120 års tjeneste hos Falck
Medaljer. Forleden blev der hos Falck i Sønderborg uddelt hele tre medaljer for hver 40 års tro tjeneste.
Sønderborg: De tre reddere Bjarne Kryhlmann, Christian Hansen og Hans Fr. Carstensen har tilsammen været i tjeneste hos Falck i 120 år. Det blev belønnet nytårsaftendag, hvor de tre herre fik tildelt Den kongelige Belønningsmedalje.
På Falck-stationen i Sønderborg begyndte årets sidste dag med den årlige nytårsparole, hvor det store team af både nuværende og tidligere kollegaer hyggede med en stor morgenbuffet. Blandt den ældre generation var også tre herrer, som havde valgt at stoppe i år efter 40 års tjeneste.
Regionsdirektør
Parolen blev indledt af direktøren for Falck Region Syd, Niels Thorup.
- Det er faktisk 50 års siden at Falck og Zone-Redningskorpsets blev samlet, sagde Niels Thorup og forsatte:
- Vores ambulance-reddere sætter en stor ære i jobbet, hvilket bestemt er med til, at vi har så dygtige medarbejdere. Vi forsøger hele tiden at reducere vores omkostninger, men sørger for veluddannede medarbejdere. Falck er til for samfundets skyld, lød ordene fra Niels Thorup.
Falck har til dags dato 23.000 medarbejdere fordelt i 31 lande på fem kontinenter og driver 60 lægehuse i andre lande.
Det er ikke kun ambulance service som Falck varetager, brand og vejservice er også rigtig godt med.
- Samtidig er skadeservice igen blevet en fast del, der allerede har haft sine opgaver, blandt andet kom de nye affugter på prøve under stormen Allan, sagde Niels Thorup.
Sammenhold
Talen blev efterfulgt af overrækkelsen af Den kongelige Belønningsmedalje til Bjarne Kryhlmann, Christian Hansen og Hans Fr. Carstensen. Der var bred enighed hos de tre herre, at det ikke havde lykkedes, at holde så mange år uden det gode sammenhold, som man har hos Falck.
Medaljen er åbner for en audiens hos dronningen, hvilket de tre da også overvejer.
- Vi har snakket om at gøre det sammen, da vi har mulighed for at låne lejligheder på Frederiksberg, sagde Bjarne Kryhlmann.
Formiddagen blev afsluttet med en tale fra Stationsleder Jesper Stig Andersen.
- Vi har i år haft nul arbejdsskader og kørt en halv million kilometer. Vi har haft fem elever, men regner med at vi i løbet af næste år ansætter tre mere. Samtidig kæmper vi for at beholde arbejdspladserne og holde vores medarbejdere veluddannede, sagde Jesper Stig Andersen efterfulgt af tre hurra-råb for Falck.


