reproduktioner næppe ere til at skælne fra Originalerne. Lige saa vanskeligt er det at afgjøre, h v o r f r a en Gjenstand skriver sig; man behøver blot at tænke paa, hvor mangfoldige kin

HVOR V ID T ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆGELSE H ID TIL NAAET ? 667 ninger og oprettede d e t ø s t r i g s k e M u sæ u m fo r K u n s t og I n d u s t r i i W ien, som efter Haanden blev Forbilledet for en Række lignende Institutioner andre Steder og tik en afgjørende Betydning for Kunstind

668 HVOR VID T ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEV Æ GE LSE HIDTIL N A A E T ? iøjnefaldende end tidligere, og de n a t i o n a l e H u s f l i d s a r b e j d e r vakte be rettiget Interesse. Men snart indtraf Reaktionen. Den store Pengekrise kom og spredte fra Wien sine ødelæggende Virkninger over hel

HVOR VID T E R DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆ GELSE H ID TIL N A A E T ? 669 andre store Kulturlandes. Ogsaa til S k a n d i n a v i e n er den store kunst industrielle Bevægelse naaet, men paa enkelte Specialiteter nær, som senere skulle omtales, har den endnu ikke vist sig frugtbringende. Sammenhol

670 HVOR V ID T ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆ GELSE H ID T IL NAAET? Skoler, f. Ex. for Vævning, Kurveflætning, Broderi, Keramik, Glasindustri, Træskæring, Ciselering, Smedearbejde, Drejning i Metal, Urmageri etc. Ved Siden af den praktiske Undervisning holdes tillige Foredrag over de forskjelli

KUNSTINDUSTRIENS BETYDNING F O R SAMTIDEN. 671 mange Aar siden, at det Ord Stil ingen rigtig Betydning havde. Lad os tage et Exempel. Naar en Dame vilde brodere en Sofapude, fik hun hos Broderihandleren et Mønster, som f. Ex. forestillede en Moppe. Denne blev da syet med store firkantede Sting pa

672 Haandværkernes KUNSTINDUSTRIENS BETYDNING F O R Vedkommende gjennem SAMTIDEN. de tidligere omtalte Kunsthaand- værksskoler. Ogsaa T e g n e u n d e r v i s n i n g e n er ble ven betydelig 'forbedret; den er efter Haanden bleven indført i alle Skoler, og der undervises efter gode, nye Sy

KUNSTINDUSTRIENS BETYDNING F O R 673 SAM TIDEN. I N o r g e har den gamle Træskærerknnst stadigt udviklet sig mere og mere, og de udskaarne Knivskafter, Æ sker etc. ere af stor Skjønhed. Det samme maa siges om Sølvfiligranarbejdet, som i paafaldende Grad minder om, hvad der fabrikeres i de genues

N Sagregister. Bogstavet A betegner, at der paa den opgivne Side findes Afbildning. Aagaard og Galle, Opfindere af Similigravure og Heliogravure. 94. Aarsuhr med roterende Pendul af Harder. 535,536. A. Abrahams, Charles, dansk Ar kitekt. 42. Absorbtions-lsmaskiner. 383. Achard, elektrisk Bremse ti

676 SAG REG IST ER. Bagemethode af Graham. 182. Benzin til Belysning. 582. Berliner-Anthalter BauegaarBagepulver af Horsford. 183. den. 54. Bageri. 403. Bairds, Forsending af Laxeæg. i Berlinerblaat. 442. Berlins Børs. 10. 368. Filehuggemaskine. Bajonetlcje (Dampmaskinen). Bernot, 516. A. 277. Bak

677 SAG REG ISTER. Bremsning af Kjædebommen (Væveri). 459. Bréquet, fransk Uhrmager. 534. Brint, anvendt til Rensning af Alkohol. 433. Brintfyrtøj af Schröter. 570. A. Brintoverilte til Blegning. 467. Brobygningens Historie. 126. Brochocki, Anvendelse af Klor ozon til Blegning. 466. Brodereapparat

SAG REG ISTER. 678 Cotte, Sprængstof. 566. Coupier, Anvendelse af Nitrobenzol til Iltning af Anilin olie. 443. & Mellier i Maidstone, Fabrikation af Cellulose. 76. Courtenays Signalbøjer. 164. Cramptons Drivhjul 117. Cranston, Negbindingsapparat p til Seglgarn. 359- A. Cremometer af Chevallier.

SAG REG ISTER. 679 Transmission. 295. Duboscq, elektrisk Lys paa Elbbroen ved Hamborg, bygget Uhre. 536. af Lohse. 129. A. Scenen. 637. A. , Laterna magica til mikroskopiske Elder & Co., Dampmaskinfabri- Elektro-ballistiske Apparater til Prøvning af Krudt. 565. kanter i Glasgow. 282. Depecher. 6

680 Fairlil, Lokomotivkonstruktion. 119. Falllés Sveller. 115, 116. A. Falsede Kakkelovnsrør, Fremr stilling af. 518. A. Fanfare, konstrueret af Ader. 141. Faraday, Induktionsstrømmenes Opdagelse. 219, 592. Farvers Indbrænding paa Porcellæn. 483. Farvestoifer og Farveri. 440. Farvetryk. 96. Farvetræ

681 SAGREGISTER. Emanuele Gnudtzmann, Johannes Emil, dansk Arkitekt, 40. Galloway, Dampkjedelkonstruk- Godde, fransk Arkitekt. 33. Goldschmidts Aneroidbaro tion. 263. meter. 198, 199. A. Gardner, Kardætskskyts. 556. Garnler, J. L. Ch., fransk Goupil & Co., Kunstanstalt i Paris. 94. , HeiiograArki

682 Heliogravurer. 94. , indførte i Handelen af Goupil. 88. Heller, Fremstilling af Knivblade i Forme. 512. A. Helligaands Kirken i Kjøben havn, Restauration af. 40. Hennike, tysk Arkitekt. 23. Henze, Apparat til Rensning af Alkohol. 430. Herholdt, Johan Daniel, dansk Arkitekt 39. Hersch

683 SAGREGISTER. Kirschwegers Princip til Opvarming af Lokomotivets Vandforraad. 118. Sprængstoffer. 567. Kirsebærblade som Tobaksur Kamgarnsspinding. 452. rogat. 413. Kanalanlæg. 123. Kanalfartøjer, elektriske af Kiszling, tysk Arkitekt, Hoftheater i Dresden. 48. Woas. 236. Kjedel-Explosion. 273.

684 SAGREGISTER. Komprimeret Luft til Drivning Kulholder (elektrisk Belysning). af Uhre, forsøgt af Albert 590, 591. A. Johann. 539. udlejet til Kullagunnarstorp i Skaane. 42. Bevægkraft. 295. Kul til elektrisk Belysning. 622. Koncertflygel, det indre af. Kulsyretrvkapparater til 01. 207. A. 429,

SAGREGISTER. Lithografiske Stene, kunstige. Lyshøjtryk, opfundet af Haidenhaus. 88. 481. Livadia, den russiske Kejsers Lyskompagni, dansk. 646. Lysmaskiner til elektrisk Lys. Dampskib. 135. Loches Staaltraad-Negbinder. 593 o. tig. Lystryk. 83. fremstillet ved 359. Locht-Labyes Mikrofon (LutHurligp

686 SAG REG ISTER. Mekarski, komprimeret Luft som Bevægkraft til Loko motiv. 121. Melasse (Sukkerfabrikation). 408. Meldahl, dansk Arkitekt. 40, 65. Merriman, Svømmedragt. 166. Merryweather, Lokomotiv til Omnibustog. 120. Metallers Forarbejdning. 510. Metalspejle, atter benyttede. 204. Methylgrønt

687 SAG REG ISTER. Oerlikon, Maskinfabrik, Univer Pacht, dansk Zinkograf. 94. salmaskine. 503, 504. A. Pacinotti, magneto-elektrisk Officer-Revolver i den danske Maskine med konstant Hær. 562. A Strøm. 222. Oliefarvetryk. 96. Pakkassefabrikation. 508. Oliegas. 586. A. Lampe af Palais de Justice.

688 SAG REG ISTER. Poelart, belgisk Arkitekt. 37. Poitevin, Lystryk. 83. Polonceau, fransk Arkitekt. 53. Polyorama. 641. Polytechnikuin i Berlin. 12. i Miinchen. 18. i Zurich. 49. Pontonbroer. 133. Popow, Livadias Bygmester. 135. Porcellæn. 48 3. Fabrikation; Anvendelse af Elektricitet. 240. og

SAG REG ISTER. Rowan, Lokomotiv til Omni bustog. 120. Ruche. 462. A. , Maskine til Lægning af. 464. A. Rudolfinum i Prag. 22. Rundbrænder paa Lamper. 576. Rundskrift, opfunden af Sönnechen. 77. Runingsmaskiner til Appretering af Tøjer. 460, 461. A. Runkelrocblade som Tobak surrogat. 413. Russel Ma

690 SAG REG ISTER. Specialmaskiner til forskjelhge Signalbøjer af Barr. 164. af Skramskærer. 316. A. Haandværk. 504. Skrivekugle, konstrueret af Courtenay. 164. Spejle. 203. , Dekoration af. Malling-Hansen. 78. Signal Vognlygte. 162. A. 204. Glastavler til. 204. Signalvæsen, Redningsvæsen Skriv

SAG REG ISTER. Stenografermaskiner. 95. af Bartholomcus. 95, 96. A. af Michela. 9. A. Stenolie. 315. Stenterrakottaer. 482. Steuers Øjeblikstrykker. 97. Stiftsarkivets Bygning i Trondhjem. 46. Stilladser. 56. Knager. 58. A. Stilling, Harald Conrad, dansk Arkitekt. 39. Stillmann, dansk Arkitekt.

692 ThorvaldsensMusæuin i Kjøben havn. 39, 48. Thrap-Meyer, norsk Arkitekt. 4(5. Thunderer, engelsk Panserskib. 550. Thuren, Lauritz, dansk Arkitekt. 42. Tidsindikatorer, (Uhrmageri). 536. Tietz, Karl, tysk Arkitekt. 14. Tiffany & Co., Laminering. (Guldsmedekunst). 529. Tilghman, Gravering af Glas v

SAG REG ISTER. Viel, fransk Arkitekt. 33. Viennesort. 469. Vikkelforme til Cigarer. 413. Villeroy & Boch, Sideroiitlifabrikanter. 483. Vin. 414. ; kemisk Sammen sætning af. 419. Lusen 419. Vindbøsser. 563, 564. A. Vindmotorer. 305. af Halladav. 305, 306. A. Vindplov afThomasSørensen. 305. Vingaa

Rettelse og Tillæg. Side 42 Lin. Side 113. 7 f. o. staar v a r i g , skal være m o n u m e n t a l. Fra velvillig Haand har Red. faaet Oplysning om, at St. Gotthardsbanen 1 Følge Beretning fra Overingeniør W . H e llw a g til Banens Direktion paa enkelte Steder endog liar en Stigning af 2

REGISTER TIL OPFINDELSERNES BOG 1 - 7 . Bind.

Alfabetisk Oversigt over alle Tiders vigtigste Opfindelser og Fremskridt. Aa r e l a d n l n g , bekjendt f. Kr.............. 1500. An k e r g a n g e n (Huyghens, Giement) A b e r r a t i o n , Lysets (Bradley)............ 1729. I omtr............... .................................... A d o u c

4 A L F A B E T ISK O V E R SIG T OVER ALLE TID ER S V IG T IG ST E O PFINDELSER. Br i l l e r (Alexander von Spina) omtr. . 1299. Ba r o me t r e t , udført af Otto von Br o e r , af Jern, opfundne iEngland . 1779 G uericke........................................... 1661. , jfr. Aneroidb

A L F A B E T ISK O V E R SIG T O V E R ALLE T ID ER S V IG TIG STE O PFIND ELSER. / Co n g r e veske Ra ke t t e r , se Raketter. Cr ay on mane r e n i Kobberstikket (J. C. Fra nf o i s ) ..................................... 1756. Cyanet , opdaget af Gay-Lussac . . . . 1815. C y l i n d e r b

6 A L F A B E T ISK O V E R SIG T O V E R ALLE Fartøjer], Jern-, (Mersenne)................ 1720. udførte i England...................... 1816. Farveku nst en, bekjendt hos de Gamle; det første Karverlaug i Tyskland . 925. Far vel ær e, N ew tons............................ 1666. Farver af St e

A L F A B E T ISK O V E R SIG T O V E R ALLE TID ER S VIG TIG STE OPFINDELSER. G utta p e rka , indført til Europa. . . . 1830. G y l d e n ta l le t, f. Kr.............................. 432. Haan dildvaa ben med Luntelaas, omtr..................................................... 1480. med Hju

8 AL F ABET ISK O V E R SIG T O V E R ALLE Kainmaskine til Bomuld (Schlum berger) .............................................. Kampeschetræet, Indført i England K a m p tu lik on ........................................ K antningsm askine, Castaings . . . Kårder, Maskine for Tilvirkning af, op

A L F A B E T ISK O V E R SIG T O V E R ALLE TID ER S VIG TIG STE O PFINDELSER. 9 Lo v e , Kepplerske...................................... 1619. L u f t b a l o n e n , bekjendt i Kina . . . . 1306. med opvarmet Luft, den før ste (Don G u z m a n )......................... 1736. -med opvarm

10 AL F A B E T ISK O V E R SIG T O V E R ALLE Meri di an c i r k e l e n (R o m e r )............. 1700. Messi ng (Ebner i Nurnberg)................ 1533. Me t al b a r o me t r e t (Sch in z)................ 1845. Metal mo i r é (Alard 1 Paris)................... 1814. Me t a l t h e r mo me t r

A L F A B E T ISK O V E R SIG T O V E R ALLE TID ER S VIG TIG STE Papir, jfr. Bomuldspapir. Papirfabrik, den første, ved Fabriano i Marc Ancona................................. 1340. - , den første, i England . . . . 1588 Pa pir mas ki n en (Bobert i Essonne) . 1799. , forbedret af Fourdrinier

12 ALFABETISK O V E R SIG T O VER ALLE Ra k e t t e r , congreveske (Congreve) . . 1804. , jfr. Brandraketter. R e g e n e r a t o r o v n (Siemens)...... 1857. R e g u l e r i n g Dampmaskinens, (Potter) 1718. R e g n b u e n , Forklaring af, ved Theodorik fra A p o ld a ......................

AL F ABET ISK O V E R SIG T O V E R ALLE T ID ER S VIG TIG STE S p l n n i n g - f r a me (John Wyatts Spindcm askine......................................... 1738. Spi n ni ng - j e n n y (Hargreaves)............. 1767. Sp i r a l f j e d r e n i Uliret (Huyghens) . . 1674. Sp i ra 1fj ed eru h

14 AL F ABET ISK O V E R SIG T O VER ALLE TID ERS V IG TIG ST E T e l e g r a f e n , den galvaniske (Sömme* r i n g ) ................................................... 1808. - , den elektriske, med Visere og Uhrværk (Ronalds)...............................1816. , den elektromagnetiske (Ga

A L F A B E T ISK O V E R SIG T O V E R ALLE TID ER S V IG TIG STE V a n d mø l l e , i Kom omtr....................... 1. V a n d o r g e l , se Orgel. V a n d s k r u e n , bekjendt f. Kr..... 400. Van d s ø j l e ma s k i n en (Denisard og Dueille)....................................... 1731.

Kronologisk Oversigt over alle Tiders vigtigste Opfindelser og Fremskridt. * foran et Aarstal antyder, at Tiden kun kan angives omtrentlig. samme Aarstal ere ikke ordnede kronologisk. Føl* Kristus. *2400. Indigofarvningen kjendt af Ægypterne. * Magneten kjendt i Kina. *2200. Drejeskiven anvendt 1

17 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER ALLE TIDERS VIGTIGSTE OPFINDELSER. *400. Klokker, kjendte i Oldtiden, først anvendte i Kirkerne af Biskop Pau linus af Nola. 450. Vægt, den hydrostatiske. *550. Silkekokonger førte til Konstantinopel fra Kina. *600. Skrivepennen. 648. Bomuldspapiret i Grækenland. *650

18 1397. KRONOLOGISK OVERSIGT OVER ALLE TIDERS VIGTIGSTE OPFINDELSER. Indsaltningen af Sild forbedret af Beukels. *1400. Filthatte benyttede i Frankrig. Kaffe indfort i Arabien. Træskjærerkursten, fra gammel Tid dyrket i Ægypten, Kina og Indien, som Kortskjærerkunst i Europa. 1403. Baand- og Bor

KRONOLOGISK OVERSIGT OVER ALLE TIDERS VIGTIGSTE OPFINDELSER- *1560. * 1561. 1565. 1570. *1574. 1580. 1583. 1584. 1586. 1588. 1589. 1590. 1599. *1600. * * * * * 1602. 16031608. 1609. 1610. 1612 1615. 1616. 1617. 1619. *1620. Amalgamering i Amerika. Camera obscura (B. Porta). Presse t

20 K R O N O LO GISK 1661. O V E R SIG T O V E R ALLE Pistoler med Markien af Worcesters 1666. Tyngdeloven (Newton). Undulationsthcorien (Hooke). 1709. Farvelære, Newtons. Traadmikrometret (Auzout). Uldfarvningen i England (A. Brauer). Fosfor opdaget af Brandt. Flusspatsyre anvendt til Ætsn

K R O N O LO GISK 1739. *1740. 1741. 1742. 1745. 1746. 1747. 1748. 1750. 1751. *1752. 1753. 1754. 1755. *1756. 1757. 1759. 1760. O VERSIG T O V E R A LLE T ID E R S Gas af Stenkul som Opvarmlngsmiddel ved Kogning foreslaaet af Clayton. Papier-måché (Martin). Støbestaal i England (Hunt

22 K R O N O LO GISK O V ERSIG T O V E R ALLE TID ER S V IG TIG ST E 1800. Faldskjærmen (Blanchard). Tærskemaskine (Meiklej. 1786. Klaviaturet til Glasharmonikaen (Röllig). Klicheringsmaskine (Carey). Lampe med dobbel Lufttræk (Ar gand). Repetitionscirkelen (Borda). Stenografi, Tavlors System. 1

K RO NO LO GISK 1808. 1809. O V E R SIG T O V E R ALLE T ID ER S V IG TIG STE Pyrometret (Guyton-Morveau). Telegraf, den galvaniske (Sömmering). Uhr til Kontrol af Nattevagter i Eng land. Bobbinetmaskinen (Heathcoat). Camera lucida (VVollaston). Centrifugalstøbning (Eckhardt). Papircylinderma

24 K RO NO LO GISK 1824. O V E R SIG T O V E R ALLE T ID ER S V IG TIG ST E Gaskogningsovne. Koboltblaat (Höpfner og Thénard). ' Platinfyrtøjet (Döbereiner). Tantalet opdaget af Berzelius. Yard, den nuværende engelske, be 1831. stemt. Zirconium fremstillet af Berzelius. 1825. 'Elektromagn

K RO N O L O G ISK 1839. 1840. . 1841. 1842. 1843. 1844. 1845. 1846. 1847. 1848. O VERSIG T O V E R ALLE TID ER S V IG TIG ST E Kjedemaskincr (Wright). Lysbilleder, forbedrede (Daguerre). Tyrkisk-rødt (Nagel). Uhr, elektromagnetisk (Steinheil). Visertelegrafen (Edward Davy). Broderings

26 K RO N O LO G ISK O V E R SIG T O V E R ALLE TID ER S V IG TIG ST E 1859-1863. Pakkebefordring ved Lufttryk (Pneuraatic despatch company). 1860. Fotometer, Bunsens. Knaldgasmaskine, Lenoirs. Kubidium og Cæsium opdagede af Kirchhoff og Bunsen. Spektralanalysen udviklet af Kirchhoff og Bunse

Alfabetisk Sagregister. Det første f e d e r e Tal angiver Bindet. Aabne Piber. 3,473. A.472. Aachens Mønsterhaver. 4,392. Aadsler til Gjødning. 4,329. Aagaard, Træskjærer. 1,499. Aalefangst ved Mjærder 4,515. Aalen, Korrekturinstrument (Bogtryk). 1,442. Aandeaabenbarelser (Spejle). 3,218. A.219. A

28 ALFABETISK SAG R E G IST E R . 1,21- Legemsbygning. Alfabet, Morses. 3,432. 1,20. Udbredelse. 1,23. Alfenid, fransk Nysølv. 5,166. Agassizs kunstige Fiskeavl. Akum (Kemiker) Belysningsgas Alfred den Stores Flaade. 2,273. Alhambra i Granada. 1,176. 6,307. 4,523. 4,391. A. 1,179. Ler Akustik

ALF A B E T ISK 29 SA G R E G IST E R . Aloe til Kar hos Buskmenne- j Amerika, Befolkningstyper. 1 ,1 6 -1 7 . A. 1,19. - Be skene. 1,107. Alore, amerikansk Sild. 4 ,5 2 6 .1 tydning for Farvekunsten. 6,493. Bomuld. 7,441. Alpacca, Nvsølv. 5,166. Centralopvarming. 6,362. Alpebaner. 2,118. Alpes

30 ALFABETISK SAG R E G IST E R . A. 503. selvkæntrende, Appius Claudius Vejanlæg. Areometret (Flvdevægten). Martins Patent. 2,503. 2,62. A. 2,61. 3,75. A. Projektil (Redningsvæsen). Applegaths Hurtigpresse (Cy Aretins og Senefelders litho2,434. A.434. Stok. 2.501. lindermaskine). 1,459. grnfi

A L F A B E T ISK SAG R E G IST E R . Arnsberg, Antimonbjergværk. 5,169. Arrarats vulkanske Udbrud. 4,254. Arras Batteri. 3,365. Gobe lins 7,536. Arrowroot (Salep). 6,204. Arsenik, Farlighed i Tøjer. 6.223. , Farvestof. 6,472. Forgiftningens Følger. 6.223. Gift. 6,223. , hvid, udvundet af Kobol

82 AL F A B E T ISK Aztekerne. 1,17. A. 1,19. Azulin, Anilinblaat. G,510. Azurin, af Stenkulstjære. 5,1. G, 512. Ilaadebygning. 2,510. hos vilde Folkeslag. 2,19. Baaden, oprindelig Form. 2,18. Baad fra Nydams Mose. 2.270.A. Baader, Jernbane med en Skinne. 2,143. Baaker (Sømærke). 2,415. A.416. Ba

AL F ABET ISK Bartholin, Iagttagelser over Ly set. 3,213. Bartholomeo Diaz. 2,282. Baryt, kalklignende Jordart. 5,428. , Spektret heraf. 3,265. Basalt. 4,29. Bjerget Detonata. 4,29. Dannelse. 4,30. A. lava til Mølle stene. 6,28. , sort Sten tøj. 5,366. Baseanhydrider. 5,37. Baser, kemiske Fo

34 AL F A B E T ISK SAG REG IST ER. Berchtesgaden, Legetøjfabrika Bertin, Stenografi i Frankrig. 1,394. tion. 7,373. SaltsænkBertolios Forsøg paa at frem værker i Bajern. 4,157. stille Merskum. 4,210. Berdangeværet. 7,76. A. 78. Beredning af Kobberpladen Berusende Drikke. 1,44. Beryl. 5,304. Æd

35 A L F A B E T ISK SA G R E G IST E R . Histadets Befolkning. 4,383. Hitoner. 3,469. Bitumen. 4,192. Bitter mandelolie, Aldehyde. 6,15, 284. Bittersøerne. 2,219. Biveje. 2,65. Bjarne Herjulfson , Amerikas første Opdager. 2,55. Bjergafleiringcr. 4,12. Bjergarter. 4,10,11. økono miske Betydning.

36 ALF A B E T ISK SAG R E G IST E R . fabrikation. 6,463 Hvidt !Boe, de le, medicinsk Kemi Bombarder-Gallioter. 2,296. i Xylografien. 1,489. Sur 5,10, 14. Bombekanoner. 7,113. rogater. 6,466 Haglstil- Boerhave, Eddikefabrikationen. Bomberg i Venedig, Bogtrykker. virkning. 5,218. i Ke6,192. K

ALFABETISK ved komprimeret Luft. 4,22. A. Boremel. 4,54. Boremøller. 7,2. SAG REG ISTER. 37 Bourdons Aneroidbarometer. j Brand, Sygdom hos Sædarterne. 3,111. A. 3,110 Mano I 4,339. meter. 3,111 A. 3,112. Brandtelegraf. 2,182. Bourgeois, Skrift i Bogtiyk. 1,434. Brandt, om Kobolt. 5,153. Bore-

38 ALFABETISK SA G R E G IST E R . Brevhemmeligheden under Lud Broanlæg i Byer. 2,196. Brobjælkens Bærevne. 2,91. vig XV. 2,160. Brevkassernes Antal i Danmark. Broen i Decimalvægten. 3,68. Broer, byggede af Araberne. 2,176. Brevkort af Vélayer. 2,159. 2,84. og Viadukter til Brevmalere* eller Br

AL F ABET ISK set i Mikroskopet. 3,317. Skrift (Bogtryk). 1,432. Exempler herpaa. 1,431. Træet (Frugten som Nærings middel). 1,33. Æltema skiner. 6,42. A. Brønd-Boringen. 4,52. A. Tridseværk. .3,184. Van dets Varme. 4,65. Vipper. persisk. 1,139. A. 1,139, 1,140, 1,142. romanske. 1,166. Teg

40 Bølgemaskinen. 1,559. Bønnemalm. 4,81. 5,82. Bønner som Penge. 2,35. som Vægt. 2,41. Børsen i Kjøbenhavn (Renaissance). 1,252. Børstefabrikation. 7,566. Børsteværk (Mølle). 6,24. Børstning af Hør. 7,447. Bosning paa Liggeren (Mølle værket). 6,26. Böttcher, Opfinder af Glasætseku nsten. 1,524. B

AL F ABET ISK Ceylon, Adular eller Maanesten. 4,239 , Ametyst. 4,242. , Daddelpalmesukker. 6,73. , Kaffebønner. 6,78. Kaffehøst. 6,81. , Kokossukker. 6,73. Korund. 4,232. Muslingebanker. 4,490. , Palme blade til Skrift. 1,811. A. , Perlemuslinger. 4,484. , Serkon. 4,233. , Spinel. 4,232.

42 AL F A B E T ISK SA G R E G IST E R . Claires; Østersavl. 4,485. Colorin, Farvestof. 6,497. Cosiguina, Vulkan i Guatemala. Clapeirons Lokomotiver i Frank Colts Torpedoer. 2,331. 4,471. rig. 3,598. Columbia, Brevdueforening. Cosmus af Medicis Haver. Claremontpark. 4,399. 2,190. Laxerigdom. 4,51

43 A L F A B E T ISK SAG REG IST ER. Cuivrering, Kattuntrykkeriet. C, 539. Culasse, Underdelen af en Ædelsten. 4,250. Cunards Postdampskibe. 2,226. Cunninghamske Reb til Sejl rebning fra Dækket. 2,486. Currs Sporvejskinner. 2,76. Currypowder (Karrypulver). 0,206. Curt Adelaer 2,291. Cutbbertson, f

44 AL F ABET ISK SAG REG IST ER. skytssystem. 7,114. Kaffe- Danneskjold-Samsø, Glasfabrik. Degens Flyvemaskine. 3,120. forbrug. 6,82. Kaliber 5,531. Obcr-Krigs-Sekre- Degorgering, ved Fremstillingen af Champagnervin. 6,175. tær. 2,293 Postvæsenet. system (17. Aarh.). 7,101. De Groofs Flyvemask

AL F ABET ISK Den peruanske Maaling (1735 1739). 3,35. Den raderede Kridtmaner (Lithograll). 1,548. Den romerske Vægt (Bismeren). 3,68. A. 67. Den sfæriske Kjedel (Papirfa brikation). 1,321. Den sorte Kunst (Kobberstik), 1,517. Den svenske (Polhems) Dun kraft. 3,55. A. Den tørre Søjle. 3,362, 366.

46 AL F A B E T ISK SAG REG ISTER. Djunker, kinesiske Fartøjer. Domingo, Krokokaffen. 6,80. Petroleum. 4,198. , Ind Domkirken i Aarhus. 1,248. fører af Kartoflen i Europa. 2,445. DIandols, indechiffrable Firkant 4,343. i Amiens. 1,185. i Char (Chi trerskrift). 1,381. tres. 1,185. i Hamar Drayt

ALFABETISK SA G REG IST ER. Dunbar, bekjendt Sildehavn. 4,498. Dundonalds Koaksværk, 6,305 Dunkraften. 3,54. A. 3,55. til Affutager. 7,147. Duodezformat af Bøger. 7,421. Duployé, Stenografi i Frankrig. 1,394. Dupout & Deschamps Knap fabrik. 7,372. Dupuy de Lornes Skib. 2,800. , Styreapparat til

48 Eau de Cologne. 6,287. de Javelle, Blegemiddel. 6,427. de vie. 6,142. Ebauche, Uhrets første Udvik lingstrin 7,287. Ebelman, Fremstiller af ædle Stene. 4,222. om Ædel stenfabrikation. 5,305. Porcellænfabriken i Sévres. 5,371. Ebonit. 6,393, 399. Klokke til Stanglynafledere. 8,355. A. Echappe

ALFABETISK SAGREGISTER. Elsass-Lothringens Kanaler. 2,214. Elsdyret og Jagten derpaa. 4,451. A. Elsterbroen. 2,90. Emaillemalingens Udførelse. 7,326. Glassets Frem stilling. 5,514. Malere fra det 16de Aarh. 7,324. Masse til Nielloarbejder. 1,508. Emailleret Fajance. 5,398. Emaillering af Guldsag

50 Erie -New- Yorkbanens Broer, 2.87. Erik Røde; islandsk Koloni paa Grønland. 2,55. Ermenonvilles Have. 4,400. Ernæring; Betingelser for en sund. 6,232. Ertser, Opberedning. 5,53. Erzgebirge, Flusspat. 4,2 39, Kobbermalme. 4,77. Ko boltmalme. 4,79. Tingruber. 5,223. Esbjerg; Havneanlæg. 2,452. Es

ALFABETISK SAGREGISTER. Heglemaskinen. 7,490. A, 491. Laase. 7,193. A. 7,194. - Linien. 3,66. Maskinen (Atwood). 3,83. Skærmen. 3,146. A. 146, 150. Værk til Naalefabrikation. 7,223. Falde af, under Sejlads. 2,347. A. Faldereb. 2,469. Falereus krybende Snegl. 7,281. Falkenere (Jagt). 4,438. Falko

52 Fernisser. 6,383. Fernis, Farpix og Lak. 6,369. til Baadc. 2,19. Fernisering af Kurvemagerarbejde. 7,391. Fetaljebrødse. 2,280. Ferridcyankalium. 6,458. Ferrocyankalium. 6,458. Ferskt Vands Ledningsevne. 3,345.-Fiskeriet. 4,514. Kalksten. 4,33. Fiacres. 2,193. Fibrinets Sammensætning. 6,18. F

ALFABETISK SAGREGISTER. Flaxman, Billedhugger. 5,366. Flaskepost. 2,387. Fiats, Staalpennens første Sta dium. 7,248. Flavius , Petrus, venetiansk Glasmager. 5,475. Fleischmann i Haarlem (Bog tryk kerkunstensGjenfødelse). 1,429. Flerkoneri. 2,30. Fletning af Net. 7,511. Fletteskoler (Straafletning).

54 Forsaalingsmaskine. 7,579. A. 530, 581. Forsatspapir til Heftningen af Bøger. 7,424 Forsiring af Klinger. 7,54. Forskulingsbrædder*. 1,273. Forskjønnelsesmidler paa Bom uldstøj (Appretur). 6,438. Forspindemaskinen. 7,481. A. 482. Forstaalning. 5,103. afKobberstikplader. 1,507. Forstiktyder, Gul

AL FABETISK 55 SAG REG ISTER. nier. 3,256 A. 257. Mi Møllesten. 4,48. nyere kroskoper 3,311. Opti Havekunst. 4,402. Opfin kens Udvikling. 3,289. delse af Bajonetten. 7,62 Papirstatistik. 1,845. Pia- Frauenstadtmødet i 1512. 2,64. nofabrikation. 3,492. Fray Bentos, Kjødextrakt. 6,239 Postv

56 ALFABETISK SAG REG IST ER. Fust (Faust), Bogtrykkerkunsten, Fødepumpen (Dampmaskinen). 1,422. 3,573. Stempel i EricsFustier, lette Fartøjer. 2,276. sonsVarmluftmaskine. 3,616. Fustiktræ, Formtræ. 6,503. Følsomme Flammer. 3,474. Fuchsel, om Stenkulformatio Fønicierne, Astronomi og Manen. 4,182.

A L FABETISK Staal. 5 ,1 0 5 . - til File. til Garvning i Oldtiden. 7,181. til Knive. 0,407. Syre. 6,12. 7,168. Gamav; Skillemønt. 2,34. Gambaflygel (nurnbergske Hak- Garvning. 6,406. af fine Lædersorter. 6,419. blandt kebrædt). 3,489. Araberne. 6,407. blandt Gambeis; Trøje under Rust Indiane

58 Geisslers ALFABETISK SAG REG ISTER. Kviksølvlufipumpe. Gibs. 4,42. 5,425. Afstøb Girards Hørspindemaskine. 3,164. A. 3,163. ninger ved Fototypi og Foto7,488. Geist, Opfinder af Echappegalvanografi. 1,498. Af Girobankens Oprindelse. 2,38. mentet. 7,275. tryk af Nielloer. 1,509. Gisbornes For

ALF A B E T ISK 59 SA G REG IST ER. 5,496. A. Gjennemhul- Glaubersalt anvendt ved Farv ning 5,525. Historie. ning. 6,515. 5,470. Hyttens Indret Gleiszner, Senefelders Under støtter. 1,531. ning. 5,484. Industri; Føniciernes. 2,50. i Giessum (Rav). 6,376. (Dampmaskinen). Alexandria i Oldtide

60 AL F ABET ISK SAG REG IST ER. Gram, Vægtenhed i Metersy Gravermaneren (Lithografi). stemet. 3,37. 1,548. Grammatiker, latinske; første Gravermethode; Senefelders. trykte, træskaarne Smaa1,534. bøger. 1,417. Gravesendkridt, set i Mikro Gramme, Rotationsmaskine. skopet. 3,315. A. 314. 3.371. A.

AL F ABET ISK SAG REG IST ER. system. 2,39. Tatovering. Grækerne (i Oldtiden); Anta 1,69. Tuskhandel. 2,33. gelse af et Element (Grund stof). 3,10. (aktive Race). Grønmalt. 6,144. 1,21. asiatiske Produk Grønsandsten. 4,13. ter. 2,51. Benyttelse Grønskning, Farveri. 6,519. af Harpix. 6,372. Be

62 ALFABETISK SAG REG ISTER. Gummi; Acaju-. 6,382. ara- Gunther Zainer i Augsburg; Hagen paa Harnisket. 7,46. bicum som Handelsvare. Bogtrykker (1463). 1,426. A. 44. 6.381. som Medika Gængernes Skjæring paa en Hagl til Leydnerflasken. 3,332. ment. 6,213. Arter. 6.380. Skrue. 7,216. Hahn i Ro

A L F A B E T ISK SAG REG ISTER. Hammerhovedetf Pianoel). 8,495. Harmalan, Farvestof. 6,499. 497, 498, 500. A. 495, 497, Harmonium, Musikinstrument. 3,528. 498, 500. Hammerkapslen (Pianoet) 8,495, Harnisk. 7,45, 51. A. 44. 45. 497, 498, 500. A. 495, 497, Harniskbrædt (Væven). 7,517. Harpax, græsk N

64 Hayling, Østersudklækning 4,486. Heath, Opfinder af Staalstikkunsten. 1,520. Hebræerne, Harpen. 8,482. klaverlignende Instrumen ter. 3,487. Maal. 3,27. Naturvidenskaberne. 3,9. Hedefaar, 4,374 7 ,4 3 8 . Jor dens Opdyrkning, 4,302. Hederum i Ericssons Varmluftmaskine. 3,616'. Hefteladen, hvor

ALFABETISK SAG REG ISTER. 65 Himalaja, som Kulturens Ud Hjuluhr af ældre Konstruktion. Hollandsk (galilæisk) Kikkert. 7,259. A. Historie. 7,254. 3,286. A. Ovn. 6,350. gangspunkt. 1,14. Himmelglober, forfærdigede i Hjælperen, Skytsskib af særegen Stil i Haverne. 4,399. Konstruktion. 2,292. 15. A

A L FABETISK SAG REG ISTER. 66 Hornblowers Maskine. 2,245. Howards Dampplov. 4,311. Hummerfiskeriet. 4.506. Krudt(Knaldkviksølv). 5,591. Humusjord 4,297, 298. Dampmaskine med Ex pansion. 3,577. Valkuumapparat, Sukker Humustilførsel til Jorden 4,410. Hunden som Husdyr. 1,42. kogning. 6,66. Hor

AL F ABET ISK SAG REG ISTER. 67 4.510. ved Elektricitet. I Hydrooxygengasmikroskoper. Højgravering af Guldsager. 4.511. 3,278, 306. 7,324. Hvalrav eller Spermacet. 4,509. Hydroskop, Synesius Flydevægt. Højlandsfaar. 4,374. Uld. Hvalrossen jages i Norden. 3,78. 7,438. 4,513 Stødtænder. 4,513. H

68 ALFABETISK SAG REG IST ER. ner hos Grækerne. 6,341. Indhave. 4,466 A. -faste Penge Indhegninger til Jernbaner. skabe. 7,186. frembragt 2, 1 1 1 . ved Gnidning. 1,36. A. Indhøstning af Sukkerrøret. 6,51. første Anvendelse til Indianerne (indios da matto)', Kogning m. m. 1,35. Begravelsesskik

69 ALFABETISK SAG REG ISTER. Jordskjælv i Aaret 1851 4,271. Kaffedrikning. (1645). 6,77. Kaffeforbrug. 6,82. Kanaler. 2,211 Kanoner (100 Tons). 7,133. Koralindustri. 4,492. lithografiske Sten. 1,541. maaske Kobberstikkunstens Hjem. 1,508. Marmorbrud. 4,37. mellemeuropæisk Gradmaaling. 3,

70 ALFABETISK SAG REG ISTER. 8,170, 171. Bevæge kraft. 2 ,7 6 . Bro over Limfjorden. 2,101.over Weichselen. 2,94. A. Dæmninger. 2,83. første i England. 3,595. i Asien. 2 ,1 3 8 .i Sydamerika. 2,136. Kommissioner. 2,147.-Liniernes Udstikning. 2,81 Materiel. 2,141.-med en Skinne. 2,143. og K

ALFABETISK SAG REG ISTER. Jordglober, forfærdigede i 15. Kaalrabi. 4,344 Aarh. af Regiomontanus. Kaarde. 7,38 71 Kakao. 6,94. Bønner. 6,96. Behandling. 6,95. som Skillemønt 2,35. Erstatningsmidler for. 6,98. Forbrug af. 6,96. rød. 6,95. Skallers Benyttelse. 6,98 Smør. 6 97, 250. Træets

72 AL F ABET ISK SAG REG ISTER. Kalinka, Ilderskind. 4,457. Kamelen som Husdyr. 1,42. noet). 3,501.til Hatte. Kalk 5,418. Alabast. 4,33. Benyttelse i Ørkenen. 2,70. 7,558 Brænding. 5,419. hy A. Haar, arabisk Maal. Kannelkul, bedste Raastof til draulisk. 5,422. Jord. 3,28. Gasfremstilling. 6

ALFABETISK SAG REG ISTER. Karfunkel, mørkerød Granat, Kastenbein, amerikansk Meka4,236. Karl den Stores Forskrifter til Pasning af Landejendomme. 4,286. Mønsterhaver. 4,392. Postvæsen. 2,157. Karl Xlls Postforordninger. 2,179. Karlsberg Ølbryggeri. 6,189. Karmarsch, MaskinbygningsTheoretiker. 7,

74 til fysiske 3 16. Grund begreber. 5,31 Labora torium 5,40. A Opløs ning af faste Legemer 5,43. Proces ved Blodludsaltenes Blanding med svovl surt Jernforilte. 6,459. Straaler (Spektret). 3,255. Tegnsprog. 5.35, 45 Telegrafer 3,433. Til trækningskræfter. 3,5. Trykning (Lithografl). 1,528

ALFABETISK SAGREGISTER. Vævning. Klarebassin ved Saltvindingen. 4,139 Kjedestingsmaskine(Svmaskine). Klarinetten. 3,520. Indretning. 3,523 7,549. Kjertier (Gangdannelser). 4,84. Klaring af Vin. 6,171. Kjædo til Damphaling. 2,204. Klarskib. 2,399. Klarsydning i Sæbefabrikation. Kjærnen i Piben. 8,4

76 Knaldkviksølv, Tændsats i Bagladepatroner. 7,68. ALFABETISK SAGREGISTER. 3,494. Farver, 6,470. Farvestof. 5,152. Ultra Forarbejdelse. 5 184. Fo marin. 5,157. rekomst. 4,75. 5,177. Kobrygge. 2,286. 3,611. Forhudning. 2,468. For K och, Haandpresse af Jern Knaldplatin, dannet af Platin og kl

ALFABETISK SAGREGISTER. Kokosbast-Snore(Papirtørresale) 1,335. Tovmateriale. 7,496. Kokos-Gummi. 6,382. Nød til Kar i Ost- og Vestindien. 1,107. - Nødolie. 6,250. Nødskal, første Maal. 2,40. til fine Arbejder. 7,361- Oliens Anvendelse til Sæbe. 6,258. Palmen, Frugten som Næringsmiddel. 1,33.

78 ALFABETISK SAGREGISTER. Korduan. 6,407, 419. pulveriseret til Slibestene. Kreatur-Fodring med Melasse. Korea, Porcellænfabrikation. 7,175. 6,72. Sygdomme. 4,356. Korvetter. 2,285. 5,332. Kredsbevægelsen i Maskinpressen. 1,452 A. 451, 552. Korebos, formentlig Opfinder af Kosakkernes Bosættelse

79 ALFABETISK SAGREGISTER. Kromfabrikationen. 6,468. Orange. 6,469 Præ parater til Farver. 6,467. Salte. 6,468. Spektret heraf 3,265. Syre. 6,468. Kromatisk Polarisation (Arago). 3 13. Kromatropet. 3,234. A 235 Kromsurt Kali, udvundet af Kromjern. 5,73. 6,468. anvendt ved Garvning 6,422 til

80 ALFABETISK SAG REG ISTER. Kulissestyring paa Lokomotiver. Kvadersandsten. 4,13, 47. A. 48. Kværne; ældste. 6,20. A. 19, Kvadrant. 2,366. 3,599, 601. 20. Kultivator, Mellemting mellem Kvadrater (Bogtryk). 1,437. Kyanol, flygtig Base i Stenkuls Plov og Harve. 4,312. A. Kvadratjern, Jernstænger m

AL FABETISK 81 SAG REG ISTER. Lamy, Fremstiller af Tallium Larpent, Uhrmager i Danmark. glasset. 5,490. 7,290. Lana philosophica (Zinkilte). Lasker, Foreningsstykker til Jernbaneskinner. 2,111. 5,135. Lanas flyvende Baad*. 3,120. Laskning; Sammenføjning af Lancashire; JernfriskningsJern i Skibsby

82 ALFABETISK SAG REG ISTER. Lavtrykapparater; Opvarming Legioner, Romernes. 7,32. Lehesten Skiferbrud. 4,44. A. med Vand. 6,361. Lavtryksmaskiner. 2,243.3,575, 45. 583. Lax til Slæder. 2,21. Laxe-Fangsten i Willamette 4,516. Fiskeriet. 4,516. i Danmark, Norge og Sverig. 4,517. Gaarde til Fan

83 AL FABETISK SAG REG ISTER. Kjødextrakt. 0,238. kun cellænindustri. 5,371. Lithofraktør, Sprængstof-, op stig Gjødning. 4,289. om Porcellænfabrik. 5,361. fundet af Professor Engel. Agrikulturkemien. 5,30. Limon- eller Kjærrelavet. 7,107. 5,589. om Bagning. 6,36. om Limosin, Emaillemaler. 7,

84 ALF A B E T ISK SAG REG IST ER. Fugtighed i opvarmede Rum. Lotther i Wittenberg, Bogtryk 6,358 Hovedbetingelse ker paa Luthers Tid. 1,428. for en sund Bolig. 1,275. Louis selze, Tapettilvirknin Hjul til pneumatisk Brevgen. 6,549. A. 550, 551. og Pakkepost. 3,173. A. Louisiana, Sukkerahorn.

ALFABETISK SAGREGISTER, 85 lige Værdi. 6,291. Tryk, Løgkuppel. 1,268. A. paa Throndhjems Domkirke. fotografisk Methode. 6,603. Humle. 6,131. Trykbilleder paa Hurtig 1,260. A. 258. Luteolin, Farvestof. 6,503. presse. 6,604. Ætheren. Löhdefink, Uhrmager i HanoLuthen 3,485, 486. ver. 7,270. Luthe

86 ALFABETISK SAGREGISTER. Macquer, Beskrivelse af Kaut Mairo, Havn ved Amazonfloden. schuk. 6,391. Kemiker 2,205. ved Fabriken i Sévres. Majano, Møbeltegner. 7,354. Brydning. 4,87. Reduk tion. 5,70. Sublimering. 5,72. til Udvinding af Metaller. 4,75. Malmsjös Pianofabrik i Sverig. 3,492. Mal

87 ALFABETISK SAGREGISTER. og Messer. 2,149. Mansardtage. 1,267. A. 268. Oprindelse. 2,149. Mansfeldske Distrikt, KobberMarkeds-Boutikerne i Nischnjeskifer, 5,179. Novgorod. 2,151. Dom MantelgeschulzisKrupp. 7,128. stol. 2,150. Frihederne. Manthey, kel. Porcellænfabrik i 2,150. Pladser, Betyd

88 Matelas, Træunderlag paa Pan serskibe. 2,497. Materialier for Maskinbygningen. 7,12. og Redskaber for Blikkenslageren. 7,236. til Tov. 7,496. Materiellet ved Jernbanerne. 2,141. Mathematik, tidlig kjendt af Ægyptere, Kinesere og Hin duer. 1,22. Undervis ningsfag i de arabiske Høj skoler. 5,9.

ALFABETISK SAG REG ISTER. 89 ringer. 1,508. Skibe. Meteorologi. 3,116, 547. 2,273. Søvæsen i Norden. Araberne. 3,11. behandlet 2.279. af Leonardo da Vinci (15. Middelburg; Kikkertens Opfin Aarh.). 3,11. delse. 3,283. Mikrosko Meteorologiske Instituter. 2,441. pets Opfindelse. 3,309. 4,479. K

90 A L FABETISK SAG REG IST ER. Mineralier (fossile). 4,8. Modane, Mont Cenis Tunnelen. Blaat. 6,461. Læder. 6,421. 2,106. Olie 6,334. Modeljern. 5,95. Mineralske Bestanddele i Plan Modeller til Applikationstryk; ten. 4,327. Farveæmner. Kattuntrykning. 6,535. A. 6,449. Stoffer i Medici 536. ne

ALFABETISK SAG REG ISTER. Moses; Vægskaalen. 3,67. Moskoviterna-, Kanoner i 16de og 17de Aarh. 7,99. Moskusoxe. 4,365. Mosler, Drue til hvid Vin. 6,162. Mossy, hollandsk Uhrmager. 7,277. Motorer, elektromagnetiske. 3,413. Mouillerons Typetryktelegraf. 3,436. Mousserende Vine. 6,173. Mousseret Angel

92 ALFABETISK SAG REG ISTER. stem, fælles. 2,38. Ud- Natsværmeren; Skovens Fjende. skjæring. 5,264. A. 4,424. Mørch, botanisk Gartner. 4,408. Nattergalens Tunge spistes af Mørtel. 4,32. Romerne. 1,48. Møtrik, Moderskrue. 7,216. Naturens Kredsløb. 4,1. Naturlige Kar 1,107. Mag liaadder (Skibsbyg

ALFABETISK SAG REG ISTER 93 Norge; Bjergværker. 4,119. A. Nicoletto da Modena, italiensk Nivaas Galejhavn 2,294. 120. Bjergværksdrift. 4,71, Niveauoverkjørsler til Jernbaner. Kobberstikker. 1,509. 131. Bogtrykkerkunsten. 2,84. Nicot, Jean. 6,103. 1,481. Bondegaarde. 1,254. Nicotianin (Tobakskam

94 ALFABETISK SAG REG ISTER. Theforbrug. 5,92. Tobaks- Ny-Irland; Befolkning. 1,17. forbi ug. 6,124. Torske Ny-Jersey; Zinkmalme. 4,79. fiskeri. 4,500. Trækirker Nyon, Porcellænfabrik. 5,376. (romansk) 1,171. A. 176. Nyrer (Gangdannelser). 4,84. Trævareindustri. 7,360. Nurnberg; Hakkebrædt. 3

ALFABETISK SAG REG ISTER. fabri kation. 6,249. og Harpixsæber. 6,258. Oli ven-. 6,250.-P a lm e -. 6 250. Palmen til berusende Drik. 1,45. Pascals For søg. 3,09. Plante-. 6,250. Planterne. 4,344. Raps-. 6,250. Ricinus-. 6,250. Sesam-. 6,250. Sukker. 6,44. Syre. 6,15, 251. -sødt (Glyce r

96 ALFABETISK SAG REG IST ER. Oscillerende Cylindre til Skibe. Over- og Underlag (Væven). 2,242. 7,516. Osmium, Metal, opdaget af Overrisling af Enge. 4,350. Tennant. 5,295, 300. Overskjæremaskine (Vævning). Osmundsjern, smidigt Jern. 7,530. A. 5,77. Overspil paa Skibe. 2,471. Osserne Kaukasus);

ALFABETISK Gryde. 2,231,3,564. A. 3,564. Palmitinsyre. 6,15, 251. Ide om Anvendelsen af Palmus; romersk Maal. 2,45. Damp af højere Tryk. 3,565. Palmyras Stenbaner. 2,75. Tallerken til Luftpumpen. Paludan; Stenografi i Norge. 3,159. 1,402. Palæontologiens Virksomhed. Papiret; dets mangesidige An v

93 ' a l f a b e t is k s a g r e g is t e r . j Pensylvansk Ovn. 6,342. Pepsin i Medicinen. 6,214. Pellpepper (Poivron). 6,198. Pelouze, Opfinder af Skyde Percheronhesten, fransk TrækPastinak, Foderurt. 4,349. bomuld. 5,583. hest. 4,363. Percier, Patagonierne. 1,17. A. 19. fransk Bygmester. 1,

99 AL FABETISK SAG REG ISTER. Lervaretilvirkning. 5,333. Paradiser eller Haver. 4,387. Postvæsen. 2,154. Sporveje. 2,75. Tele grafering i Oldtiden. 2,538. Tyrkis. 4,237. Veje. 2,60. Vindmøller allerede i det 9. Aarh. 3,49. Persienner paa Møllevinger. 3,48. A. Persio, rød Indigo. 6,498. Per

100 Pitmann; Stenografi i England. 1,393. Pitprops Styrke. 1,488. Pittsburg; Petroleumsrafinerier. 4,203. Stenkulsfløtse. 4,176. Pitzler, tyrolskTræskærer. 7,353. Pixil, Rotationsmaskine. 3,406. Pizarro. 2,283. Plade-Bøjningsmaskiner. 7,17. A. 18. Lægning paa Jernskibe. 2,493. Nitning. 7,19. A.

ALFABETISK SAG REG ISTER. 101 under Louvois. 2,159. Pompeji; Bageri. 6,21. A. Portsmouth - Gosportfærgen. under Ludvig XVI. 2,160. Haveanlæg. 4,387. øde 2 222 under Richelieu. 2,158. lagt ved et Udbrud af Vesuv. Portugal ;Luftballon 1736.3,121. Merskum ved Pinheiro. Potaske. 4,434. 5,432. A

102 ALFABETISK SAG REG ISTER. 8,36. Postvæsen. 2,161. Provenciali, Marcello, Fremstil Purierne (Sydamerika); Bema ling i Stedet for Klæder. ling af Glasmosaik. 5,514. Stenkulsproduktion. 4,185. 1,60. Boliger af Palme Stensaltlag. 4,136 Proviantering af et Skib. 2,511. blade. 1,51. Familieliv

AL F ABET ISK SAG REG ISTER. 1,57. paa Tahiti (Otaheiti). 1,57. A. 56. vævede Tøjer. 7,513. Pæonin, Farvestof. 6,511. Pæreolie. 6,141. Pæretræ tilTræsnitklodser. 1,488. Pølsegift. 6,229. Pølse; Ærte-. 6,244. 4uadrans; romersk Mønt. 2,44. Quales, om den amerikanske Petroleumsforekomst. 4,195. Qua

104 ALFABETISK SAG REG ISTER. Regiomontanus (15. Aarh.); pa Remlngtongeværet. 7,74. A. 71. Retortovn til Fremstilling af rabolske Brændspejle, Deci Riflen. 7,68Kloraluminium. 5,310. A. malregning m. m. 3,11. Remme (Bygningskunst). Rettemaskine tilSynaale.7,221 .A. Automater. 7,281. 1,268. Rettet

ALFABETISK SAG REG ISTER. Ridende Artilleri. 7,111. Ridevej. 2,59. Ridsefjer i Lithografien. 1,545. Riedingers Betydning for Træ gasindustrien. 6,323. Riesinger i Neapel; Bogtrykker (1463). 1,427. Riesslingen, Drue til hvid Vin. 6,162. Rieters Kardemaskine. 7,472. Riffelgange i Geværløbene. 7,63.

106 Hose paa Kompas. 2,351. A.352, 353, 354. Roseformet Ædelsten. 4,250. A. Hosen, svenske Baner. 2,142. Rosenberg, svensk Mekanikus; Sættemaskine. 1,445. Rosenborg; Herkuleslogen. 1.252. Slot. 1,252. A. 211. Rosengaard (Blomsterhave). 4,406. Rosenkrantz, dansk Admiral. 2,295. Rosenkvarts, Halvædel

107 ALFABETISK SAG REG ISTER. som Beskyttelsesmiddel mod Insekter. 1,35. A. 34 Rust, Foreningen af Jern og Tobak. 6,116. Ilt. 5,76. Sygdom, der angriber Sædarterne. 4,339. Røgelsers Brug i Oldtiden. 6,277. Rustiques flgulines, Lervarer til Røgning af Huder. 6,406. af Kjød. 6,238- af Opium. vi

108 ALFABETISK SAG REG ISTER. Salonions Stutterier. 4,359, 4 ,1 4 6 .- ved Borehuller. til Møllestene. 6,23, 28. Tempels Udsmykning. 7,302. 4 ,1 5 7 .-ved Sænkvær Brud i sachsisk Schweitz. Salpeter. 5,450. Dannelsen ker. 4 ,1 5 6 .- ved Zwi4.47. Sække i Xylogra i Jorden. 5,451. Raffi ckau i

ALFABETISK SAGREGISTER. 109 Save. 7,177. Fremkomst. 1,80. Schladming,Tilberedelse af Nik- !Schwartzs Kunstdrejeretablissement. 7,378. kel. 5,159. Maskiner i Børstenbinde Naalefabrikant. !Schwarzenbergerkanal. 12,203. riet. 7,567. Mølle i Michi Schleicher, 7,222. !Sch'warzenfels,Blaafarveri.5,157

110 Sebacei (Talglys). 6,263. Sebacylsyre (Fedtsyre). 6,269. Sebaldus; Niirnbergs Helgen. 2,149. Sebastiano Caboto. 2,282. Secchi; Meteorograf. 8,549. Spektralanalyse. 3,266. Sedansort, Klædefarve. 6,523. Seddelbankens Oprindelse. 2,38. Sedezformat af Bøger. 7,421. Sedimentære (bundfældede) Af lejr

ALFABETISK SAGREGISTER. Siemens, Glasdigler. 5,489. A. Glassmelteovn. 5,487. A. kemisk Telegraf. B,440 Ovne i Maskinbygningens Tjeneste. 7,15- Regene rator. 5,101. Rotations maskine. 3,370. Viserte legraf. 3,426, 435, 436. og Halskc, Telegraftyper. Tyskland, begyndt i 17. Aarh. 1,76. Farvn

112 ALFABETISK SAGREGISTER. Skruen. 2,245. 3,45. Skjørtet paa Harnisket. 7,46. A. Skrabestaal (Kobberstik). 1,512, dobbeltgænget. 3,46. A. 44, 45. 517. til Kemitypi. 1,497. firbladet. 3,46. A . - Sko af Papyrus og Agave. 1,313. ved Nodegravering. 1,523. firbladet med nittede Blade. Skomagere

113 ALFABETISK SAGREGISTER. lak m. m. 7,175. til Skrælplov. 4,311. mikroskopiske Undersøgel Skuder, nordiske Skibe. 2,272. ser. 3,312. Skuring af Synaalene. 7,225, Slibning af File. 7,181. af 226. Klinger. 7,54. af Linser. Skutterud, Koboltglands. 5,154. 3,274. af Staalpenne. Skydebomuld. 5,5

114 som Betalingsmiddel. 2,31' A. i Kina. 2,35 Snus, brasiliansk (Brisil). 6,106. Fabrikation af. 6,120. Malning af. 6,121. A. 122. Daaser. 6,106. A. af Papier-måché. 7,401. kinesisk. 6,107. A. Tobak. 6,103,120. Em ballage for. 6,122. Snyltehvepser i Skoven. 4,424. Snække og Fjederhus til e

ALFABETISK SAGREGISTER. 115 Spejskobolt. 4,79, 5.154. Spil i Skibe. 2,470. A. Spritberedning. 6,142. af Spektralanalysen. 3,258. Spilledaaser. 3,529. Brænde og Stenkul. 6,154. Grundlov. 3,260. Resul Spillekort. 1,417. Pappet af Hestekastanier. 6,153. tater. 3,263. hertil. 1,343. af Majs. 6,1

ALFABETISK SAGREGISTER. 116 Staal. 5,80,102. Auløbningsfarve. 5,104. Blik 5,110 til Pianoets Resonans* bund. 8,494. Udklipning til Penne. 7,248. A. 249. Broncekanoner. 7,124. Brænding, Brændselsmate* riale. 5 ,1 0 7 .-uden An vendelse af Cementeringspulver. 5,106. forskjellige Egenskaber. 5

ALFABETISK SAG REG ISTER, Stenalderen. 1,84. A. 8890. i Danmark. 1,10, 87. A. 8890. Sten; Arter (nyttige). 4,15. Baner ved Palmyra og Heliopolis. 2,75. Boring. 4,20. Broer. 2 ,8 9 .i Oldtiden. 2,90. Bro lægning. 1,305. Brud i Italien og Frankrig. 4,24. - ved Karrara og Paros. 4 ,3 6 .-Maastri

118 ALFABETISK SA G REG IST ER. Stjernesafir, lyseblaa Korund. 4,232. Stjerneskud, Spektra heraf. 3,262, 266. Stjernetaager. 3,303. A. 302. Stjerten paa Ploven. 4,307. Stjerthammere tii Udhamring j af Tinstænger. 5,231. St. Knuds Kirke i Odense. 1,248. St. Marthatræ til Farvning. 6,499. Stockes, S

ALFABETISK SA G R E G IST E R . 119 Supporten; Drejebænken. 7,22, Sublimering. 5,41. 368. A. 3 6 9 . -MundsSubstantive Farver. 6,513. Suezkanalen. 2,217. Aabning. lays. 7,3. 2,220. Aktieselskab. 2,219. Suppots, Universitetssendebud. Suifolk-Kvæg. 4,370. Heste 2,158. Surdejg, tidlig anvendt. 6,

120 ALFABETISK SAG REG ISTER. Indførsel af Hør. 7,448. Svingningsplanets Drejning (Ly Svømmer, Sikkerhedsapparat i Jernbanebroer. 2,99. A. 101. set). 3,214. A. tilsyne Dampkjedler. 3,586. Jernmalme. 4,81. Kaf ladende Drejning; Tabel. Swab, A., Opdagelse af guldfeforbrug. 6,82. Kanaler førend

ALFABETISK SAG REG ISTER. Synsfeltet (Linsen). 3,269. Synsviden. 3,228. Synsvinklen. 3,228. Synthematografik af Bergstråsser. 2,539. Syrakus, Møntprægning. 5,258. Syrer, fede. 6,251. kemiske Forbindelser. 5,36. or ganiske. 6,10. Vægtfylde bestemmelse. 3,76. An- hydrider (afvandede Syrer). 5,36

122 Taschenius, Opdagelse af forskjellige kemiske Stoffer. 5,15. Tafeltryk, Kattuntrykning. 6,539. Taffelformet Ædelsten. 4,251. Å. 250. Taffeiglas.* 5,497. Taflen, Ædelstenens øverste slebne Flade. 4,250. Tage, forskjellige Slags. 1,267. Beklædninger. 1,272, 273. med Kuppelvalm. 1,267. A. 268. S

123 ALFABETISK SAG REG ISTER. Temperaturen i Havet. 4,467. Thaer, Lovgivning for Jord ejendomsbesiddelse. 4,288. ligesvævende; Orgelet. Thalamiter, Rorkarle. 2,269. 8,534. atheniensiske Tempereret, teknisk Udtryk ved Thalasiarker, Embedsmænd. 2,266. Instrumenters Stemning. Thaién; Liniesystemer (

124 Throndhjems Domkirke. 1,256, 258. A. 25 7-2 59. Thunfiskeriet. 4,504. A. 505. Thura, Skibskonstruktør. 2,293. Thurn, Porcellænfabrikant i Klosterle. 5,373. Timringen, Kobberkis. 5,179. Kobbermalme. 4,77. Legetøjfabrikation. 7,373. lithografiske Stene. 1,541. Skiferbrud. 4,44. Vin ding af Sa

ALFABETISK SAG REG ISTER. Trambiserra, Marmorbrud. 4,39. Traminer, Drue til hvid Vin. 6,162. Tran. 6,251. af Sæber. 4,513. til Hærdning af af Save. 7,177. til Indsmøring af rødgarvet Læder. 6,417. Udvinding om bord I Hvalfangerskibet. 4,512. Traner fra Melos; Romernes Overdaadighed. 1,48 Trans

126 ALFABETISK SAG REG ISTER. 1,486. Sliberier i Sverig. Tschuderne som bjergværksdri Trykning af Bliksager. 7,242. vende Folk. 4,68. 1 ,3 3 0 .-til Fabrikation af halvuldent Tøj. 6,541. af Træmasse. 4,431. Tschudi og Broadwood, første af Kobber- og Sfaalstik. Pianofabrik I England. 3,491. Sni

12 7 ALFABETISK SAG REG ISTER. Tussum, Suezkanalen. 2,220. Tutenay engelsk Nysølv. 5,165. Tveje Meerløse Kirke vert Hol bæk 1,240. A. 233. Tvekromsurt Kali til Fototypi og Fotogalvanografi. 1,498. Tvekulsurt Natron i Bagepulver. 6,39. Tversenter(Skibsbyggeri). 2,466. Tvillinglokomotiv. 2,143. Tvil

128 Brænde m. m. som Raamamateriale til Gas. 6,322. Hovedbestanddel 1 Alluviet. 4,14. Jordens Opdyrk ning. 4,302. Mosens Dan nelse. 4,167. Myreudbrud*. 4,168. - Olie. 6,334. Skjær. 4,177. til Papir fabrikation. 1,342. ALEAB ETISK SAG REG IST ER. Hjul og Lodder. 7,254. Underlag for Skinnerne

AL F ABET ISK SAG REG ISTER. 129 Svampes Blegning. 6,446. Vampumbælter; Betalingsmid del. 2,33. et Slags Med Tin. 5,225. delelsesmiddel. 1,352. Vadskning af Kviksølv i Sal petersyre (Barometer). 3,108. Vanadinblæk, 6,488. af Tøjer i Blegerier. Vand; Adskillelse ved den gal vaniske Strøm. 3,383

130 4.90. Trafikens Udvikling. 2,200. tætte Rum i Jern skibe 2,496. i Skibe. 2,304. Tøjer. 6,399. Uhr. 7,253. A. 254. Varmeapparater. 6.360. A. - i England. 6.361. Vædsken (Øjet). 3,227. Værker. 3,196. Betydning. 1,281. Van der Mey; Stereotypi. 1,467. Vander, Georg, Opfinder af den fø

ALFABETISK Vermillon (kinesisk Cinober). 6,474. Vernes (Norge); Kirke. 1,256. Versailles Have, anlagt af le Nötre. 4,395. A. 396. Vertikalaxlede Vandhjul. 3,181. Vertikalboremaskiner. 7,26. A. 25 Vervins Kurvefletning. 7,389. Vesey, Forslag til Themstunnelen. 2,104 Vestindien; Jordskjælvene i 18676

132 Vippen, et Faldværk til Hove dets Paasætning paa Knappenaale. 7,230 Vippehammer. 7,13. A. 14. Vippelad til Drejere. 7,362. Virak. 6,380. Virga i Moutons Maalsystem (1670). 8,32. Virginal (Spinet). 8,488. A. Virginsk Tobak. 6,110. Virgolactin (Jomfrumælk).6,375. Virkelige Størrelse (Synet). 3,228

ALFABETISK SAG REG ISTER. Walbaum, bekjendt Guldsmed. 7,312. Walcker & Co., Orgelbyggere. 3,537. Waldkirch, Bogtrykker i Dan mark. 1,476. Wales Skiferbrud 4,46. Walkers Batteri. 3,366. Walker, John; Tilvirkning af Fosforstrygestikker. 5,569. Wall; Lynets Theori. 3,340. Wallace, Marked i Dobbo. 2,15

134 ALFABETISK SAG REG ISTER. Winkler; Elektrisermaskine. Wrasskys Methode til Udklæk Young, fransk Mekanikus; Sætte 3,328 elektrisk Telegraf. ning af Fiskeæg. 4,524. maskine. 1,445. Vibra. 4,415. Lynets Theori. Wrede: Riflingssystem. 7,151. tionstheorien. 3,208. 8,340. Spektroskop d visio n

ALFABETISK SAG REG ISTER. 135 4,233. ældste paalidelige i Xylografien 1,489. handling. 5,138.-Bryd Meddelelser om Agerbrug. kvælstofholdig. 6,5. Læg ning 5,140. Ovn, belgisk. 4,282. A. 283- Øsehjul ning af Høns. 4,380- Skal, 5.141. A. schlesisk. til Markvanding. 3,184. første Maal. 2,40.

136 01 og 01 bryggeri. 6,178. bajersk. 6,180. Bestand dele. 6,188. Bryggeri, Karlsbergs. 6,189. drik kende Nationer. 1,30. Forbruget i forskjelligeLandc. 6.180. Produktionen i forskjellige Lande. 6,180. Sorternes Indhold af Alko hol. 6,188. Tilberedning. 6.180. under Luftpum pens Recipient