Julemærkemarch fordoblede overskuddet i Varde

Jul: Landstrygerne i Varde, der står for den lokale Julemærkemarch, kan konstatere, at der er kommet cirka 10.000 kroner i overskud i år.

Årets Julemærkemarch hos Landstrygerne i Varde havde stor opbakning med 262 deltagere, og derfor kan de sende knap 10.000 kroner til julemærkefonden, som står for driften af Julemærkehjemmene i Danmark.

Sidste år var overskuddet omkring 5.500 kroner, og dermed er det næsten en fordobling i Varde.

Der deltog også børn fra hjemmet i Kollund, de kunne fortælle om opholdet på hjemmet og hvad de spiser, for at slanke sig.

Børnene havde også julemærker med, men hvis man sender sine julehilsener pr. e-mail, har man også her mulighed for at bruge julemærker.

Man går blot ind og melder sig til under »Julemærker« på hjemmesiden  

www.e-julemaerket.dk.