Sikringsgruppen Vest er sponsor for Billardklubbens kampdragt
Kampdragt: Ølgod Billard Klub indgået sponsoraftale med Sikringsgruppen Vest, hvilket har gjort det muligt at indkøbe nye skjorter og få påsyet klubemblemer, så kampdragten fremover er lyseblå skjorte og mørke bukser.
Sikringsgruppen Vest er et mindre firma, der sælger kvalitetsudstyr til sikring af hjem og sommerhus. Firmaet tilbyder samtidig et pænt beløb til billardklubben ved ethvert salg af alarmer, der kan tilbageføres til en anbefaling fra billardklubben.
Øvrige sponsorer
Ølgod Billard Klubs øvrige sponsorer er Spisehuset i Pagoden, Blomgreen, Sydbank og Stark.
- Uden denne lokale støtte, ville det ikke være muligt at drive en klub, hvor både det sociale og det turneringsmæssige går hånd i hånd, lyder det fra Billardklubbens bestyrelse.
60 medlemme
Ølgod Billard Klub har ca. 60 medlemmer i alderen fra 10 til 85 år. Klubben har fem turneringshold samt et pensionisthold, og deltager desuden i individuelle turneringer under Vestjysk Billard Union. Derudover mødes 15-20 pensionister tre gange om ugen til hyggeligt spil og socialt samvær.