Anders Agger er in

Agger: Kulturhuset byder onsdag på en aften i selskab med journalist Anders Agger og foredraget ”Kan man holde en sømand i hånden”.

Anders Aggers anderledes interviewform bliver nærværende gennem tv-kendissens tillidsvækkende udstråling samt evne til at danne bro til den enkelte. Han er ansat ved DR, hvor han den seneste tid har lagt beslag på sendefladen sammen med tv-kokken Anne Hjernøe. Sammen har de turneret landet rundt med det formål at finde det store og almengyldige i det små og enestående.

Aftenen arrangeres af Grundtvigsk Foredragsforening, som meddeler, at der i pausen kan købes kaffe til den medbragte kage.