Musikalsk oplevelse i julegave

Koncert: Står du lige og mangler en julegave, har Lions Club et godt forslag, hvis gavemodtageren er til musikalske oplevelser.

Der plejer at være udsolgt, og det venter Lions Club også, der bliver denne gang. Derfor kan det være en god idé at sikre sig billetter til nytårskoncerten i Ølgod Hallerne, hvor de første 400 billetter allerede er solgt.

- Det er den helt perfekte julegave til den, der sætter pris på en god, professionel, sjov og absolut uhøjtidelig musikalsk oplevelse, lyder det fra Lions Club, der har noget at have optimismen i.

For nogle år siden var det nemlig – som i år – Odense Blæserne og De 4 Tenorer, der skabte den måske bedste nytårskoncert til dato.

Lørdag den 4. januar forsøger Lions Club i samarbejde med koncertens faste sponsorer at gentage succesen.

De sidste billetter sælges ved henvendelse til Lions Club, i SuperBrugsen og i Byens Rum den 22. december.